Det behandlingskrævende barn i plejefamilien 2016



Relaterede dokumenter
Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Velkommen til kursusdag 4

SAMVÆR OG FAGLIGE UDFORDRINGER I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE. v/psykologfaglig leder/viso-specialist Henriette Lieblein Misser

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Alsidig personlig udvikling

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Brobygning. Handleplan

GENNEMSNITSMODELLEN HONORERING AF PLEJEFORHOLDET UD FRA EN GENNEMSNITSBETRAGTNING. Familieplejecentret Aarhus Kommune

Sammenhængende Børnepolitik

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

FORÆLDREKOMPETENCE- UNDERSØGELSER Knud Hjulmand. Årsmøde for de regionale FAMILIEAMBULATORIER Hindsgavl 6. november 2014 TEMA: Den gode anbringelse

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Synlig Læring i Gentofte Kommune

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Udviklende øjeblikke. Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

STUBBEN. Tilsynsrapport Tilsynsenheden

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

DEMENSPOLITIK

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Tilsynsenhedens Årsrapport Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Labyrint; Stedet de unge finder vej!

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

De pædagogiske pejlemærker

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Familieplejen. Kurser forår 2019

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Adoptivbarnets møde med daginstitutionen. Benedikte Søndergaard-Møller Støttepædagog for adoptivbørn 21. april 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Anbringelse hos slægten

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Lær det er din fremtid

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Transkript:

Det behandlingskrævende barn i plejefamilien 2016

PLAN FOR DAGEN - Det behandlingskrævende barn - Hvad kendetegner et barn med behandlingsbehov - Plejebarnet med de forskellige udviklingsaldre hvordan er det gået til? - Hvad er pædagogisk behandling? - Hvordan skaber man optimale udviklingsmuligheder? - Visitation af børn med behandlingsbehov planlægning og indsats - Behandlingsplanen mål og indhold - Kontakt/relation og tilknytning til plejebarnet - udfordringer i forløbet hvad er hvad? - de forskellige tilknytningstyper -børn med tilknytningstraumer - børn med traumer, tilknytningstraumer, transgenerationelle traumer Overgange fra barn til voksen - når teenageren afprøver sin tilknytning/relation til plejefamilien - planlagte og gennemtænkte eller konfliktfyldte og afbrudte - Hvad kan du gøre? - træne mentalisering, vær forberedt, vær professionel i dine vurderinger Afslutning evt. lidt om fremtidens plejefamilier

Det behandlingskrævende barn Har ofte diagnoser såsom: - ADHD/hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse - Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA) - Autismespektrumforstyrrelse - Reaktiv tilknytningsforstyrrelse - Adfærdsforstyrrelse oppositionel eller usocialiseret Får ofte medicin i form af ADHD-medicin og/eller angstdæmpende

Hvordan opstår behandlingsbehov hos barnet? Disponerende faktorer Vedligeholde faktorer Beskyttende faktorer Udløsende faktorer

Pædagogisk behandling er i høj grad et spørgsmål om at gøre sig bevidst om de handlinger, som behandlingen skal bestå af, så man er istand til at tilpasse, justere og evaluere på indsatsen i det daglige.

Behandling er tilstede - når vi hele tiden sikrer en tilpasning af hverdagen, der skaber optimale udviklingsmuligheder for det enkelte barn i forhold til de udviklingsmål, der er stillet for barnet

Hvordan skaber vi optimale udviklingsmuligheder?

Barnets udviklingsalder/ funktionsalder

Visitation inden behandlingen iværksættes Kommunens opgave: - 50 undersøgelsen - Psykologiske /psykiatriske undersøgelser og vurderinger af barnet - samværsbestemmelse - Handleplanen opstiller klare mål for behandlingsforløbet og forventede resultater Behandlingsmiljøets opgave - Sikre at der har været en tværfaglig vurdering i anbringelsen - Opnå tilstrækkelig viden om barnet inden beslutningen tages - Indhente relevant viden om barnets behandlingsbehov eventuelle metodedrøftelser - Er der vedligeholdende faktorer i eller omkring barnet, som skal håndteres nu og her? - Faste aftaler for opfølgning, evaluering mm. - Konkrete aftaler om håndtering af forældre hvem gør hvad? - Udfærdigelse af behandlingsplan Særlige opmærksomhedspunkter i visitationen - Eventuelle ubelyste forhold i eller omkring barnet - Åbenhed om usikkerhed/tvivl i forhold til tiltag/metoder drøftelse af eventuelle eksperimenter - Opmærksomhed på eventuel manglende faglighed i forhold til løsningen af opgaven - Professionsudviklende supervision tilgænglig skift af og til supervisor afhængig af opgaven

Behandlingsplanen skal danne bro mellem barnets livshistorie, personlighed samt udviklingsbetingelser og eventuelle diagnoser i forhold til den anvente pædagogiske og psykologiske praksis I behandlingsrammen

Anders skal indgå I forpligtende relationer Trine skal udvikle et mere realistisk selvbillede Jens skal udvikle sine sociale kompetencer

Anders skal dagligt følge den struktur og de anvisninger han mødes med Trine skal øve sig i at slappe af, når hun tager imod omsorg og kram Jens skal deltage I en voksenstyret aktivitet mindst en gang ugentligt

Kontakt og relation

Kontakt Mentalisering Relation

MENTALISERING - HVAD KAN DU GØRE? STIL DE TRE SPØRGSMÅL: - HVORFOR GØR BARNET DET? - HVAD HAR BARNET BRUG FOR AT LÆRE? - HVORDAN KAN JEG LÆRE BARNET DET? HVAD KRÆVER DET? ET ÅBENT SIND ÅBENHED BALANCE EMPATI NYSGERRIGHED TÅLMODIGHED

TILKNYTNINGSMØNSTRE Det trygt tilknyttede barn Det utrygge, ambivalente tilknytningsmønster OBS! SAMVÆR Det utrygge, undvigende tilknytningsmønster OBS! SAMVÆR Desorganiseret tilknytning - REGULERET, OVERVÅGET ELLER INGEN SAMVÆR

TRAUMER TILKNYTNINGSTRAUMER TRANSGENERATIONELLE TRAUMER Stilhed Overvældelse Identifikation Gentagelse Skam

Teenageren i plejefamilien Den hjernemæssige udvikling Den følelsesmæssige udvikling

Fra omsorgsfamilie til udviklingsfamilie - fokus på opgaven (ikke følelserne) - forstå barnets geniscenesættelser og behov for kontrol - de personlige svigtfølelser håndteres professionelt - plan for de svære situationer faser - ikke enten eller men både/og

Tak for idag

Tekst

Tak for idag

Fra omsorgsfamilie til udviklingsfamilie - fokus på opgaven (ikke følelserne) - forstå barnets geniscenesættelser og behov for kontrol - de personlige svigtfølelser håndteres professionelt - plan for de svære situationer faser - ikke enten eller men både/og