Esbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. kvalitetssystem[1].doc 1. 1, stk. 4



Relaterede dokumenter
Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Evaluering på Vestfyns Gymnasium

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Overordnet Studieplan

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

MIO-møde tirsdag

Favrskov Gymnasiums organisationsstruktur

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF

Nytænkning af toårigt hf

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitet. Aabenraa Statsskole

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 21. september 2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

HF & VUC Nordsjælland

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale. uddannelser

Ansvarsområder for ledelse og PAM

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Struer Statsgymnasium Aug 15

Evalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium

AALBORG KATEDRALSKOLE

Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

TG S KVALITETSSYSTEM

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven)

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om uddannelsen til to-årigt hf (hf-bekendtgørelsen)

Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Selvevaluering på (skolens navn)

TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Evalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

Guide til v-team og klasselærer

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

Lønpolitik for den lokale løndannelse på Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. VUC FYN og FYNs HF-kursus

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016

1. marts Stillingsprofil: 1. Beskrivelse af HF & VUC Nordsjælland. Stillingsprofilen indeholder:

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Resultatlønskontrakt for rektor Mette Kynemund, jan dec. 2013

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

Evaluering og kvalitetsudvikling

Resultatlønskontrakt for Bo Larsen for perioden 1/ til 31/7 2016

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium

Evalueringsstrategi

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2016/17

Tårnby Gymnasium & HF Bestyrelsesmøde 17. september 2013.

Transkript:

kvalitetssystem[1].doc 1 Esbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Kvalitetsbekendtgørelsen 1, En institution, der udbyder en eller flere gymnasiale uddannelser, skal have og anvende et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse og undervisningen. En institution, der udbyder flere gymnasiale uddannelser, skal anvende samme system for alle gymnasiale uddannelser. 1, stk. 4 1) organisation af institutionens ledelse til varetagelse af det faglige og pædagogiske ansvar Institutionens ledelse er, som det fremgår af organisationsdiagrammerne, bilag 1 organiseret som en team-ledelse med rektor, vicerektor og 3 øvrige inspektorer. Organisering i forhold til udvalg: i alle faste udvalg er der ledelsesrepræsentation Organisering i forhold til lærerteam: til alle lærerteam er der tilknyttet en fast ledelsesrepræsentant og derudover holdes der kvartalsvise møder med deltagelse af hele ledelsesteamet og alle teamlederne for den enkelte årgang (koordinationsmøder). Organisationsplanen udvikles i takt med indfasningen af team-strukturen på alle årgange, jf. bilag 2. 2) sammenhængen mellem institutionens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering Værdigrundlaget fremgår af følgende citat fra skolens overordnede målsætning: Vi lægger vægt på at eleverne og kursisterne: - værdsættes, møder forståelse og lydhørhed og får styrket selvtilliden for at kunne møde deres medmennesker med samme indstilling - møder store udfordringer, som kan udvikle deres evner og talenter på det intellektuelle, kunstneriske og kreative område - møder konsekvente krav om deres forpligtelse som aktive deltagere i undervisningen - bidrager til fællesskabet på skolen med deres egen aktive indsats og individuelle ansvarlighed I forlængelse heraf bygger kvalitetssystemet på inddragelse af elever, ansatte og interessenter uden for skolen, både i udformningen af de enkelte evaluerings-og udviklingstiltag samt i udpegningen af specifikke nøgleområder. 3) sammenhængen mellem den valgte strategi for selvevaluering og procedurer for implementering af selvevaluering, jf. bilag 3 (evalueringens organisationsplan) Skolen har i forhold til evaluering af undervisningen og udpegning af nøgleområder valgt følgende procedure: 1) alle undervisningsforløb evalueres på 3 niveauer: den enkelte elevs udbytte af undervisningen (elevens læring (summativ evaluering), evalueringsspørgsmål: Hvad har eleven lært om, elevens lære-proces (formativ evaluering), evalueringsspørgsmål: Hvordan har eleven arbejdet med at lære om?, lærerens undervisning /undervisningsforløbet (formativ evaluering), Evalueringsspørgsmål: Hvordan har undervisningsforløbet været med hensyn til.?. Evaluering på det sidste evalueringsspørgsmål registreres og dokumenteres via skolens fælles redskab Studieplan (Uni-C). Det pålægges således alle lærere at anvende skrivefelterne mål og progression og evaluering til dokumentering af evalueringsspørgsmålet: Hvordan har undervisningsforløbet været med hensyn til? i forbindelse med alle undervisningsforløb. Dokumentationen af de 2 øvrige evalueringsspørgsmål ligger i lærerens karaktergivning og i slutevalueringen af eleverne i forhold til fagenes mål og de almene mål for uddannelsen samt i det løbende arbejde med klassernes studieplaner. 2) Studieplanen evalueres efter hvert semester af lærerteamet efter input fra lærerne og evalueringen drøftes mellem teamleder og teamets ledelsesperson.

kvalitetssystem[1].doc 2 4) Hvordan institutionen gennemfører selvevalueringen på de af institutionen valgte nøgleområder Som led i det samlede kvalitets- og evalueringssystem er der udpeget en række overordnede områder, som over tid skal dækkes af evalueringsarbejdet. 1. Udvikling af elevernes studiekompetence Faglige mål og vejledning Progression og undervisningsmetoder Evaluering Studieskifte; fravær; frafald 2. Udvikling af lærerkompetencer Efteruddannelse Kollegialt samarbejde i team Udvikling af evalueringsformer 3. Udvikling af ledelseskompetencer Pædagogisk ledelse Personaleledelse Information / kommunikation 4. Ressourcer & faciliteter Ekskursioner og studierejser Bygninger og inventar Pædagogiske og studiemæssige faciliteter 5. Relation til omverden Forhold til afgivende institutioner (brobygning) Forhold til aftagerinstitutioner (bl.a. universiteter) Samarbejde med andre ungdomsuddannelsessteder 6. Udvikling af miljøbevidsthed Hensyntagen til det indre miljø Hensyntagen til det ydre miljø Særlige udviklings- og evalueringsområder: Skoleudviklingsudvalget og Fagligt Pædagogisk Udvalg varetager opgaven med at udpege særlige evaluerings- og udviklingsområder, efter proceduren defineret i bilag 3. De udpegede områder fremgår af den fastlagte kvalitetsplan, som offentliggøres på skolens hjemmeside. 5) Selvevalueringens virkning på nøgleområder Der arbejdes i handleplanerne med operationelle målepunkter/ succeskriterier, således at resultaterne af de igangsatte handleplaner kan aflæses og dokumenteres. Handleplanerne gøres til en del af skolens samlede virksomhedsplan (målsætning/handleplan). 6) hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen. De valgte handlinger fremgår af kvalitetsplanen og den årlige virksomhedsplan for Esbjerg Gymnasium og offentliggøres på skolens hjemmeside. Kvalitetsbekendtgørelsen 2. Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering skal sikre en procedure for inddragelse af elever, kursister og aftagere i den løbende selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering af den enkelte uddannelse. Proceduren fremgår af bilag 3.

kvalitetssystem[1].doc 3 Kvalitetsbekendtgørelsen 3. Institutionen skal ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen have en procedure, der belyser 1) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet, Dette fremgår af dokumentationen via redskabet Studieplan, samt evalueringerne heraf. 2) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål, Dette fremgår af dokumentationen via redskabet Studieplan samt evalueringerne heraf. 3) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser Dette fremgår af dokumentationen via redskabet Studieplan samt evalueringerne heraf. 4) hvordan der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer. Der gennemføres periodiske MUS-samtaler med samtlige ansatte, jf. skolens personalepolitik. I MUSsamtalen med lærerne kortlægges den enkeltes kompetenceudviklingsbehov og -ønsker. Som dokumentation udarbejdes løbende en opgørelse over den årlige anvendelse af ressourcerne til efteruddannelse. Kvalitetsbekendtgørelsen 3, Stk. 2. Proceduren skal tillige belyse, 1) hvordan institutionen indhenter elevernes og kursisternes vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og hvordan vurderingen inddrages, For den daglige undervisning fremgår proceduren og dokumentationen af redskabet Studieplan. For særligt udpegede nøgleområder fremgår inddragelsen af den til evalueringen knyttede konkrete beskrivelse, som vil afhænge af den valgte evalueringsmodel, de identificerede succeskriterier og de udvalgte evaluerings-parametre. 2) hvordan indberetninger fra censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer inddrages Indberetninger fra censorer i forhold til konkrete enkeltsager varetages af rektor i forhold til den enkelte lærer, således at der dels rettes op på påtalte forhold, dels iværksættes en udviklingsplan for at lignende tilfælde ikke indtræffer igen. Indberetninger fra censorer i forhold til forsøgsarbejde indgår i afrapporteringen af det pågældende forsøg efter de fastlagte retningslinier. Resultatet af eksterne evalueringer indgår i udpegning og fastlæggelse af det/de følgende års indsatsområder. 3) hvordan erfaringer med de uddannedes overgang til og fordeling på de videregående uddannelser inddrages. Der arbejdes sammen med Studievalg Syd og universiteterne om overgang til de videregående uddannelser. Esbjerg Gymnasium indberetter jf. de gældende bekendtgørelser alle eksamensdata til eksamensdatabasen og via GIA til Danmarks Statistik og leverer således datamateriale til analyser af institutionens elever og kursisters videre flow i uddannelsessystemet. Det ligger ikke indenfor institutionens ressourcemæssige rammer selv at foretage undersøgelser af denne type. Esbjerg Gymnasium stiller sig gerne til rådighed for eksterne evalueringer foretaget af andre (EVA, UVM, Universiteterne, Studievalg Syd, Region Syd)

kvalitetssystem[1].doc 4 Esbjerg Gymnasium og HF-kursus Kvalitetsplan 2005/6 2007/08 Kvalitetsbekendtgørelsen, 4. På grundlag af selvevaluering udarbejder institutionen som minimum hvert 3. år skriftlige opfølgningsplaner, som kan realiseres inden for den gymnasiale lovgivning og de økonomiske rammer for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Opfølgningsplanen skal hvile på den dokumentation, der er fremkommet i forbindelse med selvevalueringen, og skal indeholde ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen og inden for hvilken tidsplan, handlingerne vil blive iværksat. Stk. 3. De seneste to opfølgningsplaner skal være tilgængelige på institutionen og på institutionens hjemmeside. Evaluerings- og udviklingsplan med udpegede nøgleområder, skoleåret 2005-06 til skoleåret 2007-08. Planen for 2006-07 og 2007-08 er pt. intenderede og vil blive justeret når der udarbejdes årsplan for skolen.

kvalitetssystem[1].doc 5 Evalueringsfokus vedrørende skoleåret 2005-06 (år 2005) Nøgleområde 1: Evaluering af team-arbejdets rammer Handlemål 2005-06 : 1) Nye rammer for teamarbejde på skolen Med reformerne bliver teamarbejdet og samarbejdet mellem lærere og ledelse et omdrejningspunkt for det faglige og pædagogiske arbejde på skolen. På Esbjerg Gymnasium & HF bygges der videre på erfaringerne med lærerteam, lærernetværk og teamleder, der så tilføres en række nye opgaver i henhold til bekendtgørelserne, bl.a. udarbejdelsen af en studieplan for holdet med henblik på offentliggørelse på hjemmesiden. Ligeledes sker løsningen af opgaver og udfordringer, der er forbundet med reformerne, i et tættere samarbejde mellem lærere og ledelse. Ledelsen sammensætter i forbindelse med fag- og timefordelingen de enkelte team og udpeger teamledere. Der åbnes mulighed for, at lærerteam efter denne sammensætning kan søge om en kollektiv ledelsesform i teamet. I ansøgningen skal være beskrevet, hvordan teamet varetager opgaveløsningen, herunder kontaktlærerfunktionen. Til støtte for opgaveløsningen i de enkelte lærerteam udarbejdes vejledende retningslinjer og manualer for studieplan, teamlederrollen samt den elektroniske logbog og tutorfunktionen på hf. Evalueringsspørgsmål: Giver den indførte team-organisering en god organisatorisk ramme til opfyldelse af stx- og hf-bekendtgørelsernes mål? Nøgleområde 2: Evaluering af forsøg med kultur og samfundsfagsgruppe i hf Handlemål 2005-06 : 4) Færdiggørelse af forsøg med den nye kultur- og samfundsfagsgruppe i hf Skolen færdiggør i skoleåret 2005/2006 det 2-årige forsøg, som er godkendt og støttet af ministeriet og amtet, med den nye kultur- og samfundsfagsgruppe i hf. Herefter opsamles og formidles erfaringerne fra forsøget. Midler til forsøget kommer dels fra ministeriet (34.600 kr.) og amtet (32.600 kr.) og dels fra skolens egen finansiering (57.000 kr. - øvrig forberedelse, tværfaglig eksamen, lærerteam, skema). Evalueringsspørgsmål: Hvorledes kan forsøgserfaringerne bidrage til opfyldelse af uddannelsesmålene for faggrupperne på hf (ks og nf)?

kvalitetssystem[1].doc 6 Evalueringsfokus vedrørende skoleåret 2006-07 (år 2006) Nøgleområde 1: evaluering af reformstarten Handlemål 2006-07: 1 Evaluering af reformstarten i gymnasiet og hf I den kommende tid evaluerer vi, hvordan vi her på skolen har håndteret reformstarten i gymnasiet og på hf. Det drejer sig blandt andet om: - udbuddet, sammensætningen og profilen af studieretninger - timetal og fag i henholdsvis grundforløbet og studieretningsforløbet i 1g - organiseringen og tilrettelæggelsen af almen studieforberedelse, almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, herunder evalueringsformerne efter grundforløbet - studieretningsvalget efter grundforløbet - teamorganiseringen i gymnasiet og hf? - samarbejdet mellem team og ledelsesgruppe? - studie- og ordensreglerne i gymnasiet og hf - tutorsamtalerne og studiebogen på hf - forsøget med samf-/kulturfagene på hf? Evalueringsspørgsmål: Hvilke justeringer er nødvendige på kort og lidt længere sigt for at skolen kan leve op til sin overordnede målsætning under de nye indholdsmæssige og organisatoriske rammer? Nøgleområde 2: evaluering af brugen af UNI-C s redskab Studieplan som planlægnings og evalueringsredskab 2. Implementering af evaluerings- og kvalitetssystemer på skolen Som følge af kvalitetsbekendtgørelsen arbejder en idégruppe i indeværende skoleår med et oplæg til, hvordan vi på skolen evaluerer og kvalitetssikrer væsentlige dele af skolekulturen, herunder undervisningen, lærer- og ledelsesarbejdet, efteruddannelsesaktiviteterne, elevernes gennemførelse af uddannelsen, kommunikationen og samarbejdet mv. I skoleåret 2006/2007 anvendes kvalitetssystemet til løbende og systematisk evaluering og opfølgning. Evalueringsspørgsmål: 1. Er Studieplan tilstrækkeligt som dokumentationsredskab i forhold til evaluering af undervisningen? Fungerer Studieplan som planlægningsredskab for lærerne? 2. Fungerer Studieplan som overbliksredskab for elever, lærere, censorer og ledelse?

kvalitetssystem[1].doc 7 Evalueringsfokus vedrørende skoleåret 2007-08 (år 2007) Er pt. ikke fastlagt

kvalitetssystem[1].doc 8 bilag 1. Plan for det pædagogiske arbejdes organisering på Esbjerg Gymnasium og HF-kursus Ledelsesgruppen: består af rektor, vicerektor og 3 inspektorer alle i ledelsesgruppen er tilknyttet mindst et udvalg Udvalgene: Økonomiudvalget 2 ledelsesrepræsentanter 1 TAP (øk-sekretæren) 4 lærere 1 elev drøfter budget, regnskab samt prioritering af evt. frie midler. Skoleudviklingsudvalget 1-2 ledelsesrepræsentanter 4 lærere 3 elever pt. ingen TAP drøfter handlemål, resultatvurdering, forsøg og udviklingsprojekter. Bygnings-udvalget 2 ledelsesrepræsentanter 1 TAP (pedellen) 3-4 lærere 1 elev følger byggeriet løbende drøfter forslag til inventar og bygningsforbedring, IT- og andre former for undervisningsmidler. Fagligt-pædagogisk Udvalg (FPU) 1 ledelsesrepræsentant 3-4 lærere pt ingen elev fastlægger rammer for studierejser, projektarbejde, introduktionsforløb tilrettelægger pædagogisk efteruddannelse, tema-dage. Aktivitetsudvalget 1 ledelsesrepræsentant 1 TAP (pedellen) 4 lærere 2 elever fastlægger fællesarrangementer intro-fest, jule-og sommerafslutning. Det enkelte udvalg kan nedsætte ad hoc- grupper til at forberede store beslutninger (f.eks. om team-struktur, skema-struktur, IT-politik, evaluering) eller til at varetage konkret opgaveløsning: IT-efteruddannelse for lærerne, afvikling af skolens fødselsdagsfest. Nedsættelse af ad hoc-grupper forudsætter særlig honorering. Pædagogisk Råd Består af alle skolens lærere uanset ansættelsesstatus. (ca. 70 personer) Mødes ca. 8 gange i løbet af et skoleår. Vælger/udpeger lærere til de faste udvalg, en lærer kan maksimalt sidde 3 år i samme udvalg Udtaler sig om udvalgenes forslag til beslutning. Elevråd Elevrådet repræsenterer alle skolens elever og er repræsenterede i de faste udvalg. Derudover har elvrådet nedsat egne udvalg, fest-udvalget og café-udvalget, ligesom det er repræsenteret i bestyrelsen og sikkerhedsudvalget. Elevrådet har fast tilknytning til et medlem af ledelsesgruppen.

kvalitetssystem[1].doc 9 Bilag 2.1 Team-struktur på Esbjerg Gymnasium fra august 2005 - stx Studieretningsteamets sammensætning: 3-4 lærere, heraf 1 lærer fra de 3-årige obligatoriske fag (dansk, engelsk, historie), læreren med det fælles A- niveau for de 2 blandede studieretninger samt de 2 lærere, der repræsenterer A-niveauet i hvert ben af de blandede studieretninger. I rene studieretningsklasser 3 lærere Studieretningsteamets opgaver: - skabe en klasserumskultur, der lever op til skolens studie- og ordensregler om aktiv og ansvarlig deltagelse - koordinere og udarbejde oplæg til studieplan, der omfatter alle holdets lærere og fag (og som viser, hvordan kompetencemålene nås, hvordan progression og variation sikres, hvordan sammen-hængen mellem enkeltfaglige og flerfaglige forløb er, hvordan det skriftlige arbejde indgår i en helhed samt hvordan den løbende evaluering af eleven og undervisningen skal foregå) - tilrettelægge forløbene i almen studieforberedelse, herunder trække lærere ind fra netværket samt det øvrige lærerkollegium - pæd-/adm. opgaver, bl.a. tilrettelæggelse af evalueringsmøder (tidligere lærerforsamlingsmøder), skemabytning, bøger mv i samarbejde med inspektor, ekskursioner og studierejser mv. - sikre erfaringsdeling og vidensdeling ifht de nye studieretningsteam inden for samme fakultet Studieretningsteamets organisation og ledelse: Den ene af de 4 lærere fungerer som teamleder med overordnet ansvar for opgaveløsningen og mødekulturen samt samarbejdet med den studievejleder og ledelsesperson, som tilknyttes teamet.

kvalitetssystem[1].doc 10 Bilag 2.2 Team-struktur på Esbjerg Gymnasium fra august 2005 - HF HF- lærerteamets sammensætning: 3-4 lærere, 2 lærere fra de 2-årige obligatoriske fag (dansk, engelsk), 1 lærer fra den 2-årige kultur- og samfundsfagsgruppe samt 1 lærer fra den 1-årige naturvidenskabelige faggruppe. Teamets opgaver: skabe en klasserumskultur, der lever op til skolens studie- og ordensregler om aktiv og ansvarlig deltagelse koordinere og udarbejde oplæg til studieplan, der omfatter alle holdets lærere og fag (og som viser, hvordan de faglige, personlige og sociale kompetencemål nås, hvordan progression og variation sikres, hvordan sammenhængen mellem enkeltfaglige og flerfaglige forløb er, hvordan det skriftlige arbejde indgår i en helhed, hvordan det 4 ugers introduktionsforløb tilrettelægges, hvordan projektperioder og værkstedsundervisning tilrettelægges, hvordan den løbende evaluering af eleven og undervisningen skal foregå, herunder organisering af studiebog og tutorsamtaler) pæd- adm. opgaver, bl.a. tilrettelæggelse af evalueringsmøder (tidligere lærerforsamlingsmøder), skemabytning, bøger mv. i samarbejde med fagsekretær og inspektor, ekskursioner og studierejser mv. sikre erfaringsdeling og vidensdeling ifht. nye hold Teamets organisation og ledelse: Den ene af de 4 lærere fungerer som teamleder med ansvar for opgaveløsningen og mødekulturen. Teamlederen deltager i løbende møder om opgaveløsningen med den ledelsesrepræsentant, som er tilknyttet teamet.

kvalitetssystem[1].doc 11 Bilag 3: Organisationsplan vedr. selv-evaluering, resultatvurdering og kvalitetsudvikling Skoleudviklingsudvalget: består af: 1-2 fra ledelsesgruppen 3-4 lærere, 1 TAP-repræsentant (sekretær) 1-2 elever opgaver: udpeger særlige evalueringsområder, udpeger evaluator (intern/ekstern) fastlægger nye mål-sætninger/ handlemål (kvalitets- og udviklingsmål) fastlægger særlige pædagogiske indsatsområder (nøgleområder) fastlægger efteruddannelsesstrategi for personalet Fagligt pædagogisk udvalg (FPU): består af: 1-2 fra ledelsesgruppen 3-4 lærere, 1-2 elever 1 sekretær tilknyttes med dokumentationsopgaver som arbejdsområde opgaver: opsamling af dokumentation nødvendige nøgletal til afspejling af målopfyldelse systematisering af erfaringer, journalisering og kondensering af resultater udpegning af relevante pædagogiske indsatsområder til Skoleudviklings-udvalget tilrettelæggelse /gennemførelse af særlige evalueringer (hvis udpeget evaluator) udarbejdelse af ramme- og opgavebeskrivelser (f.eks. for projektarbejde, evaluering af flerfaglige undervisningsforløb) Klasse 1a (stx) Studieretningsteamet: Indsamler erfaringer fra ad-hoc-teams og lærere Indsamler erfaringer fra eleverne Udarbejder: Evaluering af studieplanen Drøfter: evalueringen med ledelse Giver feed-back til klassens lærere og elever Skolens øvrige klasser: Organiseres som 1a og 1j Bygningsudvalg Aktivitetsudvalg Ad hoc-udvalg Studievejledningen Afleverer dokumentation til FPU ATteam Ap.- team Alle steder evalueres og der rapporteres til Studieretningsteamet Fag 1, f.eks. dansk Klasse 1j (hf) Klasse-teamet Indsamler erfaringer fra ad-hoc-teams og lærere. Indsamler erfaringer fra eleverne Udarbejder: Evaluering af studieplanen Drøfter: evalueringen med ledelse Giver feed-back til lærere og elever Nvteam Fag 2 f.eks. matematik Fag 3 f.eks. biologi Nfteam Ksteam Fag 1, f.eks. dansk Rapportering til team Fag 2 f.eks. matematik Rapportering til team