Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres på Furesø Kommunes sundhedspolitik fra 2008, der har visionen: Det skal være let for alle borgere i Furesø Kommune at leve et sundt og godt liv hele livet. Sundhedspolitikkens vision, værdier og ti indsatsområder er grundlaget for hele kommunens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og dermed også for denne indsats. En af de grundlæggende værdier i politikken er, at der skal være lighed i sundhed. Der lægges vægt på, at sundhed tænkes ind i det daglige arbejde alle steder i kommunen, og at der tages udgangspunkt i en dialog med borgere, foreningsliv osv. 3. Overordnet mål herunder sundhedsfremmeperspektiv: Kommunen har aktuelt 4 botilbud og en klub for psykisk udviklingshæmmede borgere. Klubben er placeret i sammenhæng med det ene botilbud. Det opleves, at der er mange overvægtige blandt brugerne, og nogle har type 2 diabetes. Personalet forsøger i et vist omfang at have fokus på sundhed i hverdagen, særligt sund mad og motion, men det har indtil videre været uden større succes i forhold til beboernes livsstil og vægt. Et eksempel på en særlig udfordring er, at beboerne jævnligt går i byen og køber slik for deres egne penge. Der findes også nogle stillesiddende hyggearrangementer i hverdagen, og det er svært at motivere brugerne til at deltage i fysisk aktivitet. Der ses derfor et behov for at arbejde med sundhedsfremme på en ny måde. Projektets overordnede formål er således at udvikle den forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats, som kommunens socialfaglige personale arbejder med i deres dagligdag med psykisk udviklingshæmmede ved hjælp af kompetenceudvikling og ved i et tæt samarbejde mellem personale, brugere og projektledelse at udvikle nye metoder og tilbud med henblik på at fremme brugernes sundhed. Målsætning Projektet skal øge psykisk udviklingshæmmede voksnes samt personalets ressourcer til at træffe sunde valg og skabe sig sunde vaner. Denne øgning skal ske ved at udvikle metoder og tilbud i et tæt samarbejde med medarbejdere og brugere. Tilbuddene skal kunne imødegå brugernes særlige problemstillinger, metoderne skal hjælpe til at motivere brugerne. Projektet skal samtidigt være med til at udvikle en sund kultur på bostederne, hvor personalet også fungerer som gode rollemodeller.
Delmål: Projektet realiseres ved: - at have udviklet metoder og tilbud gennem bruger- og personale inddragelse medio/ultimo 2011 - at have inddraget brugerne og derigennem styrket deres oplevelse af at kunne påvirke vilkår i deres hverdag medio/ultimo 2011 - at have kompetenceudviklet samt bevidstgjort både brugere, pårørende og medarbejdere om muligheder for og fordele ved at leve sundt/sundere primo 2012 - at have udviklet lokale retningslinjer for kost og motion på botilbuddene, der er kendt og accepteret primo 2012 - at have afprøvet og justeret metoder og tilbud primo 2013 4. Målgruppe(r), inklusiv forventet antal deltagere: - at have skabt sociale fællesskaber/grupper med et sundt indhold primo 2013 Primær målgruppe: Brugere af kommunens botilbud og klub for psykisk udviklingshæmmede, i alt 30 brugere. De er alle over 18 år, men der er en stor aldersspredning, som der skal tages hensyn til i projektets aktiviteter. Det forventes, at 25 brugere deltager i projektets aktiviteter i et vist omfang. Sekundær målgruppe: Personalet på botilbud og nærmeste pårørende till brugerne. Personalet er en særdeles vigtig målgruppe, da de skal deltage aktivt i projektet i såvel planlægning, rekruttering og aktiviteter. På kommunens 4 botilbud og klub er der 25 ansatte tilknyttet. Det forventes, at alle deltager i projektets aktiviteter i et vist omfang. Dog vil to af botilbuddene og klubben være de primære arenaer for projektet. De nærmeste pårørende blive inddraget i nogle af aktiviteterne, forventet ca. 15 personer. I alt 65 deltagere. 5. Rekruttering og fastholdelse: Da projektet tager udgangspunkt i bostederne, er målgruppen let tilgængelig og afgrænset. Udfordringen består primært i at motivere beboerne til at deltage. Personalet kommer til at spille en vigtig rolle i såvel rekruttering som fastholdelse. Det er derfor vigtigt, at personalet får ejerskab for projektet i den indledende fase. Dette søges gennem direkte involvering af personalet i projektgruppe, workshops og evt. interviews samt kompetenceudvikling. Brugerne vil blive orienteret om og rekrutteret til projektet gennem opslag og personlig orientering. En kick-off dag skal sikre yderligere rekruttering, herunder også af pårørende. Fastholdelse af brugerne sikres gennem opfølgende samtaler, personalets aktive deltagelse, deltagelse i arbejdsgrupper, og senere ved etablering af grupper af brugere, der har udgangspunkt i fx motion eller madlavning. 2
6. Arenaer og risikofaktorer/risikoadfærd: Kommunens botilbud samt klub (beliggende samme sted, som det ene botilbud) vil være den primære arena for de sundhedsfremmende aktiviteter. Afhængig af de tilbud, der udvikles i samarbejde med brugerne, kan det blive nødvendigt at lægge nogle aktiviteter på andre lokationer, fx en svømmehal, men udgangspunktet vil fortsat være botilbuddene. Projektets sigte er primært brugernes usunde vaner i forhold til kost og motion. Mange brugere spiser meget usundt og for meget, samtidigt med at de ikke rører sig. Det skal i starten af projektet afdækkes om kedsomhed er en del af årsagen til deres risikoadfærd. Der skal også tages højde for, at brugerne har svært ved at forstå konsekvenserne af usund livsstil. Maden på bostederne er generelt sund, men brugerne handler selv en masse usunde varer og nogle overspiser. Målgruppens store indtag af sukker og fedt kan føre til hjerte-karsygdomme, overvægt, samt type 2-diabetes, som nogle allerede har. Der er evidens for, at kostens sammensætning både kan fremme sundhed og forebygge sygdom. Projektet har derfor sigte på en ernæringsindsats med fokus på udvikling af handlekompetencerog erfaring samt motivation. Brugernes hverdag er præget af inaktivitet, og de tager sjældent selv initiativ til fysisk aktivitet, og ønsker ikke at bruge penge på idræt. Der er evidens for, at fysisk aktivitet har en lang række af sundhedsfremmende og forebyggende effekter bl.a. i forhold til hjerte-kar-sygdomme, visse former for kræft, overvægt, samt type 2-diabetes. Desuden har fysisk aktivitet også en positiv indvirkning på livsglæde, overskud, social trivsel og selvtillid. I projektet lægges der derfor vægt på at gøre fysisk aktivitet til en naturlig del af hverdagen for brugerne med henblik på, at brugerne kan følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og dermed forbedre deres helbred og fysiske velvære. Nogle af brugerne ryger, og rygning er derfor en risikofaktor, som det også er relevant at forholde sig til. Imidlertid er det vanskeligt at ændre flere vaner ad gangen, og dette projekt har fokus på kost og motion, da det er risikofaktorer, der har betydning for hele målgruppen. Det er dog muligt, at rygerne vil være klar til også at se på denne vane i projektets sidste år. Det vil således i forbindelse med midtvejsevalueringen blive vurderet om rygning og rygestop også skal være et tema i projektet. 3
7. Metoder for sundhedsfremme: Hvordan forventes indsatsen at styrke målgruppens sundhed? Begreberne handlekompetencer og handleerfaringer er centrale for projektet. De aktiviteter, der sættes i gang skal give deltagerne handleerfaring med at agere hensigtsmæssigt, fx indkøbsture, madlavning, fysisk aktivitet osv. Dette understøttes af undervisning og coaching med henblik på at egentlige handlekompetencer opnås. Det gælder for såvel brugere som personale. Der arbejdes ud fra et dialektisk sundhedsbegreb. Det vil sige, at målgruppen er med til at definere sundhed og indsatser i en dialog. Der vil derfor blive arbejdet med anerkendende og inddragende metoder som coaching og den motiverende samtale. Målet med disse metoder er at opnå den størst mulige inddragelse af målgruppen med henblik på, at de selv lærer at sætte sig mål, og opnår og oplever succeser ved at opnå disse mål (self-efficacy). Det er her vigtigt at gå frem med små skridt, så deltagerne kan opleve en succes, og ikke mindst overskue handlingen. Målet er desuden at afdække adfærd, behov og ønsker til brug for udviklingen af metoder og aktiviteter. De mål og handlinger, der fastsættes i samtalen skal derpå forankres i konkrete aktiviteter med fokus på kost og motion, og der sikres fastholdelse gennem opfølgende samtaler. Personalet skal deltage aktivt i såvel aktiviteter som samtaler, da det dels er trygt for brugerne, dels er med til at motivere brugerne. Personalet skal desuden være rollemodeller. Personalet vil modtage undervisning og coaching med henblik på at varetage disse opgaver. De ovenstående metoder er med succes afprøvet med forskellige grupper af socialt udsatte, hvor der er påvist effekt af indsatsen. I Gladsaxe Kommune har projekt Lighed i Sundhed med en indsats, der kompetenceudviklede personalet og igangsatte aktiviteter vist ændringer i adfærd og interesse for psykisk syge, misbrugere og psykisk udviklingshæmmede. Juvelhuset i Herlev for psykisk syge har gennemført et kostprojekt, hvor inddragelse og undervisning af beboere og personale muliggjorde ændringer af rammer og adfærd. Dette projekt skal afprøve og videreudvikle disse metoder og aktiviteter alene i forhold til psykisk udviklingshæmmede, herunder en mere intensiv indsats med henblik på også at opnå forbedringer i sundhedstilstanden i projektperioden. Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at det er muligt. Her har en særligt uddannet pædagog tilbudt spinning, madlavning og rådgivning til psykisk udviklingshæmmede. Deltagerne i det projekt formåede i løbet af 2½ år at forbedre deres sundhedstilstand markant (fx kondi og fedtprocent). Dette projekt sigter desuden mod at udvikle nye metoder eller fremgangsmåder, hvor der opstår behov for dette. Erfaringerne fra de andre projekter påviser også vigtigheden af det sociale element og ikke mindst fornøjelse, når det gælder motivation og fastholdelse. Der vil derfor også blive arbejdet aktivt med gruppedynamik og etablering af sociale fællesskaber samt sjove aktiviteter, evt. også konkurrencer. Desuden vil der blive arbejdet med at inddrage de pårørende aktivt. 4
Metodevalget gør, at alle projektets aktiviteter ikke planlægges på forhånd. Metoden forudsætter dog nogle aktiviteter, og projektet har en række forslag til aktiviteter: - Workshops og interviews med beboere og personale. - Arbejdsgrupper - Sundhedssamtaler - Undervisning af personale, beboere og pårørende - Coaching - Madlavning - Indkøbsture - Fysisk aktivitet fx dans, aktiviteter i naturen, spinning - Udvikle lokale retningslinjer for kost og motion Hvor det synes muligt og meningsfuldt vil der blive søgt samarbejde med foreninger, oplysningsforbund, SIKA, fitness centre, aktivitetscentre, Handicapråd, Skov- og Naturstyrelsen mv. Det forventes, at projektets metoder og aktiviteter først og fremmest påvirker målgruppens sundhed ved, at de oplever at de kan ændre på ting i deres hverdag og deres velbefindende (handleerfaringer). Dernæst gennem egentlige ændringer af vaner i form af sundere kost og mere fysisk aktivitet (handlekompetencer), og endeligt gennem fastholdelse af ændrede vaner gennem de sociale fællesskaber og et fortsat fokus på sundhed på botilbuddene. 8. Hvordan forventes indsatsen at styrke samspil og koordination mellem forskellige aktører/sektorer? I projektet vil der blive lagt vægt på et tæt samspil mellem projektledelsen (dvs. sundhedsområdet) og personalet på bostederne, dsv. pædagoger og køkkenpersonale som besidder en specialviden om brugerne, samt ledelsen. Dette skal ske gennem arbejdet i styregruppe og projektgrupper og i udviklingen af tilbud. Der vil også blive etableret et samarbejde med kommunens Kultur og Fritidsområde med henblik på en involvering af lokale foreninger og evt. oplysningsforbund. Der finder pt. ikke noget samarbejde sted. Projektet forventes at udmunde i et fast mødefora for vidensudveksling mellem overnævnte faggrupper, som kan understøtte det fortsatte arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse overfor de psykisk udviklingshæmmede, dels i hverdagen, dels ved igangsætning af nye tilbud på længere sigt. Den større viden om målgruppen i relation til sundhedsfremme, som projektet vil generere vil understøtte dette arbejde, og det forventes, at det på sigt kan blive nemmere at tilpasse almindelige sundhedsfremmende aktiviteter til denne målgruppe. 5
9. Forventede resultater og effekter af indsatsen Projektets effekt kan primært ses ved: - at 80 % af brugerne har opnået en bedre sundhedstilstand på én eller flere parametre: vægt, taljemål, fedtprocent, kondital og blodtryk samt bedre selvvurderet helbred ved projektets slutning. Denne effekt opnås gennem projektets forskellige aktiviteter (se pkt. 7), der i sig selv vil have følgende forventede resultater: - at de lokale retningslinjer for kost og motion er kendt, accepteret og følges - at der er etableret sociale fællesskaber med et sundt udgangspunkt - at 80 % af personalet oplever, at de har fået redskaber og kompetencer til at støtte brugerne i deres livsstilsændringer - at 80 % af personalet ser sig selv som rollemodeller i forhold til sundhed - at der er opnået en sundere kultur på bostederne - at 80% af brugerne og personalet har opnået en større bevidsthed og viden om kroppen og sunde vaner ved projektets slutning - at 75 % af brugerne har fået sundere indkøbsvaner - at 80% af brugerne har reduceret deres sukkerindtag ved projektets afslutning - at 80 % af brugerne rører sig mere i hverdagen ved projektets afslutning - at 80 % af brugerne er tilfredse med projektets iværksatte aktivitet Langtidseffekterne ved projektet ses ved: - at væksten i type 2 diabetes for målgruppen nedsættes/stagnerer i årene efter projektets afslutning - at 50 % af brugerne fastholder livsstilsændringer 1 år efter projektets afslutning 6
10. Dokumentation og afrapportering af indsatsen Projektets proces evalueres løbende i projektgruppe og arbejdsgrupper med henblik på justering af aktiviteter og projektets retning. Der udarbejdes ligeledes en midtvejsevaluering af projektets proces og fremdrift. Resultaterne af projektet evalueres ud fra følgende indikatorer: 1) Sukkerindtag og indkøb på en uge (særlig kost- og indkøbsdagbog) 2) Antal skridt på en uge (skridttæller) 3) Selvvurderet helbred 4) BMI, taljemål og fedtprocent 5) Kondital 6) Blodtryk 7) Personalets og brugeres viden om og holdning til sundhed (spørgeskema og interviews) 8) Antal kageaftener og fysiske aktiviteter på en måned 9) Antal deltagere i iværksatte tilbud 10) Antal deltagere i sociale fællesskaber med et sundt udgangspunkt 11) Brugernes tilfredshed med projektets tiltag (interview) Indikatorerne 1-8 dokumenteres ved projektets start og slut bl.a. i forbindelse med sundhedstjek og samtale. Indikatorerne 8-9 dokumenteres løbende og til slut. Indikator 10 dokumenteres midtvejs og til slut. Der vil blive udarbejdet statusrapporter efter hver fase, samt en midtvejsevalueringsrapport og en slutevalueringsrapport. Sidstnævnte vil desuden blive udgivet i en pixiudgave, der vil blive formidlet ud til alle interessenter og andre kommuner. Projektets medarbejdere vil stå for dokumentationen og udarbejdelse af rapporter. 11. Projektets forankring Repræsentanter fra projektet deltager desuden gerne i konferencer, seminarer eller lignende med henblik på udbredelse af viden om de udviklede metoder og tilbud mv. Projektets forankring sikres gennem inddragelsen af såvel personale og brugere samt ledelse fra projektets start til slut. Personalet skal fortsat agere som rollemodeller i forhold til sundhed efter projektets afslutning. Desuden etableres beboer/personalegrupper om sundhed, der fortsætter efter projektet. Disse grupper skal bl.a. udarbejde og udbrede lokale retningslinjer for kost og motion, og lave konkrete kost- og madplaner. Det bliver desuden personalets opgave i samarbejde med ledelsen at understøtte de etablerede sundhedsgrupper. Efter projekts ophør skal styregruppemøderne afløses af et fast mødefora mellem Voksen/Handicap og Sundhedsfremme med henblik på en faglig forankring og fortsat samarbejde. Lederen af Handicapafdelingen, leder af et botilbud og leder af sundhedsfremme skal som minimum deltage. De bedste af de udviklede tilbud bliver en del af botilbuddets klubtilbud organisatorisk og finansielt i det omfang at det giver mening. Evt. tilbud af mere generel karakter fortsætter som et bredt sundhedsfremme tilbud organisatorisk og finansielt forankret i Sundhedsfremme. Evt. idrætsaktiviter, der skabes i samarbejde med foreninger bliver finansielt forankret i Kultur og Fritidsområdet. 7
12. Projektets organisering og bemanding Projektet etableres efter Furesø Kommunes projektmodel med en styregruppe, en projektgruppe og en projektleder. Denne organisering skal sikre en effektiv gennemførelse af projektet, således at ressourcerne udnyttes med størst mulig effekt, samt at der sikres en løbende evaluering af erfaringerne. Styregruppen vil have det overordnede ansvar for projektet og den videre forankringsproces. Styregruppen vil bestå af: Leder af sundhedsfremmegruppen Leder af handicapafdeling Leder af botilbuddene Projektledelse Projektgruppen er en tværfaglig gruppe, der har ansvaret for den faglige og administrative styring af projektet. Projektgruppen vil bestå af: Projektledelsen Leder af botilbuddene Tre medarbejdere fra botilbuddene En-to repræsentanter for brugerne Derudover nedsættes ad hoc arbejdsgrupper bestående af brugere og personale. Projektledelsen har ansvaret for koordineringen af projektet, faglig sparring, økonomi, løbende evaluering, samt afrapportering. Projektledelsen refererer direkte til styregruppen. Projektledelsen er delt, og består af udviklingskonsulenten fra Sundhedsfremme, som frikøbes for sine nuværende arbejdsopgaver 10 timer pr. uge gennem hele projektperioden. Derudover fungerer ernæringsvejlederen som gennemgående projektleder og projektmedarbejder på fuld tid. Denne medarbejder har ansvaret for udvikling af metoder og tilbud, gennemførelse af tilbud og aktiviteter, direkte opfølgning i forhold til deltagerne, løbende evaluering, samt varetagelse af undervisnings- og coachingopgaver af såvel brugere som personale. Den første motiverende samtale varetages af projektmedarbejderen sammen med en pædagog med henblik på at skabe tryghed for brugerne, de opfølgende samtaler varetages af projektmedarbejderen alene. Nogle af motionsaktiviteterne vil blive gennemført af en ansat pædagog med en idrætsoverbygning. Disse medarbejder skal frikøbes til disse opgaver i projektet, så det ikke påvirker den daglige drift af botilbuddene. Derudover vil der løbende være behov for eksterne undervisere til enkelte aktiviteter, fx psykolog eller fysioterapeut. Desuden forventes et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Aktivitetscentre i kommunen, Handicaprådet, samt Kultur og Fritid, herunder idrætsforeninger og evt. oplysningsforbund og SUKA samt fitnesscentre. 8
13. Tidsplan: Projektet forventes igangsat: 1. januar 2011 og afsluttet 1. januar 2014. Angiv en plan for hvert finansår: 2011 Fase 1: Planlægning, juni 2011 jan. 2012 Nedsættelse af styregruppe og projektgruppe Infomøder/workshops med personale Baselineundersøgelse Forundersøgelse af beboere/målgruppe Workshops med beboere Udvikling af metoder og tilbud Udarbejde statusrapport (Output: viden om målgruppen, ejerskab, aktiviteter, statusrapport) 2012 Fase 2: Iværksætte aktiviteter mv. jan. 2012-jan. 2013 Kick off dag Sundhedstjek og samtaler Igangsætte aktiviteter Etablere grupper 2013 Fase 2 fortsat, jan. 2013 1. april 2013 Udarbejde statusrapport/midtvejsevaluering (Output: Erfaring med metoder og aktiviteter, statusrapport/midtvejsevaluering) Fase 3: Fortsat afholdelse og udvikling af aktiviteter, 1.april 2013 1. sept 2013 Evaluere igangsatte aktiviteter (Output: justering af igangsatte aktiviteter) Fase 4: Slutevaluering og forankring, 1. sept. 2013 1. jan. 2014 Gentagelse af baselineundersøgelse Interviews Udarbejde rapport Fastlæggelse af, hvilke tilbud der skal fortsætte. 2014 Fase 4 fortsat: Slutevaluering og forankring, 1. jan. 1. feb. 2014 Udarbejde rapport Fastlæggelse af, hvilke tilbud der skal fortsætte. (Output: Afrapportering, Overdragelsesdokument) 14. Udfyldes kun ved ansøgning om driftsstøtte: Beskrivelse af organisation/funktion 9