Februar 2003 Blad 316 Kære medlem og samarbejdspartner I dette nummer af BKF-nyt kan du bl.a. læse om: Gang i KID-II Folkeskoleforliget igen igen Handle og betalingskommune på socialområdet Vejledning om sårbare børn og unge Ny forsøgsbestemmelse i ungdomsskolen Debat om dagtilbudsområdet Institutionsledelse Børnekultur Ungdommens Uddannelsesvejledning Så blev KID-II endelig blæst igang. Det glæder BKF, at der nu bliver sat fokus på lokale projekter til fremme af kvaliteten i dagplejen, børnehaver og vuggestuer. Det har bare taget alt for lang tid. Læs herom på blad 318 eller på www.bkchefer.dk eller www.sm.dk/kid Forligsteksten er nu omsat til lovgivning og på vej gennem folketinget. BKF vil informere medlemmerne over hjemmesiden www.bkchefer.dk når vi ved noget nyt, der har betydning for planlægning og økonomi i kommunerne. Læs herom på blad 318. Læs BKF`s bemærkninger til lovforslaget på blad 319, som betyder, at det kan blive 2 forskellige kommuner, der handler i spørgsmål om henholdsvis familien og barnet, når det gælder anbringelser. På blad nr. 319 roser vi Undervisningsministeriets vejledning og beklager at perspektivet vedr. de 0-5 årige ikke har fået plads i vejledningen. Læs vejledningen i sin helhed på www.uvm.dk Nu får ungdomsskolen også en forsøgsbestemmelse. Hvad vil det betyde for ungdomsskolens udvikling? Vil det bl.a. betyde at vi får fælleskommunale ungdomsskoler? Læs herom på blad 320. Læs mere om frit valg, som den påståede for sene afhentning af børn og et lovforslag på vej om private dagtilbud på blad 320. KL og BKF har gennem længere tid arbejdet med et projekt om institutionsledelse. Resultatet lægges på hjemmesiderne meget snart og vi afslører lidt om indholdet på blad 321. BKF har rettet en fornyet henvendelse til Kulturministeren om børnekultur. Læs herom på blad 321 Vi har tidligere omtalt vejledningscentre i positive vendinger. Nu ser det ud til, at der er et stykke vej mellem ide, ressourcer og organisation. Læs mere herom på blad 323. Læs også opfordringen til at komme i gang med at planlægge lokalt.
Ny klubpædagoguddannelse Gymnasiereform med gode takter Sprogcentre står overfor udfordringer Grundskolerådet Læs også.. Endelig gang i projektet om "Kvalitet i dagtilbud" Februar 2003 Blad 317 Læs om den nye uddannelse og de kommunale forventninger hertil på blad 323 Læs mere om Undervisningsministerens udspil på www.uvm.dk eller www.bkchefer.dk og læs et resume herom på blad 324. Læs nogle af BKF`s bemærkninger til Integrationsministerens udspil om sprogcentre på blad 325 eller læs høringssvaret i sin helhed på www.bkchefer.dk Grundskolerådet har endelig været samlet. Og de havde nok at drøfte. Læs herom på blad 326. Om MVU-rådets konference om de mellemlange videregående uddannelser på www.uvm.dk under råd og nævn. Så kom der endelig skred i projektet om kvalitet i dagtilbud og dermed udviklingen af dagplejen, børnehaver og klubber i kommunerne. Efter et halvt år med utallige opfordringer fra Børne og Kulturchef- foreningen om at få gang i 2. halvdel af projektet lykkedes det. For de kommuner og dagtilbud, der gerne vil arbejde med kvalitet, er der nu mulighed for at søge om penge fra KID-projektets pulje på 25 mio. kr. Der vil især blive lagt vægt på projekter, som retter sig mod læring og udvikling af det pædagogiske indhold. Bestyrelsen opfordrer til, at man lokalt bakker op om projektet, men de centrale parter har været alt for for længe om at sætte fart i 2. fase af KIDprojektet. Derfor er der ikke blevet tilstrækkelig sammenhæng i projektet, og heller ikke mellem de centrale initiativer og den kommunale indsats. Men det rådes der forhåbentlig bod på nu. Socialministeriets pulje på 25 mio til KID-projektet er også for beskeden set i forhold til programmets ambitionsniveau. Midlerne skal bl.a. anvendes til at udvikle lokale læreplaner på området. Socialministeriet kalder det godt nok "En læringsguide til udvikling af redskaber med læring og udvikling i børnehaver." Vi synes det havde været mere tydeligt og mundret at kalde det læreplaner. 25-millioners puljen kan ansøges indenfor følgende hovedgrupper: 1. Udvikling af læring og læringsguider. 2. Udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis 3. Forældresamarbejde om rummelighed og den tværfaglige indsats. Socialministeriet vil i særlig grad lægge vægt på: - projekter som omfatter flere dagtilbud og som går på tværs af flere typer dagtilbud,
Februar 2003 Blad 318 - samarbejde mellem dagtilbud og andre samarbejdspartnere, projekter på tværs af kommuner, Ansøgningsfrist 1. april 2003. Læs mere herom på www.sm.dk /kid eller www.bkchefer.dk Status for Folkeskoleforliget Lovforslag om handle og betalingskommune på børn og ungeområdet Barrierer imellem familie og barn Høring af barnet Folkeskoleforliget, der blev indgået i november 2002, har været sendt til høring hos forskellige samarbejdspartnere og organisationer. BKF har også afgivet høringssvar, som ligger på hjemmesiden. De forskellige høringssvar er blevet samlet og indgår i det materiale, der skal behandles i Folketinget, inden ændringerne af loven endeligt vedtages. Der forventes 1. behandling i Folketinget den 05.02.03. Der er fortsat mange spørgsmål i forbindelse med indfasning af lovændringerne. Hvad er det konkret kommunerne skal forholde sig til her pr. 01.08.03, hvor loven officielt træder i kraft? Det haster meget med nogle konkrete udmeldinger, da skoleårets planlægning er i fuld gang rundt om i kommunerne. BKF vil vende tilbage med nærmere beskrivelse, så snart der ligger no- get officielt. Lovforslaget fra Socialministeriet indebærer, at. den kommune, der beslutter foranstaltningen uden for hjemmet, er handlekommune, uanset at forældremyndighedsindehaveren flytter til en anden kommune. I dag gælder den regel, at det altid er forældremyndighedsindehavernes opholdskommune, der er handlekommune. BKF har i høringssvaret peget på, at der i anbringelsessager næsten altid ligger en familieproblematik bag. Ved at adskille handlekommunen fra forældrenes opholdskommune, skaber man en barriere for en helhedsindsats over for barn og familie, der kan medvirke til, at barnet kan komme hjem. Desuden foreslås en ændring af bestemmelsen om inddragelse af barnet i anbringelsessager. I dag gælder, at børn under 12 år skal inddrages. Med forslaget ønsker regeringen at fjerne aldersgrænsen. BKF tilslutter sig dette forslag og bemærker, at måden hvorpå denne inddragelse skal ske, må bero barnets alder og personlighedsudvikling. Læs BKF`s høringssvar i sin helhed på hjemmesiden. Vejledning fra Un- dervisningsministeri- I december 2002 blev denne vejledning færdiggjort og er nu tilgængelig på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk
et om Folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte Februar 2003 Blad 319 Vejledningen rummer en række gode beskrivelse af de muligheder og begrænsninger, der ligger i specialundervisningen. Det er f.eks. positivt, at der et særskilt afsnit om undervisningsdifferentiering, hvor normalområdets muligheder beskrives. Først når normalområdets muligheder med holddannelse og undervisningsdifferentiering er fuldt ud brugt, kan specialundervisningen komme på tale. Rummelighed Dette samspil mellem normal- og specialundervisning er særdeles vigtigt og meget aktuelt, når der snakkes rummelighed og behovet for at knække kurven på antallet af henvisninger til specialforanstaltninger. Det kan derfor anbefales, at vejledningen tages op til diskussion blandt skolelederne og medarbejdere på såvel skole som PPR. Ungdomsskolen får en forsøgsparagraf Mere Frit Valg på dagtilbudsområdet Mangler sammenhæng til socialområdet Det er iøvrigt beklageligt, at der i denne vejledning ikke er beskrevet nærmere om børn med særlige behov i 0 5 årsområdet eller om det vigtige samspil mellem det sociale område og undervisningsområdet, når det gælder sårbare børn og unge. Slagkraften i udmeldingerne omkring børn og unge med særlige behov ville have været særdeles stor, hvis Undervisningsministeriet og Socimininisteriet i fællesskab havde udformet vejledningen. Der er pr. 1. januar 2003 føjet en forsøgsparagraf til Lov om ungdomsskoler, som ikke tidligere har haft en sådan paragraf. Den lyder i al sin enkelthed således: Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det om-fang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbej- de inden for lovens område. ( 31). Forsøg med tværkommunale ungdomsskoler? Selv om paragraffen ikke er kommet til verden som startskud på forsøgsansøgninger om sammenlægninger af kommunale ungdomsskoler på tværs af kommunegrænser, er der ikke noget der taler imod, at paragraffen kan bruges i forbindelse med forsøg på etablering af tværkommunale ungdomsskoler. Det samme gælder de kommuner, der har etableret 10. kl. center sammen med ungdomsskole, og gerne ville have haft en anden model for den konstruktion. I BKF-nyt januar orienterede vi om Socialministeriets forskellige forslag om frit valg på dagtilbudsområdet. Lovforslagene om Frit Valg er fulgt op af et lovforslag til høring om, at bestemmelsen i 26 i service- loven affattes således, at det bliver et krav til kommunerne at give til- skud til en privat pasningsordning.
Modvirker integration Februar 2003 Blad 320 Ændringen af 26 vil efter BKF`s opfattelse medføre en række ulem- per, som modvirker andre dele af regeringens politik, navnlig på integrationsområdet. Det er en bekymring i kommuner med mange flygt- ningeog indvandrerfamilier, at et tilbud om økonomisk tilskud til at benytte private pasningsordninger navnlig af indvandrerfamilier benyttes til at "passe hinandens børn". Dette modvirker integrationen af børnene. Behov for et kommunalt råderum Debat om sen børnehentning Private dagtilbud Børnekulturens vilkår Det er derfor vigtigt for kommunernes understøttelse af regeringens integrationspolitik, at kommunerne bevarer friheden til at vælge, om man vil give forældre et sådant tilskud. Forslaget vil selvsagt være problematisk for kommuner med mange flygtninge og indvandrere. Forlaget synes ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til de forskellige vilkår, kommunerne har, et forhold, der nødvendiggør et kommunalt råderum. Du kan læse hele BKF`s høringssvar på www.bkchefer.dk og du kan læse KL`s debatoplæg om Frit Valg med omtanke på www.kl.dk KL har foreslået Socialministeren, at det overvejes at indføre et gebyr overfor forældre der henter deres børn for sent i daginstitutionen. BKF har i den sammenhæng tilkendegivet, at det er vigtigt at forældrene lever op til deres ansvar, herunder at de henter deres børn til tiden. Til gengæld er det foreningens opfattelse, at problemet med for sen afhent ning af børn ikke er et større problem i den virkelige verden, hvorfor vi har bedt KL om at genoverveje sit forslag. Mon ikke de lytter til dette råd! Som et led i Regeringens bestræbelser på at skabe øget Frit Valg må det forventes, at Socialministeren sender et lovforslag til høring om, at pri vate må oprette daginstitutioner og forsøge at tjene penge på dem. Forældrene skal i givet fald udover den normale takst betale det, de ekstra ydelser i private institutioner vil koste. I BKF`s forholden sig til et eventuelt lovforslag vil følgende elementer spille ind: tilbuddene skal leve op til de kvalitetskrav som kommunerne stiller til dagtilbud, dagtilbudsmarkedet skal være gennemsigtigt og overskueligt og tilbuddene skal kunne indgå i den helhed og sammenhæng, der bør kendetegne børne- og ungeområdet i en kommune. Som bekendt er Kulturrådet for Børn et af de råd og nævn, som regeringen har besluttet at nedlægge. Rådet fortsætter dog sit virke til sommeren 2003. BKF tilkendegav i sin tid, at vi ikke ville forholde os til den forenkling af rådsstrukturen, den nye regering vedtog. Men vi var samtidig betænkelige ved, om børnekulturen kunne risikere at "drukne" ved nedlæg- gelsen af Kulturrådet for Børn, idet den nu kunne komme til at konkurrere med
300 mio. til børnekultur BKF-henvendelse til ministeren Februar 2003 Blad 321 voksenkulturen i f.eks. kunstrådet. Kulturministeriet foretog i slutningen af 2002 en opgørelse som viste, at ministeriet alt i alt understøtter kulturaktiviteter rettet mod børn for et samlet beløb på over 300 mio. kr. - Heraf udgør de tre største poster de statslige tilskud til børneteater, børnefilm samt medfinansieringen af de kommunale musikskoler. For at få de statslige institutioner til at samarbejde mere, så de mange projekter med børnekultur får endnu større gennemslagskraft, er det besluttet at skabe et netværk for børnekultur. Partnerne i netværket bliver Biblioteksstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Det Danske Filminstitut og det nye kunstråd. Der afsættes 5 mio. kr om året til arbejdet. Netværket skal overtage en del af de opgaver, der er til overs efter Kulturrådet for Børn. BKF har som en reaktion herpå i en henvendelse til Brian Mikkelsen udtrykt tilfredshed med, at der oprettes et netværk for børnekultur og har spurgt til, hvor langt man er fremme i overvejelserne i ministeriet. Samtidigt inviterer vi kulturministeren til at deltage i BKF s årsmøde i november 2003. Samarbejde mellem KLs Børne- og Kulturkontor om Institutionsledelse Fælles debatoplæg fra BKF og KL I forlængelse af BKFs oplæg om "Nye vilkår for ledelse på børne- og kulturområdet" er vi i samarbejde med KLs Børne- og Kulturkontor i færd med at lægge sidste hånd på et fælles debatoplæg om forudsætningerne for ledelse på børne- og kulturområdet. Samarbejdet har bl.a. udspring i de løbende drøftelser mellem BKF og KL om øget decentralisering til institutionsniveauet og indførelse af nye styringsformer. Debatoplægget sætter fokus på problemstillinger og tendenser i udviklingen for ledelse af dagtilbuds-, folkeskole- og kulturområdet samt samspillet mellem forvaltning og institution. Oplægget forholder sig til ledelsessamarbejde, gensidige forventninger og ledelsesudfordringer. Det drejer sig om ledelsesopgaven centralt og decentralt samt den ledelsesstruktur, hvori opgaverne løses. Ligeledes diskuteres behovet for helhed, sammenhæng og fleksibilitet i indholdet i den kommunale opgaveløsning på børne- og kulturområdet. Endvidere diskuteres vigtigheden af at se sammenhæng mellem indhold, struktur og organisation, så mål understøttes af de forskellige ledelsesniveauer i samarbejde. Hovedoverskrifterne i debatoplægget bliver Hvordan understøtter en forvaltning bedst institutionens ledere, så de kan
formentlig Februar 2003 Blad 322 varetage ledelsesopgaven, og hvordan indgår de decentrale ledere i områdets forpligtende fælles ledelse? Samarbejde og tværfaglighed Synlighed i opgaveløs-ningen Samarbejde med forældre og brugere om opgaveløsningen Personaleledelse Den interaktive debat Der er et stigende behov for, at de forskellige sektorer samarbejder om opgaveløsningen såvel på forvaltningsniveau, som på institutionsniveau. Hvordan gør vi det? Der stilles fra alle sider krav om, at det er synligt, hvordan opgaven løses bl.a. gennem ønsket om gennemskuelig ressourceanvendelse. Kommunernes svar på kravet om synlighed er ofte kommunikation, information og dokumentation konkretiseret gennem målstyring og resultatvurdering. Hvordan gør man det på en faglig og ressourcemæssig hensigtsmæssig måde i et positivt samarbejde med medarbejdere og ledelse? Kvaliteten af kommunernes opgaveløsning hænger sammen med evnen til at få alle gode kræfter til at arbejde sammen. De eksisterende organer skolebestyrelser, forældrebestyrelser og brugerråd - er opbygget med det formål, at legitimere og understøtte de forskellige aktørers rolle og ansvar i beslutningsprocessen. Hvordan understøtter vi den demokratiske proces? Personaleledelse efterspørges og betaler sig. Det er vigtigt med et ledelsesmæssigt nærvær. Der skal arbejdes med udvikling af medarbejderne, gives god og konstruktiv feedack samt tilvejebringes indflydelse og ansvar. Debatmaterialet lægges på BKFs og KLs hjemmesider. Drøftelsen skal ske i den enkelte kommune, men vi forestiller os, at den understøttes af, at der etableres en konference på KL s hjemmeside. Med mellemrum vil der blive lagt nye debatoplæg på konferencen, lige som det er hensigten, at kommuner, der enten er i gang med drøftelser af denne karakter eller har gennemført dem, kan lægge indlæg på konferencen til inspiration for andre. Lovforslag om vejledning om uddannelse og erhverv BKF indgår i en hurtig-arbejdende arbejdsgruppe i KL om lovforslaget. Formålet er dels at kvalificere de drøftelser, der foregår mellem KL og ministeriet om DUT og den konkrete implementering af lovforslaget, dels at tegne scenarier for hvordan kommunale samarbejder kan organiseres på en faglig og økonomisk forsvarlig og hensigtsmæssig måde. BKF tilslutter sig intententionerne i lovforslaget, men ser en lang række organisatoriske, praktiske og økonomiske problemstillinger. De spørgsmål, der står ubesvarede, er bla. :
Februar 2003 Blad 323 Hvordan forestiller vi os at løfte opgaven om Ungdommens Uddan nelsesvejledning (UU)? Altså skal UU erne være fysiske centre? Virtuelle fællesskaber? Hvordan skal samarbejdet med ungdomsud dannelsesinstitutionerne skrues sammen? Hvad er fagligt/ økonomisk bæredygtige enheder? Hvad skal løses i kommunerne, på ungdomsuddannelsesinstitutionerne og hos UU? Hvad med ledelsesforankring? Osv. Udfordringer og muligheder er meget forskellige for små og store kommuner, - og for tyndt og tæt befolkede områder i landet. Hvordan skal UU-opgaven ses i forhold til voksenvejledningen og AF? Og hvilken økonomi er der forbundet med det ambitionsniveau, som der er lagt op til i loven? og hvad skal hentes ud af den eksisterende vejledning i kommunerne (uddannelses- & erhvervsvejledningen, ungdomsvejledningen og kuratorfunktion) og vejledningen i ungdomsuddannelserne? Bestyrelsen anbefaler, at de enkelte BKF-amtskredse efter aftale med Kommuneforeningerne påbegynder en drøftelse af centrenes struktur, opgaver og finansiering Ny klubpædagoguddannelse Styrkelse af kvaliteten Klubpædagoguddannelsen nedlagdes i foråret 2002. BKF anbefalede dengang, at der oprettedes en mere tidssvarende afløser for uddannelsen. BKF har for KL deltaget i udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse for en akademiuddannelse i ungdomspædagogik. I BKF`s høringssvar vedr. bekendtgørelsen udtrykker foreningen stor tilfredshed med indholdet og strukturen i den nye uddannelse. Uddannelsen bliver kvalitativt bedre og vil give bedre muligheder for at give den enkelte medarbejder en uddannelse, der passer til dennes behov. Det opnås gennem en konsekvent modulisering af uddannelsen, som i sin helhed omfatter et årsværk, opdelt i 6 moduler. De studerende vil have behov for forskellige moduler og et forskelligt antal moduler, afhængigt af arbejdssted, forudgående erhvervserfaring etc. Uddannelsen er belagt med brugerbetaling ligesom sin forgænger. Uddannelsen vil antagelig blive spredt bredere over landet end sin forgænger, som fandtes i København og i Ryslinge på Fyn, da en række pædagogseminarier har den faglige kompetence til at udbyde uddannelsen. Kommunale brugervinkler Set ud fra en kommunal brugerinteresse er det endvidere vigtigt at: - Uddannelsen retter sig mod hele det kommunale klubområde - Uddannelsen er praksisorienteret og tager udgangspunkt i de studerendes
Februar 2003 Blad 324 erhvervserfaring - Adgangsbetingelserne må ikke udelukke store dele af målgruppen for den hidtidige klubpædagoguddannelse - Det er vigtigt at understrege uddannelsens praksisnærhed og anvendelighed gennem fokus på at opbygge handlekompetence hos de studerende - Uddannelsesstederne bør inddrage en bred kreds af aftagere, når de konkret formulerer studieordningerne for uddannelsen - Der bør gennem fornuftige meritbestemmelser sendes et signal om, at den gamle klubpædagoguddannelse havde et vist niveau. Positivt gymnasieudspil Et halvt basisår og fagpakker BKF har taget godt imod Undervisningsministerens forslag til ny struktur og indhold i gymnasiet (også omtalt i BKF-nyt januar). Vi har i en pressemeddelelse understreget, at det er godt, at vi nu ende-lig får en grundlæggende gymnasiereform, som lægger op til nye undervisningsformer undervisningsformer. Det skal være lærings- og undervisningformer, der opmuntrer elevernes faglige nysgerrighed og enga-gement, som fremmer eksperimenterende tilgange til stoffet og som tager sigte mod at mindske fravær og frafald. En undervisningsform, der for alvor matcher de unge, der vælger gymnasiet idag! Det er positivt, at 1. G fremover får status som et slags tilvænnings- og introduktionsår til gymnasiet og at grengymnasiet afløses af fagpakker, hvor der bliver mulighed for fordybelse på tværs af de naturvidenskabeligesamfundsvidenskabelige - og humanistiske fag. BKF deler ministerens opfattelse af, at der er behov for at styrke de naturvidenskabelige fag i såvel folkeskolen som gymnasiet og BKF opfor-drer iøvrigt til, at samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsuddan-nelserne styrkes med det formål at udvikle lærersamarbejdet og skole-kulturerne. HF s status Nye udspil for de unge der falder fra Kun på et enkelt punkt udtaler BKF kritik BKF havde gerne set, at den fremtidige gymnasiestruktur, havde været så fleksibel, at HF-uddannel-sen fremover alene skulle udbydes som voksenuddannelse. BKF har i øvrigt opfordret Ulla Tørnæs til, at det næste udspil på uddannelsesområdet rettes mod den gruppe af unge, der i dag ikke gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Det skal være kortere uddannelsesforløb, med andre pædagogiske og faglige tilgange, med tæt sammenhæng mellem teori og praktik og med megen systema-tik. Det vil også være et centralt bidrag i bestræbelserne på at øge det danske uddannelsesniveau. BKF har afgivet høringssvar om lovforslaget om ny danskuddannelse for
Høringssvar til Forslag til lov om danskuddannelse af voks-ne udlændinge Struktur, indhold og tilrettelæggelse Februar 2003 Blad 325 voksne udlændinge. BKF tilslutter sig grundideen i danskuddannel-sens struktur, indhold og tilrettelæggelse. Særligt har vi fremhævet det positive i opdelingen i moduler med klare mål. Vi har derudover anført følgende: BKF har peget på, at kommunerne fortsat har det overordnede ansvar for integration af indvandrere og flygtninge. Dette vanskeliggøres markant ved at: visitationsretten er flyttet fra de tidligere centerkommuner til nu at være udbyderne som (for de private udbyderes vedkommen-de) ikke har samme helhedsbaseret mål med opgaveudførelsen), tilsynet med udbydere er flyttet til staten. Det må forventes, at en ikke uvæsentlig del af danskundervisningen flyttes fra de nuværende centerkommuner til de private udbydere. Det har BKF principielt ikke haft bemærkninger til. Men kommunerne har siden ansvaret i 1999 blev flyttet fra amtskommunerne til primærkom-munerne - brugt mange økonomiske ressourcer på at få opbygget sprogcentre, der kunne løse opgaven med en høj kvalitet og afskaffe ventelisterne. Centerkommunerne har således investeret betragtelige beløb i at etablere sprogcentre, som nu kan vise sig at være en helt eller delvist overflødige. Udbydere af danskundervisningen Finansiering mv. BKF har anført, at det af lovteksten må fremgå, at der skal stilles speci-fikke kvalitative krav til udbyderne. Vi har fremført, at undervisningens kvalitet afhænger af, at danskuddannelsen udbydes af en organisation, som er karakteriseret ved at være: en pædagogisk ledet organisation, bestykket med velkvalificerede lærere, præget af et pædagogisk inspirerende miljø, herunder tidssvarende lokaler og undervisningsmidler, et fleksibelt undervisningstilbud, der er bundet op på klare mål, fleksibel ift. undervisningens organisering og tidsmæssige place-ring. Af 7 fremgår det, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge og vur-dere resultaterne af undervisningen for den enkelte kursist. Dette vil indebære, at den enkelte kommune skal afsætte specifikke medarbejder-ressourcer med kompetence inden for området - til løsning af opga-ven. En opgave, der i dag overvejende løses af centerkommunerne / sprogcentrene. Det er således ikke realistisk, at forestille sig, at den en-kelte sagsbehandler kan have forudsætninger for at vurdere resultater / progression for hver enkelt kursist. BKF har anført, at vi ser med stor bekymring på finansieringsdelen. Den takst, som staten betaler kommunerne, pr. modul for den enkelte kursist, kan kun udbetales én gang. Det er BKFs klare opfattelse, at vil have negative konsekvenser for integrationen og medføre at en større del af flygtninge og
Februar 2003 Blad 326 indvandre vil blive fastholdt på overførselsind-komst. Læs BKF`s høringssvar i sin helhed på www.bkchefer.dk Grundskolerådet Den 15.01.03 holdt det ny Grundskoleråd sit første møde. Undervisningsministeren Ulla Tørnæs bød velkommen til Grundskole-rådet og udtrykte tilfredshed med, at rådet kommer i gang. Ministeren udtrykte også store forventninger til rådets arbejde og resultater. Som formand for Grundskolerådet har Undervisningsministeren udpeget sognepræst Kathrine Lilleør, Stenløse. Som særlig sagkyndig har Undervisningsministeren udpeget Niels Egelund og Poul Skov, DPU. Rådet har på sit første møde drøftet sig frem til en række emner, som efterfølgende skal prioriteres. Nok af emner til drøftelse Der blev foreslået i alt 21 emner, som relevante at få drøftet og nærmere konkretiseret. Blandt disse kan nævnes: - Specialundervisning, rummelighedsdebatten, fællesskab og forskellig-heder - De ældste elever vejledning, brobygning - Faglighed - det internationale aspekt, flere nuancer - Kropslighed hånden - Den tidlige indsats hvad kan og vil børn, når de starter i skolen, indskoling, børnehaveklassen - Samarbejde med andre faggrupper - Håndteringen af det multietniske - Hvad skal folkeskolen ikke kunne?? Hvad er det vi kan, hvad er det vi skal? - Læse diskussionen, de 18% - hvem er de? - Hvilke værdier har vi i skolen og samfundet? Hvilke skal skolen frem-me? Skole-hjem-samfund på en ny måde. - Fleksibilitet - Skolens struktur og organisering - De fælles nationale mål test, karakterer(værdi) hvordan bliver det modtaget af omverdenen? Evaluering af elever/lærere Grundskolerådet besluttede en arbejdsform, som indebærer nedsættelse af arbejdsgrupper, der hver for sig behandler en række emner, hvorefter rådet mødes og diskuterer/godkender udspillet fra arbejdsgrupperne.