10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 1
I foråret 2010 gennemførte HK en undersøgelse blandt 5000 ledige medlemmer. Formålet var at tage temperaturen på, om dagpengesystemet fungerer, som det skal og i øvrigt at spørge de ledige medlemmer selv, hvad de synes om systemet, og om de mener, det skal ændres. Resultatet var klart: Systemet fungerer ikke. Ledige får dyr aktivering, der ikke virker, og kontrolforanstaltningerne er blevet så omfattende, at alle lider under det uden at de ledige kommer i arbejde. De vil respekteres De vil hurtigt tilbage i job De mener ikke aktiveringstilbud hos private aktører bringer dem tættere på job De ønsker tilbud om uddannelse, som forbedrer deres faglige kompetencer De oplever at blive kaldt til ensartede møder i A-kasse og på jobcentret og ser det som rent tidsspilde De oplever for megen straf og for mange sanktioner og føler, at der er for megen vægt på pligter og for lidt på rettigheder De lediges kommentarer i undersøgelsen har afsløret et system, der umyndiggør, fornedrer og tager den sidste rest af selvtillid fra folk, der i forvejen står i en vanskelig situation og har mistet arbejdet. De ledige medlemmer vil gerne arbejde, men der er bare ikke noget arbejde at finde uanset hvor meget systemet presser og stresser. Det virkede måske, mens der var masser af job at få. Men det er der ikke mere. Alligevel kører dagpengesystemet videre på samme måde. De ledige medlemmers kommentarer er blevet samlet i en bog, Stemmer fra Jobkøen, og her tegner sig et billede af, hvordan de oplever systemet, og hvilke ønsker og krav de har til det: HK har samlet resultaterne til 10 konkrete forslag til, hvordan dagpengesystemet kan gøres mere effektivt og samtidig mere menneskeligt. HK s budskab er enkelt: Spørg de arbejdsløse. Når beskæftigelsesminister, jobcentre, kommuner, arbejdsmarkedsråd eller andre støber nye regler i dagpengesystemet, så spørg de arbejdsløse, hvad de synes kunne hjælpe dem i arbejde. Tag de arbejdsløse med på råd det har HK gjort.
10 til ændringer 3 1 Afskaf overflødige samtaler giv gode tilbud i stedet Ved tilmelding til A-kassen skal den ledige både deltage i samtaler i A-kassen, på jobcentret og hos andre aktører. Rådighedssamtaler i A-kassen indeholder både en vurdering af den lediges rådighed samt rådgivning og vejledning om jobsøgning. Når den ledige efterfølgende skal deltage i jobsamtaler i jobcentret - oftest med meget korte mellemrum - er indholdet stort set det samme.. Samtalerne fører sjældent til tilbud om job eller opkvalificering. De lovpligtige CV- og rådighedssamtaler i a-kassen bevares, idet a-kassen er den myndighed, som skal vurdere rådighed samt udbetale dagpenge til den ledige. Samtalerne i jobcentret (eller hos andre aktører) afholdes tidligst, når den ledige skal udfærdige en jobplan. Jobcentrenes tilbud til den ledige skal have et kvalitativt indhold som for eksempel samtaler om sporskifte eller udvidet kompetenceafklaring. 2 Afskaf dårlig aktivering Aktiveringstilbuddene har et forskelligartet ry, og mange medlemmer vil gerne have tilbud, som kan opkvalificere. Aktiveringen opleves som spild af tid, kontrollerende og disciplinerende uden relevans for at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet, når dette ikke er tilfældet. Aktivering hos de private aktører indeholder sjældent tilbud om uddannelse. Kurserne opleves ofte som spild af tid og penge, og som en forkert måde at prioritere samfundets midler på. Aktivering i den første ledighedsperiode. Afskaf pligten til at deltage i længerevarende jobsøgningskurser. Begræns brugen af andre aktører. Brug i stedet midler på kompetencegivende uddannelse på anerkendte uddannelsesinstitutioner.
Indfør intensive jobsøgningskurser af 2 ugers varighed for ledige som har behov for det. Giv en grundig vejledning om jobsøgning, arbejdsmarkedsudviklingen, muligheder for kurser og kompetenceudvikling. Opret åbne jobvejlednings-værksteder med it-udstyr og kvalificerede vejledere. Udvid mulighederne for selvvalgt uddannelse ud over 6 uger. Aktivering med jobplan efter 9 måneder Tilbyd flere kurser og uddannelse, som kan opkvalificere og give jobperspektiv Løntilskudsjob skal altid have jobsigte. Enten i form at opkvalificering eller som indslusning til ordinær beskæftigelse. 3 Afskaf pligten til at klikke ind på jobnet hver uge Vore ledige medlemmer leder efter job, hvor det er muligt. Herunder også på jobnet. Pligten til at se på jobnet hver uge og truslen om sanktioner, hvis man ikke gør det opleves som en klar mistillid til den lediges ønsker om at komme i arbejde. Det opleves desuden som demotiverende at gå på jobnet, da arbejdsgiverne sjældent opdager den enkeltes cv og - endnu sjældnere kontakter den ledige med henblik på job. Derudover båndlægges arbejdskraft i jobcentrene til at kontrollere, om den ledige har husket at klikke ind på jobnet. Afskaf de lediges pligt til at gå ind på jobnet hver uge. Opret i stedet en mailservice, som løbende sender direkte mail til de ledige samt jobtilbud og kurser udvalgt efter den enkeltes profil og behov. 4 Afskaf statens refusionsmodel over for kommunerne Staten har indført en model for refusion af kommunernes udgifter til dagpenge og aktivering, som yder størst dækning, når en kommune har sat aktivering af den ledige igang. Der følger dog så få penge med, at indhold og kvalitet af aktivering bliver meget ringe. Det betyder, at statens penge bruges på nytteløs og perspektivløs aktivering, fordi kommunerne har en økonomisk fordel ved det. Aktiveringen varetages af andre aktører, som især måles på prisen. Ikke på kvalitet og tilfredshed fra de lediges side. Afskaf de økonomiske incitamenter, som betyder, at kommunerne opretter aktiveringsaktiviteter, hvor indholdet ikke svarer til de lediges behov. Lad i stedet jobcentrene målrette indsatsen til ledige med særlige behov, f.eks. til ledige fra de 150.000 jobområder, som er bortfaldet, og hvor der er behov for et sporskift.
5 Indkald kun til samtaler og aktivering når det giver mening De ledige medlemmer ønsker at blive respekteret i dagpengesystemet som mennesker. Der er brug for at vise smidighed i forbindelse med indkaldelse til lovpligtige samtaler og ved iværksættelse af aktivering. Jobcentrene og a-kasserne bør kunne se bort fra de faste frister for samtaler og aktivering, når den ledige umiddelbart efter forlader dagpengesystemet. 5 Jobcentrene og a-kasserne kan se bort fra indkaldelse til samtaler og igangsætning af aktivering, såfremt den ledige er på vej ud af dagpengesystemet eller i gang med opkvalificering. Det gælder f.eks. Ved nært forestående barselsorlov Ved planlagt efterløn Når der foreligger tilsagn fra arbejdsgiver om job i nærmeste fremtid Ved overgang til at starte som selvstændig Når der allerede er lagt en plan for uddannelse og lignende, som giver nye kompetencer 6 Den ledige bevarer udbetaling fra a-kassen ved de første 3 ugers sygdom Når en ledig person bliver syg, overgår udbetaling af sygedagpenge til kommunen. Det giver besvær for både den ledige, a-kassen og for jobcentret. Personer i arbejde modtager løn/sygedagpenge på arbejdsgiverens regning de første 3 uger. Derefter overgår betalingen til kommunen. Kommunernes indsats for at nedbringe sygefraværet ligger primært på det langvarige sygefravær. Ikke på korte forløb som influenza og halsbetændelse. Der er altså ikke noget behov for kommunal indsats overfor ledige sygemeldte de første 3 uger. Desuden er 60 pct. af sygemeldingerne af mindre end 4 ugers varighed. Sygemelding og udbetaling af sygedagpenge sker via a-kassen i de første 3 uger, svarende til arbejdsgiverperioden. Derefter overgår udbetaling til kommunen.
7 Lempeligere kontrol af den ledige i forbindelse med deltagelse i kursus, selvvalgt uddannelse og aktivering med opkvalificering Når en ledig er under uddannelse, har han eller hun stadig pligt til aktiv jobsøgning samt til samtaler med jobcentre, anden aktør og a-kasse. Dette betyder, at uddannelsesforløbet forstyrres unødigt især hvis aktiviteterne betyder, at den ledige må afbryde uddannelsesdage for at overholde sine forpligtelser. Når en ledig person deltager i kurser og løntilskudsjob, bør pligten til aktiv jobsøgning samt samtaler med jobcenter, anden aktør og a-kasse sættes i bero.med mindre den ledige ønsker det anderledes. 8 Større retssikkerhed mere respekt for den lediges oplevelse af indsatsen Når ledige er utilfredse med et tilbud om aktivering, har de ikke mange formelle rettigheder og muligheder for at klage over deres situation. Er man utilfreds med den anden aktør som udfører opgaven, risikere den ledige indberetning og sanktioner i forhold til dagpengeudbetalingen. Ledige kan klage til Beskæftigelsesankenævnet over de tilbud, som gives, men den samlede klagebehandlingstid er minimum 4-6 måneder. En klage har ikke opsættende virkning. Der indføres klare rettigheder, så den ledige person får mulighed for at melde fra aktiveringsaktiviteten, hvis den ledige og sagsbehandleren bliver enige om det. Ved enighed kan ophør finde sted uden dagpengekonsekvenser og uden indberetning om sanktion. Den ledige skal ligeledes have ret til at få ændret en jobplan og skifte anden aktør, såfremt den efter et stykke tid ikke opfylder den pågældende persons behov for opkvalificering eller for jobmuligheder.
9 Pligt til at foretage tilfredshedsundersøgelse Indsatsen overfor ledige måles på, hvor hurtigt den ledige vender tilbage til arbejdsmarkedet. Dette succeskriterium kan ikke stå alene. Hvis ledighedsindsatsen skal forbedres, og ledige medlemmers opkvalificering skal fremmes, er det nødvendigt at undersøge de lediges oplevelser i kontakten med både a-kasse, anden aktør og jobcenter. Resultatet af de lediges oplevelser og erfaringer fra dagpengeperioden bør indgå i de lokale beskæftigelsesråd samt i a-kassernes indsats. 7 Kommuner, andre aktører og a-kasser forpligtes til at foretage tilfredshedsundersøgelser blandt ledige medlemmer. De lediges egen opfattelse af rådgivning og vejledning, indhold i aktivering, kursusudbud og modtagelsen i a-kasse og jobcenter, kortlægges. Jobcentre og a-kasse bør forpligtes til at tilrettelægge indsatsen således, at tilfredshedsgraden ligger relativt højt. Tilbagemeldinger fra de lediges erfaringer med andre aktører skal indgå ved fornyelse af kontrakter. Tilbagemeldingerne skal være åbent tilgængelige for interesserede, og de lokale beskæftigelsesråd skal have mulighed for at påse, at en kommune ikke vælger anden aktør, hvor de ledige ikke har været tilfredse med indsatsen 10 Indfør ret til barns første sygedag samt frihed til graviditetsundersøgelser Som ledig har man, modsat ved beskæftigelse, ikke ret til barns første sygedag. Gravide har ej heller ret til at gå til scanning og graviditetsundersøgelser. Alle ledige har pligt til at møde op ved indkaldelse i jobcentret, hos anden aktør, i a-kassen, i virksomhedspraktik og på jobsøgningskurser. Selv om ens barn er sygt eller skal til hospitalsundersøgelse, eller selv om man som gravid f.eks. har fået en tid til scanning på hospitalet, er det ikke gyldig fraværsgrund. : Reglerne fra arbejdsmarkedet overføres til også at gælde for ledige, således at det bliver muligt at melde fra til møder og aktivering, på børns første sygedag og ved hospitalsundersøgelser, samt i forbindelse med graviditetsundersøgelser.
Weidekampsgade 8 P.O.Box 470 0900 København C Telefon: 70 11 45 45 E-mail: hk@hk.dk www.hk.dk