Formålet med undervisningen i Natur/teknologi er, at eleverne opnår viden om den naturfaglige verden. Uge: Tema: Undervisningsmaterialer Mål: 33-35 Vejr og klima Theilgaard, Jesper: Børnenes bog om vejret. København: Gyldendal, 2010. Batigne, Stèphane: Vejret Ved Jean-Yves Ahern. København: Aschehoug, 2006. Om alle slags vejrfænomener, gennemgang af Jordens forskellige klimaer og miljøforhold, samt indblik i specielle danske klima- og vejrforhold. 36-40 Krop og motion Arnold, Nick: Krop, kød og knogler. Vanvittig viden. Valby: Borgen, 2001. Ved at læseren opbygger sit eget monster, lærer man om kroppens dele og funktioner. Wagner, Martina: Tjek kroppen! Risskov: Klematis, 2009. Kort gennemgang af, hvordan kroppen fungerer med alle dens organer, knogler, musker, celler og nerver. Clio.dk Hvad er vejr, og hvad er klima? Det er dét, eleverne skal lære at skelne imellem i dette forløb. Formålet er at lære eleverne, hvad der adskiller de to begreber, men også at lære eleverne om det samspil, der er mellem vejr og klima Formålet med forløbet er, til at sætte funktionerne i kroppens bevægeapparat i relation til begrebet motion. Forløbet kan bruges i forbindelse med Skolernes Motionsdag, der ligger i uge 41. 41-43 Vandets kredsløb Theilgaard, Jesper: Det danske vejr. København: Gyldendal 2006. Indeholder gennemgang af alle væsentlige processer, der fører til forståelse af vandets kredsløb på alle niveauer. Dr.dk/undervisning 42 Efterårsferie 43 Vandets kredsløb (fortsat) I dette forløb sættes fokus på, at vandet hele tiden ændrer tilstand og bevæger sig rundt 44-47 Træerne omkring os Servé, Kurt: Træer i skoven. Frederikshavn: Dafolo, 2001. Ved eleverne, hvilke slags træer der står omkring dem
Kortfattet gennemgang i ord og tegninger af 18 almindeligt forekommende træer m.h.t. levesteder, højde, anvendelse, løvspring og karakteristik. Netlitteratur fra clio.dk på skolens område? Og hvorfor de står placeret, som de gør? Hensigten med dette forløb er, at eleverne får kendskab til, at naturen i bebyggede områder er tilpasset mennesket, og at træerne kan have forskellige praktiske formål. 48-51 Pladetektonik, Jordskælv og vulkaner Harman, Rebecca: Jordskorpens bevægelser. Holte: Flachs, 2007. Hvorfor ændrer Jordens overflade sig, minder Jordens overflade om et puslespil, og hvad betyder det for de mennesker, der bor ved pladegrænserne? Bogen giver svar på dette og meget mere om pladetektonik. Medielinks på clio.dk Målet med dette forløb er, at eleverne kender til sammenhængen mellem pladetektonik, vulkanudbrud og jordskælv. 52 Juleferie 1-3 Energikilder Øster, Kaare: Energi jorden rundt. København: Munksgaard, 1995. Om hvordan olie, gas og kul er dannet i fortiden. Energiudnyttelsen fra atomkraft, vand, solen, vinden og jorden. Energiforbrugets betydning for luftforurening, forsuring og drivhuseffekt samt brugen af energi i fremtiden. Med farvefotos, kort og tabeller. Medielinks på clio.dk Forløbet har som mål, at eleverne kan beskrive de forskellige energikilder, som det danske samfund primært forsyner sig fra. Desuden skal de arbejde med fordele og ulemper ved udnyttelse af energi
4-8 Det søde liv Larsen, Steen: Dameskrå og labre laver. København: Nyt Nordisk Forlag, 1990. Bl.a. om vigtige råvarer til slikfremstilling, børns slikforbrug og -behov, fremstilling af bl.a. bolcher, kandis og vingummi, smagssanserne, tilsætningsstoffer samt forslag til at lave sund slik. Formålet med dette forløb er, at eleverne tilegner sig viden om forskellige sukkerstoffer i fødevarer, samt at de kan give eksempler på fødevarer, hvor sukkeret ikke er en synlig ingrediens. Tverskov, Eva og Karin Hald: Jordens sukker. Albertslund: Malling Beck, 2008. Hvad bruger kroppen sukkeret til? Og hvor kommer sukkeret fra? Medielinks fra clio.dk 7 Vinterferie 8 Det søde liv (fortsat) 9-13 Dyrenes tilpasning Davidson, Avelyn: En verden af is og sne. Århus: Turbine, 2007. Læs om de to polarområder Arktis og Antarktis. Selvom forholdene ligner hinanden lever isbjørnen kun mod nord, og kejserpingvinen kun mod syd. Læs også om udforskningen af de to områder. Didriksen, Ulla: Sol skind på dyr og mennesker. København: Kræftens Hensigten med forløbet er, til at beskrive, hvilke faktorer der kan være med til at udløse en tilpasning hos en dyreart. Desuden skal de give eksempler på dyr, der gennem tilpasning øger eller nedsætter chancen for artens overlevelse.
bekæmpelse & Trygfonden, 2010. Om hvordan dyr og mennesker klarer solens stærke stråler. Feltwell, John: Dyrene og deres levested. København: Gyldendal, 1990. Om dyrs tilpasning til forskellige naturforhold - fra ørken og til regnskov - forskellige steder på kloden. Jepsen, Peter: Smådyr. København: Alinea, 2006. Om dyrelivet på jordbunden og i jorden, bl.a. om livsbetingelser, tilpasning, nedbrydning, samspil samt forskning og fortidsdyr. 14-19 Vores affald Laursen, Ole: Affald med omtanke. København: Danmarks Naturfredningsforening, 2007. Om affald, genbrug og natur. Med forslag til forsøg med naturens eget affald samt ideer til, hvad man selv kan gøre for at hjælpe naturen og behandle affald med omtanke. Parker, Steve: Affald og genbrug. Holte: Flachs, 1997. Affald og affaldstyper. Bl.a. de voksende affaldsmængder i brugog-smid-væk samfundet, kampen mod affaldet, genbrugsordninger samt ressourceudnyttelsesmuligheder i fremtiden. En del af serien Pas på Jorden. Formålet med forløbet er, til at beskrive, hvordan håndtering af affald ser ud i deres nærområde, kortlægge problemområder og give nye bud på, hvordan affaldet kan håndteres. Formålet med forløbet er, til at beskrive, hvordan håndtering af affald ser ud i deres nærområde, kortlægge problemområder og give nye bud på, hvordan affaldet kan håndteres. Voss, Claes: Affaldets ABC. Renholdningsselskabet, 1994. En opslagsbog om husholdningsaffald for miljøbevidste danskere. Desuden om, hvad der senere sker med
affaldet, og hvorledes det genbruges. Medielinks på clio.dk 16 Påskeferie 17-19 Vores affald (fortsat) 20-24 Liv i rummet Kornerup, Nete: Vores nye solsystem. København: Alinea, 2007. Læs om solsystemet, planeterne og måner. Få også svaret på, hvorfor Pluto ikke længere regnes med som planet. Formålet med dette forløb er, at eleverne skal arbejde med rummet, nærmere bestemt det helt store spørgsmål: Findes der liv på andre planeter? Stowell, Louie & Peter Allen: Astronomiens og universets historie. Holte: Flachs, 2010. Bogen fortæller om alle de ting, man kan se, når man ser op på nattehimlen. Lige fra gigantstore stjerner til små støvfnug. Hvordan er det hele blevet til? Couper, Heather: Din bog om astronomi. København: Politiken, 1995. Spændende viden og eksperimenter for hele familien om månen, planeterne, solen, stjernerne og kosmos. 25-26 Vi undersøger Afrika Østergaard, Gerd: Afrika. København: Gyldendal, 2008. Bogen handler om den store verdensdel med de mange lande. Tag på rejse gennem Afrikas historie, klima, befolkningen og de mange dyr. Den del af serien De Store Fagbøger. Dette forløb har til hensigt at udbygge elevernes kendskab til verdensdelen Afrika. Der er fokus på landskabstyper, fauna og kultur. Bomann, Mogens: Safari i Afrika. København: Gyldendal, 2008.
27 Sommerferie Med faktuelle oplysninger om dyrenes navne, klassifikation, fredningsstatus, størrelse, vægt, levetid, kendetegn, levested, levevis, formering, lyde, fjender og eventuelle andre forhold, f.eks. om dyrenes farlighed for mennesker. Medielinks på Clio.dk Generelt På Basen skole arbejder man ud fra den enkelte elevs handleplan/individuelle behov for læring således, at den enkelte elev får bedst mulig udbytte af undervisningen. Derfor skal årsplanen ses som et fælles fundament for alle elever og som den enkelte elev skal igennem på bedst mulig vis men niveauet og arbejdsindsatsen, kan være meget forskelligt fra elev til elev. Basen skole arbejder meget differentieret if. de vanskeligheder den enkelte elev har, og Basen tager højde for dette i selve undervisningen. To elever får fx ikke det samme ud af en undervisningssituation derfor arbejder man i høj grad individorienteret og differentieret, så man tilgodeser den enkeltes behov og potentialer. Kompetencemål: Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Eleven kan designe enkle modeller Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser Eleven kan kommunikere om natur og teknologi