MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Relaterede dokumenter
AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

Fedtsyrer i frisk græs

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser

4 CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Resultater fra den økologiske forskning

landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer...

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Hvad betyder fodring for metanemission?

InnovaConsult. Vinterraps Nordens olivenolie Januar Når innovation og smag er en passion

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

SMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION?

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Crimpning og ensilering af korn

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Landbrugets Byggeblade

POTENTIALET FOR ANVENDELSE AF KLINISKE REGISTRERINGER I KVÆGBESÆTNINGER TIL DYNAMISK VELFÆRDSOVERVÅGNING

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

De praktiske indslag. Hvilke overvejelser skal man gøre sig? Fodring og management af heste med PPID og EMS

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Foderplanen Fokusområde:

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

FRILANDSSVINEPRODUKTION

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt. Export( 2011)

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-

Nyt problemstof PCB. Lars Gunnarsen, SBi. John Christian Larsen Philipp Mayer Walter Sebastian. Den 17. november hos Teknologisk Institut

Kvartalsopgaver. Kvartal 1.

Mælkeproduktion uden grovfoder

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?

Godt håndværk og sparetips

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

Orientering om økologirådgivning i Dansk Landbrugsrådgivning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Transkript:

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Institut for Fødevarekvalitet Troels Kristensen, Karen Søegaard, Jørgen Eriksen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø MEKL

Hvordan kan mælkens sammensætning påvirkes ved brug af afgræsning? Græsfodring og mælkens fedtsyresammensætning Græsfodring og mælkens indhold af vitaminer/antioxidanter Kan vi ved brug af afgræsning skabe en sund og holdbar mælk?

Græsfodring og mælkens fedtsyresammensætning Øge linolensyre i mælk, det er en karakteristisk fedtsyre for græsprodukter Andre fedtsyrer: græs og CLA i mælk er ofte relateret, men CLA kan også påvirkes af en række andre fodermidler Øvrige fedtsyrer i mælk påvirkes mindst lige så meget af andre fodermidler

Linolensyre Gavnlig effekt mod udvikling af diabetes samt udvikling af alvorlige hjerte- karsygdomme Smør fra græssende køer: 20 g indeholder ca. 0.15 g Hu et al. (1999) Studie af 84.688 sygeplejersker: signifikant reduktion in CVD Ascerio et al. (1996) 43 % reduktion i IHD ved øgning af daglig linolensyreindtag fra 0.8 til1.5g

Græsfodring og mælkens vitaminindhold Fedtopløselige vitaminer/antioxidanter: E-vitamin beta-caroten forstadie til A-vit.

Effekt af græsprodukter på mælkens linolensyreindhold Linolensyre i mælk 0,8 g/100 g mælkefedt 0,7 Linolensyre i mælk g/100 g mælkefedt 0,7 0,65 0,6 0,6 0,55 0,5 0,5 0,4 0,45 0,4 0,3 0,35 0,2 0,1 0 majs Ensilagetype græs 0,3 33% lucerne 67% lucerne Andel af ensilage 100% lucerne 100% græs

Økologisk og konventionel mælk Linolensyre (g/100g mælkefedt)

Økologisk og konventionel mælk ß-caroten µg/g mælkefedt

Økologisk og konventionel mælk E-vitamin µg/g mælkefedt

Kendte effekter af afgræsning Afgræsning sammenlignet med ingen afgræsning: Øget indhold i mælk af: E-vitamin Beta-caroten Linolensyre (CLA)

Afgræsningsforsøg på gårde 7 gårde, 4 Jersey, 3 Holstein 3 år: 2007-2008-2009 2 prøvetagninger/år: maj og september

Mælkesammensætning afhænger af korace 5 4 Stearinsyre 3 Oliesyre 2 Linolsyre 1 beta-caroten Linolensyre Palmitinsyre 0-1 Vaccensyre -2 CLA E-vitamin -3 Kortkædede mættede fedtsyrer -4-5 -6 = Jersey, = Holstein -5-4 -3-2 -1 0 1 SIMCA-P+ 2 12.0.1-2010-09-01 3 13:25:374(UTC+1) 5

Relation mellem afgræsning og mælkens indholdsstoffer 1 0,5 0-0,5-1 = Jersey, = Holstein Palmitinsyre Stearinsyre Vaccensyre Linolensyre CLA E-vitamin b-caroten

Mælkens CLA-indhold er tæt relateret til afgræsning 4,5 Vaccensyre 1,8 CLA 4 1,6 g/100 g mælkefedt 3,5 3 2,5 2 g/100 g mælkefedt 1,4 1,2 1 0,8 1,5 1 r = 0,599 (JER) r = 0,861 (HF) 0 20 40 60 80 100 0,6 0,4 r = 0,450 (JER) r = 0,829(HF) 0 20 40 60 80 100 Græsning, % af tørstof i rationen Græsning, % af tørstof i rationen

Mælkens linolensyreindhold og afgræsning 1,5 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 g/100 g mælkefedt 1,2 1,1 1 0,9 g/100g mælkefedt 1,2 1,1 1 0,9 0,8 0,8 0,7 0,6 r = -0,048 (JER) 0 20 40 60 80 0,7 0,6 r = 0,452 (HF) 0 20 40 60 80 100 Græsning, % af tørstof i rationen Græsning, % af tørstof i rationen

Mælkens linolensyreindhold og bælgplanter i afgræsning 1,5 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 1,2 1,2 g/100g mælkefedt 1,1 1 0,9 g/100g mælkefedt 1,1 1 0,9 0,8 0,8 0,7 r = -0,003 (JER) 0,7 r = 0,573 (HF) 0,6 0 10 20 30 40 50 0,6 0 10 20 30 40 50 Bælgplanter, % af tørstof i rationen Bælgplanter, % af tørstof i rationen

Forskel på Jersey og Holstein 6 Linolensyre mg/g mælkefedt 5,5 5 4,5 4 3,5 3 0 1 2 3 % hørfrø i foder = Jersey, = Holstein

Afgræsning øger mælkens stabilitet Hexanal Hexanal r = -0,692 r = -0,475 15 20 25 30 35 40 60 80 100 E-vitamin (µg/g mælkefedt) Græsning, % af tørstof i rationen

Effekt af race Mælk fra Jersey: højere indhold af beta-caroten E-vitamin mættet fedt. Mælk fra Holstein: højere indhold af monoumættet fedt linolensyre CLA Til produktion af mælk med højt indhold af linolensyre anbefales brug af Holstein frem for Jersey

Planteartens betydning for mælkens sammensætning Hvidkløver Rødkløver Lucerne Cikorie Afgræsning ca 70% Prøvetagning, plantemateriale og mælk maj, juni, august

Mælkens linolensyreindhold 1,8 Linolensyre i mælk 30 Linolensyre i planter 1,6 25 1,4 20 g/100g mælkefedt 1,2 1 Cikorie Lucerne Rødkløver Hvidkløver mg/g tørstof 15 10 Cikorie Lucerne Rødkløver Hvidkløver 0,8 5 0,6 Maj Juni August 0 Maj Juni August

Hvad styrer mælkens linolensyreindhold? 73 % Andel afgræsning 70 % Andel 2 kimbladede 40 NDF i rationen 71 60 35 69 67 65 50 40 Cikorie Lucerne Rødkløver Hvidkløver 30 25 Cikorie Lucerne Rødkløver Hvidkløver Cikorie Lucerne Rødkløver Hvidkløve 63 30 20 61 Maj Juni August 20 Maj Juni August 15 Maj Juni August

Effekt af planteart og sæson på mælkens sammensætning Bælgplanter ændrer mælkens sammensætning: Højere linolensyre Mindre forskelle mellem typer af bælgplanter Sæsonvariation i effekten på mælkens linolensyreindhold: Kan ikke forklares med variation i planternes linolensyreindhold, men andre komponenter af betydning for koens vomfunktion har afgørende betydning for mælkens sammensætning.

Ønsker man at producere mælk med højt linolensyreindhold, skal man Vælge den rette race (Holstein frem for Jersey) Udvikle koncepter for fodring, der omfatter stor andel af græsprodukter og omfatter hele fodringen. Således kan man opnå en sund og stabil mælk