At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet

STRUER KOMMUNE Handicap- og Psykiatri TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for Kollegiet Aalkjær Tilsynsførende Mie Ørskov Jakobsen, Lise Jakobsen, Susanne Andersen og Anne Kirk Tilsynet udført den 03.05.2012 Forrige tilsyn udført den 26.10.2011 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Deltagere ved tilsynet Afdelingsleder Jette Hingebjerg, bestyrelsesformand Hans Peter Jensen, Mie Ørskov Jakobsen, Lise Jakobsen, Susanne Andersen og Anne Kirk. Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Jette Hingebjerg, jette@struerskolen.dk, Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende love og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgn- og dagtilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. Der er udarbejdet en kortfatte vejledning til denne tilsynsrapport. 1

Tilsynets overvejelser og bemærkninger generelt i forbindelse med tilsynet: Tilsynet fik generelt et godt indtryk af Kollegiet Aalkjær. Tilsynet blev budt velkommen og bestyrelsesformanden forklarede, at han gerne ville deltage i tilsynet for at se, hvad et tilsyn handler om. Efter tilsynet fortalte han, at han ikke havde hørt noget under tilsynet, som bestyrelsen ikke er bekendt med. Det er tilfredsstillende, at kollegiets bestyrelse har god indsigt i dagligdagen og de mange detaljer vedrørende kollegiets drift. Tilsynet blev vist rundt for at se de ting på fællesarealerne, der er ændret siden sidste tilsyn. Jette fortalte, at det har været nødvendigt at inddrage gæsteværelset til spisestue, så eleverne kan spise opdelt i to grupper. Der var sat lyddæmpere i køkkenloftet og det gav en helt anderledes stemning i rummet. Opholdsstuen var ved at være færdigindrettet med sofaer, gardiner og en større fjernsynsskærm, så flere kan se ordentligt. Aktivitetsrummet er nu inddelt i to rum, så der kan foregå forskellige aktiviteter. Det mindste rum kan anvendes til mere stille, kreative ting mens det største rum er forsynet med bordhockey, bordtennisbord og forskellige maskiner til sport herunder Wii mm. Tilsynet havde bedt om at komme til at tale med nogle af eleverne. To havde indvilget. Jette og bestyrelsesformanden forlod lokalet, mens tilsynet talte med de unge, hver for sig. Den ene elev fortalte om, hvad der fungerer godt og hvad der er mindre godt ved at være på kollegiet. Det er rigtig godt at være sammen med andre unge, lære hinanden at kende, lære om andres grænser og at lave aktiviteter sammen. Men eleven syntes, at pædagogerne bruger for meget tid til at skrive om problemerne i stedet for at tale med eleverne om dem. Det er frustrerende ikke at vide, hvad det er, pædagogerne skriver. Det er svært at vente på, at pædagogerne kommer, når man har behov for dem. Hver elev har to kontaktpædagoger, men denne elev er ikke så tilfreds med sine. Pædagogerne hjælper rigtig meget og gør rigtig meget for eleven, så det er svært at forklare, hvorfor de ikke klinger så godt sammen. Eleven savner nok, at pædagogerne viser noget mere om, hvad de føler og eleven ville gerne selv have lov til at vælge sine kontaktpædagoger. Eleven fortalte, at der ikke er faste tidspunkter for samtaler, men at det ofte er efter spisning. Det er kontaktpersonen, der aftaler tidspunktet, det er ofte når nogle praktiske ting skal aftales. Eleven fortalte, at der ofte er skænderier i huset, eleven har selv deltaget, men det er når den antidepressive medicin er sat ned. Der er også andre beboere, der har det svært indimellem. Der smækkes med døre, og pædagogerne har svært ved at lade være med at blive sure. Magtanvendelse på stedet blev drøftet. 2

Eleverne har pligter, og det er i orden, men det er træls at bliver mindet om dem, når man har glemt dem. Eleven fortalte også, at det er rigtig trælst, at de unge er blevet delt op i grupper til aftensmaden, og at de ikke har fået en forklaring på hvorfor. Der har været afholdt ungemøder, men det ender galt, for dagsordenen er ikke ok eleverne gider ikke tale om valg af malerier og den slags. Eleverne har selv taget op, at pædagogerne skriver for meget, men de har bare forklaret, at sådan skal det være. Eleven fortalte, at man skal fortælle, hvornår man går ud, og hvor man går hen. Det er trælst, når man gerne vil gøre spontane ting. Om aftenen kan eleverne deltage i fælles aktiviteter sammen med pædagogerne, der lejes film, man går i biografen eller spiller spil, det meste planlægges fredag. Den anden elev er godt tilfreds med sit ophold på kollegiet. Det kunne være godt at komme til at bo selv, men det er også rart at være sammen med de andre elever. Det er godt at få hjælp til at finde ud af økonomien. Eleven er godt tilfreds med sine kontaktpersoner. Stemningen er generelt god, men der kan være skænderier indimellem. Omgangstonen er ok. Nogle af eleverne kan godt være lidt voldsomme og kunne godt slappe lidt af. Eleven har ikke bemærket, at de ansatte skulle have haft fat i nogen af eleverne. Eleven får hjælp, når der er tid til det, der er to på vagt ad gangen, så det kan planlægges, at der findes tid. Tilsynet bad Jette om at kommentere nogle af kritikpunkterne: 1) Vedrørende valg af kontaktpersoner, så har hver elev netop to, så der kan ske et sceneskift ind imellem. Kontaktpersonerne kommer meget tæt på de unges problemer, og det kan gøre de unge vrede på kontaktpersonen, men de unge kommer også selv til kontaktpersonerne for at få hjælp, når de har problemer. 2) Med hensyn til, at pædagogerne skriver hele tiden, så kan det virke mere påfaldende for nogle af eleverne, som kan føle, at de ikke bliver taget alvorligt, når de bliver bedt om at vente. Pædagogerne er opmærksomme på problematikken og arbejder pædagogisk med problemstillingen. 3) Spørgsmålet om magtanvendelse og om der har været flere tilfælde, som ikke er indberettet blev vendt. Jette fortalte, at der kun har været én magtanvendelse, og havde der været flere, var de blevet indberettet. 4) Tilsynet fortalte Jette, at det ville have været bekymrende, hvis eleverne ikke skulle meddele, hvor de tog hen. Så elevens oplevelse af, at det er trælst at skulle melde, hvor man, er hører med til hverdagen og at indgå i et forpligtende fællesskab med andre. Hvor der er nyt/ændringer siden sidste tilsyn er der markeret med siden sidst fremhævet med fed i hvert berørt afsnit. 3

Henstillinger Påbud Der er ikke givet henstillinger på dette tilsyn. Der er ingen henstillinger fra sidste tilsyn at følge op på. Der er ikke givet påbud på dette tilsyn. Der er ingen påbud fra sidste tilsyn at følge op på. Opsummering Kollegiet er blevet godkendt til 10 pladser, der er aktuelt plads til 8 unge. Det 9. værelse er aktuelt inddraget til ekstra spisestue. Fra 1. maj er der kun 7 elever, så der er ikke 100 % belægning. Normeringen er 95 %. Der er forespørgsler fra forskellige kommuner på den ledige plads, men intet er aftalt endnu. Jette har ikke overblik over belægningen til august endnu der er usikkerhed om 2 af elverne - hjemkommunerne arbejder i, om de skal blive eller skal videre. Kollegiet har adresse på Skrænten 4 i Struer, som tidligere har fungeret som kommunalt plejehjem. Stedet er renoveret og fremstår velegnet til kollegiets behov. Gulvet i brusekabinerne er fortsat ikke i orden. En håndværker anbefalede, at gulvene blev malet, men resultatet var at malingen skaller. Der skal findes penge til en anden belægning. Kommunens bygningsafdeling indhenter tilbud på reparation for kollegiet. Tilsynet blev vist rundt for at se de ting på fællesarealerne, der er ændret siden sidste tilsyn. Jette fortalte, at det har været nødvendigt at inddrage gæsteværelset til spisestue, så eleverne kan spise opdelt i to grupper. Der var sat lyddæmpere i køkkenloftet og det gav en helt anderledes stemning i rummet. Opholdsstuen var ved at være færdigindrettet med sofaer, gardiner og en større fjernsynsskærm, så flere kan se ordentligt. Aktivitetsrummet er nu inddelt i to rum, så der kan foregå forskellige aktiviteter. Det mindste rum kan anvendes til mere stille, kreative ting mens det største rum er forsynet med bordhockey, bordtennisbord og forskellige maskiner til sport herunder wii mm. Der er ingen stigning i brugerbetalingen i år. Det er fortsat svært at få hjemkommunerne til at trække elevernes egenbetaling på forhånd. Drøftet problemerne med at hjælpe de unge med økonomien et emne der fylder rigtig meget i de unges liv og er meget svært at håndtere. Der er aktuelt ingen unge under 18 år. Forældresamarbejdet er derfor af en anden karakter, idet de unge over 18 er selvstændige i forhold til forældrene og kan takke nej til involvering af pårørende. 4

Kollegiet har ikke modtaget klager siden sidste tilsyn. Der er ingen problemer med misbrug blandt eleverne. De unge vil gerne i byen for at feste og gør det. Men det foregår stille og roligt. Der laves aftaler med den voksne, der er på stedet om afgang og hjemkomst. Personalet er meget opmærksomt på, at målgruppen er sårbar og nem at udnytte. De unge er mere komplekse end tidligere. De kræver flere faglige strenge at spille på. Jette kan mærke behov for at få tilknyttet både psykolog og psykiater med den udvikling, der er i målgruppen. Stedet arbejder med sanseintegration og er i gang med at indrette et terapirum i kælderen. Anvendelse af sanseintegration har god effekt på flere af eleverne. Der er ikke kommet nye beboere siden sidste tilsyn en er rejst med udgangen af april. Beboerne hører til målgruppen. Den mere komplekse gruppe elever har bevirket, at der skal tilknyttes flere fagpersoner. Grundpædagogikken er stadig KRAP, men redskaberne i KRAP rækker ikke altid, så aktuelt inddrages psykologen til rådgivning om konfliktoptrappende adfærd, så personalet kan få hjælp til at undgå at bidrage til optrapning af konflikter. Den nyansatte ergoterapeut har erfaring fra psykiatrien. Helle Enstrøm er tilknyttet som psykolog. Hun kommer nu fast hver 14. dag i stedet for en gang i måneden som tidligere. Hun kommer fast en time på personalemøderne og giver også individuel supervision ved behov. Hun kan også kobles på de enkelte beboere, men det griber hurtigt om sig, for så vil alle elever have psykologbistand. Der har ikke været magtanvendelser i 2009, 2010 og 2011. Der har været en enkelt magtanvendelse i 2012. Den hører under en anden handlekommune og behandles dér. Magtanvendelsen er knyttet til den elev, hvor der på sidste tilsyn blev orienteret om, at der kunne komme til at ske magtanvendelse. Der er tale om en lovlig magtanvendelse. Indberetningen blev gennemgået med eleven. Det blev afgørelsen også, og der blev givet klagevejledning. Tilsynet fik generelt et godt indtryk af Kollegiet Aalkjær, men bemærkede dog, at traktementet under det tre timer lange tilsyn bestod af en kop kaffe. Tilsynet fordrer ikke et større traktement, men vurderer, at hvis samarbejdspartnere og potentielle beboere præsenteres for det samme, så kan det have en betydning, idet disse kan blive i tvivl om stedets evner til indlevelse over for de unge på stedet. Der er faste aftale med næsten alle elever om samtaler med kontaktpædagogen. Nogle har tid hver dag. Der 5

afholdes ikke husmøder aktuelt, fordi de unge har været umotiverede og ikke har deltaget konstruktivt, hvilket har givet dårlig stemning. Det har ellers været holdt hver tirsdag aften. Jette producerer i stedet nyhedsbreve. Der aftales aktiviteter og mad løbende. Spørgsmålet om afholdelse af husmøder skal tages op igen, og formen skal drøftes. I stedet er der fælles aktivitet tirsdag aften, og det er frivilligt at deltage, så udgangspunktet for medvirken kan blive positivt. Jette har indført en mellemvagt på fra kl. 14-20, det giver 6 timer med ekstra hænder. Her trænes den elev, der har madvagten den dag. Der skal planlægges, købes ind og laves mad. Det er ikke muligt hver dag, og det er heller ikke hensigtsmæssigt, at de unge får varm mad to gange om dagen eleverne får varm mad til frokost på skolen. Eleven og kontaktpædagogen aftaler menuen. Typisk vil eleverne gerne lære at lave bestemte retter og bruger et par gange til at lære det. Der er aktuelt to elever, der ikke går på skolen, begge får varm frokost på praktikstederne. Det er ikke alle elever, der magter at spise på skolen. Når der veksles mellem lune retter og varm mad om aftenen dækkes alle bedst muligt ind. Der er ikke rejst personale, en ny medarbejder er ansat, hun er ergoterapeut, og en medarbejder har fået godkendt fleksjob på stedet. På baggrund af Jettes sygemelding i foråret har tilsynet ønsket, at kollegiets bestyrelse afgør, hvordan kollegiet skal ledes i Jettes fravær. Kollegiets bestyrelse har drøftet spørgsmålet om konstituering af en leder ved Jettes fravær på grund af eksempelvis sygdom. Bestyrelsen har besluttet, at når lederens fravær er af længere varighed (over 8 uger), kan det give god mening at konstituere en leder. Ved kortere perioder sikres det, at ledelsesopgaverne løses på forsvarlig vis. Eksempelvis ved øget inddragelse af de konsulenter, der er tilknyttet kollegiet samt inddragelse af bestyrelsen. Helle Enstrøm er ansat som psykolog på skolen, og Jette har valgt at købe timer hos hende til supervision 2 gange månedligt i stedet for 1. Jette benytter selv Helle Enstrøm efter behov. Der er fortsat et stort arbejde med at få de praktiske ting omkring eleverne koordineret med kommunerne. Kollegiet har købt konsulenttimer på skolen til den del. Nogle kommuner er meget langsomme til at betale regningerne, og det er derfor besluttet, at indføje en tekst på regningerne om, at der løber renter på ved for sen betaling. Flere af eleverne får besøg af kærester og venner. Kollegiet arbejdes lidt på, at alle ikke har besøg på samme tid, men nogle af eleverne hygger sig med at være flere sammen. Flere har kæreste, der kommer hver anden weekend. Der er ikke meget kontakt til de unge i Struer. Eleverne er ikke så trygge ved fremmede unge. Eleverne kommer ud til fritidsaktiviteter, men der skal arbejdes for det. Der er flere af stedets unge, der kommer på UFL unge for 6

ligeværd. Jette kunne godt bruge en udslusningslejlighed, hvor stedet kan bistå de unge med en mere selvstændig tilværelse. Flere af eleverne mener, at de er i stand til meget mere, end de reelt kan magte. Adskillige piger taler om drømmen om at få børn. Tilsynet foreslår, at der overvejes indkøb af babydukke til træning. Der kan muligvis søges midler i TRYG fonden. Jette vil tage kontakt. Spørgsmålet om kollegiets samarbejde med StruerSkolen om pasning af skolens elever i ferier og helligdage blev drøftet. Elever, der bor på skolen i lukkeperioder, har en livline til kollegiet, så de må ringe til de ansatte, der har vagt på kollegiet. Eleverne har også mulighed for at komme på besøg. Flere af skolens elever har venner på kollegiet og kommer derfor naturligt på stedet. Men der er ikke tale om et formaliseret ordning med betaling og beregning af timer. Jette ville gerne drøfte muligheden for at sælge ydelser efter servicelovens 83 og 85. Der er ikke så stort pres på pladserne, som der har været, og salget kunne give kollegiet mere elastik i opgaveløsningen, hvis personaleressourcerne kan benyttes til andre opgaver i perioder med færre elever. Drøftet, at salget af den type ydelser ikke kræver en egentlig godkendelse men at der skal være en klar adskillelse af økonomien i de to områder. Tilsynet vil gerne orienteres, hvis Jette påbegynder salg af ydelser, og der vil skulle fremsendes et revideret budget til tilsynets økonomiske konsulent til dokumentation for, at der er adskillelse mellem de to økonomier. 7

Tema Lovgrundlag, økonomi, belægning og politikker Mulige emner Efter hvilke regler visiteres til tilbuddet, og hvor mange pladser er der? Formål Formålet er at vurdere lovgivne rammer og det økonomiske fundament Beskrivelse Voksne visiteres efter servicelovens 107, som lyder: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Børn visiteres efter servicelovens 66, nr. 5, jfr. 142, stk. 7, som lyder: 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være 5) opholdssteder for børn og unge, jf. 142, stk. 7. 142, stk. 7: Ved afgørelser om optagelse af opholdssteder for børn og unge, jf. 66, nr. 5, på Tilbudsportalen efter 14, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet foretage en vurdering af, om opholdsstedets pædagogiske 8

målsætning og metoder gør opholdsstedet generelt egnet til at opfylde målgruppens behov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Giver tilbuddets budget og regnskab anledning til bemærkninger? Hvad er belægningsprocenten og er den i overensstemmelse med det budgetlagte? Efterleves kommunens værdigrundlag? (gælder kun kommunens egne tilbud) Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Siden sidst: Kollegiet er blevet godkendt til 10 pladser, der er aktuelt plads til 8 unge. Det 9. værelse er aktuelt inddraget til ekstra spisestue. Siden sidst: Der er ingen bemærkninger fra tilsynets økonomiske konsulent. Siden sidst: Fra 1. maj er der kun 7 elever, så der er ikke 100 % belægning. Normeringen er 95 %. Der er forespørgsler fra forskellige kommuner på den ledige plads, men intet er aftalt endnu. Jette har ikke overblik over belægningen til august endnu der er usikkerhed om 2 af elverne, hjemkommunerne arbejder i, om de skal blive eller skal videre. Ingen OK 9

Tema Tilbuddets fysiske rammer Mulige emner Fællesarealer (inden-og udendørs). Formål Formålet er at vurdere tilbuddets fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og brugernes trivsel Beskrivelse Siden sidst: Kollegiet har adresse på Skrænten 4 i Struer, som tidligere har fungeret som kommunalt plejehjem. Stedet er renoveret og fremstår velegnet til kollegiets behov. Gulvet i brusekabinerne er fortsat ikke i orden. En håndværker anbefalede, at gulvene blev malet, men resultatet var at malingen skaller. Der skal findes penge til en anden belægning. Kommunens bygningsafdeling indhenter tilbud på reparation for kollegiet. Tilsynet blev vist rundt for at se de ting på fællesarealerne, der er ændret siden sidste tilsyn. Jette fortalte, at det har været nødvendigt at inddrage gæsteværelset til spisestue, så eleverne kan spise opdelt i to grupper. Der var sat lyddæmpere i køkkenloftet og det gav en helt anderledes stemning i rummet. Opholdsstuen var ved at være færdigindrettet med sofaer, gardiner og en større fjernsynsskærm, så flere kan se ordentligt. Aktivitetsrummet er nu inddelt i to rum, så der kan foregå forskellige aktiviteter. Det mindste rum kan anvendes til mere stille, kreative ting mens det største rum er forsynet med bordhockey, bordtennisbord og forskellige maskiner til sport herunder wii mm. Der er vaskerum. De unge har værelser med eget bad og toilet og tekøkken. Uden for hvert værelse er der opsat knager og hylder med plads til overtøj og sko. 10

Bad og toiletforhold. Hvordan er rengøringsstandarden på stedet bl.a. på beboernes værelser op på fællesarealer? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Den lange fællesgang afbrydes på den måde af garderober og planter. Kollegiet har adgang til have og har via stisystem nem adgang til skolens arealer. Der indgås samarbejdsaftale med skolen om benyttelse af skolens faciliteter. Der er toilet og bad og tekøkken til hvert værelse. Der er fast rengøring om fredagen på egne værelser. Der er medarbejdere, der kan guide og motivere, hvis det er nødvendigt. På fællesarealerne går personalet foran, de unge hjælper og har pligter i løbet af ugen. Ingen OK 11

Tema Regler om personfølsomme oplysninger, tavshedspligt og magtanvendelse Mulige emner Opbevares personfølsomme oplysninger på papir og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Opbevares personfølsomme oplysninger på IT og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Alle skal have kendskab til Persondataloven, reglerne om magtanvendelse og reglerne om tavshedspligt, derfor skal reglerne udleveres, og der skal indhentes underskrift på kendskab. Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Formål Det skal tilses, at tilbuddet opbevarer personfølsomme oplysninger på hensigtsmæssig og lovmedholdelig måde Beskrivelse Ja, der oprettes en journal i papirform ved opstart på stedet. Den opbevares i et aflåst skab i et aflåst lokale, ligesom øvrige papirer. Der er også elektroniske journaler. Der er skærmlogin. Der er fælles sikker mail. Personalehåndbogen indeholder materiale om håndtering af personoplysninger. Det er bl.a. beskrevet, at er der behov for at tale om de unge, skal det foregå under forhold, hvor uvedkommende ikke kan komme til at overhøre samtalen. Det understreges også, at mails med personfølsomme oplysninger kun kan sendes fra skolens sikre mail. Medarbejderne skriver under på at have tavshedspligt og på kendskab til magtanvendelsesreglerne. Ingen OK 12

Tema Brugerbetaling og administration Mulige emner Hvor stor er brugerbetalingen, og hvad omfatter den? Udbydes der servicepakker, hvad koster de, hvordan er de sammensat og kan de evt. vælges fra? Sker der administration af brugernes økonomi, og hvordan sikrer man, at brugerne har overblik over deres økonomi? Foreligger der en standard for administration og er den udleveret til brugerne? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Formål Formålet er at tilse eventuelle økonomiske administrationsordninger for brugerne Beskrivelse Siden sidst: Der er ingen stigning i brugerbetalingen i år. Det er fortsat svært at få hjemkommunerne til at trække elevernes egenbetaling på forhånd. Drøftet problemerne med at hjælpe de unge med økonomien et emne der fylder rigtig meget i de unges liv og er meget svært at håndtere. Der er brugerbetaling for de over 18årige: den er steget fra 4.145,75 kr. i måneden i 2010 til 4.270,17 kr. i 2011. Den dækker husleje, varme, el, kost, rengøringsmidler, vask, kørsel/aktiviteter. Nej. Det sker efter anmodning. Det sker i et tæt samarbejde med den unge og banken og pårørende/værge. Det handler om at gøre de unge selvstændige på økonomien. Det er en vigtig del af det pædagogiske arbejde at hjælpe med økonomien. Ja, der er udarbejdet en standard. Den er for både under og over 18årige. Den er rettet til personalet og udleveres ikke, men økonomi er en del af de punkter, der gennemgås ved indskrivningssamtalen. Ingen OK 13

Tema Inddragelse af pårørende i tilbuddet Mulige emner Hvordan fungerer samarbejdet med de pårørende? I hvilken grad er det formaliseret? Er der en politik for inddragelse af pårørende, og hvordan fungerer den? Er der er et pårørenderåd? Er der lavet tilfredshedsundersøgelser? Formål Formålet er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende Beskrivelse Siden sidst: Der er aktuelt ingen unge under 18 år. Forældresamarbejdet er derfor af en anden karakter, idet de unge over 18 er selvstændige i forhold til forældrene og kan takke nej til involvering af pårørende. Ellers foregår inddragelse af de pårørende på samme måde som hidtil. For de unge over 18 er samarbejdet med de pårørende på aftalebasis. Den under 18åriges forældre er der kontakt med næsten dagligt. Det sker efter en konkret individuel vurdering. Det er individuelt aftalt. Der er to årlige statusmøder, hvor de pårørende er velkomne, hvis det er ok med den unge. For børnene bliver de pårørende automatisk inviteret med, men børnene er orienterede om det. Børnene deltager også på statusmøderne. Samarbejdet er ikke formaliseret. Nej. Kollegiet inviterer gerne f.eks. til fødselsdage. Der inviteres til forældresamtaler to gange om året. Herudover er der en 3-4 arrangementer om året. Og to statusmøder om året og løbende opfølgninger. Kollegiet har sendt en forespørgsel til VIA i Holstebro om udarbejdelse af en tilfredshedsundersøgelse kunne bruges i en bacheloropgave. Det er nu op til VIA, at melde tilbage, hvis det har interesse. Siden sidst: VIA har ikke meldt tilbage endnu. 14

Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Medarbejderne arbejder dagligt med brugernes tilfredshed og velbefindende. Der er to årlige statusmøder, hvor både forældre og unge deltager og her har begge mulighed for at komme til orde også om tilfredshed med stedet. De unge tør godt komme med deres meninger, og generelt, er de unge godt tilfredse. Aktuelt er der ikke elevmøder, fordi der var stor utilfredshed med dagsordenen og måden blandt eleverne. Der er derfor pause i elevmøderne. Ingen OK 15

Tema Klager Mulige emner Er der indgivet klager siden sidste tilsynsbesøg? Overholdes procedurer for indgivelse, modtagelse og behandling af klager i henhold til lovgivning? Hvordan orienteres klager og pårørende om afgørelse? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Formål Det skal tilses, at klager behandles i henhold til lovgivningen Beskrivelse Siden sidst: Nej. Proceduren vil blive overholdt. Klageren vil modtage et skriftligt svar. Ingen OK 16

Tema Medicinadministration Mulige emner Hvordan håndteres medicin konkret i tilbuddet? Herunder hvordan opbevares, udleveres, optælles, bortskaffes og fordeles medicinen, og hvordan indtages den? Formål Formålet er at tilse, at bestemmelserne for medicinadministration følges og procedurer overholdes. Beskrivelse Medicinen opbevares i et medicinskab i personalerummet. Skabet er aflåst, det samme gælder personalerummet, som låses, når det forlades. Tre medarbejdere har medicinadministrationskurset, og det, vurderer Jette, er tilstrækkeligt. Det er de tre medarbejdere, der har sundhedsfaglig baggrund. Hvordan sikres det, at personalet har de fornødne kompetencer til at give medicin? Herunder kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler og Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Har personalet kendskab til relevant medicin på området? Foreligger der en standard for medicinudlevering? Ja Opfølgning på tidligere tilsyn Ingen Det er efter aftale med den enkelte beboer, at stedet opbevarer medicin. Der er udarbejdet retningslinjer for håndtering, som hænger i medicinskabet. Elev og pårørende giver samtykke til at kollegiet må kontakte egen læge ved behov. Nogle af eleverne får receptmedicin bl.a. psykofarmaka. De ansatte regulerer ikke selv i medicinen, det sker via lægen. Der er en margin at arbejde inden for, for at finde den rette dosis. Der benyttes skemaer for alt, hvad der udleveres ud over det ordinerede. Den medicinansvarlige sørger for opdatering og beskrivelse af medicin. Der er kendskab. Vejledningerne er i personalemappen. Ja, det sørger den sundhedsfaglige medarbejder for. Der er aktuelt tre sundhedsfaglige medarbejdere ansat. 17

Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud OK 18

Tema Sundhedsmæssige foranstaltninger og hygiejne Mulige emner Kommer brugerne jævnligt til læge og tandlæge? Har brugerne mulighed for at pleje/ få hjælp til at pleje deres personlige hygiejne i form af frisør, tøjindkøb, badefaciliteter mm? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Formål Formålet er at tilse brugernes generelle hygiejneforhold og mulighed for at pleje personlig fremtoning Beskrivelse Ja. Nogen har beholdt egen læge og tandlæge. Kommunens læger bruges også. De aktuelle brugere klarer sig selv. Der kan være spørgsmål om motivation. Nogen gange skal der mere til. Personalegruppen har udarbejdet en kostpolitik, som er bearbejdet med eleverne. De har været med til at bestemme politikken. Stedet opfordrer til fysisk aktivitet. Alle elever på skolen screenes af ergoterapeuter. Der er tre gange halvanden times idræt på skoleskemaet hver uge. Siden sidst: For de elever, der ikke er tilknyttet skolen vil der være mulighed for en screening hos kollegiets egen ergoterapeuter. Ingen OK 19

Tema Alkohol og stofmisbrug Mulige emner Er der formuleret en misbrugspolitik i tilbuddet? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, hårde stoffer (heroin, kokain, speed), medicin (ketogan, stesolid m.m.)? Og hvad gøres der for at begrænse misbruget? Hjælper personalet med afgiftning, vedligeholdelse, afhjælpning af skadevirkninger. Gives der tilbud om behandling? Hvem koordinerer behandlingen? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Formål Formålet er at vurdere omfanget af misbruget og indsatsen for at hjælpe brugere med misbrugsproblemer Beskrivelse Ja. Misbrugere kan ikke bo på kollegiet. Hovedreglen er, at der ikke må indtages alkohol og stoffer på stedet, men der kan laves konkrete aftaler om f.eks. at drikke en øl inden en tur i byen. Pædagogerne taler individuelt med eleverne om forbrug af alkohol og stoffer i fritiden. Laver aftaler om diskoteksbesøg. Der er klare aftaler om, hvordan og hvornår man må få alkohol. Siden sidst: Der er ingen problemer med misbrug blandt eleverne. De unge vil gerne i byen for at feste og gør det. Men det foregår stille og roligt. Der laves aftaler med den voksne, der er på stedet om afgang og hjemkomst. Personalet er meget opmærksomt på, at målgruppen er sårbar og nem at udnytte. Hvis der skulle blive problemer vil SSP og Misbrugsrådgivningen blive inddraget. Ingen OK 20

Tema Tilbuddets målgruppe Formål Formålet er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets målgruppe og aktuelle brugere Mulige emner Målgruppe. Beskrivelse Lettere udviklingshæmning. Hovedgruppen er intellektuel/kognitiv forstyrrelse defineret ved psykisk funktionsnedsættelse, der bevirker begrænsninger i overordnede mentale funktioner. Samt intellektuelle/kognitive forstyrrelser, der er karakteriseret ved langsom eller manglende udvikling, enten inden for bestemte områder af psyken eller som en mere generel mental retardering. Lettere udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret, der medfører kommunikative og sociale problemer. Lettere ADHD udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved opmærksomhedsforstyrrelse og/eller hyperaktivitet og impulsadfærd. Tilknytningsforstyrrelser. Børn der i en tidlig alder har oplevet omsorgsvigt og nu har svært ved at knytte følelsesmæssige relationer til andre mennesker. Gruppen har behov for langt mere støtte og struktur, end den, der kan tilbydes i StruerSkolens kostskole. Der er således behov for mere struktur og en særlig pædagogisk indsats. Der arbejdes efter principperne i KRAP-konceptet. (Kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik). Siden sidst: De unge er mere komplekse end tidligere. De kræver flere faglige strenge at spille på. Jette kan mærke behov for at få tilknyttet både psykolog og psykiater med den udvikling, der er i målgruppen. 21

Nuværende brugergruppe. Er der overensstemmelse mellem de to ovenstående? Hvordan er visitations- og revisitationsproceduren? Er brugerne velplacerede, og hører de fortsat ind under målgruppen? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Stedet arbejder med sanseintegration og er i gang med at indrette et terapirum i kælderen. Anvendelse af sanseintegration har god effekt på flere af eleverne. Siden sidst: Der er ikke kommet nye beboere siden sidste tilsyn en er rejst med udgangen af april. Beboerne hører til målgruppen. Der er ingen unge under 18 år. Ja. Kollegiet bruger visitationsproceduren for skoledelen. Der er nedsat et fælles visitationsudvalg for både skole og kollegium. Ofte er de unge i praktik på skolen, og så kan det vurderes, om de hører til på kollegiet. En eventuel afklaring foregår på skolen, ikke på kollegiet. Siden sidst: Der er aktuelt en forespørgsel fra en ung, der ikke skal gå på Struerskolen men på HF. Proceduren vil så være, at eleven inviteres på besøg og en eventuel visitation skal foretages på kollegiet og ikke på skolen. Ja. Ingen OK 22

Tema Tilbuddets pædagogik og metode Mulige emner Overordnet pædagogik. Hvordan udmøntes den overordnede pædagogiske metode i dagligdagen med brugerne? Hvilke holdninger ligger der bag pædagogikken? Formål Formålet er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets brugergruppe og tilbuddets pædagogik Beskrivelse KRAP: kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik. Siden sidst: Den mere komplekse gruppe elever har bevirket, at der skal tilknyttes flere fagpersoner. Grundpædagogikken er stadig KRAP, men redskaberne i KRAP rækker ikke altid, så aktuelt inddrages psykologen til rådgivning om konfliktoptrappende adfærd, så personalet kan få hjælp til at undgå at bidrage til optrapning af konflikter. Den nyansatte ergoterapeut har erfaring fra psykiatrien. Helle Enstrøm er tilknyttet som psykolog. Hun kommer nu fast hver 14. dag i stedet for en gang i måneden som tidligere. Hun kommer fast en time på personalemøderne og giver også individuel supervision ved behov. Hun kan også kobles på de enkelte beboere, men det griber hurtigt om sig, for så vil alle elever have psykologbistand. Det foregår i alt det daglige. Grundbogen i KRAP er indkøbt til alle medarbejdere. Og alle skal med tiden igennem et KRAPkursus. Ser meget på motivation og elevernes motiver for handling. På personalemøderne arbejdes der med, hvordan man kan være anerkendende i konkrete situationer. Ethvert menneske har et udviklingspotentiale, uanset hvilket funktionsniveau pågældende er på. Der er ingen 23

Dækker pædagogikken brugergruppens behov, så stedet fortsat er generelt egnet? Bruges der behandlingsplaner, og hvor tit revideres disse? Arbejdes der med kvalitetsudvikling? Er der opstillet succeskriterier for kvalitetsudviklingen? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud på kollegiet, der er så dårlige, at de ikke kan udvikle sig. Ja. Et stykke tid efter, at den unge er flyttet ind, går kontaktperson og ung i gang med at udarbejde en ressourceprofil/handleplan. Der bliver lavet en rapport ved afslutningen på stedet. Siden sidst: I forhold til Tilbudsportalen har Jette valgt at beskrive, at handleplanerne benyttes til resultatdokumentation. Tilføjelser i handleplanen siden sidst har en anden farve, så det bl.a. kan vurderes, om ressourcerne bruges rigtigt og flytter på noget. Nej, ikke endnu. Ingen OK 24

Tema Magtanvendelse i tilbuddet Mulige emner Drøftelse af det foregående års magtanvendelser, herunder antal og art. Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? Hvilken indsats gøres der for at undgå/reducere brugen af magt? Hvordan sikres brugerens ret til at klage over magtanvendelsen/evt. inddragelse af pårørende? Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt, og hvordan håndterer tilbuddet magtanvendelser og indberetning heraf? Bliver der udarbejdet handleplaner i forbindelse med magtanvendelse? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Hvordan håndteres vold og overgreb mellem brugere og brugere og personale? Formål Formålet er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind før problemerne udvikler sig. Beskrivelse Der var ingen magtanvendelser i 2010. Der var ingen i 2011. Siden sidst: Der har ikke været magtanvendelser i 2009, 2010 og 2011. Der har været en enkelt magtanvendelse i 2012. Den hører under en anden handlekommune og behandles dér. Magtanvendelsen er knyttet til den elev, hvor der på sidste tilsyn blev orienteret om, at der kunne komme til at ske magtanvendelse. Der er tale om en lovlig magtanvendelse. Via samtaler og aktiviteter. Siden sidst: Indberetningen blev gennemgået med eleven. Det blev afgørelsen også, og der blev givet klagevejledning. Der er kendskab til procedurerne for indberetning af magtanvendelser. Der vil blive udarbejdet handleplaner konkret. Nej. Nej. Der er en politik om krisehåndtering på skolen som også dækker kollegiet. Der er kontaktpersoner for hver 25

Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud ansat, som kan hjælpe ved problemer. Stresshåndtering er altid på dagsordenen. Personalet har ikke oplevet fysiske angreb, men nogle af eleverne kan godt være meget verbalt voldsomme. Ingen OK 26

Tema Arbejdet med brugernes handleplaner Mulige emner Foreligger der handleplaner for hver enkelt bruger? Handleplaner gennemgås stikprøvevis. Er der i handleplanen taget udgangspunkt i en helhedsvurdering af brugerens samlede behov? Hvordan arbejdes der med handleplanerne og hvor hyppigt? Hvordan er samarbejdet med andre instanser? Formål Formålet er at vurdere om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for brugeren Beskrivelse Handleplanen udfyldes i et samarbejde mellem den unge og kontaktpersonerne. Der er faste punkter som f.eks. personlig hygiejne, tøjvask, indkøb og medicin og så en beskrivelse af, hvor selvstændigt opgaven kan udføres og en beskrivelse af, hvordan forholdene udføres. Der er plads til, at den unge kan have divergerende meninger. Der udarbejdes også en prosadel til skemaet. Sagsbehandlerne har størst brug for det faste skema, hvor der krydses af. Spørgsmålet er, om skemaet kan stå alene. Det udviklede skema er meget anvendeligt set fra sagsbehandlerside. Der er også en materiale fra undervisningsdelen med i handleplanen, og handlekommunerne er meget tilfredse med, at handleplanen på den måde kommer hele vejen rundt om eleven. Siden sidst: Handleplaner er gennemgået stikprøvevis. Disse er fyldestgørende og meget overskuelige i opbygningen. Fokuspunkter er tydelige og metoder ligeså. Opfølgning sker som beskrevet. Ja. Der følges løbende op på handleplanerne, fordi der opstiles målbare mål, der kan f.eks. være opfølgning efter en uge eller 14 dage. Noget kan kun måles efter et halvt år. Nogle mål skal revideres undervejs. Personalet ledsager eleverne til lægebesøg, hvis det 27

Fastsættes der succeskriterier for indsatsen på lang og på kort sigt? Hvordan forberedes modtagelsen af nye brugere, og hvordan planlægges indkøringsperioden? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud ønskes. Nogle gange deltager forældrene, andre gange ikke. Der samarbejdes med hjemkommunernes sagsbehandlere og UU-vejledningen. Det kan give anledning til bøvl når hjemkommunerne vil trække de unge hjem i utide uden at inddrage kollegiet i overvejelserne. I langt de fleste sager fungerer det fint. Ja, ud fra både elevens ønsker og kollegiets forslag. Der skal være indflytningssamtale med den unge og kollegiets kontaktperson, og der skal være en samarbejdsaftale mellem kollegiet og den unge om stedets regler osv. Aktuelt er der husmøder ugentligt. Der indgås en samarbejdsaftale med den unge, den gennemgås og underskrives på den unges første besøg for at være på forkant med en række problemstillinger. Ingen OK 28

Tema Brugerens sundhed, trivsel og dagligdag i tilbuddet. Mulige emner Er der afholdt trivselssamtaler med brugere? Formål Formålet er at vurdere, hvordan brugerne trives i tilbuddet og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt Beskrivelse Der holdes ikke deciderede trivselssamtaler, men pædagogerne har samtaler om bl.a. trivsel med beboerne. Pædagogerne er opdelt to og to i kontaktteams, og der er to pædagoger om hver beboer. De fordeler mellem sig, hvem af de to der tager samtalerne med beboerne. Statusmøderne, der holdes minimum 2 gange årligt forløber efter et fast koncept; først lægger eleverne ud med deres mening om forholdene, så tales der om undervisning, kollegiedelen, UU og forhold fra hjemkommunen. Siden sidst: Der er faste aftale med næsten alle elever om samtaler med kontaktpædagogen. Nogle har tid hver dag. Der afholdes ikke husmøder aktuelt, fordi de unge har været umotiverede og ikke har deltaget konstruktivt, hvilket har givet dårlig stemning. Det har ellers været holdt hver tirsdag aften. Jette producerer i stedet nyhedsbreve. Der aftales aktiviteter og mad løbende. Spørgsmålet om afholdelse af husmøder skal tages op igen, og formen skal drøftes. I stedet er der fælles aktivitet tirsdag aften, og det er frivilligt at deltage, så udgangspunktet for medvirken kan blive positivt. 29

Hvordan afholdes disse? Hvilken indflydelse har brugeren på sin dagligdag? Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? Hvilken indflydelse har brugeren på behandlingsplanerne? Hvordan er kontakten mellem brugere og personale? Jette har indført en mellemvagt på fra kl. 14-20, det giver 6 timer med ekstra hænder. Her trænes den elev, der har madvagten den dag. Der skal planlægges, købes ind og laves mad. Det er ikke muligt hver dag, og det er heller ikke hensigtsmæssigt, at de unge får varm mad to gange om dagen eleverne får varm mad til frokost på skolen. Eleven og kontaktpædagogen aftaler menuen. Typisk vil eleverne gerne lære at lave bestemte retter og bruger et par gange til at lære det. Der er aktuelt to elever, der ikke går på skolen, begge får varm frokost på praktikstederne. Det er ikke alle elever, der magter at spise på skolen. Når der veksles mellem lune retter og varm mad om aftenen dækkes alle bedst muligt ind. I løbet af dagligdagen formelt og uformelt. Der er indflydelse på huslige ting, fritidsaktiviteter, madlavning og indkøb i weekends. Tøjvask. Dagligdagen i huset. Der er ugentlige husmøder, hvor foranstående diskuteres. De unge skriver ved ankomsten under på, at der er ting, man ikke henter på nettet. Ansættelse, afskedigelse, visitation af nye elever, husets økonomi. De har indflydelse på statusmødet, hvor ressourceprofil/handleplanen udarbejdes. Statusbeskrivelsen udarbejdes af en pædagog og gennemgås med eleven. Hvis der er uenighed vil det fremgå med elevens kommentarer. Elevens mål fremgår også af planen. Der er respekt. Det kan give problemer, når kemien ikke er god, men det er søgt løst med, at alle har to kontaktpædagoger. Der er en god omgangstone i den almindelige dagligdag. Men ved konflikter er tonen 30

Hvordan opfylder stedet brugenes behov for nære, stabile relationer til voksne? Eventuelle kommentarer fra socialkonsulenterne omkring generelle problemstillinger på brugerniveau. Eventuelle kommentarer fra pårørende. Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud knap så pæn. Der er knyttet to kontaktpersoner til hver elev. Der er i vagtplanen sørget for, at en af de to kontaktpersoner altid er på vagt. Ingen. Ingen. Ingen OK 31

Tema Hjælpemidler i tilbuddet Mulige emner Hvilke hjælpemidler benyttes i tilbuddet? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det at brugerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler f.eks. kommunikationshjælpemidler, IT, personlige hjælpemidler m.v.? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Formål Formålet er at vurdere om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for brugeren Beskrivelse Der benyttes ikke hjælpemidler. Eleverne har egne pc ere. Ingen OK 32

Tema Ledelse og personale i tilbuddet Formål Formålet er at vurdere om personalets kompetencer svarer til brugernes behov, og om personalet trives herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø Mulige emner Beskrivelse Hvilke uddannelser/kompetencer har personalet? Lederen er ergoterapeut og siden sidst er der ansat endnu en ergoterapeut i en nyoprettet stilling, pågældende har erfaring fra arbejde i psykiatrien. Herudover er der ansat 5 pædagoger og en social og sundhedsassistent. Flere af pædagogerne har flere uddannelser, f.eks. er én både lærer, sygehjælper og pædagog. En medarbejder er netop godkendt til et fleksjob. De to ekstra beboere ville normalt udløse en ekstra medarbejder. Der arbejdes aktuelt på muligheden for at ansætte en ergoterapeut, så personalesituationen kommer på højde med antallet af beboere. Foreløbig har de eksisterende medarbejdere arbejdet ekstra. En deltidsansat er nu næsten på fuld tid og andre tager ekstra vagter. Der er ansat en tilkaldevikar. Medarbejderne er meget fleksible til at flytte deres arbejdstimer til der, hvor de er nødvendige. Jette lader vagtplanlægningen være meget op til medarbejderne. I forhold til den nye bestyrelse er der stort personsammenfald med skolens bestyrelse, men kollegiets personale har fået vedtaget, at personalerepræsentanten skal indgå i bestyrelsen som medlem. 33

I hvilket omfang svarer disse til brugernes behov? Svarer godt til målgruppens behov. Hvordan arbejdes der med uddannelse og Medarbejderne kan fremsætte ønsker til uddannelse og kompetenceudvikling? kurser, som skal danne basis for den fremtidige opkvalificering. Kollegiet har konsulteret Kirsten Laursen, som er autismekonsulent. Hun har undervist og holdt en temadag for medarbejderne og hun kommer ind over i konkrete sager. Hvordan sikres implementering og fastholdelse af Det foregår på personalemøderne. den opnåede viden i personalegruppen? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og brugere om den? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af hhv. ledelsen og medarbejderne? Hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Der arbejdes ud fra en 4 ugers grundplan. Medarbejderne har deltaget i udarbejdelsen. Jette møder ind kl. 8, nattevagten går hjem kl. 9, så der er en times overlap. Jette er i huset, når der er pauser. Eftermiddagsvagten møder ind kl. 14 og går hjem kl. 22. Nattevagten møder ind kl. 17. I weekenderne er en af medarbejderne døgnvagt. Der laves lokalaftaler ved behov. Medarbejderne har afgørende indflydelse på vagtplanen. Ledelsen vurderer, at medarbejderne har det godt. Flere siger, at det er det bedste job, de kunne få. Det har været godt at inddrage medarbejderne i vagtplanlægningen, så der kan tages individuelle hensyn. Det at der ikke er flere medarbejdere giver nogle udfordringer. Siden sidst: Der er ikke rejst personale, en ny medarbejder er ansat og en medarbejder har fået godkendt fleksjob på stedet. På baggrund af Jettes sygemelding i foråret har tilsynet ønsket, at kollegiets bestyrelse afgør, hvordan kollegiet skal ledes i Jettes fravær. Kollegiets bestyrelse har drøftet spørgsmålet om konstituering af en leder ved Jettes fravær på grund af eksempelvis sygdom. 34

Hvordan sikres medarbejdernes sikres viden om tilbuddets procedurer, retningslinjer og regler? Tilbydes de ansatte supervision og hvor ofte? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Bestyrelsen har besluttet, at når lederens fravær er af længere varighed (over 8 uger), kan det give god mening at konstituere en leder. Ved kortere perioder sikres det, at ledelsesopgaverne løses på forsvarlig vis. Eksempelvis ved øget inddragelse af de konsulenter, der er tilknyttet kollegiet samt inddragelse af bestyrelsen. Nyansatte får en introduktionsmappe, der er en fælles håndbog, og Jette holder en introduktionsdag med nyansatte. Derefter har den nyansatte en til to følvagter. Mapperne udbygges hele tiden. Siden sidst: Helle Enstrøm er ansat som psykolog på skolen, og Jette har valgt at købe timer hos hende til supervision 2 gange månedligt i stedet for 1. Jette benytter selv Helle Enstrøm efter behov. Ingen OK 35

Tema Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for brugeren Mulige emner Hvilke samarbejdspartnere har stedet. Hvordan er samarbejdet med andre instanser? Herunder hvordan arbejdes der med handleplaner? Hvordan bistår stedet brugerne med at opbygge sociale relationer og netværk? Formål Formålet er at vurdere om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for brugeren Beskrivelse Pårørende, værger, aflastningsfamilier, sagsbehandlere, UU-vejledere, egen læge, psykolog, hospitaler, øvrige undervisningstilbud, praktikvejledere. StruerSkolens undervisningstilbud. Har tilrettelagt et undervisningsforløb for autister i samarbejde med autismeforeningen. Funktionsevnen er afgørende for, om de unge skal bo på kollegiet eller på skolen. Siden sidst: Tilsynet fik generelt et godt indtryk af Kollegiet Aalkjær, men bemærkede dog, at traktementet under det tre timer lange tilsyn bestod af en kop kaffe. Tilsynet fordrer ikke et større traktement, men vurderer, at hvis samarbejdspartnere og potentielle beboere præsenteres for det samme, så kan det have en betydning, idet disse kan blive i tvivl om stedets evner til indlevelse over for de unge på stedet. Siden sidst: Der er fortsat et stort arbejde med at få de praktiske ting omkring eleverne koordineret med kommunerne. Kollegiet har købt konsulenttimer på skolen til den del. Nogle kommuner er meget langsomme til at betale regningerne, og det er derfor besluttet, at indføje en tekst på regningerne om, at der løber renter på ved for sen betaling. Det vurderes, hvad hver enkelt ung magter i forhold til sport og andre udadvendte aktiviteter både i forhold til 36

Hvordan arbejder stedet med at sikre den enkelte brugers skolegang? skolens egne elever men også rundt om i byen. Medarbejderne forsøger at orientere hverdagen mod det omgivende samfund og sørger for at komme ud med eleverne til f.eks. udstillinger og på restaurant. Der arbejdes også meget på at styrke relationerne til familien. Hvis det giver bedst mening kan søskende inviteres til at komme på kollegiet i stedet for, at den unge kommer hjem. Medarbejderne hjælper med at finde relevante måder at være sammen med familien på ud fra, hvad der tjener den enkelte bedst. Siden sidst: Flere af eleverne får besøg af kærester og venner. Kollegiet arbejdes lidt på, at alle ikke har besøg på samme tid, men nogle af eleverne hygger sig med at være flere sammen. Flere har kæreste, der kommer hver anden weekend. Der er ikke meget kontakt til de unge i Struer. Eleverne er ikke så trygge ved fremmede unge. Eleverne kommer ud til fritidsaktiviteter, men der skal arbejdes for det. Der er flere af stedets unge, der kommer på UFL unge for ligeværd. Jette kunne godt bruge en udslusningslejlighed, hvor stedet kan bistå de unge med en mere selvstændig tilværelse. Flere af eleverne mener, at de er i stand til meget mere, end de reelt kan magte. Adskillige piger taler om drømmen om at få børn. Tilsynet foreslår, at der overvejes indkøb af babydukke til træning. Der kan muligvis søges midler i TRYG fonden. Jette vil tage kontakt. Siden sidst: Det er ikke længere en selvfølge, at man går på Struerskolen, når man bor på kollegiet, men det er stadig hovedreglen. Der er et tæt samarbejde med skole og kontaktlæreren. De unge, der har svært ved skolen, deltager på det niveau, de magter. Der er tæt kontakt til de kommunale sagsbehandlere for at holde eleverne i skolen. 37