Analyse af uddannelsesstrukturer på HAKL s områder erfaringer og udviklingsbehov

Analyse af uddannelsesstrukturer på HAKL s områder erfaringer og udviklingsbehov Analysen er gennemført i samarbejde mellem HAKL s styregruppe og New Insight A/S 27. marts 2012

Indholdsfortegnelse 1. Analysens formål og input til HAKL... 5 1.1 Formål... 5 1.2 Input til HAKL om uddannelsesstrukturer... 6 2. Behov for nye uddannelsesstrukturer... 11 2.1 Opsamling på behov for uddannelsesstrukturer... 11 2.1.1 AMU-udbyderes synspunkter... 11 2.1.2 Synspunkter fra HAKL s referencegrupper... 12 2.2 Resultater af HAKL-seminar... 14 3. Styrket synliggørelse af uddannelsesstrukturer... 17 3.1 Opsamling på muligheder for styrket synliggørelse... 17 3.1.1 Synliggørelse på HAKL s kursusdatabase... 17 3.1.2 Synliggørelse på efteruddannelse.dk... 18 4. Erfaringer med udbud af uddannelsesstrukturer... 21 4.1 Opsamling på undersøgelse blandt AMU-udbydere... 21 4.2 Uddybning af resultater... 21 4.2.1 Hvad forstår AMU-udbyderne ved uddannelsesforløb?... 21 4.2.2 Hvor udbredt er det at udbyde uddannelsesforløb?... 22 4.2.3 På hvilke områder udbydes uddannelsesforløb?... 24 4.2.4 Hvilke uddannelseselementer indgår i forløbene?... 25 4.2.5 Hvilke formål har uddannelsesforløb?... 26 4.2.6 Hvordan er ideen til forløbene opstået?... 28 4.2.7 Hvordan markedsføres uddannelsesforløb?... 29 5. Bilag... 31 Bilag 1. Analyseaktiviteter og metoder... 31 Bilag 2. Eksempler på udbud af AMU-uddannelsesforløb... 32 Bilag 3. Udvikling i job og kompetencer på HAKL s områder... 36 Bilag 4. Spørgeskema til AMU-udbydere... 39 Bilag 5. AMU-udbydere i interviewundersøgelsen... 49 Bilag 6. Temaer for møde med HAKL s referencegrupper... 51 Bilag 7. HAKL-seminar om uddannelsesstrukturer... 53 3

1. Analysens formål og input til HAKL Dette kapitel redegør for analysens formål og for de input til HAKL s videre arbejde med udvikling af nye uddannelsesstrukturer, som tager afsæt i analysen og i drøftelser på HAKL-seminar. 1.1 Formål HAKL ønsker, at der udvikles og udbydes uddannelsesstrukturer, som gør det lettere for brugere og interessenter at finde relevant erhvervsrettet efteruddannelse, og som herudover styrker brugernes mulighed for at opnå kompetenceløft. Styrket synliggørelse af uddannelsesstrukturer Udbuddet af uddannelsesstrukturer skal i større omfang end tilfældet er i dag synliggøres over for virksomheder, AMU-målgruppen, AMU-udbydere, organisationer og andre interessenter. Det skal bl.a. ske på HAKL s egen kursusdatabase på www.haklnet.dk og ikke mindst på tilmeldingsportalen www.efteruddannelse.dk. HAKL er opmærksom på, at de enkelte AMU-udbydere i sagens natur bruger kræfter på at synliggøre egne tilbud via hjemmeside og opsøgende kontakt, og at også organisationerne spiller en væsentlig rolle i at synliggøre de uddannelsesstrukturer, som de har medvirket til at udvikle. Styrket mulighed for kompetenceløft Udbuddet af uddannelsesstrukturer skal bidrage til, at brugerne opnår kompetenceløft. Det kan handle om at hjælpe ufaglærte kursister til at blive faglært, eller det kan handle om at hjælpe faglærte kursister til at opnå spidskompetencer i relation til deres jobfunktion. Endelig kan kompetenceløftet også handle om at motivere kursister til at deltage i voksenuddannelse på videregående niveau, bl.a. akademiuddannelse. Uddannelsesstrukturer kan være sammenhængende forløb med flere AMU-kurser, eller det kan være sammenhængende forløb, hvor AMU er kombineret med anden form for uddannelse, fx uddannelsesmoduler på videregående niveau. HAKL har i samarbejde med udvalgets referencegrupper allerede udviklet uddannelsesstrukturer inden for Ledelse, Finans og Kirketjeneste. Disse strukturer består i dag alene af AMU-kurser. Analyse af erfaringer og udviklingsbehov Med baggrund i disse ønsker har HAKL gennemført en analyse, der belyser, hvilke behov der er for at udvikle nye uddannelsesstrukturer på de jobområder, som HAKL uddannelsesdækker, og som herudover belyser, hvad der skal til for at styrke synliggørelsen af uddannelsesstrukturer overfor uddannelsesinstitutioner og brugere. Som led i analysen er det blevet afdækket, hvilke erfaringer AMU-udbydere på HAKL s område har med at udbyde og gennemføre sammenhængende uddannelsesforløb, og hvilke planer de har på området. Det er endvidere blevet afdækket, hvilke behov HAKL s referencegrupper ser for udvikling af ensartede og lands- 5

dækkende uddannelsesstrukturer. Endelig er der foretaget en opsamling på resultaterne i de nyeste job- og kompetenceanalyser på HAKL s område med særligt fokus på tendenser i kompetenceudvikling for AMU-målgruppen på tværs af sektorer og brancher. Analysens resultater og eksempler på mulige uddannelsesstrukturer, der tager afsæt i analyseresultaterne, er blevet drøftet på seminar i regi af HAKL med henblik på kvalificering. Der redegøres i bilag 1 for analysens aktiviteter og metoder. Analysen er gennemført i perioden august 2011 til marts 2012 i samarbejde med ekstern konsulent Gitte Vedel, New Insight. Styregruppen for analysen har bestået af HAKL s formandskab Martin Grønbæk og Svend Berg chef for Uddannelsesnævnet, Per Clausen og HAKL-uddannelseskonsulent Susanne Clemensen. 1.2 Input til HAKL om uddannelsesstrukturer Med baggrund i analysens samlede resultater og i drøftelserne på seminar i regi af HAKL, vurderes det at være relevant for HAKL at arbejde videre med udvikling af uddannelsesstrukturer inden for følgende fire områder enten samlet eller i en prioriteret rækkefølge: Intern regnskabs- og budgetkontrol Projektadministration Kommunikation og formidling i praktisk opgaveløsning Webbaseret kommunikation og formidling Hver af de fire uddannelsesstrukturer har til formål at udvikle spidskompetencer primært hos faglærte på merkantile jobområder. Uddannelsesstrukturerne retter sig mod jobfunktioner, hvor målgrupperne står over for de samme kompetencekrav på tværs af sektorer og brancher. Det vurderes, at uddannelsesstrukturerne kan medvirke til at motivere deltagerne til efterfølgende at supplere med fag på videregående niveau. I skemaet på de næste par sider beskrives de fire forslag til tværgående uddannelsesstrukturer, for så vidt angår målgruppe, virksomhedstype, formål, hovedtemaer og AMU-mål samt varighed. I tillæg til disse fire forslag på tværgående kompetenceområder er der branchespecifikke uddannelsesstrukturer, som HAKL s referencegrupper kan vælge at arbejde videre med og indmelde til HAKL. Undervejs i analysen er det blevet drøftet, hvilket behov der er for at udvikle branchespecifikke uddannelsesstrukturer bl.a. på fitness-området (i relation til centerledelse, holdtræning og individuelle træningsformer) og inden for detailhandel (i relation til de specialistspor, som det faglige udvalg for detailhandelsuddannelserne har planer om at etablere på erhvervsuddannelsen). Det er endvidere blevet drøftet, hvilke behov der er for at udvikle branchespecifikke uddannelsesstrukturer, der har til formål at give kompetenceløft for ufaglærte. Disse drøftelser af branchespecifikke uddannelsesstrukturer har taget afsæt i indmeldinger fra HAKL s referencegrupper. 6

7 Jobfunktion / opgave Intern regnskabs- og budgetkontrol Projektadministration Kommunikation og formidling i praktisk opgaveløsning Målgruppe Virksomhedstype Formål Hovedtemaer og AMU-mål Varighed i alt Erfarne økonomi- og regnskabsmedarbejdere, der arbejder med økonomistyring og regnskabsanalyse. Erfarne administrative medarbejdere, hvor projektorienteret arbejde eller projektadministration indgår som en del af deres job. Medarbejdere inden for administration, handel og service, hvor kommunikationsopgaver og formidling indgår som en integreret del af deres job - internt i forhold til kolleger og organisationen, eller eksternt i forhold til kunder, borgere m.v. Små og mellemstore virksomheder, hvor jobfunktionen varetages af faglærte medarbejdere. Mellemstore og store virksomheder Både mindre og større virksomheder Forløbet styrker deltagernes kompetencer inden for økonomistyring og regnskabsanalyse samt udarbejdelse af informationer, som kan danne grundlag for ledelsesbeslutninger. Forløbet kan medvirke til at motivere deltagerne til at supplere med fag fra akademiuddannelse i økonomi og ressourcestyring, fx Erhvervsøkonomi og Økonomistyring. Forløbet giver deltagerne redskaber til at kunne arbejde projektorienteret og til at kunne bistå projektledelse ved planlægning og gennemførelse af projekter. Forløbet kan medvirke til at motivere deltagerne til at supplere med Den Grundlæggende Projektlederuddannelse, og evt. med faget Projektstyring fra akademiuddannelse i ledelse. Forløbet giver deltagerne redskaber til at gennemføre en god kommunikation og formidling i forhold til målgruppens behov fra afdækning af målgruppens behov til valg af formidlingsform og gennemførelse af klar kommunikation i skrift og tale. Forløbet kan medvirke til at motivere deltagerne til at supplere med fag fra akademiuddannelse i kommunikation og formidling, fx Kommunikation i praksis. Økonomi- og likviditetsstyring: 44319: Økonomistyring i virksomheder 45973: Likviditetsbudgettering 45959: Likviditetsstyring Controlling: 47071: Controlling af omkostninger og investeringer 47072: Controlling af kreditor, indkøb og lager 47073: Controlling af salgs- og debitorområdet Praktisk projektgennemførelse: 45987: Projektudvikling og gennemførelse 45988: Projektorienteret arbejde 40343: Projektstyring med IT-værktøj Rapportering og videndeling: 45989: Udarbejdelse af projektrapporter 45982: Målrettet mundtlig kommunikation i administrativt arbejde Metoder i kommunikation og formidling: 45982: målrettet mundtlig kommunikation i administrativt arbejde 44397: Skriftlig kommunikation virksomhedens image 44396: Præsentationsteknik i administrative funktioner Håndtering af kritiske situationer og konflikter: 45389: Konflikthåndtering for salgsmedarbejdere eller nyt AMU-mål, der er målrettet målgruppen 13 dage 9 dage 9 dage

Jobfunktion / opgave Webbaseret kommunikation og formidling Målgruppe Virksomhedstype Formål Hovedtemaer og AMU-mål Varighed i alt Erfarne medarbejdere inden for administration, handel og service samt administrativt superbrugere i it og web, hvor kommunikation og formidling på hjemmeside eller intranet indgår som en del af deres job. Både mindre og større virksomheder Forløbet giver deltagerne redskaber til at arbejde med webbaseret kommunikation og formidling fra planlægning af opgave ud fra målgruppens behov til gennemførelse af opgave via formulering og opsætning af tekst, brug af grafik, billeder og multimedier samt sikring af søgemaskineoptimering. Forløbet kan medvirke til at motivere deltagerne til at supplere med fag fra akademiuddannelse i kommunikation og formidling, fx It og kommunikation. Netsproglige virkemidler tekst og grafik: 45854: Webkommunikation tekster til nettet 45383: Grafik og tekster til virksomhedens webside Webkommunikation ift. virksomhedens e-strategi: 46505: Planlægning og valg af virksomhedens webløsning 47189: Online kundeservice og rådgivning Administrationssystem ved e-teknologi: 45956: E-teknologi og online opdatering 11 dage 8

Udbudsform og markedsføring Når HAKL har besluttet, hvilke uddannelsesstrukturer der skal udbydes, forestår der er en opgave med at udarbejde markedsføringsmateriale, der henvender sig til brugerne og interessenter. Med baggrund i meldinger fra AMU-udbydere vurderes det at være vigtigt, at den enkelte uddannelsesstruktur ikke alene får et navn, der svarer til målgruppe, formål og indhold det er også vigtigt, at navnet på uddannelsesstrukturen signalerer, at der er tale om uddannelse med værdi og anerkendelse. Som led i markedsføringsopgaven skal HAKL beslutte, om den enkelte uddannelsesstruktur skal udbydes som en uddannelsespakke med en sammenhæng og progression i uddannelsesmoduler, der gør, at det er nødvendigt at tilmelde sig hele forløbet ( perler på snor ), eller hvorvidt der skal være tale om et fleksibelt forløb, hvor der kan ske tilmelding til hele forløbet eller til enkelte uddannelsesmoduler ( perler i pose ). Drøftelser med udvalgte AMU-udbydere om mulige nye HAKLuddannelsesstrukturer har på dette punkt ikke givet grundlag for, at der på nuværende tidspunkt kan gives entydige anbefalinger til HAKL af bestemte udbudsformer. 1 HAKL skal endvidere beslutte, om den enkelte uddannelsesstruktur skal udbydes på en sådan måde, at deltagerne i strukturen får et tilbud om at supplere med fag på videregående niveau, fx fra akademiuddannelser. Drøftelser med udvalgte AMU-udbydere og resultater af nyere job- og kompetenceanalyser peger på, at det kan være relevant for en række personer i AMU-målgruppen at supplere kompetenceudvikling på AMU-niveau med efteruddannelse på videregående niveau. 1 De fire foreslåede uddannelsesstrukturer er som led i analysen blevet drøftet med følgende udvalgte AMUudbydere: CPH West, Tietgenskolen og IBC. 9

2. Behov for nye uddannelsesstrukturer Dette kapitel redegør for synspunkter på udvikling af nye uddannelsesstrukturer, som er fremkommet i interviewundersøgelse blandt AMU-udbydere og HAKL s referencegrupper. Kapitlet afsluttes med at redegøre for hovedbudskaber på seminar afholdt i regi af HAKL om, hvilke principper der fremover skal gælde ved HAKL s arbejde med uddannelsesstrukturer, og hvilke konkrete uddannelsesstrukturer HAKL skal arbejde videre med. 2.1 Opsamling på behov for uddannelsesstrukturer Størsteparten af AMU-udbyderne på HAKL s område og HAKL s referencegrupper er positive over for, at der udvikles ensartede og landsdækkende uddannelsesstrukturer dér, hvor der er identificeret et uddannelsesbehov blandt virksomheder og AMU-målgruppen, som alene kan indfris ved at kombinere flere AMU-kurser. Der er dog blandt referencegrupperne en lidt forskellig holdning til, hvad en uddannelsesstruktur skal bestå af. Nogle af referencegruppemedlemmerne mener, at uddannelsesstrukturer skal være sammenhængende forløb, der har et ensartet indhold, lige meget hvor i landet de gennemføres. Andre har den opfattelse, at uddannelsesstrukturer skal bestå af en oversigt over relevante AMU-kursusrækker eller klynger af AMU-kurser i relation til jobspecifikke kompetencer og tværgående kompetencer. Hos såvel AMU-udbydere som referencegrupper er det holdningen, at uddannelsesstrukturer kan medvirke til at udvikle AMU-målgruppens spidskompetencer, og at nogle uddannelsesstrukturer endvidere kan motivere til deltagelse i uddannelse på videregående niveau. Det er herudover holdningen, at uddannelsesstrukturer også kan medvirke til at opkvalificere ufaglærte og bringe dem godt på vej mod en erhvervsuddannelse. Disse holdninger uddybes nedenfor og i kapitel 4, der har særlig fokus på AMUudbyderes erfaring med at udbyde og gennemføre sammenhængende uddannelsesforløb. 2.1.1 AMU-udbyderes synspunkter Interviewundersøgelsen blandt udvalgte AMU-udbydere på HAKL s område viser, at der generelt set er en positiv holdning til, at der fra centralt hold tages initiativ til udvikling af sammenhængende uddannelsesforløb, der kan udbydes landet over med samme uddannelsesmoduler og under samme navn ligesom det i dag er tilfældet på bl.a. ledelsesområdet. Det kunne typisk ske på jobområder, hvor der er stor aktivitet på AMU-området, og hvor virksomheder står over for samme type af udfordringer på tværs af sektorer og brancher. Det er samtidig meldingen, at det vil være en stor hjælp, hvis uddannelsesforløbene får et navn, som deltagerne kan forbinde med anerkendelse og status. 11

Fortsat behov for lokal behovsafdækning Flere giver i samme åndedrag udtryk for, at det fortsat vil være den enkelte AMUudbyderes opgave at afdække i lokalområdet, om der er behov for at udbyde et bestemt uddannelsesforløb. I valg af udbud vil de enkelte AMU-udbydere altid være afhængig af, om AMU-målgruppen og de lokale virksomheder og interessenter forbinder bestemte uddannelsesområder med skolen. Man skal have et vist renommé, for at det er realistisk at få volumen i uddannelsesforløb. Det gælder både forløb for beskæftigede og forløb for ledige. Erfaringer med uddannelsesstrukturer Som det fremgår af kapitel 4, har størsteparten af AMU-udbyderne erfaring med at udbyde og gennemføre sammenhængende uddannelsesforløb, der kombinerer flere AMU-kurser og som i nogle tilfælde også har fag på videregående niveau som en tilvalgsmulighed. En række af disse uddannelsesforløb er målrettet en jobfunktion eller et jobområde og har til formål at udvikle deltagernes spidskompetencer. Nogle AMU-udbydere har endvidere erfaring med sammenhængende uddannelsesforløb, der har til formål at kvalificere ufaglærte hen imod en erhvervsuddannelse. 2.1.2 Synspunkter fra HAKL s referencegrupper Møder med HAKL s referencegrupper, dvs. med de grupper der har til opgave at indmelde behov for udvikling og revision af AMU-kurser til HAKL, har givet følgende synspunkter på udvikling af uddannelsesstrukturer. Holdning til uddannelsesstrukturer Der er hos størsteparten af referencegrupperne en positiv holdning til, at der udvikles ensartede uddannelsesstrukturer på udvalgte områder for AMUmålgrupperne, og at det sker som supplement til de forløb, som AMU-udbyderne selv udvikler med afsæt i behovene på det lokale arbejdsmarked. Dog mener en af referencegrupperne den gruppe, der dækker medie- og kommunikationsområdet at det er AMU-udbydernes opgave at udvikle uddannelsesstrukturer ud fra deres vurdering af efteruddannelsesbehovet på det lokale arbejdsmarked. Referencegruppen kan eventuelt have den rolle at hjælpe brugerne med at finde rundt i kursusudbuddet, fx ved at beskrive mulige uddannelsesveje for de, der ønsker at kvalificere sig i en bestemt retning eller som ønsker at bruge AMU til at blive klædt på til videregående uddannelse. Flere af referencegrupperne påpeger, at der ikke må udvikles alt for mange strukturer, der blot bidrager til at gøre det endnu mere uoverskueligt, hvilke uddannelsestilbud der er for AMU-målgrupperne. Samtidig skal det nøje overvejes, hvorvidt den enkelte uddannelsesstruktur imødekommer et behov hos virksomhederne og AMU-målgrupperne. Forståelse af uddannelsesstrukturer Der er generelt set enighed om, at uddannelsesstrukturerne skal målrettes konkrete jobprofiler og afgrænsede kompetenceområder. Der er dog forskellige holdninger til, hvad en uddannelsesstruktur skal bestå af. En række af referencegruppernes medlemmer ser uddannelsesstrukturer som sammenhængende forløb, der har et ensartet indhold, lige meget hvor i landet de 12

gennemføres. Der kan både være tale om fleksible forløb med mulighed for tilmelding til hele eller dele af forløbet, eller der kan være tale om forløb, hvor deltagerne opfordres til at tage hele forløbet. Modellen afhænger af formålet med forløbet. Andre af referencegruppernes medlemmer har den holdning, at de uddannelsesstrukturer, som HAKL tager initiativ til, skal bestå af en oversigt over relevante AMU-kursusrækker eller klynger af AMU-kurser i relation til jobspecifikke kompetencer og tværgående kompetencer. De enkelte AMU-udbydere kan herefter udbyde kursusrækken på en sådan måde, at man kan tilmelde sig alle eller nogle af modulerne. Det påpeges fra flere af referencegruppens medlemmer, at det er meget vigtigt, at det i beskrivelsen af forløbene gøres meget synligt og overskueligt, hvilken værdi man får ved at deltage. Ved udvikling af uddannelsesstrukturer er det vigtigt at vurdere, hvornår det skal være strukturer, der kan branchetones, og hvornår det skal være branchespecifikke strukturer. Det er endvidere vigtigt at vurdere, hvornår der er tale om uddannelsesstrukturer, som skal dække et behov over lang tid, og hvornår der er tale om strukturer, der dækker en branches/en medarbejdergruppes behov over en kortere periode. Formål med uddannelsesstrukturer Der kan ifølge referencegrupperne være flere formål med uddannelsesstrukturer. Uddannelsesstrukturer kan give mulighed for udvikling af spidskompetencer i forhold til forskellige jobprofiler inklusive udvikling af tværgående jobkompetencer inden for bl.a. ledelse, projektledelse, teamudvikling og LEAN. Uddannelsesstrukturer kan også medvirke til at motivere og klæde medarbejdere på til, at de efterfølgende påbegynder en videregående uddannelse, fx ved at forløb med AMU-kurser giver mulighed for tilvalg af uddannelsesmoduler fra akademimerkonom-uddannelserne. Endelig vil det være en god idé at etablere uddannelsesstrukturer, der har til formål at opkvalificere ufaglærte og bringe dem godt på vej mod en erhvervsuddannelse. Flere af referencegruppernes medlemmer ønsker, at uddannelsesstrukturer tilgodeser behov for kompetenceudvikling såvel i dybden (for at udvikle jobspecifikke spidskompetencer) som i bredden (for bl.a. at understøtte jobmobilitet). Et par af referencegrupperne påpeger, at det er vigtigt, at strukturerne udvikles i samspil med udvalgte AMU-udbydere. Formålet med samspillet er at få AMUudbydernes vurdering af, hvorvidt der er efterspørgsel efter konkrete uddannelsesstrukturer på det arbejdsmarked, som de uddannelsesdækker, og derudover få AMU-udbydernes bud på, hvilke uddannelsesmoduler strukturen skal bestå af. Møderne med referencegrupperne resulterede i en række forslag til uddannelsesstrukturer. Disse forslag har indgået i det videre arbejde i projektet, herunder også i drøftelserne på et seminar i regi af HAKL (se næste afsnit). 13

2.2 Resultater af HAKL-seminar HAKL s ønske om, at der i større udstrækning udvikles og udbydes uddannelsesstrukturer, blev sammen med synspunkterne fra AMU-udbydere og referencegrupper drøftet på seminar i regi af HAKL den 29. februar 2012. Deltagerne i seminarer var formandskabet for HAKL, medlemmer af HAKL-udvalget, medlemmer af HAKL s referencegrupper samt medarbejdere i Uddannelsesnævnet og eksterne sekretariater (statens område og finansområdet). Der var to hovedtemaer for seminarets drøftelser. Dels hvilke principper der skal gælde ved HAKL s arbejde med udvikling af uddannelsesstrukturer, og dels hvilke konkrete uddannelsesstrukturer HAKL skal arbejde videre med. Se bilag 7 for en beskrivelse af formål og program for seminaret. I det følgende redegøres for hovedbudskaberne fra drøftelserne. Principper for HAKL s arbejde med uddannelsesstrukturer Formål og målgruppe: Der var enighed om, at der kan være forskellige formål med uddannelsesstrukturer, som udvikles i regi af HAKL. Det er relevant at udvikle AMU-strukturer, der enten kvalificerer ufaglærte i forhold til konkrete jobfunktioner eller som hjælper ufaglærte med at blive faglært. Nogle af seminardeltagerne gjorde opmærksom på, at der kan være behov for at udvikle AMU-kurser, der meriterer til grundfag i den merkantile erhvervsuddannelse. Andre seminardeltagere mener, at det kræver stor involvering og prioritering fra arbejdsmarkedets parter, hvis der skal komme volumen på kvalificering af ufaglærte. Det er også relevant, at AMU-strukturer medvirker til at udvikle deltagernes kompetencer enten i dybden for at understøtte spidskompetenceudvikling, eller i bredden for at understøtte den faglige fleksibilitet. Endelig er det relevant at udvikle AMU-strukturer, der motiverer deltagerne til at påbegynde en videregående uddannelse. Det kan fx ske ved, at AMU-strukturen indeholder kursuselementer, der virker studieforberedende, eller ved at supplere strukturen med et tilbud om fag på videregående niveau (jf. nedenfor om typer af uddannelsesmoduler). Det er vigtigt, at der sker en branchespecifik vurdering af behovet for de forskellige typer af uddannelsesstrukturer. Typer af uddannelsesmoduler: Der var også bred enighed om, at det er en god idé at supplere AMU-kurser i uddannelsesstrukturerne med fag på videregående niveau på jobområder, hvor det skønnes at være relevant for AMU-målgruppen. Der var dog forskellige synspunkter på, om der kan blive tale om udvikling af strukturer, der kombinerer AMU-kurser med anden uddannelse, eller om der alene kan være tale om styrket markedsføring over for AMU-målgruppen om mulighederne for videregående uddannelse. Nogle af seminardeltagerne har et ønske om uddannelsesstrukturer, hvor AMUkurser enten suppleres eller integreres med et fag på videregående niveau. Andre seminardeltagere mener dog, at det er mest realistisk at deltagerne i en AMUstruktur alene får information om mulighederne for efterfølgende at påbegynde en videregående uddannelse, fordi en egentlig integration af de to typer af uddannel- 14

sesmoduler kræver et tæt samarbejde på tværs af erhvervsskoler og erhvervsakademier. Der blev endvidere givet udtryk for, at der på nogle områder kan være behov for uddannelsesstrukturer, hvor AMU-kurser suppleres med forberedende voksenundervisning/fvu, fx FVU-læsning. Varighed af uddannelsesstrukturer: Der var bred enighed om, at der ikke på forhånd skal være et maksimum på varigheden af uddannelsesstrukturer, der udvikles i regi af HAKL. Varigheden må afhænge af det konkrete formål med strukturen og målgruppens behov. På den ene side må varigheden ikke opleves som en barriere for virksomhederne og AMU-målgruppen. På den anden side skal uddannelsesstrukturen have en varighed, der gør, at der er tale om uddannelse med fylde. Der blev påpeget, at det altid er muligt at gennemføre en uddannelsesstruktur som et split-forløb, hvor kortere uddannelsesperioder veksler med arbejdsperioder. Udbudsform: Der var lidt forskellige synspunkter på, om uddannelsesstrukturer, der udvikles i regi af HAKL, skal markedsføres som sammenhængende pakker eller som forløb med en række AMU-kurser, hvor man kan vælge hele eller dele af forløbet. Nogle af seminardeltagerne er af den opfattelse, at sammenhængende pakker er bedre at markedsføre under én titel og giver et bedre løft af deltagernes kompetencer. Andre mener, at det er vigtigt for virksomhederne, at der bliver tale om fleksible forløb, hvor der ikke lægges op til, at alle skal tage samtlige kursuselementer. Det blev i den forbindelse påpeget, at AMU-målgruppen altid har ret til kun at tilmelde sig det antal AMU-kurser, som de har lyst til. Der var også forskellige synspunkter på, om HAKL skal arbejde for, at der kan etableres garantiforløb, dér hvor det skønnes nødvendigt for at sikre, at forløb gennemføres uanset antallet af tilmeldinger. Hvis der skal etableres garantiforløb, så kræver det, at der kan identificeres en efterspørgsel, som ikke dækkes i dag, fordi der fx er tale om små nicher af kompetencebehov. Spørgsmålet er her, om det også vil kræve midler til de AMU-udbydere, som giver garanti for gennemførelse og hvor skal de midler så komme fra? En alternativ strategi for HAKL kunne være aftale med AMU-udbyderene, at de styrker deres regionale samarbejde, så de leverer tilmeldinger til hinanden og derved sikrer, at flest mulige AMU-kurser gennemføres. Antal af uddannelsesstrukturer: Der var bred enighed om, at antallet af uddannelsesstrukturer, der udvikles i regi af HAKL, skal afhænge af, hvilke behov HAKL vurderer der er blandt virksomheder og AMU-målgruppen. Flere af seminardeltagerne gav udtryk for, at det er en god idé at starte med nogle få uddannelsesstrukturer typisk på områder hvor AMU-udbyderne i dag har gode erfaringer. Og så skal HAKL give dem tid, før det vurderes, om der har været tale om en succes. Mulige nye uddannelsesstrukturer Seminaret drøftede en række konkrete eksempler på mulige uddannelsesstrukturer, der var udvalgt og beskrevet med baggrund i undersøgelse blandt AMUudbydere og HAKL s referencegrupper samt med baggrund i konklusioner om 15

AMU-målgruppens kompetencebehov i en lang række job- og kompetenceanalyser på HAKL s område. Der var tale om følgende eksempler på uddannelsesstrukturer, der kan målrettes jobfunktioner/opgaver på tværs af sektorer og brancher: Controller Regnskabsmedarbejder HR administration Uddannelsesadministration Administrativ support og vejledning Projektkoordinator Kommunikation og formidling Webredaktør Procesoptimering Der var endvidere tale om eksempler på branchespecifikke uddannelsesstrukturer på fitness-området: Centerleder i fitness Holdtræning i fitness Individuelle træningsformer i fitness Seminarets drøftelser var præget af, at der på den ene side er en positiv holdning til udvikling af landsdækkende uddannelsesstrukturer i regi af HAKL og at der på den anden side er stor opmærksom på, hvordan HAKL kan få en vis sikkerhed for, at der blandt virksomheder og AMU-målgruppen er efterspørgsel efter den enkelte uddannelsesstruktur. Der kom på seminaret en række kommentarer på de enkelte eksempler på uddannelsesstrukturer. Disse kommentarer danner baggrund for de input til HAKL s arbejde med uddannelsesstrukturer, som fremgår af kapitel 1.2. 16

3. Styrket synliggørelse af uddannelsesstrukturer Dette kapitel redegør for mulighederne for en styrket synliggørelse af uddannelsesstrukturer over for AMU-målgrupperne, virksomheder og andre interessenter på HAKL s kursusdatabase og efteruddannelse.dk. 3.1 Opsamling på muligheder for styrket synliggørelse HAKL s egen kursusdatabase omfatter i dag ikke informationer om de AMUuddannelsesstrukturer, der er udviklet i regi af HAKL. Uddannelsesstrukturer kan synliggøres ved, at der på kursusdatabasen tilføjes et menupunkt, der giver adgang til information om landsdækkende uddannelsesstrukturer og om, hvilke uddannelsesinstitutioner der er godkendt til at udbyde disse uddannelsesstrukturer. Portalen www.efteruddannelse.dk omfatter information om alle de AMU-kurser og alle de AMU-uddannelsesstrukturer/sammenhængende uddannelsesforløb, hvor en eller flere AMU-udbydere har et aktuelt udbud. Hvis man målrettet ønsker at søge om informationer om udbud af AMU-uddannelsesstrukturer inden for et bestemt område eller tema, fordrer det, at man kender titlen på strukturen. Hvis man ikke gør det og derfor søger på et nøgleord, resulterer søgningen i en lang liste af udbud, der godt nok inkluderer relevante uddannelsesstrukturer, men som samtidig risikerer at drukne de relevante uddannelsesstrukturer. Søgningen efter uddannelsesstrukturer vil kunne styrkes ved, at der etableres et menupunkt, der giver adgang til afgrænset/målrettet søgningen efter aktuelt udbud af uddannelsesstrukturer. I det følgende uddybes mulighederne for synliggørelse af uddannelsesstrukturer på hhv. HAKL s kursusdatabase og www.efteruddannelse.dk. 3.1.1 Synliggørelse på HAKL s kursusdatabase HAKL har på hjemmesiden en kursusdatabase, der omfatter samtlige de AMUkurser, som HAKL har udviklet i skrivende stund lidt over 600 kurser. Databasen giver mulighed for at søge efter uddannelsestilbud, der er relevant i forhold til bestemte arbejdsområder, arbejdsfunktioner og jobtitler. Der er endvidere mulighed for at søge på emneord og på de tværgående kompetencer: kommunikation & sprog, personlige kompetencer, økonomi & regnskab, it, ledelse, markedsføring samt iværksætteri. Kursusdatabasen omfatter i øjeblikket ikke uddannelsesstrukturer hverken de uddannelsesstrukturer, som er udviklet centralt af HAKL s referencegrupper, fx den grundlæggende lederuddannelse eller de sammenhængende uddannelsesforløb, som er udviklet lokalt af AMU-udbydere. Det er HAKL-sekretariatets vurdering, at det primært er uddannelsesinstitutioner, der søger informationer via HAKL s kursusdatabase. 17

Mulig udvikling af HAKL s kursusdatabase En synliggørelse af uddannelsesstrukturer på HAKL s kursusdatabase kunne ske ved, at der tilføjes et menupunkt, der giver informationer om, hvilke uddannelsesstrukturer der er udviklet i regi af HAKL, og hvilke uddannelsesinstitutioner der er godkendt til at udbyde de enkelte uddannelsesstrukturer. Når der søges via de øvrige kategorier på kursusdatabasen dvs. via arbejdsområde, arbejdsfunktion, jobtitel, emneord og tværgående kompetencer bør resultatet også omfatte relevante uddannelsesstrukturer, hvis der findes sådanne. 3.1.2 Synliggørelse på efteruddannelse.dk Efteruddannelse.dk er en portal, hvor beskæftigede kan tilmelde sig erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og hvor virksomheder kan søge om VEU-godtgørelse og befordringstilskud ved medarbejderes deltagelse i AMU. Portalen omfatter bl.a. alle de AMU-kurser, som aktuelt udbydes af en uddannelsesinstitution. Portalen giver mulighed for, at man kan søge information om uddannelsestilbud, dvs. beskrivelse af indhold samt information om tid og sted for afholdelse. Man kan søge via fritekst, og man kan søge på kategorier, svarende til de arbejdsområder, som de enkelte efteruddannelsesudvalg uddannelsesdækker og svarende til de enkelte fælles kompetencebeskrivelser. UNI C, der udvikler portalen, oplyser til HAKL s strukturprojekt, at da brugere og interessenter primært søger via fritekstsøgning, er man i gang med at gøre denne søgevej til den primære, mens søgningen via kategorier bliver en sekundær søgevej. Der er alene mulighed for at søge information om uddannelser, der aktuelt udbydes af en eller flere uddannelsesinstitutioner, da informationerne hidrører fra AMU-udbydernes registrering af tilbud i kursusadministrationssystemet EASY. 2 Der kan både søges på information om enkeltstående AMU-kurser og om information om sammenhængende forløb. Når man søger information om et sammenhængende uddannelsesforløb, fordrer det, at man kender hele eller dele af navnet på uddannelsesforløbet. Hvis man alene kender væsentlige nøgleord for indholdet af uddannelsesforløbet fx lederuddannelse, grundlæggende regnskab, webdesign - vil en søgning også vise uddannelsesforløbet. Det vil dog indgå i en ofte lang liste sammen med alle de andre AMU-kurser, hvor nøgleordet indgår, inklusive AMU-kurser på andre efteruddannelsesområder end HAKL. Da forberedende voksenundervisning (FVU), uddannelsesmoduler på videregående niveau og andre enkeltfag registreres på anden måde i EASY-systemet, end hvad der gælder for AMU-kurserne, er det ikke muligt at registrere de forløb, hvor AMU-kurser kombineres med disse typer af uddannelsesmoduler, som ét samlet forløb. AMU-udbyderne kan naturligvis markedsføre sådanne kombinerede forløb på deres hjemmeside og i brochurer, men kombinerede forløb kan ikke søges frem via efteruddannelse.dk. 2 Der er på uddannelsesguiden.dk (ug.dk) mulighed for, at man kan finde frem til alle de AMU-kurser, som findes, uanset om de aktuelt udbydes eller der ikke på søgetidspunktet er et udbud. Der er på denne hjemmeside mulighed for at oprette beskrivelser af uddannelser, som aktuelt ikke udbydes. 18

Bedre mulighed for afgrænset søgning efter forløb Der er i dag ikke mulighed for at afgrænse søgningen på efteruddannelse.dk i forhold til, om man ønsker at søge på enkeltstående kurser/fag eller uddannelsesforløb, der består af flere AMU-kurser/fag. Hvis der gives mulighed for denne afgrænsning, vil fritekstsøgning på uddannelsesforløb inden for et bestemt tema resultere i de uddannelser, som skolerne har oprettet som hold og registreret som forløb i uddannelsesadministrationssystemet EASY. Hvis skolerne samtidig har angivet som fritekst i beskrivelsesfeltet i EA- SY, at der er tale om et uddannelsesforløb, vil det gøre søgningen endnu mere præcis. Årsagen er, at fritekstsøgningen i efteruddannelse.dk omfatter den tekst, der er registreret i beskrivelsesfeltet. Bedre mulighed for tilmelding til forløb Når man først har fået søgt et sammenhængende uddannelsesforløb frem via efteruddannelse.dk., er der alene mulighed for at tilmelde sig hele forløbet. Hvis man ønsker at tilmelde sig dele af forløbet, skal man enten tilmelde sig via den udbydende skole eller tilmelde sig hele forløbet via efteruddanenlse.dk for derefter at gøre skolen opmærksom på, hvilke dele af forløbet man ikke ønsker at deltage i. Der er her et problem for virksomheder, fordi det er obligatorisk for virksomheder at bruge efteruddannelse.dk ved tilmelding af medarbejdere til AMU. Hvis det derimod er den enkelte medarbejder, der fortager tilmeldingen, kan vedkommende vælge at gå direkte til den udbydende skole. Der er dog også et problem for den udbydende skole, fordi kursusadministrationen skal bruge ressourcer på at sortere i de tilmeldingsinformationer, der er kommet via efteruddannelse.dk, og derefter foretage ekstra registreringer. Det vil give en bedre brugerservice, hvis brugerne har mulighed for at markere de AMU-kurser i forløbet, som kan ønsker at deltage i, når man tilmelder sig via efteruddannelse.dk. Styrket synliggørelse af kombinerede forløb EASY giver i dag ikke mulighed for, at AMU-udbyderne opretter sammenhængende forløb, hvor forskellige uddannelseskategorier er kombineret, fx hvor AMU-kurser er kombineret med fag fra akademiuddannelse. En lavpraktisk måde at styrke synliggørelsen af kombinerede forløb kunne være, at skolerne i beskrivelsesfeltet i EASY ved registrering af sammenhængende AMU-forløb angiver, at de fx anbefaler et bestemt akademiuddannelses-fag som tilvalg i forlængelse af AMU-forløbet. 19

4. Erfaringer med udbud af uddannelsesstrukturer Dette kapitel redegør for resultaterne af spørgeskemaundersøgelse og uddybende interview blandt AMU-udbydere på HAKL s område. Der anvendes i kapitlet begrebet sammenhængende uddannelsesforløb som synonym for uddannelsesstrukturer. 4.1 Opsamling på undersøgelse blandt AMU-udbydere Størsteparten af AMU-udbyderne har erfaring med at udbyde og gennemføre sammenhængende uddannelsesforløb. Der er primært tale om forløb bestående af flere AMU-kurser, men der er også eksempler på, at AMU-kurser suppleres med anden uddannelse, fx forberedende voksenundervisning eller videregående voksenuddannelse. En stigende andel af AMU-udbyderne har konkrete planer eller overvejelser om at udbyde uddannelsesforløb, hvor AMU kombineres med anden uddannelse. En relativt stor del af uddannelsesforløbene har hidtil haft ledige som primær målgruppe enten ledige med ret til selvvalgt uddannelse eller ledige, hvor uddannelse indgår i deres jobplan. AMU-udbyderne satser dog i stigende grad på at gøre uddannelsesforløb attraktive for beskæftigede, fx ved at udbyde forløb, hvor det er tydeligt, at man kan tilmelde sig dele af forløbet eller hele forløbet, og hvor der er arbejdsperioder mellem de enkelte uddannelsesmoduler. Ideerne til sammenhængende uddannelsesforløb opstår især internt hos udbyderen selv, men samarbejdet med lokale virksomheder og arbejdsmarkedets parter spiller også en relativt stor rolle ved idéudvikling. Der i dag er et væld af navne på forløb inden for samme arbejdsområde og med tilsyneladende ensartede formål. AMU-udbyderne ser positivt på, at der udvikles ensartede uddannelsesforløb, der kan udbydes landet over med samme uddannelsesmoduler og samme navn. Udviklingen af ensartede forløb skal først og fremmest ske på områder, hvor der er stor aktivitet på AMU-området og hvor virksomheder står over for samme type af strategiske udfordringer. AMU-udbyderne vil dog fortsat udbyde uddannelsesforløb, som de selv har udviklet med baggrund i behovet på det lokale arbejdsmarked. Resultaterne af analysen blandt AMU-udbydere uddybes nedenfor. 4.2 Uddybning af resultater 4.2.1 Hvad forstår AMU-udbyderne ved uddannelsesforløb? For AMU-udbyderne på HAKL s område består sammenhængende uddannelsesforløb af en kursusrække eller af en uddannelsespakke, dvs. af et antal uddannelsesmoduler, der markedsføres med et navn, som angiver, hvilken jobfunktion eller spidskompetence forløbet sætter fokus på. Det kan fx være: Controllerens værk- 21

tøjskasse, Årsafslutning og præsentation af tal, Kommunikation og formidling, Værdi i detailhandel, E-salg, Webshop Manager, Grafisk Design og produktion, Bliv klædt på til ledelse, Praktisk Projektledelse samt HR-medarbejderen der skaber værdi for virksomheden. I de fleste tilfælde kan de uddannelsessøgende vælge mellem at tilmelde sig det antal uddannelsesmoduler, som de ønsker, eller at tilmelde sig hele forløbet. Der er dog også en række eksempler på, at AMU-udbyderne lægger op til, at de uddannelsessøgende tager hele forløbet. Det gælder forløb, der er udviklet af eller i samarbejde med arbejdsmarkedets parter fx Grundlæggende Lederuddannelse, HK Praktisk projektledelse og forløb inden for kirketjeneste. Det gælder endvidere forløb, der udbydes til ledige efter aftale med jobcentre. I og med at uddannelsesmodulerne er tidsfastsat, kan der siges at ligge en anbefaling til, i hvilken rækkefølge modulerne bør tages. Nogle af forløbene er relativt korte med fx tre AMU-kurser, mens andre er længere og kan strække sig over flere uger. Forløb, der er målrettet ledige, har ofte en længere varighed. 4.2.2 Hvor udbredt er det at udbyde uddannelsesforløb? Ni ud af ti af de AMU-udbydere, der har besvaret spørgeskemaet, angiver, at de i 2011 har tilbud til AMU-målgrupper om, at de kan deltage i sammenhængende uddannelsesforløb af kortere eller længere varighed. De, der ikke udbyder uddannelsesforløb, begrunder det med, at de ikke mener, der er et behov eller at de ikke har haft fokus nok på området. En enkelt angiver, at de ikke er godkendt til så mange HAKL-kurser, hvilket gør det besværligt at udbyde sammenhængende forløb. Knap to tredjedel af AMU-udbyderne har i 2011 flere end fire forskellige typer af sammenhængende uddannelsesforløb. Figuren nedenfor giver et overblik over, hvor stor en andel af AMU-udbyderne der har henholdsvis én, to, tre, fire eller flere forskellige typer af sammenhængende udannelsesforløb i 2011. 22

Figur 4.1: Hvor mange forskellige typer af sammenhængende uddannelsesforløb tilbyder AMU-udbyderne? Andel af AMU-udbyderne (i pct.), der i 2011 har fra ét til flere forskellige typer af forløb Pct. 70 60 50 40 30 20 10 0 1 type af forløb 2 forskellige typer af forløb 3 forskellige typer af forløb 4 forskellige typer af forløb Flere Kilde: New Insight A/S. I alt 32 respondenter ved dette spørgsmål Størsteparten af AMU-udbyderne har også tidligere udbudt sammenhængende uddannelsesforløb, og i de fleste tilfælde handlede det om forløb af samme type som i dag. Størsteparten forventer, at de vil fortsætte med at udbyde uddannelsesforløb som nu eller med udvikling af nye typer af forløb. Der er blandt AMU-udbyderne en positiv holdning til at udbyde sammenhængende uddannelsesforløb. Et stort flertal otte ud af ti mener, at uddannelsesforløb gør det lettere for AMU-udbyderne at markedsføre efteruddannelse over for brugerne. Lidt færre syv ud af ti mener, at uddannelsesforløb gør det lettere at vejlede brugerne om efteruddannelse, og at uddannelsesforløb kan medvirke til at motivere deltagerne til at påbegynde en videregående voksenuddannelse. Et par af kommentarerne i spørgeskemaundersøgelsen lyder som følger: Fordelen er helt klart, at vi har kontakt til kursisterne gennem længere tid. Det fremmer dialogen og motivationen hos deltagerne om effekten af uddannelse. En meget stor andel af vores deltagere søger kompetenceløft (gerne formelt) frem for specifikt fagligt løft, derfor er kombinationsforløb meget attraktive. Jeg vurderer, at det vil betyde et løft for AMU systemet. Interviewene med udvalgte AMU-udbydere bekræfter den positive holdning over for sammenhængende uddannelsesforløb. Sådanne forløb giver mulighed for en dybere læring end de enkeltstående AMU-kurser, og de giver større mulighed for, at deltagerne bliver motiveret til yderligere uddannelse, måske på videregående niveau. 23

4.2.3 På hvilke områder udbydes uddannelsesforløb? Der udbydes i 2011 sammenhængende uddannelsesforløb inden for alle de arbejdsområder, der er beskrevet i HAKL s fælles kompetencebeskrivelser (FKB), undtagen området: Kontrol og resocialisering af indsatte asylansøgere. Der er syv områder, hvor AMU-udbyderne især har uddannelsesforløb, nemlig: Administration Ledelse Detailhandel Viden og forretningsservice Offentlig forvaltning og sagsbehandling Administrative funktioner i HR IKT-administration og vedligeholdelse Figur nedenfor viser, hvor mange AMU-udbydere der har tilbud om sammenhængende forløb på hvert af de syv ovennævnte områder. Det fremgår, at administration og ledelse er de to største områder for tilbud om sammenhængende uddannelsesforløb med hver især over 20 AMU-udbydere. Figur 4.2: De områder hvor AMU-udbyderne især har sammenhængende forløb i 2011 Antal AMU-udbydere, der har sammenhængende forløb på de syv største områder Pct. 25 20 15 10 5 0 Administration Offentlig forvaltning og sagsbehandling Administrative funktioner i HR Ledelse Detailhandel IKT administration og vedligeholdelse Viden og forretningsservice Kategori Kilde: New Insight A/S. I alt 32 respondenter på dette spørgsmål Det skal bemærkes, at dét at have tilbud om et forløb, ikke er ensbetydende med, at forløbet faktisk får tilstrækkeligt med deltagere til, at det gennemføres. Tre AMU-udbydere angiver, at de har uddannelsesforløb, som involverer flere af HAKL s fælles kompetencebeskrivelser (FKB), og at disse tværgående forløb 24

kombinerer AMU-kurser inden for henholdsvis administration og detailhandel - administration, offentlig forvaltning og sagsbehandling samt IKT-administration og vedligeholdelse, ledelse og HR. To tredjedele af AMU-udbyderne angiver, at de har planer om at udvikle og udbyde nye typer af uddannelsesforløb i 2012. De forventer, at det vil dreje sig om forløb inden for især administration, ledelse og detailhandel, dvs. de samme områder, som dominerer i 2011-udbudet. Mange forskellige navne på tilsyneladende ensartede forløb En gennemgang af udbuddet i 2011 af sammenhængende uddannelsesforløb viser, at der er et væld af navne på forløb inden for samme arbejdsområde og med tilsyneladende ensartede formål og målgruppe. Der er fx relativt mange forløb, der hedder noget med grundlæggende regnskab, grundlæggende økonomi, grundlæggende kommunikation og præsentation, salgsuddannelse, avanceret it, webmedarbejder, grafisk design og HR-medarbejder. Bilag 2 giver eksempler på de mange forløb og navne på forløb. På enkelte områder er AMU-udbyderne blevet inspireret af hinanden. Det gælder fx forløbet Fleksibel frontmedarbejder, der har ledige med ret til selvvalgt uddannelse som primær målgruppe, og som har til formål give deltagerne et kompetenceløft, så de kan søge job som blæksprutte inden for en reception og kundeservice. EUC Vest og Tradium udbyder dette forløb i 2011. 4.2.4 Hvilke uddannelseselementer indgår i forløbene? For alle de AMU-udbydere, der i 2011 har sammenhængende uddannelsesforløb og som også fremover forventer at have sådanne forløb, er der først og fremmest tale om at kombinere AMU-kurser. Ca. hver femte angiver dog, at de også udbyder forløb, hvor AMU suppleres med anden uddannelse, typisk forberedende voksenundervisning (FVU), moduler inden for videregående voksenuddannelse (VVU) samt tilvalgsmoduler med fuld egenbetaling (som IDV/indtægtsdækket virksomhed). En enkelt AMU-udbyder har forløb, hvor AMU kombineres med valgfri specialefag fra erhvervsuddannelsen, fordi det giver større kapacitetsmæssig fleksibilitet og garanti for, at de fleste forløb gennemføres. En stigende andel ca. hver tredje forventer, at de fremover vil udbyde forløb, hvor AMU kombineres med anden uddannelse, bl.a. VVU-moduler. Kombinerede uddannelsesforløb udbydes især inden for ledelse og administration samt viden og forretningsservice, men der er også eksempler på sådanne forløb på andre jobområder, bl.a. offentlig forvaltning og sagsbehandling og HR. I det følgende beskrives de eksempler på kombinerede uddannelsesforløb, som er kommet frem gennem interview med udvalgte AMU-udbydere. Eksempler på kombinerede uddannelsesforløb Tietgenskolen har i 2011 to uddannelsesforløb, hvor AMU-kurser i it og kommunikation kombineres med forberedende voksenundervisning (FVU) i dansk. Det ene har ledige som primær målgruppe, og det andet har flygtninge/indvandrere som målgruppe. Herudover udbyder Tietgenskolen et forløb, som kombinerer AMU-kurser inden for projektudvikling og -styring med VVU-modulet i projektstyring. Dette forløb er endnu ikke kommet i gang. 25

CPH West udbyder uddannelsesforløb på ledelsesområdet, der dels består af en række AMU-kurser og dels giver deltagerne mulighed for tilvalgsmoduler inden for arbejdsret og it-programmet Project Manager. Tilvalgsmodulerne er med fuld egenbetaling, da de ikke kan gennemføres som AMU. Selandia kombinerer uddannelsesforløb inden for ledelse med et tilbud om VVUmodulerne Ledelse i praksis og Organisation. Herudover har Selandia et tilbud om, at deltagerne i lederuddannelse kan købe tilvalgsmoduler inden for personlig kompetenceafklaring og coaching med fuld egenbetaling. Køge Handelsskole kombinerer sammenhængende AMU-forløb med moduler på basis af indtægtsdækket virksomhed. Handelsskolen har bl.a. gennemført et forløb for bankansatte, hvor AMU-kurset Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser blev kombineret med et personprofils-modul (DISC-profiler). Handelsskolen har herudover i støbeskeen at udbyde et forløb om grundlæggende virksomhedsøkonomi, hvor AMU kombineres med et VVU-modul. Der er endnu ikke taget stilling til, hvilket VVU-modul der skal indgå. Haderslev Handelsskole tilbyder deltagerne i den grundlæggende lederuddannelse, at de mod betaling kan supplere med teoretiske lektioner, så de når niveauet for VVU-modulet Ledelse i praksis. Handelsskolen oplyser, at ca. hver tiende af deltagerne tager imod dette tilbud. Handelsskolen giver endvidere deltagerne i sammenhængende forløb et tilbud om, at de mod fuld egenbetaling kan få hjælp til at implementere deres nye læring i jobbet. Uddannelsescenter Holstebro udbyder uddannelsesforløb, hvor merkantile AMUkurser kombineres med tekniske AMU-kurser, og hvor målgruppen er VVS- medarbejdere og elektrikere, der har behov for efteruddannelse inden for salg og service. Business College Syd har et kombineret forløb i støbeskeen i samarbejde med en kommune. Planen er, at administrative medarbejdere, der arbejder med HR, skal deltage i et AMU-forløb inden for skriftlig kommunikation forud for, at de starter på VVU-moduler inden for HR og ledelse. AMU-forløbet skal klæde de ansatte på til at kunne klare den skriftlighed, som VVU-modulerne kræver. Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) overvejer at kombinere AMU med moduler inden for Kommunomuddannelsen. COK ser det som oplagt at lave brobygningsforløb til Kommunom-uddannelsen via AMU. 4.2.5 Hvilke formål har uddannelsesforløb? Alle AMU-udbyderne i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at de har uddannelsesforløb, der er målrettet en jobfunktion eller et jobområde (en spidskompetence), og otte ud af ti angiver, at de har uddannelsesforløb, der er målrettet ledige (med ret til selvvalgt uddannelse eller aftalt med jobcenter). Lidt over hver fjerde AMU-udbyder har uddannelsesforløb, hvor det indgår at motivere deltagerne til videregående uddannelse, mens lidt under halvdelen af AMU-udbyderne har uddannelsesforløb, der har til formål at uddanne ufaglærte til at blive faglærte. En enkelt AMU-skole angiver, at de har uddannelsesforløb, der er målrettet personer, der ønsker at starte egen virksomhed, dvs. et iværksætter-forløb. 26