Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE v/grethe Sandholm Underviser, konsulent, Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Innovations laboratoriet for pædagogik og bevægelse VIA Efter- og videreuddannelse mail: gsa@via.dk Grethe Sandholm 1
2 virkningsmekanismer.. Dét at være.. Dét at bevæge sig! Grethe Sandholm 2
Børn og bevægelse KL.10.00 12.30: Dialogbaseret oplæg Temaer: Børns motoriske udvikling med forskellige nuancer Børns deltagelsesbaner og hvordan arbejder vi med vores forståelse af deltagelse og læring/udvikling? Kroppen som grundvilkår og betydningen heraf i relation til hverdagspædagogikken Krav til de voksnes kropskultur Deltagerne vil i formiddagens oplæg få mulighed for både at reflektere over egen praksis og vidensdeling. Kl. 12.30 13.00 Frokost KL.13.00 14.00: Vi vil i denne time blive mere praksisnær og ud fra vidensdeling og pitching af ideer til bevægelsesglæde i den pædagogiske hverdag. Grethe Sandholm 3
Børn udvikler sig som de bliver udfordret I alle børn bor lysten til leg og bevægelse og det er op til os voksne at give børnene mulighed for at omsætte lysten til en sund og aktiv hverdag. Leg og bevægelse styrker børns selvværd og trivsel, og har betydning for børnenes velvære og læringsevne. Vi skal sammen skabe de bedste betingelser for vores børns udvikling.
Børns bevægelsesglæde I pædagogisk praksis må den professionelle være bevidst om egen kropslighed og det er betydningsfuldt at den professionelle forholder sig kreativt, nysgerrigt og legende til krop og bevægelse. Legen fremmer børns lyst til at være i bevægelse, børns bevægelsesmiljøer skal ikke være forbundet med sundhedsrationaler, men have et legende perspektiv. Bevægelsesprocesser kan udelukkende være styret af de profesionelle, men de kan også åbnes, så der skabes rum for at børn byder ind med egen kreativitet og påhitsomhed undervejs i det formelle rum. I det uformelle rum må der skabes miljøer som tilskynder til bevægelse og børns brug af fantasi og kreativitet I Grethe Sandholm5
Kroppen Kroppen ved noget om sig selv og andre før den tænker det. Derfor smiler vi indforstået til hinanden når vi begynder at bevæge os sammen. Kroppen er en enhed af sanser, perception, tanker, følelser, sprog og motorik. Grethe Sandholm 6
Den professionelles kropssyn Udgangspunkt i Maurice Merleau Ponty filosofi og syn på kroppen og menneskelig udvikling kroppen er grundlaget for at lære vi er en krop og har den altid med os. Kroppen er vores grundvilkår Det er via kroppen vi erfarer os selv det er via kroppen vi erfarer verden og andre omkring os Grethe Sandholm 7
Krop imiterer krop Du er din krop Kropslig rettethed Intentionen som kropsligt begreb At ville noget med nogle kroppens rettethed.
Kropsfænomenologien og Maurice Merleau-Ponty Fænomenologi: Læren om fænomener det der viser sig Kropsfænomenologi: opgør med dualismen (at have sin krop) og fokus på egenkroppen (at være sin krop) Kroppen har adgang til verden gennem sansningen af fænomener og erfaringen bor i kroppen Fænomenologien har sin opmærksomhed rettet mod her og nu in stitu! Erkendelse her og nu uden erfaringsdomme. Grethe Sandholm 9
Kropsfænomenologien og Maurice Merleau-Ponty Maurice Merleau-Ponty er den første filosof, der for alvor inddrager kroppen i analysen af menneskets eksistentielle grundvilkår. Han undersøger, hvilken betydning kroppen har for vores perceptioner af fænomener i verden i et forsøg på at genfinde menneskets kropslighed. Af denne grund kaldes han Kroppens Filosof. Merleau-Ponty har en forståelse af at kroppen er grundlaget for at lære vi er en krop og har den altid med os. Kroppen er vores grundvilkår Maurice Merleau-Ponty, Fransk filosof 1908-1981) Grethe Sandholm 10
Bevægelsesudvikling og kropslig læring Når vi arbejder med børn kan bevægelsesudviklingen ikke adskilles fra udviklingen af kognitive, psykiske/mentale og sociale processer. Prærefleksiv væren Sanserne er adgangen til den ydre og indre verden Gennem kroppen bliver vi til i verden og lærer (om) verden Krop og motorik Being becomming Grethe Sandholm 11
Børns bevægelsesglæde og kropslige paradigmer Den professionelle må kunne tænke alsidigt og dermed skabe rum for at børn er i bevægelse på mange forskellige måder. Becomming den professionelle styrer aktiviteten og har særligt øje for det at udvikle færdigheder (Motorik) Being den professionelle skaber rammer hvor børn selv kan gå på opdagelse og bruge deres kreativitet og eksperimentere med egen krop (Bevægelse) Hensigten med ovenstående er at den professionelle får øje på måder at anskue kroppen. Disse kropslige paradigmer kan synliggøre at børn skal være i miljøer hvor kropslig imitation og udvikling af færdigheder er i fokus men også i miljøer, hvor de kan bruge deres kreativitet og fantasi. Grethe Sandholm 12
Spejlneuroner betydning i pædagogisk praksis Børn spejler sig når de ser, hører, mærker andre Vores handlinger sætter et neurologisk aftryk i børnene Børn har brug for noget at spejle: Voksne med intention Uformelle rum med tid til at udvikle leg, roller, handlinger sammen med børn og voksne Børn handler ud fra vores handlinger, ikke ud fra hvad vi siger Grethe Sandholm 13
Nyeste anbefalinger Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige børn Sundhedsstyrelsen, 2016. http://www.sst.dk Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. URL: Grethe Sandholm 14
Den systemteoretiske tilgang Grethe Sandholm 15
Den systemteoretiske tilgang Den systemteoretiske tilgang giver mulighed for at forstå, hvordan barnet udvikler sig motorisk i et vekslende samspil mellem barnets vækst og modning, barnets motivation for motorisk aktivitet, bevægekulturelle forhold og de fysiske omgivelsers betydning for sansning og motorisk erfaring. Grethe Sandholm 16
Bunkeflo-Projektet En svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. De børn, der var gode til at bruge deres krop, var også dygtige til de boglige fag. Resultat viser, at børnene lærer mere, når de bevæger sig. Det gælder vel at mærke også i de boglige fag. Bunkeflo-projektet Grethe Sandholm 17
Opmærksomhed og hukommelse Børn skal oparbejde en selektiv opmærksomhed, så de kan bevare koncentrationen. Fysisk aktivitet påvirker Hippocampus, der er den del af hjernen, som bl.a. er styrende for hukommelsen og dermed, hvad vi lærer. Celledelingen i Hippocampus vokser ved bevægelse, hvorimod der næsten ingen celledeling er, hvis man sidder stille. Grethe Sandholm 18
Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference På konsensuskonferencen afholdt oktober 2011 kunne det konkluderes, at der nu er dokumenteret en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Det er videnskabeligt undersøgt og bevist at fysisk aktivitet kan være et middel til at fremme udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer; at fysisk aktivitet fremmer hjernens udvikling og at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. Konklusionen bygger på empirisk forskning, foretaget med (skole-)børn, unge og voksne Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference, afholdt i oktober 2011. Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF). Grethe Sandholm 19
Rum Fysiske rum kan bevæge børn, men de kan også begrænse børns fysiske udfoldelse. Rum kommunikerer koder og regler og er dermed med til at synliggøre pædagogiske prioriteringer. Affordance begrebet betyder at vi bør være bevidste om at rums tilskyndelse til bevægelse handler om de fysiske rammer, individuelle vaner og kulturelle normer. De fysiske rammer er ikke altid afgørende for en bevægelsesrig praksis, det kan også være de kulturelle normer der afgør om der skabes et bevægelsesrigt pædagogisk miljø i institutionerne/skolerne osv. Grethe Sandholm 20
AFFORDANCE - EN TINGS AFFORDANCE GIVER TYDELIGE FINGERPEG OM, HVORDAN TINGEN SKAL ANVENDES ELLER GØR DEN VI HAR EN IDÉ OM HVORDAN EN TING SKAL BRUGES DET HAR BØRNENE IKKE DE MOSLER BARE PÅ. VI SKAL BRYDE VORE MØNSTRE OG TÆNKE UD AF BOKSEN, LADE BØRNENE SELV FINDE MENING MED ELEMENTET. AFFORDANCE ER AFHÆNGIG AF OM DET SES MED BØRNE- ELLER VOKSENBRILLER! Grethe Sandholm 21
Seks gode farlige lege Ellen Beate Sandseter opregner i sin videnskabelige artikel 'De antifobiske effekter af spændingsoplevelser' de forskellige former for risikofyldt leg: Grethe Sandholm 22
Seks gode farlige lege 1. Undersøge højder: Vænner børn til højder og mindsker sandsynligheden for højdeskræk. 2. Opleve høj fart: Mindsker frygten for følelsesbetinget bevægelse. 3. Udforske farlige redskaber: Den forebyggende virkning er formentlig sekundær i forhold til interessen for redskaber. 4. Nærme sig farlige elementer: Det er naturligt at lege nær vand og ild, men at hindre denne adfærd kan øge risikoen for fobi. 5. Fysisk kamp: Mindsker angsten i dramatiske situationer samt socialangst. 6. Ud på egen hånd: Hjælper børn til at overvinde frygten for adskillelse fra nærtstående personer. Grethe Sandholm 23
Krop Fortæl mig det, og jeg glemmer det. Vis mig det, og jeg husker det. Involver mig i det, og jeg forstår. Kinesisk ordsprog. vores hjerne er indrettet til at få informationer fra aktivt kropsforbrug, sansning og undersøgen. Vi snyder hjernen, hvis den primært får informationerne fra en computerskærm, styret af en lille vissen hånd citat: Mogens Hansen. Grethe Sandholm 24
Krop Jeg er meget optaget af, at arbejde med kropslig viden og kropsfortællinger. Det drejer sig om det kropslige i livet, om kropslig væren som eksistentielt vilkår, de voksne som kropslig aktiv, og hvordan de voksne via deres profession opstiller rum og rammer for børnenes/målgruppens kropslige bevægelser. Jeg er optaget af, hvordan den pædagogiske proces muliggør kropsfortællinger. Grethe Sandholm 25
Gruppe arbejde Formål: At undersøge betydningen af bevægelse i den pædagogiske hverdag / hverdagspædagogikken Grethe Sandholm 26
Gruppe arbejde Diskuterer hvad I skrev på jeres post it ud fra spørgsmålet: HVAD SKAL DER VÆRE AF KRAV TIL DE VOKSNES / PÆDAGOGERNES KROPSKULTUR? (Hver gruppe skriver en værdisætning hver og synliggør for os alle) Grethe Sandholm 27
Bevægelsesglæde!!!!! Det er det vi skal stræbe efter. Grethe Sandholm 28
Tak for jeres opmærksomhed M.v.h. Grethe Sandholm.
Litteratur forslag i forhold til motorik/sanser/kroppen A. Jean Ayres: Sanseintegration hos børn. Bente Pedersen og Anne Brodersen: Teorien bag børns bevægelse Bente Pedersen og Anne Brodersen: Børn og motorik. Lise Ahlmann: Børn og udvikling. Käte Akselsen og Børge Koch (red.): Sundhed, udvikling og læring. Børge Koch: Hvad med motorikken. Gudrun Gjesing: Krop umulige unger Gudrun Gjesing: Kroppens muligheder og kropumulige unger i indskoling, fritid og derhjemme, Kroghs Forlag 2004. Ann-Elisabeth Knudsen & Karin Svennevig Hyldig: Hallo er den hul igennem? Grethe Sandholm og Hanne Værum Sørensen: Pædagogisk Idræt en bevægende pædagogik., Forlaget Corposano december 2009 Tanja Christensen (red.): Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave (Dafolo 2012) Hans Henrik Knoop, 2002. Leg, læring og kreativitet, Hvorfor glade børn lærer mere, Aschehoug Dansk Forlag. 2002. Grethe Sandholm & Hanne Sørensen, 2006. Vil vi ha lærevillige børn, ska de ha lærevillige voksne. Fra bogen; Sundhed, udvikling og læring, af Akselsen & Koch (red). Billesø & Baltzer. Grethe Sandholm 30