Pædagogiske læreplaner isfo
Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne i Odense Kommune. 2 Indhold Formålet med de pædagogiske læreplaner i skolefritidsordningerne er at få skabt sammenhæng og helhed i børnenes hverdag, samt at få skabt et godt grundlag for samarbejde omkring børnenes overgang fra dagtilbuddet til skolen. Der er åbnet mulighed for at skabe en indholdsmæssig sammenhæng fra vuggestue over børnehave og børnehaveklasse til den obligatoriske undervisning i skolen. De pædagogiske læreplaner vil medvirke til at synliggøre det vigtige pædagogiske arbejde, der allerede nu praktiseres i skolefritidsordningerne. Planerne vil styrke det daglige samarbejde mellem lærere og pædagogisk personale på skolerne, ligesom de vil være et vigtigt led i samarbejdet med forældrene. Forord 2 Baggrund 3 Vision og målsætning 4 Fritidspædagogikkens mange muligheder 5 Legens betydning Samarbejdet om det enkelte barn Krop, sundhed og bevægelse Børn med særlige behov Lektiehjælp i SFO en 8 Pædagogiske læreplaner 9 Tre læreplans-temaer Retningslinjer for pædagogiske læreplaner i SFO Kriterier for god pædagogisk praksis Hvad skal en pædagogisk læreplan indeholde? Henvisninger 12 Med de fælles kommunale rammer for arbejdet med pædagogiske læreplaner som grundlag, er det mit håb, at skolerne i processen med at udvikle lokale modeller fortsat vil være med til at præge den pædagogiske udvikling på skolerne til gavn for børnene. Jane Jegind Rådmand
Baggrund Der er fra flere sider opmærksomhed på at få skabt en bedre og mere sammenhængende skolestart, hvor der både er fokus på overgangen fra dagtilbud/børnehave til skole samt fokus på en bedre sammenhæng mellem undervisningsdel og fritidsdel i skolen. 3 Via indførelse af pædagogiske læreplaner i dagtilbud samt i børnehaveklassen er der skabt et godt grundlag for samarbejde omkring børnenes overgang fra dagtilbuddet til skolen. Det handler både om udveksling af viden omkring det enkelte barn, men i høj grad også om udveksling af viden omkring det pædagogiske arbejde i de enkelte tilbud f.eks. i forhold til arbejdet med den personlige og sociale udvikling og i forhold til børnenes sproglige udvikling. Der er skabt mulighed for et fælles begrebsmæssigt udgangspunkt, der kan skabe indholdsmæssig sammenhæng fra vuggestue over børnehave og børnehaveklasse til den obligatoriske undervisning i skolen. En indholdsmæssig beskrivelse af fritidspædagogikken via læreplaner i SFO vil understøtte muligheden for, at der bliver tydeligere og bedre sammenhæng i børnenes skoledag, hvor de veksler mellem undervisning og fritidspædagogik. Sammenhæng i skolestarten skal sikre, at børnene oplever dagtilbud, undervisningstilbud og fritidsordning som et mangfoldigt hele. Pædagogiske læreplaner i SFO kan bidrage til, at sammenhængen mellem de forskellige tilbud bliver mere synlig for både børn og forældre, og at kernen i og kvaliteten af de pædagogiske indsatser formidles både til forældre og til skolens øvrige ansatte. De pædagogiske læreplaner vil således understrege og anerkende fritidspædagogikkens særkende og egenværdi og dennes betydning for det enkelte barn samt tydeliggøre den megen, gode veldokumenterede pædagogik, der allerede praktiseres.
Vision og målsætning 4 I Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik er ét af elementerne, at barnet skal opleve sammenhæng og kontinuitet i overgangen mellem dagtilbud og skole samt sammenhæng og kontinuitet i barnets hverdag ved skift mellem undervisning og SFO. De første skoleår opfattes som meget centrale for barnets videre skoleforløb, så der lægges vægt på, at indskolingen bliver tryg og nærværende for barnet. Medarbejderne skal således etablere en fælles lærings- og samværskultur mellem undervisnings- og fritidsdel, hvor alle sanser stimuleres og kompetencer udvikles. Med udgangspunkt i målene i Børn- og Ungepolitikken er visionen med indførelse af læreplaner i SFO således: Fritidsdel (SFO) og skoledel (undervisning) et sammenhængende tilbud Pædagogikken i fritidsdelen og skoledelen er hinandens forudsætninger Målet er: At sikre hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, skole og fritidsordning. At sikre helhed og sammenhæng i de 6 10-åriges skolehverdag. At børn og forældre oplever et sammenhængende tilbud i skolen i forhold til undervisningsdelen og fritidsdelen. At der med udgangspunkt i de tre beskrevne læreplans-temaer udarbejdes lokalt baserede pædagogiske læreplaner for fritidsdelen indeholdende målog indholdsbeskrivelser, som er med til at tilbyde børnene optimale udviklings- og læringsmuligheder. I forbindelse med udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelsen er det vigtigt, at fritidspædagogikkens særkende og egenværdi understreges og prioriteres. Fritidsordningerne skal i samarbejde med forældrene og skolen skabe mulighed for, at børnene får både omsorg og udfordringer i deres dagligdag. Det pædagogiske arbejde skal tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og lege. Aktivitetstilbuddene skal udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til at udforske. Børnene skal have indflydelse og medbestemmelse på indholdet i deres fritid. Samtidig vil det være meget relevant at give børnene mulighed for at anvende erfaringer fra skolens undervisning i fritidsordningen og erfaringer fra fritidsordningerne i skolen. Mål- og indholdsbeskrivelser i fritidsordningerne vil give anledning til fælles refleksion og indebære overvejelser omkring, hvordan de pædagogiske indsatser dokumenteres og evalueres.
Fritidspædagogikkens mange muligheder Fritidspædagogikken startede som socialpædagogiske kompenserende foranstaltninger for over hundrede år siden. Det var da oftest socialt svagt stillede børn, der var målgruppen. Siden har udviklingen gjort, at det nu er børn fra alle samfundsgrupper, der opholder sig en stor del af deres fritid i offentlige fritidsordninger. Fritidspædagogikken har derved udviklet sig fra at være en socialpædagogisk foranstaltning til at være et alment tilbud til alle børn. Fritidspædagogikken er i dag tæt knyttet til skolefritidsordningerne (SFO) på skolerne. SFO i dag er et sted, hvor man møder vennerne, hvor man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt og har mulighed for fri leg eller planlagte aktiviteter. SFO en har medansvar for det enkelte barns dannelse. I de pædagogiske relationer er det vigtigt at være opmærksom på det pædagogiske personales rolle og ansvar som opdrager, igangsætter og inspirator i barnets dannelse. En stor del af fritidspædagogikken er at arbejde med fællesskabet, grupper og forskellige gruppeoplevelser. At kunne indgå i en gruppe styrker børns sociale og kommunikative kompetencer, deres kønsidentitet og giver samtidig børn mulighed for at lære af hinanden. 5 Når børn mødes i SFO skabes og udvikles børnekulturen, som derved er en vigtig del af fritidspædagogikken. Arbejdet med børnekultur i SFO en handler bl.a. om at tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden m.h.t. børnenes interesser, at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for barnet og sammen med barnet forholde sig til denne. Ligeledes skal fritidspædagogikken indføre barnet i den danske kultur, hvilket afspejler sig i traditioner og årets gang. SFO-tilbuddet skal desuden række ud mod det omgivende samfund og det lokale foreningsliv.
6 Legens betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken. Børn har brug for tid uden voksne, hvor de sammen med deres kammerater kan lege og indøve sociale færdigheder. Dette forstyrres, hvis de voksne hele tiden forsøger at regulere børnenes fælles liv. Legen kan i princippet anskues ud fra to hovedprincipper. Begge principper indgår i SFO ens virksomhed. De to principper: Børnenes spontane og ikke planlagte lege Børnene tilegner sig gennem den frie leg sociale spilleregler og ansvarlighed ved at indgå i forpligtende fællesskaber samt udvikler deres sociale kompetencer ved at lege sammen med deres kammerater. Leg, hvor det er børnenes egne spontane og uplanlagte lege hvor børnene selv sætter rammerne, laver reglerne, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. Børnene har i legen mulighed for at afsøge, udfordre og bearbejde vanskeligheder. Lege, der igangsættes / planlægges Det pædagogiske personale planlægger og igangsætter legen, men børnene har medbestemmelse og medindflydelse inden for nogle på forhånd givne rammer. Legen kan have et læringsmæssigt sigte, et socialiserende sigte eller en blanding heraf. Legen er principielt uden tidsgrænser og uden motiv, men der er en idé med legen, og den er frivillig. Den udvikler barnets måde at tænke på, sproget, fantasien, kreativiteten, barnets følelser og sociale indstilling. I forhold til børn med særlige behov giver denne form for leg en særlig pædagogisk mulighed for at imødekomme disse børn. Dette er også gældende for børn, der er specielt tilbageholdende og har vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge. Børnenes selvværdsfølelse og tillid til egen formåen vokser ved, at de gives passende udfordringer og har samvær med anerkendende voksne.
Samarbejdet om det enkelte barn Samarbejde mellem SFO, lærere og hjemmet 7 Den særlige arena SFO udgør mellem skolens undervisningsdel og barnets hjem fordrer, at der foregår samarbejde mellem disse parter, da det er nødvendigt med en dialog mellem forældre, lærere og det pædagogiske personale om børnenes venskaber, behov etc. For at tilgodese det enkelte barns behov, trivsel og udvikling er det nødvendigt, at der foregår en dialog mellem SFO, skole og forældre. SFO skal således både indgå i et tæt samarbejde med barnets forældre og med skolens undervisningsdel. Den enkelte skole formaliserer dette arbejde. Det pædagogiske personale i SFO en og lærerne skal i skole-hjemsamarbejdet sikre, at forældrene får den bedst mulige indsigt i barnets samlede situation i skolen. Forældrenes rolle Set i relation til læreplans-temaerne er det vigtigt, at forældrene indgår i evalueringen af den leg og læring, der finder sted i SFO en og er med i de løbende overvejelser om, hvordan det enkelte barns udvikling stimuleres bedst muligt. Børnenes selvværdsfølelse styrkes ved, at de får mulighed for samværet med anerkendende voksne. Krop, sundhed og bevægelse Arbejdet med børns sundhed er en central del af fritidspædagogikken. Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal inddrages i fritidspædagogikken. Det gælder både ud fra aspektet om forebyggelse gennem fysiske udfoldelser, men også ud fra aspektet om styrkelse af sociale kompetencer, som følger af de rammer og regler, der naturligt kommer af at indgå i kropslig udfoldelse baseret på leg og sport. Kontakt til det lokale foreningsliv bør indgå som en naturlig del af SFO-hverdagen. Derudover skal der være fokus på kost og kostens betydning for trivsel og velvære. Børn får erfaring med forskellige former for fysisk udfoldelse ved, at de får mulighed for at deltage i idræt og andre former for planlagte bevægelsesaktiviteter. Børn får lyst til at leve sundt og bevæge sig ved, at de får mulighed for at få inspiration fra voksne rollemodeller og omgivelser, der indbyder til fysisk aktivitet.
Lektiehjælp i SFO en 8 Børn med særlige behov I arbejdet med læreplaner for SFO skal der i forhold til børn med særlige behov være fokus på, hvordan det sikres, at også disse børns udvikling og velbefindende styrkes. Det være sig uanset om barnet har psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. For disse børn kan det være nødvendigt at udarbejde særlige individuelle handleplaner ud fra hvilke, det pædagogiske arbejde udføres og evalueres. Det er vigtigt, at der foregår et tæt samarbejde mellem lærere, SFO-personale og forældre i forhold til arbejdet med børn med særlige behov. Dette gælder både generelt og i forhold til arbejdet med læreplans-temaerne. I fritidsordningerne kan der etableres lektieværksted hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier på forældreplan. Lektiehjælp til børn med behov for en særlig indsats skal ske i skoleregi. Det er vigtigt at overveje: Om lektieværkstederne bør etableres i samarbejde med skoledelen. Om lektieværkstederne skal evalueres sammen med undervisningsdelen. Forskellen på lektieværksteder og specialpædagogisk tilrettelagt undervisning. Det er ligeledes vigtigt at overveje følgende spørgsmål: Hvad er det didaktiske formål med lektierne? Kan disse opfyldes, hvis lektierne laves i SFO? Er lektieværkstedet et tilbud, man som barn kan vælge fra? Hvad er formålet med lektieværkstedet? Hvem er ansvarlig for, at lektierne bliver lavet barnet, SFO eller forældrene? På hvilket tidspunkt på dagen er det mest pædagogisk hensigtsmæssigt at tilbyde lektiehjælpen? Børnenes tillid til egen formåen vokser ved, at de får mulighed for passende udfordringer.
Pædagogiske læreplaner Med udgangspunkt i sammenhængen til de eksisterende pædagogiske læreplaner for dagtilbud og Fælles Mål for børnehaveklasserne opstilles følgende krav om mål- og indholdsbeskrivelse: 9 Tre læreplans-temaer: A. Personlighedsudvikling og sociale kompetencer At børnenes selvværdsfølelse styrkes ved, at de får mulighed for samvær med anerkendende voksne. At børnenes tillid til egen formåen vokser ved, at de får mulighed for passende udfordringer. At børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved, at de får mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne. At børnenes sociale kompetencer udvikles ved, at de får mulighed for at lege eller gennemføre projekter alene eller sammen med deres kammerater. B. Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer At børnenes kreativitet stimuleres ved, at de får mulighed for at forfølge og udføre deres egne ideer og planer. At børnene lærer at mestre forskellige kulturteknikker ved, at de får mulighed for at eksperimentere med forskellige medier og materialer. At børnene får erfaring med forskellige former for fysisk udfoldelse ved, at de får mulighed for at deltage i idræt og andre former for planlagte bevægelsesaktiviteter. At børnene får lyst til at leve sundt og bevæge sig ved, at de får mulighed for inspiration fra voksne rollemodeller og omgivelser, der indbyder til fysisk aktivitet. C. Mødet med natur og kultur At børnene oplever glæde ved og respekt for naturen ved, at de får mulighed for at deltage i ture og projekter i det fri. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur og naturfænomener ved, at de får muligheder for at undersøge og eksperimentere på dette felt. At børnene får erfaringer med forskellige kulturtilbud ved, at de får mulighed for at komme til udstillinger, se teater mv. At børnene får forståelse for den kulturelle mangfoldighed ved, at de får mulighed for at møde andre kulturers traditioner, skikke mv.
10 Kriterier for god pædagogisk praksis Retningslinjer for pædagogiske læreplaner i SFO I skoleåret 2006/07 skal der på alle folkeskoler i Odense udarbejdes mål- og indholdsbeskrivelser / læreplaner for fritidsordningen for de 6 10 årige. Målet er at skabe optimale udviklings- og læringsmuligheder for de yngste skolebørn ved at sikre og fortsat udvikle lærernes og SFO-personalets ligeværdige samarbejde. Implementeringen af pædagogiske læreplaner i SFO en vil ske fra starten af skoleåret 2007/2008. Der stilles således krav til skolerne om at opstille mål for og skabe rammer om samarbejdet mellem skolens fritidsdel og skolens undervisningsdel. At målene formuleres så tilpas bredt, at de samlet set tilgodeser en alsidig udvikling. At børnene er sikret en høj grad af medindflydelse og medbestemmelse om, hvad der skal foregå i deres fritid. At børnenes ret til udfordringer, fysiske udfoldelser og leg på egne præmisser præciseres. At de voksnes opgave bliver at skabe muligheder for udvikling og læring. At der indbygges krav om dokumentation og evaluering af den pædagogiske indsats i fuld respekt for fritidspædagogikkens særkende, og uden at det bliver tungt og bureaukratisk. At grænsefladerne mellem fritidstilbud og skolens undervisningsdel defineres. At forældrenes indflydelse bliver sikret. Mål og indholdsbeskrivelse udmøntes i konkrete pædagogiske læreplaner for hver enkelt skolefritidsordning. Læreplanen forelægges skolebestyrelsen og gøres tilgængelig på skolens hjemmeside og på intranettet.
Hvad skal en pædagogisk læreplan indeholde? Med udgangspunkt i læreplans-temaerne udarbejder den enkelte skole sin egen pædagogiske læreplan for SFO. Den pædagogiske læreplan for skolefritidsdelen skal behandle de tre overordnede temaer: a. Personlighedsudvikling og sociale kompetencer. b. Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer. c. Mødet med natur og kultur. Der skal opstilles målsætninger og handleplaner inden for læreplans-temaerne. De pædagogiske læreplaner skal indeholde overvejelser om mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov og for to-sprogede børn. Evalueringen bliver en del af kvalitetssikringssystemet, KIS. Det skal præciseres, hvordan de pædagogiske læreplaner vil blive dokumenteret og evalueret. Læreplanerne præciserer, hvordan krav til normer, adfærd og konsekvenser harmoniseres mellem undervisningsdel og fritidstilbud. De frivillige organisationer kan indtænkes som en naturlig samarbejdsrelation i forhold til fritidsdelen. Sundhedssektoren skal indtænkes som en naturlig samarbejdsrelation i forhold til fritidsdelen. Skolelederen orienterer hvert år skolebestyrelsen om de pædagogiske læreplaner. Skolebestyrelsens ansvar og kompetencer i forhold til SFO en skal understreges og tydeliggøres. Skolelederen tilser, at der i skolebestyrelsen løbende berøres temaer og principper, der angår skolefritidsordningerne. Personale fra SFO inviteres til skolebestyrelsesmøder for at orientere om arbejdet i SFO. Der kan tilrettelægges lektieværksteder hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier, og der tilbydes lektiehjælp på forældreplan. Januar 2007 Layout: Christen Tofte Tryk: one2one 11
Henvisninger: Skolefritidsordninger Mellem skole- og fritidspædagogik 2005. Danmarks Evalueringsinstitut En god skolestart. Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning. Rapport udgivet af regeringens Skolestartsudvalg. Februar 2006 Fælles Mål Faghæfte 25 Børnehaveklassen. Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner. Dagtilbuddet. August 2004. Børn- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen