Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?



Relaterede dokumenter
M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Kommer du bagud med dit arbejde?

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

FØR STOPPER. Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke.

vær sygefra værd at vide om

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende.

Fra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Afsluttende spørgeskema

Interview med Thomas B

H v i s d u b l i v e r s y g

23. mart s Afdækning af Professionel Kapital 2015

Stresspolitik. 11. marts 2013

PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016

GODE INTRODUKTIONSFORLØB. HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV

ARBEJDSPLADSVURDERING

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

62.) Er dit arbejde ujævnt fordelt,så det hober sig op? Altid (4): 5 (8.62 %) Ofte (3): 27 (46.55 %)

2. maj Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Løft rigtigt, når du gør rent

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

SAMTALE OM KOST & MOTION

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:

Socialforvaltningens sygefraværspolitik

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Personalepolitik for den frivillige sociale organisation

21. sept ember Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Køn Krydset med: Hvad er dit hovedansættelsesområde? Erhvervsskole (EUD, AMU, TAMU mv.) Kvinde 29,2% (257) Mand 70,8% (623) I alt 100 % (880)

Sygemeldt Hvad gør du?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Værd at vide om Åben Dialog

Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel

Stress eller ikke stress hvordan?

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Stop mobning. -du har også et ansvar

Socialt kapitel i Region Syddanmark

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

Hjælp til jobsøgningen

Nedsæt tempoet, når du gør rent

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden Juli august september

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013

Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede

1. Onboarding og uddannelse

Sådan byder vi nye medarbejdere velkommen

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

Gode råd. på vej mod dit næste job

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: /3997

Arbejdsmiljø og Computermus

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Det der giver os energi

BLIV VEN MED DIG SELV

Hvis du bliver syg...

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Fredag den 13. maj 2016, 05:00

Sådan bruger du Spor. Schultz

Resultater: HR-afdelingen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

A RBEJDSMILJØUDVALGET S

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

BRK Sådan læses rapporten

Q1 Er du blevet tilbudt støtte af din kommune til at tackle dine udfordringer med dit psykisk syge barn? (sæt evt. flere krydser)

HK-KLUBBEN. Er du blandt de langtidsfriske? Regionshuset - Sjælland Blad no INDHOLD. Langtidsfrisk? Læs side 2

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Guide til forflytningsvejlederen

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 10. Side 1 af 8

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D

DET KAN SKE. for alle

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g

Håndbog for medarbejdere i den kommunale hjemmepleje

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB

Vejledning til jobloggen

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Transkript:

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os, når vi ikke selv har prøvet at være syge i længere tid eller ofte er sygemeldt. Men hvad nu, hvis det er dig, der er naboen? Hvis det er dig, der en dag bliver alvorligt syg? Det er nemlig ikke helt usandsynligt, for ca. hver XX. offentligt ansatte bliver syg i mere end 4 uger. Hvert år. Nå, ja, 4 uger, tænker du måske. Men for mange langtidssyge bliver de 4 ugers sygdom til måneder. Og år. Det viser sig fx, at ud af de ansatte, der har været sygemeldt med rygproblemer i 3 måneder, er det kun 1 ud af 3, som vender tilbage inden for et år. Heldigvis behøver det ikke gå så galt. Erfaringer viser nemlig, at du i mange tilfælde nemmere kan komme tilbage til jobbet, hvis du taler med din leder om dit sygefravær og finder ud af, om der er noget ved dit arbejde, der kan ændres. Hvad bliver du syg af? Der er tusinder af årsager til, at du kan blive syg: Trafikulykker, salmonellainfektioner, kræft, blodpropper. Men det kan også være noget på din arbejdsplads, der gør dig syg. Måske er dine arbejdsdage så stressede, at det ender med, at du får en depression. Måske bliver du udbrændt på grund af psykisk pres. Eller du belastes af tunge løft og får en diskusprolaps, eller arbejdet nedslider din krop. Det kan også være, at du mangler at have indflydelse på din arbejdsdag, at du ikke får opbakning og støtte, eller at du udsættes for sexchikane eller mobning og derfor går ned med flaget.

Hvad bekymrer dig, når du bliver syg? Det siger sig selv, at det ikke er særlig muntert at være syg i flere uger eller måneder. Eller ofte er sygemeldt i korte perioder. Det kan trøste med de søde hilsner, blomster og chokolade fra lederen og kollegerne. Men når chokoladen er spist og blomsterne visnet, rammes de fleste af negative tanker. Det er helt naturligt at blive usikker og få tanker som: Kommer jeg nogensinde tilbage på jobbet?, fyrer de mig?, forældes mine kvalifikationer?, hvad tænker kollegerne?, hvad tænker familie og venner?, er jeg overhovedet noget værd, når jeg bare er syg herhjemme?. Selvfølgelig vil din arbejdsplads have dig tilbage, og dine kolleger tænker på dig og håber, du snart kommer tilbage. Og hvis dit helbred tillader det, er det klart, at du skal tilbage. Undersøgelser viser nemlig, at det kan være godt for din livskvalitet og dit helbred, at du holder dig i gang. Det første skridt på vejen tilbage til jobbet er, at du og din leder tager en god samtale om, hvordan du har det. I samtalen kan I komme ind på, hvad både du og din arbejdsplads kan gøre for, at du kan komme tilbage.

Hvad tænker din leder? Lad os prøve at kigge din leder over skulderen. Når du eller en af dine kolleger er syg, er det jo altid en forstyrrelse for den daglige arbejdsgang. Når sygdommen så viser sig at vare uger og måneder, bliver det let til noget af et problem for hende. Der er opgaver, der ikke bliver løst, de andre medarbejdere må arbejde hårdere, og da din leder ikke ved, hvornår du kommer tilbage, kan hun få mange udfordringer med at planlægge for den tid du er syg. Din leder og arbejdsplads, vil derfor hellere end gerne have dig tilbage så hurtigt som muligt. Det er altså også af stor værdi for din leder at holde en samtale med dig. Tips til ledere Vis omsorg. Tag hurtigt kontakt, hvis en medarbejder bliver syg og overvej, hvordan du tager kontakt. Sørg for, at din medarbejder forstår, at samtalen er et tilbud om hjælp - ikke en kontrol. Vær åben, både for din medarbejder og for, at der kan være forhold på arbejdspladsen, der skal ændres. Inden samtalen Vær opdateret med jeres fraværspolitik. Sæt dig ind i reglerne om, hvad du må spørge om. Husk, at din medarbejder ikke har pligt til at oplyse sygdommens art. Sørg for, at du har opbakning fra den øverste ledelse til at handle for at hjælpe din medarbejder tilbage. Samtaler om sygefravær er følsomme og kan være vanskelige. Vær derfor så forberedt, du kan.

Samtalen kan løse problemer En samtale om sygefravær er et tilbud om hjælp fra din arbejdsplads. Du har spørgsmål og tvivl om din personlige fremtid og jobbet. Din leder har også spørgsmål om, hvad der skal til for, at du kan komme tilbage. Derfor er det oplagt, at I tager en samtale om dit sygefravær. Det kan virke som en lidt svær samtale for jer begge. Du kan føle, at den kun er til for at kontrollere dig. Din leder kan føle, at hun blander sig i noget, der hører dit privatliv til. Men der er fordele for jer begge ved at holde samtalen. Samtale fremmer forståelsen mellem jer, når I taler om jeres forventninger og bekymringer. Alt, hvad du siger under samtalen, er fortroligt i forhold til de andre på din arbejdsplads. Og du har ingen pligt til at sige, hvad du fejler. Husk, at formålet med samtalen ikke er at kontrollere eller presse dig til at komme tilbage i en fart men at hjælpe dig og finde ud af, om der er noget, arbejdspladsen kan gøre for, at du kan komme helt eller delvist tilbage. Måske er der noget i arbejdsmiljøet, der skal ændres, måske skal du have hjælpemidler eller ændrede opgaver og rutiner.

Hvem skal med, og hvor skal samtalen foregå? Du er selv med til at bestemme, hvem der skal være med til samtalen. Måske er det bare dig og din leder, men det kan også tænkes, at der skal være andre med til samtalen. Det kan være en tillidsrepræsentant, en kollega, en arbejdsmiljøekspert, din læge eller andre. Hvis din nærmeste leder måske er en del af grunden til, at du er blevet syg, vil det være naturligt, at du har samtalen med en overordnet leder. Hvor skal samtalen så foregå? Den kan naturligvis foregå på arbejdspladsen, men hvis det skaber en mere afslappet stemning at mødes på en café eller hjemme hos dig, er det oplagt at holde samtalen der. Eller samtalen kan foregå i telefonen. Det vigtigste er, at I taler sammen.

Hvilke emner skal I tale om? Noget af det vigtigste ved samtalen er, at I sammen finder ud af om der er noget på arbejdspladsen, der kan ændres, så du nemmere, og måske gradvist, kan komme tilbage på jobbet. Når du forbereder dig på samtalen, er det derfor en god ide, at du skriver alle de ting ned, som du mener kan være et problem for at vende tilbage. Tunge løft, for stressende hverdag, mobning, for meget støj alt hvad du kan komme i tanke om. Sæt dig også ind i fraværspolitikken på dit arbejde og spørg evt. din tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten kan også give dig råd om, hvad du skal forberede til samtalen. Når du og din leder mødes, er det praktisk, at I bliver enige om, hvad der skal ske under mødet. Her er en række oplagte emner, I kan komme ind på: 1. Hvordan er udsigten til, at du kan komme tilbage evt. gradvist? 2. Hvad kan din arbejdsplads gøre for at hjælpe? 3. Skal der ske ændringer ved jobbet/arbejdspladsen? 4. Hvad skal der ske nu (hvem gør hvad og hvornår)? 5. Skal I mødes igen, og hvornår? Gå hvert punkt igennem og sørg for, at du får sagt alt det, du gerne vil sige. Vær ikke bange for at komme med kritik og forslag. Skriv evt. et referat af, hvad I aftaler.

Hvad kan samtalen føre til? Hvis det viser sig, at du kan komme tilbage inden for en overskuelig fremtid, men at det vil kræve, at der sker ændringer, er det vigtigt, at I under samtalen aftaler, hvad der skal ske. Måske kommer I frem til, at du kan vende tilbage, men at det skal ske gradvist. Måske skal din arbejdstid være fleksibel. Måske skal du have nye arbejdsopgaver. Eller færre. Måske skal du videreuddannes. Måske skal du have mere indflydelse på din arbejdsdag. Det kan også tænkes, at du skal have tekniske hjælpemidler, en ny stol, specielt tastatur, stærkere lampe, afskærmning mod støj. Måske aftaler I, at din leder i højere grad skal støtte og opmuntre dig i det daglige arbejde og være opmærksom på ting, der virker særligt stressende for dig. Det kan være mindre ting, der skal til, for at du kan vende hurtigere tilbage til arbejdet. En samtale kan på den måde blive den raske snak, som kan hjælpe dig hurtigere tilbage på jobbet.

Samtalerkanfådensygetilbagepåjobbet - Kommer jeg nogensinde tilbage? Det er et spørgsmål mange stiller sig, når de er syge i længere tid eller ofte er syge i kortere perioder. Og spørgsmålet er relevant nok. Hvert år er der ca. XXX.XXX offentligt ansatte, som bliver syge. Heldigvis er de fleste kun syge i kort tid. Men X ud af XX offentligt ansatte bliver syg i mindst X uger. X ud af XX er syge over X måneder. Hvert år. Derfor kan det betale sig for både den syge og arbejdspladsen at tage en samtale om sygefraværet. Ikke for at kontrollere, men for at finde ud af, hvordan den sygemeldte kan komme hurtigere tilbage på jobbet. Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev det aftalt, at der skal afholdes sygefraværssamtaler på alle statslige, kommunale og regionale arbejdspladser. Denne pjece henvender sig både til medarbejdere og ledelse på offentlige arbejdspladser. Den fortæller om fordelene ved at holde samtaler om sygefravær, og hvad der kan komme ud af disse samtaler. Læs mere og se film på RaskSnak.dk Lønmodtagere og arbejdsgivere på det offentlige arbejdsmarked (Alle afsendere nævnes ved navn)