Sags nr.: 002.40N.391 Projektnummer: 130803 Afrapportering af projektet: Opkvalificering af personer beskæftiget i brøndborerbranchen Marts 2015 Rapport udarbejdet af Cand.scient. og faglærer ved Aarhus Tech, Niels Sejr Schriver i samarbejde med sekretariatet for BAI.
Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Baggrund for analysen... 4 Kronologi og metode... 4 Konklusion og afslutning... 7 Bilag 1. Forslag fremlagt på generalforsamling for Foreningen af Danske Brøndborere i september 2013... 8 Bilag 2. Brev fra Foreningen af Danske Brøndborere til Niels Schriver, oktober 2013... 11 Bilag 3. Tidligt udkast til brøndboreruddannelsen... 13 Bilag 4 Referat fra møde om evaluering af brøndborer-uddannelsen, april 2014... 17 Bilag 5 Forslag til uddannelsens forløb... 20 Bilag 6. Skrivelse til Naturstyrelsen fra Foreningen af Danske Brøndborere august 2014. 23 Bilag 7. Referat fra møde om evaluering af brøndborer-uddannelsen, oktober 2014... 25 Bilag 8. Uddannelsesforløb, der er fremsendt til Undervisnings-ministeriet med henblik på møde den 4. marts 2015... 27 Bilag 9. Kort beskrivelse af den nuværende og den fremtidige boreuddannelse.... 29 Bilag 11. Antal deltagere på AMU-kurser inden for Boringer på land 2006 til og med 4. kvartal 2014... 31 Bilag 12. Antal A- og B-beviser, udstedt 2011-2014... 31 Side 2 af 32
Indledning Denne rapport beskriver det udredningsarbejde, som er gennemført via den bevilling, som BAI har fået via Sagsnummer 002.40N.391, Projektnummer 130803 har fået til revision af eksamensuddannelsen Boringer på land. Bevillingen er givet med det formål at forberede en ny uddannelsesstruktur, der skal sikre et løft af Brøndboreruddannelsen. Arbejdet er primært blevet gennemført i samarbejde med Foreningen af Danske Brøndborere, som samlet repræsenterer mindst 80% af det borearbejde, der udføres i Danmark. Ydermere er 2 firmaer, som ikke er medlemmer af foreningen (Jysk Grundvandssænkning og SEG-miljø) også blevet hørt i sagen. Det er således en næsten komplet branche, der er blevet hørt via dette arbejde. Uddannelsen er lovpligtig og beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen, som er udstedt af Naturstyrelsen, hvorfor denne instans er afgørende for, hvilke ændringer der kan gennemføres. Status for indeværende er, at en beskrivelse af et forslag til ændring af uddannelsen, som er godkendt af alle involverede parter ligger i Naturstyrelsen. Det er ydermere blevet afklaret, om de ændringer til et uddannelsesløft kunne indfries i et forsat forløb, der er sammensat af arbejdsmarkedsuddannelser. Da de enkelte AMU-kurser i uddannelsen afsluttes med prøve og kan give status som A- og eller B-bevis ifølge bekendtgørelsen, har uddannelsen karakter som certifikatuddannelse. Det betyder, at Undervisningsministeriet altid skal inddrages forud for godkendelse af uddannelser af denne karakter, da det betyder et øget træk på EVE-rammen. Det er i løbet af marts 2015 blevet afklaret, at forbedring og udvidelse af uddannelsen fortsat vil kunne gennemføres som AMUuddannelse med de vilkår, der er gældende herfor. På baggrund af denne tilkendegivelse vil Naturstyrelsen nu indskrive ændringerne i bilaget til uddannelsesbekendtgørelsen således at den reviderede uddannelse fra i løbet af efteråret 2015. Sideløbende med arbejdet med revision af den obligatoriske uddannelse er muligheden for at etablere et borespeciale på struktøruddannelsen undersøgt. Parterne vurderer dog, at der ikke er et volumen/deltagertal, der vil kunne understøtte et sådant speciale. Af samme grund vil der heller ikke være basis for en såkaldt AMU-kontraktuddannelse, som vi kender det fra andre områder. Side 3 af 32
Baggrund for analysen Den lovpligtige uddannelse for personer beskæftiget med udførelse og sløjfning af boringer på land har eksisteret i 12 år og består af 5 uddannelser, der som noget nyt har fået karakter af certifikatuddannelser, da de er eksamensuddannelser. Disse certifikatuddannelser ønskes revideret og evt. suppleret med andre obligatoriske AMUuddannelser, således at den samlede boreuddannelse udvides og får et kvalitetsløft. Uddannelsen gennemføres på baggrund af en uddannelsesbekendtgørelse (Bek. om uddannelse af personer der udfører boringer på land, nr. 1453 af 11.12.2007) og indhold og varighed er specificeret i bekendtgørelsens bilag. Væsentlige ændringer af uddannelsen skal derfor ske i samarbejde med Naturstyrelsen, som ifølge bekendtgørelsens ordlyd, har bemyndigelse til at ændre bilaget, uden at ændre på selve bekendtgørelsen. Uddannelsen er senest evalueret af Teknologisk institut i 2007 med positivt resultat. Den del af borearbejdet, der handler om beskyttelse af det danske grundvand har fået langt større fokus pga. de gennemførte uddannelsesforløb, så de umiddelbare mål er nået, men både evalueringen og erfaringer fra de seneste år har afsløret, at specielt borearbejde udført i forurenet jord trænger til et løft, ligesom nye krav til de danske vandværker (Bek. nr. 132 af 13.2.2013) er relevante i forhold til brøndboreruddannelsen, da en del borefolk har servicering af vandværker som en væsentlig del af det daglige arbejde. Endelig er der fra branchens side udtrykt ønske om, at geotekniske metoder bør indgå i uddannelsen, for at uddannelsen også teknologisk bliver opdateret. Kronologi og metode Efter en række uformelle kontakter til brøndborerforeningens bestyrelse og Naturstyrelsens repræsentant Hanne Berg, blev vedlagte skitse til en revideret boreuddannelse (Bilag 1) fremlagt på Brøndborerforeningens generalforsamling d. 5. -6. september 2013 i Køge. Ved fremlæggelsen blev det fra faglæreren på området, Niels Sejr Schriver foreslået at udvide uddannelsen med et modul omkring miljøboringer, fordi praktiske erfaringer fra felten viser, at områdets aktører i vid udstrækning leverer arbejde, som ligger under den standard, der er nødvendig for at efterleve kravene i bekendtgørelse nr. 1000 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Ligeledes var der i skitsen taget højde for de nye krav til hygiejne og kvalitetssikring, som stilles til danske vandværker i ny bekendtgørelse (nr. 132) fra naturstyrelsen. Det blev ligeledes vurderet, at indholdet i modulet Nivellering var blevet overhalet af udviklingen, hvorfor modulet blev foreslået nedlagt og de få elementer fra modulet, som stadig er relevante, primært GPS, overføres til modulet Vedligehold af maskiner og Side 4 af 32
materiel, som derfor kunne udvides fra 4 til 5 dages varighed. Endelig blev branchens ønske om et modul omkring geotekniske metoder efterkommet. Som noget nyt, blev generalforsamlingen bedt om at tage stilling til indførelsen af en kørekortmodel for uddannelsen, således at eksempelvis modulet Miljøboringer kun skulle være lovpligtigt for personer, som rent faktisk udfører dette boringsformål. Der var på generalforsamlingen bred enighed om, at de foreslåede justeringer af uddannelsens indhold og varighed kunne godkendes. Kun modulet om miljøboringer mødte modstand, idet det blev fremført, at en række af foreningens medlemmer ikke befattede sig med miljøboringer og derfor ikke fandt modulet relevant. Kørekortmodellen, som indebærer at uddannelsen sammensættes med udgangspunkt i de boremetoder/formål, som de enkelte deltagere udfører, blev diskuteret uden at der blev opnået enighed om emnet. Det blev slutteligt overladt til bestyrelsen, at fremkomme med et forslag på baggrund af diskussionen. Ved næste bestyrelsesmøde i foreningen blev følgende anbefaling fra Brøndborerforeningen sammensat og rundsendt. (Bilag 2) Foreningen landede på at anbefale en større udvidelse af uddannelsen uden kørekortmodellen, således at uddannelsen fremover skulle omfatte 7 moduler, som skulle være obligatoriske for alle der udfører boringer på land. Især blev et vandbehandlingskursus, som skulle imødegå nye lovkrav til hygiejne og kvalitetssikring på danske vandværker efterspurgt af foreningens medlemmer. Bilag 2 blev sammen med en beskrivelse af det ønskede (Bilag 3) sendt til Naturstyrelsen med ønske om et snarligt møde med repræsentanter for brøndborerforeningen, Byggeriets Uddannelser og Aarhus Tech, som afholder boreuddannelsen, med henblik på en hurtig implementering af de ønskede ændringer. På et møde mellem Niels Sejr Schriver og Hanne Berg og Martin Skriver fra Naturstyrelsen i efteråret 2013 blev det aftalt, at naturstyrelsen skulle undersøge, om det ville være muligt, at ændre på uddannelsens længde og indhold, alene ved at ændre i uddannelsesbekendtgørelsens bilag, ligesom det blev aftalt, at et møde mellem de involverede parter skulle indkaldes snarest. På møde med Naturstyrelsen d. 28. april 2014, med deltagelse af repræsentanter for Brøndborerforeningen, Byggeriets uddannelser og AARHUSTECH, blev en den foreslåede udvidelse af uddannelsen problematiseret under henvisning til en netop overstået undersøgelse af lovpligtige miljøuddannelsers væksthæmmende effekt, en undersøgelse som erhvervsfremmestyrelsen stod bag. Uagtet at alle de involverede uddannelser havde klaret frisag og var blevet godkendt med det nuværende omfang, ville man fra Naturstyrelsens side ikke risikere at påkalde sig en fornyet granskning ved at udvide boreuddannelsens tidsmæssige udstrækning. Endvidere problematiserede man, at de foreslåede udvidelser ganske givet var rettede imod beskyttelsen af grundvandet, men ikke direkte var beskrevet i den foreliggende uddannelsesbekendtgørelse og derfor ikke kunne støttes fra Naturstyrelsens side. Dette gjorde sig især gældende for vandbehandlingsmodulet. (Bilag 4) Side 5 af 32
Det blev på mødet endvidere besluttet, at et revideret forslag til ændring af uddannelsen skulle udarbejdes og fremsendes til naturstyrelsen, hvorefter et nyt møde kunne indkaldes. Et revideret forslag blev i første omgang tilsendt brøndborerforeningen den 13. maj 2014, som valgte at støtte det mest omfangsrige af disse. Dette forslag (Bilag 5) blev derefter fremsendt til Naturstyrelsen. Som det fremgår er det tidligere foreslåede modul om Vandbehandling således udgået. Den 22. august 2014 kontaktede Brøndborerforeningen Naturstyrelsen og fremlagde foreningens holdninger til det fremsendte forslag (Bilag 6). Den 27. oktober 2014 Blev det på møde i Naturstyrelsen besluttet, at den anbefalede udvidelse af uddannelsen kunne accepteres af alle involverede parter (Bilag 7) og Byggeriets uddannelser blev pålagt at indkalde undervisningsministeriet til møde omkring financieringen af uddannelsen. Dette møde blev afholdt den 4. marts 2015. Lidt om processen Arbejdet med revision af boreuddannelsen har, på trods af klare anbefalinger i den omfattende evaluering fra 2007 og en enig branche været en endog meget langstrakt proces, også i den offentlige forvaltning. Første hurdle var en henvendelse fra Erhvervsfremmestyrelsen omkring lovpligtige uddannelsers eventuelle væksthæmmende effekt. Dette bremsede i en tid det videre arbejde, selvom gennemgangen af den eksisterende uddannelse ikke gav anledning til påtale. Da det blev afklaret, at det ikke var uddannelsernes væksthæmmende effekt, der var målet for Erhvervsstyrelsen, men derimod unødvendige administrative omveje i forvaltningen af uddannelserne, kunne arbejdet gå i gang igen. Det viste sig desuden, at et andet kontor i Naturstyrelsen inden revisionen af uddannelsen gik i gang, havde udfærdiget 2 bekendtgørelser omkring kvalitetssikring og hygiejne i forbindelse med vandbehandling. Disse bekendtgørelser var på daværende tidspunkt allerede kendt i branchen, hvor man forudså, at en del vandselskaber med baggrund i bekendtgørelserne ville forlange uddannelse af personer, der arbejder med servicering af vandværker. Borebranchen ønskede derfor i forbindelse med revisionen af boreuddannelsen et modul, som kunne imødegå dette krav. Det viste sig dog ikke muligt at imødekomme branchens ønske om at få det ind i uddannelsen. De personer, der har behov for hygiejnekurser er henvist til de forskellige vandselskabers egne hygiejnekurser. I forbindelse med implementeringen af EU s harmoniseringsdirektiv, blev der i Naturstyrelsen iværksat en analyse af andre EU-landes uddannelser på boreområdet. Denne analyse viste, at alle vore nabolande har længerevarende, lovpligtige uddannelser end Danmark. Der var i første omgang tvivl om, hvorvidt danske borefolks kompetencer på den baggrund kunne anerkendes uden for landets grænser. Enden på denne problemstilling blev, at hensynet til arbejdskraftens frie bevægelighed medførte, at alle Side 6 af 32
landes uddannelser giver merit i alle andre EU-lande. Undersøgelsen viser tydeligt, at den danske boreuddannelse er kortere end i lande vi normalt sammenlignes med, eksempelvis Tyskland, Sverige og Holland. Det næste skridt ved revisionen af uddannelsen var som det har været nævnt, at da hver enkelt uddannelse i forløbet indeholder en eksamen og har karakter af certifikatuddannelse, så skal eventuelle ændringer og udvidelser forelægges Undervisningsministeriet forud for godkendelse af en revideret boreuddannelse. Der blev afholdt et sådant møde den 4. marts 2015 og Undervisningsministeriet har netop afgjort, at der ikke er hindringer for den påtænkte udvidelse af uddannelsen. Arbejdet med den endelige revision og udvikling af nye uddannelsesmål kan derfor nu gå i gang. Konklusion og afslutning Analysen har været iværksat, mens der har pågået stadige forhandlinger mellem Foreningen af Danske Brøndborere og Naturstyrelsen, hvor også faglæreren ved Aarhus Tech har været involveret i forløbet. Den aktuelle rapport viser med al tydelighed, at der har været mange interesser og mange synspunkter i spil omkring ønsket om at forbedre uddannelsen på Brøndborerområdet. Rapporten kan således ses som et billede på den proces, der er foregået med mange mellemregninger. Men som det også fremgår af forløbet, er processen lykkedes. Det vil sige, at det inden for projektperioden er lykkedes, at parterne nåede til enighed om en forbedret og udvidet udgave af den uddannelsesstruktur, der fører til henholdsvis A- og B-certifikat for Brøndborere. Ligeledes må det vurderes positivt, at uddannelsen kan forbedres som et forløb, der er sammensat af arbejdsmarkedsuddannelser. Vi vil dermed kunne sige, at formålet med bevillingen er opfyldt, nemlig at der kan sikres et løft af Brøndboreruddannelsen ved de konkrete anbefalinger til en ny uddannelsesstruktur, som nu er blevet fastlagt. Beskrivelsen af det fastlagte forløb fremgår af Bilag 8 og Bilag 10. Den anbefaling om forbedring af uddannelsen, som blev resultatet af den evaluering af brøndboreruddannelsen, gennemført af Teknologisk Institut i 2007, kan nu endelig udmøntes i et nyt bilag til uddannelsesbekendtgørelsen. Naturstyrelsen har således annonceret, at den straks går i gang med dette arbejde. Samarbejdet frem til fastlæggelsen af den ny Brøndboreruddannelse planlægges at fortsætte i et forum, der kunne bestå af Naturstyrelsen, GEUS, Foreningen af Danske Brøndborere, parterne og Byggeriets Uddannelser om at varetage opgaven med godkendelse af undervisningsmaterialer og prøvernes indhold og omfang. Den konkrete sammensætning er endnu ikke fuldstændig fastlagt, ligesom det ikke er fuldstændig klarlagt, hvordan et sådant forum finansieres. Side 7 af 32
Bilag 1. Forslag fremlagt på generalforsamling for Foreningen af Danske Brøndborere i september 2013 Til brøndborerforeningens bestyrelse Som nævnt på vintermødet og generalforsamlingen, er der søgt penge hjem til en grundig revision af den lovpligtige boreuddannelse. Revisionen er nødvendiggjort dels af den teknisk/faglige udvikling indenfor boreområdet og dels af nye lovkrav til arbejdets udførelse. Jeg lovede på generalforsamlingen, at en beskrivelse af den reviderede udgave af uddannelsen ville blive forelagt brøndborerforeningens bestyrelse til foreløbig godkendelse inden skridt tages til en ændring af uddannelsesbekendtgørelsen. Her følger en kort beskrivelse af den uddannelse der tegner sig. Hvis der er elementer i beskrivelsen som er uklare, eller der er ændringsforslag til planen, vil jeg meget gerne kontaktes snarest på tlf.: 25229765 En kontraktuddannelse, som omfatter en række AMU-mål som kran, kørekort, Vejen som arbejdsplads osv. er under udvikling sideløbende med revisionen af den lovpligtige uddannelse, ligesom der er iværksat en juridisk afklaring af mulighederne for at indføre en egentlig autorisation på boreområdet. Med baggrund i regeringens planer om en revision af de danske erhvervsuddannelser, vil jeg foreslå bestyrelsen at tage kontakt til undervisningsministeriet og efterspørge en lærlingeuddannelse for borefolk. I mellemtiden følger her et bud på en revideret lovpligtig boreuddannelse: Nyt i forhold til tidligere er, at kørekort-modellen, hvor A- og B-beviser suppleres med ekstra uddannelseskrav til personer, der udfører miljøboringer eller geotekniske boringer er taget med som en måde at individualisere uddannelsen på. Personligt mener jeg, at alle skal lære det hele, men det må måske vente på en egentlig erhvervsuddannelse i borearbejde, måtte den komme snart! Jeg har aftalt møde med Hanne Berg fra Naturstyrelsen og håber at komme med et klart mandat fra foreningens bestyrelse. Grundlæggende geologi og prøvetagning (det nuværende: Udtagning og beskrivelse af boreprøver) Varighed 1 uge Ændres kun i detaljen Boreteknik (Anvendt boreteknik) Varighed 2 uger Større fokus på energiboringer og styret underboring. Hygiejne i forbindelse med vedligehold og regenerering af boringer, herunder pumpeskift. Praktiske øvelser. Lokalisering af boringer, herunder GPS og kortteknik hentes fra kurset Nivellering som udgår. Side 8 af 32
Vandbehandling (nyt) Varighed 1 uge Kurset omhandler drikkevandsfremstilling og lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 132 af 13/2-13 om kvalitetssikring af vandværker. Kurset er et krav til alle der arbejder på vandværker. Indholdet kan stort set læses i bekendtgørelsens bilag 1, men vandkemi, vandbehandling, hygiejne og kvalitetssikring er de vigtigste overskrifter. Der vil sideløbende blive oprettet et 3 dages hygiejne/kvalitetssikringsmodul som udbydes på frivillig basis til borefork, som allerede har A- eller B-bevis. Materialer, udstyr og nivellering (Vedligehold af materialer og udstyr) Varighed 1 uge Kurset udvides med nivellering hentet fra det nedlagte kursus Nivellering. Lovkrav i forbindelse med termisk behandling af metal gennemgås. Hårdtmetalspålægning opprioriteres. SRO- systemer til vedligehold af maskiner. Bekendtgørelse nr. 31 af 21/1-13 om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand. Ledelse af boreopgaver (Ledelse af boreopgaver) Varighed 1 uge Fortsætter som hidtil, med mindre bestyrelsen ønsker en opprioritering, evt. via en henlæggelse af opnåelse af A-bevis til en diplomuddannelse under Erhvervsakademi Aarhus, som boreuddannelsen allerede samarbejder med. Miljøboringer Varighed 1 uge Dette ugemodul blev udviklet for år tilbage på baggrund af anbefalinger i den store evaluering, som teknologisk institut gennemførte af brøndboreruddannelsen. Efter udvikling og godkendelse, blev modulet sat på uddannelsesplanen 4 semestre i træk, uden tilstrækkelig søgning til gennemførelse. Kvaliteten af mange af de miljøboringer der udføres i Danmark er ikke blevet bedre siden og jeg foreslår derfor, at dette modul gøres lovpligtigt, om ikke for alle, så dog i det mindste for folk, som udfører miljøboringer. Geotekniske metoder Varighed 3 dage Et modul som indeholder gennemgang af de almindeligste geotekniske undersøgelsesmetoder, primært vinge- og spt-forsøg og jordprøvetagning til efterfølgende laboratorieforsøg. Modulet bør som minimum gøres lovpligtigt for personer, som i deres daglige arbejde udfører disse opgaver. Side 9 af 32
Indtil Branchen tager stilling til andet, vil jeg foreslå, at B-bevis opnås ved gennemførsel af de første 4 moduler med beståede prøver, mens A-bevis opnås ved gennemførelse af alle 5 moduler(!). Derud over håber jeg, at brøndborerforeningen vil anbefale, at det via en revision af uddannelsesbekendtgørelsen gøres lovpligtigt, at personer, som udfører hhv. miljøboringer og geotekniske boringer gennemfører de ovenfor anførte moduler. Med venlig Hilsen Niels Schriver Side 10 af 32
Bilag 2. Brev fra Foreningen af Danske Brøndborere til Niels Schriver, oktober 2013 Faglærer Niels Schriver Aarhus Tech Kgs. Lyngby 13. oktober 2013 Vedr.: Uddannelsen af Danske Brøndborere. Modtaget forslag til revision af den lovpligtige uddannelse. Bestyrelsen for Foreningen af Danske Brøndborere holdt bestyrelsesmøde 10. oktober 2013. På programmet og til behandling var dit forslag til revideret indhold af den lovpligtige uddannelse. Bestyrelsen er ikke informeret i detaljer om kursernes indhold, så efterfølgende besvarelser skal ses på baggrund af dit fremsendte forslag. Kommentarer med forslag var som følger: - Foreningen var for så vidt enig med dig i kørekort-modellen ; men ønsker faktisk at gå lidt videre - venligst se efterfølgende under kursus for Miljøboringer og Geotekniske metoder. - Grundlæggende geologi og prøvetagning varighed 1 uge Foreningen opfatter dette kursus som væsentligt og i overensstemmelse med Foreningens ønsker. - Boreteknik (Anvendt boreteknik) varighed 2 uger Generelt i overensstemmelse med Foreningens forventninger. Gerne større fokus på energiboringer; men Foreningen finder ikke, der skal være stor fokus på Styret underboring, da disse formentlig ikke vil blive listet blandt de boringer, A- og B- boringer, der er defineret i den forventede nye/reviderede Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer på land, jf. udkast til Høringsnotat fra Miljøministeriet/Naturstyrelsen af 21. marts 2013, bemærkninger h) med besvarelse af spørgsmål herom fra Aarhus Tech. Da styrede underboringer ikke er med blandt A- og B- boringer i den anførte bekendtgørelse er de heller ikke omfattet af Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land. Fokus på undervisning i Styret underboring afpasses efter disse forhold; men ses gerne medtaget. - Vandbehandling (Nyt) varighed 1 uge Foreningen finder, at dette er et væsentligt kursus og absolut bør indgå i uddannelsen. Det er en vigtig og altafgørende forudsætning, at kurset generelt giver adgang til udførelse af arbejder for vandværker, der leverer mellem 17.000 og 750.000 m 3 pr. år; men også gerne på de vandforsyninger, der leverer over 750.000 m 3 pr. år. Adgangen til udførelse af arbejder på vandværkerne forventes at være gældende for råvandssiden, vandbehandlingsdelen og på forsyningssiden. Side 11 af 32
Et supplerende, sideløbende tillægskursus i form af et 3 dages Hygiejne/kvalitetssikringsmodul for tidligere kursister med A- og B beviser vil dække et akut behov for brøndborere m. fl. i relation til Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg. Det er dog også i denne sammenhæng som ovenfor en vigtig og altafgørende forudsætning, at kurset generelt giver adgang til udførelse af arbejder for vandværker, der leverer mellem 17.000 og 750.000 m 3 pr. år; men også gerne på de vandforsyninger, der leverer over 750.000 m 3 pr. år. - Materialer, udstyr og nivellering (Vedligehold af materialer og udstyr) varighed uge Foreningen har følgende kommentarer til kurset. Kursus om nivellering findes overflødigt udføres stort set ikke af udførende inden for branchen. Foreningen er opmærksom på at emnet er anført i Bekendtgørelse om uddannelse. Foreningen havde ikke tilstrækkelig indsigt i kursets indhold til at kunne vurdere emnerne- Lovkrav i forbindelse med termisk behandling af metal, Hårdmetalpålægning og SRO- systemer til vedligehold af maskiner og drøftede i denne forbindelse, om disse emner var væsentlige for uddannelsen, alternativt nedlægge dette kursus og flytte undervisning omkring Bekendtgørelse nr. 31 af 21.01.2013. til kurset om vandbehandling og evt. udvide dette i stedet. Kursustiden hidtil anvendt til nivellering foreslås delvist anvendt til undervisning i pumpeforsøg. - Ledelse af boreopgaver varighed 1 uge Kurset må gerne opprioriteres; men Foreningen er i så fald interesseret i, at dette sker ved en udvidelse af kursets varighed, f. eks. til 2 uger. Den øgede kursustid ønskes delvist anvendt til supplerende undervisning i geologi og hydrologi, herunder pumpetest. - Miljøboringer varighed 1 uge Foreningen finder kurset meget relevant og ser det gerne som en lovpligtig del af selve uddannelsen. - Geotekniske metoder varighed 1 uge Foreningen finder kurset meget relevant og ser det gerne som en lovpligtig del af selve uddannelsen. Der blev i relation til brøndboreuddannelsen drøftet en lærlingeuddannelse. Det er Foreningens opfattelse, at branchen generelt er for lille til en sådan ordning. Foreningen deltager dog gerne i en fortsat drøftelse af dette forhold. Skulle der være yderligere eller uddybende spørgsmål til disse kommentarer, så bedes du venligst kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Foreningen af Danske Brøndborere Sekretariatet Ellis Sørensen Side 12 af 32
Bilag 3. Tidligt udkast til brøndboreruddannelsen udkast Mål og indhold Boreuddannelsens 7 moduler Udtagning og beskrivelse af boreprøver Anvendt boreteknik Prøvetagning ved jordforurening Vandbehandling Geotekniske metoder Vedligehold af materiel og udstyr Ledelse af boreopgaver Udtagning og beskrivelse af boreprøver Deltagerne kan i forbindelse med udførelse af borearbejde og prøvepumpninger udtage og beskrive boreprøver ved anvendelse af grundlæggende viden om geologi og hydrogeologi. Arbejdet udføres under overholdelse af gældende sikkerhedsforskrifter og lovkrav. Deltagerne kan indsamle og rapportere måledata i forbindelse med prøvepumpninger, samt indberette data og jordprøver til GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelser). Side 13 af 32
Anvendt boreteknik Deltagerne kan anvende almindelige og mere specielle boreteknikker, samt vælge og optimere boremetode ud fra en kvalitativ vurdering af metode og teknik, under overholdelse af gældende sikkerhedsforskrifter, love og standarder. Deltagerne kan dimensionere en boringskonstruktion og kvalitetssikre og dokumentere at gældende funktionskrav er opfyldt. Deltagerne kan foretage diagnosticering af boringer, dvs. pejle boringens dybde og dimension, og vurdere en prøvepumpning og ud fra de tilgængelige informationer sammensætte et renoveringsprogram og vælge den optimale oparbejdningsteknik. Deltagerne kan foretage reparationer og sløjfninger af boringer og brønde. Prøvetagning ved jordforurening Deltagerne kan vælge og i praksis anvende den optimale boreteknik i relation til de geologiske forhold og forureningens karakter, således at prøvetagningen giver et præcist billede af forureningens udstrækning. Endvidere kan deltagerne vælge og anvende relevante arbejdsmiljøog miljømæssige forholdsregler, der passer til den givne forureningstype, således at forureningen ikke spredes yderligere ved borearbejdet. Endelig kan deltagerne håndtere den opgravede jord efter forskrifterne og indgå i en eventuel efterfølgende in-situ oprensning på kvalificeret måde. Vandbehandling Deltagerne kan udføre simpel vandbehandling på moderne vandværker under overholdelse af de nødvendige hygiejniske forholdsregler. Endvidere kan deltagerne agere korrekt på baggrund af relevant lovgivning, specielt bekendtgørelse nr. 132 af 13/2 2013, herunder dokumentere udført arbejde og indgå kvalificeret i anlæggets kvalitetssikringssystem. Endelig kan deltagerne via indsigt i grundlæggende grundvandskemi, tilrette driften af anlægget til aktuelle råvandsanalyser. Side 14 af 32
Geotekniske metoder Deltagerne kan anvende, vurdere og vedligeholde udstyr til de almindeligst forekommende geotekniske metoder efter forskrifterne. Deltagerne kan udføre vingeforsøg, Spt-forsøg og udtagning og håndtering af intaktprøver og indgå kvalificeret i gennemførelse og vurdering af andre metoder. Vedligehold af materiel og udstyr Deltagerne kan vedligeholde borerigge og transportmateriel samt øvrige hjælpemaskiner. Deltagerne kan foretage elementær fejlfinding på boremateriel ud fra leverandørens anvisninger og på baggrund af viden om hydrauliske systemer. Deltagerne kan ud fra viden om pumpeteknik, udvælge det bedst egnede udstyr til en given boring samt vedligeholde pumpeinstallationer i drift. Endelig kan deltagerne foretage tredimensionel lokalisering af boringer, ved hjælp af GPS, kortteknik og nivellering. Ledelse af boreopgaver Deltagerne kan som ansvarlig for boreopgaver på land, udføre prøvetagninger og vurdere en vandanalyses sammensætning og en vandtypes egnethed til et givent formål, med anvendelse af viden om de vigtigste grundvandskemiske processer og disses relation til de geologiske forhold. Deltagerne kan foretage valg og optimering af grundvandssænkningsmetode ud fra en viden om almindeligt anvendte grundvandssænkningsmetoder. Deltagerne kan vurdere anvendeligheden af geoelektriske undersøgelser og borehulsundersøgelser til lokalisering og dimensionering af borearbejde samt ud fra viden om jordarters geofysiske egenskaber sikre, at brøndborearbejdet udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning, normer og standarder. Side 15 af 32
Uddannelsens struktur Udtagning og beskrivelse af boreprøver Varighed: 5 dage. Afsluttes med prøve A- og B-bevis Anvendt boreteknik Varighed: 10 dage. A- og B-bevis Vandbehandling Varighed 5 dage, A og B-bevis Prøvetagning ved jordforurening Varighed 5 dage, A og B-bevis Geotekniske metoder Varighed 3 dage, A- og B-bevis Ledelse af boreopgaver Varighed 5 dage Afsluttes med mundtlig prøve A-bevis Vedl. af mat. og udstyr Varighed 5 dage B-bevis Side 16 af 32
Bilag 4 Referat fra møde om evaluering af brøndboreruddannelsen, april 2014 Beslutningsreferat fra møde om evaluering af brøndboreruddannelsen den 28. april 2014. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status siden sidst. 3. Brøndboreruddannelsen Forslag udarbejdet af Niels Schriver vedlægges. 4. Indberetningsfaciliteter (Jupiter) som brøndborerne skal anvende. (GEUS kommer med oplæg.) 5. Hvordan understøtter branche og myndigheder, at brøndborerne anvender indberetningsfaciliteter i praksis 6. Evt. Referat Deltagere: Lasse Rasmussen, GEUS, Niels Schriver, AMU, Jan Jul, Byggeriets Uddannelse, Ellis Sørensen, Foreningen af danske brøndboere. Naturstyrelsen: Martin Skriver, Hanne Vibeke Berg, Anne Sofie Søndergaard Madsen, (referent). Afbud: KL. Ad. 1. Dagsorden blev godkendt. Ad. 2. Martin orienterede om, at Erhvervs- og Vækstministeriet har gennemført en analyse af alle lovregulerede erhverv i Danmark. Analysen har til formål at vurdere, om lovreguleringen kan forenkles, så eventuelle unødvendige og u-proportionale hindringer for erhvervsudøvelsen kan fjernes. Ved evalueringen er hverken brøndborer-uddannelsen som lovreguleret erhverv eller omfanget af uddannelsen blevet anfægtet. Naturstyrelsen har fastholdt, at det vigtigste formål med uddannelsen er, at boringerne er tætte og ikke giver anledning til forurening, af hensyn til miljøbeskyttelsen og folkesundheden. Naturstyrelsen har meddelt til Erhvervs- og Vækstministeriet, at Styrelsen vil forestå en vurdering af, om der er behov for at modernisere indholdet af uddannelsen. Blandt andet dette er baggrunden for dette møde. Desuden danner Evaluering af brøndboreruddannelsen fra 2007 baggrund for arbejdet med at modernisere uddannelsen. Ad. 3. Niels Schriver fremlagde et forslag til revideret uddannelse. Forslaget blev drøftet, og blev fundet interessant. Men eksempelvis modulet for vandbehandling og kvalitetsledelse er ikke omfattet af boringsbekendtgørelsen, og kan derfor ikke medtages i uddannelsen. Det fremsendte forslag ændrer uddannelsen fra 27 undervisningsdage til 38. Da det medfører øgede udgifter blandt andet for staten, hvis kurset i givet fald forlænges, bør forslaget om modernisering af uddannelsen målrettes og forkortes. Side 17 af 32
Naturstyrelsens udgangspunkt er en fastholdelse af uddannelsens varighed på 27 undervisningsdage. Der var ikke enighed på mødet om uddannelsen skulle forlænges eller fastholdes på det nuværende antal dage, men der var opbakning til en vis modernisering af uddannelsens indhold. Det blev aftalt, at Niels sender udkast til modernisering af uddannelsen til Naturstyrelsen, efter at forslaget er drøftet i Foreningen af danske Brøndborere primært med fokus på indholdet. Udkastet kan hensigtsmæssigt indeholde to modeller for opbygning af uddannelsen: en model hvor det nuværende antal kursusdage bibeholdes, og en model med en begrænset forøgelse af antal af undervisningsdag. Naturstyrelsen tog forbehold for en eventuel udvidelse af uddannelsen med henvisning til eventuelle finansieringsproblemer, samt til en mere generel politisk vækstdagsorden. Naturstyrelsen vil herefter tilrettelægge den videre proces. Processen omkring ændring af brøndboreruddannelsen forventes at ske skriftligt, dog kan Naturstyrelsen indkalde interessenterne efter behov. På mødet orienterede Jan om, at Byggeriets Uddannelser og brancheforeningen kan aftale at etablere en kontraktuddannelse med et indhold som branchen har behov for. Dette kan ske uafhængigt af den statslige, obligatoriske brøndboreruddannelse. Ad. 4. Indberetningsfaciliteter (Jupiter). Lasse orienterede om, at indberetningsprogrammet PC Jupiter, til indberetning af nye boringer, ikke længere vil blive vedligeholdt. Det vil fremadrettet give problemer for indberettere i takt med skift til nye styresystemer, fra Windows 7 og fremefter. Der er i stedet udviklet indberetningsfaciliteter i form af såkaldte web-services, som fagsystemer kan benytte til indberetning. Disse er allerede til rådighed, men brugen af dem kræver udvikling af programmel eller web-løsninger rettet specifikt mod brøndborernes indberetningsbehov. Det er afgørende, at indberetningerne virker, og GEUS og Foreningen af Danske Brøndborere har derfor i april måned afholdt et første møde om, hvorledes der kan udvikles et nyt, opdateret indberetningssystem. Indberetningen af sløjfning af boringer forventes at blive koblet til en fremadrettet løsning, da det udgør en stor del af brøndboreraktiviteterne. Brøndborerforeningen tager kontakt til private fagsystem-leverandører for at forhøre sig om mulighederne for et fagsystem målrettet deres behov. GEUS fremstiller forslag til en løsning af indberetningsfaciliteter inden for eget regi. Parterne har aftalt at mødes igen inden sommerferien. Implementering af NemID kræver opkobling til Miljøportalens brugerstyring. Dette skal diskuteres yderligere på kommende møde. GEUS koordinerer arbejdet fremadrettet, og inviterer branche og Naturstyrelsen til et møde inden sommerferien Ad. 5. Branches og myndigheders understøttelse af, at brøndborerne anvender indberetningsfaciliteter i praksis. Side 18 af 32
Det blev påpeget, at der sker mangelfuld indberetning af boringer på land, hvilket viser sig, når GEUS trækker oplysninger fra brøndborerarkivet. Foreningen af Danske Brøndborere lovede at kontakte foreningens medlemmer med henblik på at understrege vigtigheden af, at alle brøndborere indberetter systematisk og fyldestgørende, for at myndighederne kan have et samlet løbende overblik over boringer og sløjfning af boringer mv. i Danmark. Naturstyrelsen stiller sig til rådighed med hjælp i den henseende. Naturstyrelsen lovede at informere kommunerne om deres ansvar som tilsynsmyndighed på miljøområdet, herunder vedr. reglerne i bekendtgørelse om boringer og brønde på land overholdes. Ad. 6. Evt. Det blev drøftet, om Byggeriets Uddannelser ville kunne stille krav om dokumentation for relevant erhvervserfaring på mindst et år, som forudsætning for at udstede et A- eller B-bevis efter endt uddannelse. I dag stilles krav om en tro- og loveerklæring fra ansøger om, at han har erhvervet den relevante erhvervserfaring. Byggeriets Uddannelser vil overveje at ændre praksis, så de stiller krav om dokumentation for opnået, relevant erhvervserfaring. Naturstyrelsen vil følge op dette. Det blev endvidere på mødet fremført, at den af Naturstyrelsen indførte praksis, som friholder styret underboring fra uddannelseskrav bliver mere og mere problematisk i takt med udviklingen på området. Der aftaltes ikke et næste møde. Side 19 af 32
Bilag 5 Forslag til uddannelsens forløb Udkast Mål og indhold Boreuddannelsens 6 moduler Udtagning og beskrivelse af boreprøver Anvendt boreteknik Prøvetagning ved jordforurening Geotekniske metoder Vedligehold af materiel og udstyr Ledelse af boreopgaver Udtagning og beskrivelse af boreprøver Deltagerne kan i forbindelse med udførelse af borearbejde og prøvepumpninger udtage og beskrive boreprøver ved anvendelse af grundlæggende viden om geologi og hydrogeologi. Arbejdet udføres under overholdelse af gældende sikkerhedsforskrifter og lovkrav. Deltagerne kan indsamle og rapportere måledata i forbindelse med prøvepumpninger, samt indberette data og jordprøver til GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelser). Varighed 5 dage Anvendt boreteknik Deltagerne kan anvende almindelige og mere specielle boreteknikker, samt vælge og optimere boremetode ud fra en kvalitativ vurdering af metode og teknik, under overholdelse af gældende sikkerhedsforskrifter, love og standarder. Deltagerne kan dimensionere en boringskonstruktion og kvalitetssikre og dokumentere at gældende funktionskrav er opfyldt. Deltagerne kan foretage diagnosticering af boringer, dvs. pejle boringens dybde og dimension, og vurdere en prøvepumpning og ud fra de tilgængelige informationer sammensætte et renoveringsprogram og vælge den optimale oparbejdningsteknik. Deltagerne kan foretage reparationer og sløjfninger af boringer og brønde. Varighed 10 dage Side 20 af 32
Prøvetagning ved jordforurening Deltagerne kan vælge og i praksis anvende den optimale boreteknik i relation til de geologiske forhold og forureningens karakter, således at prøvetagningen giver et præcist billede af forureningens udstrækning. Endvidere kan deltagerne vælge og anvende relevante arbejdsmiljøog miljømæssige forholdsregler, der passer til den givne forureningstype, således at forureningen ikke spredes yderligere ved borearbejdet. Endelig kan deltagerne håndtere den opgravede jord efter forskrifterne og indgå i en eventuel efterfølgende in-situ oprensning på kvalificeret måde. Varighed 5 dage Geotekniske metoder Deltagerne kan udføre almindeligt forekommende geotekniske forsøg via borearbejde på en sådan måde, at resultaterne kan indgå i efterfølgende funderingsberegninger og således at hensynet til sikring af grundvandsinteresser fastholdes. Varighed 3 dage Vedligehold af materiel og udstyr Deltagerne kan vedligeholde borerigge og transportmateriel samt øvrige hjælpemaskiner. Deltagerne kan foretage elementær fejlfinding på boremateriel ud fra leverandørens anvisninger og på baggrund af viden om hydrauliske systemer. Deltagerne kan ud fra viden om pumpeteknik, udvælge det bedst egnede udstyr til en given boring samt vedligeholde pumpeinstallationer i drift. Endelig kan deltagerne foretage tredimensionel lokalisering af boringer, ved hjælp af GPS, kortteknik og nivellering. Varighed 5 dage Ledelse af boreopgaver Deltagerne kan som ansvarlig for boreopgaver på land, udføre prøvetagninger og vurdere en vandanalyses sammensætning og en vandtypes egnethed til et givent formål, med anvendelse af viden om de vigtigste grundvandskemiske processer og disses relation til de geologiske forhold. Deltagerne kan foretage valg og optimering af grundvandssænkningsmetode ud fra en viden om almindeligt anvendte grundvandssænkningsmetoder. Side 21 af 32
Deltagerne kan vurdere anvendeligheden af geoelektriske undersøgelser og borehulsundersøgelser til lokalisering og dimensionering af borearbejde samt ud fra viden om jordarters geofysiske egenskaber sikre, at brøndborearbejdet udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning, normer og standarder. Varighed 5 dage Uddannelsens struktur Udtagning og beskrivelse af boreprøver Varighed: 5 dage. Afsluttes med prøve A- og B-bevis Anvendt boreteknik Varighed: 10 dage. A- og B-bevis Prøvetagning ved jordforurening Varighed 5 dage, A og B-bevis Geotekniske metoder Varighed 3 dage, A og B-bevis Ledelse af boreopgaver Varighed 5 dage Afsluttes med mundtlig prøve A-bevis Vedl. af mat. og udstyr Varighed 5 dage B-bevis Side 22 af 32
Bilag 6. Skrivelse til Naturstyrelsen fra Foreningen af Danske Brøndborere august 2014 Naturstyrelsen Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand Att.: Jurist Hanne Vibeke Berg Vedr.: Evaluering af brøndboreuddannelsen 22. august 2014 Deres J. nr. NST-4600-00058 Med henvisning til møde hos NST 28-04-2014 og tilhørende Beslutningsreferat fra møde om evaluering af brøndboreuddannelsen den 28. april 2014, dateret 15. maj 2014, fremsendes hermed fra Foreningen af Danske Brøndborere generelle kommentarer omkring de af Niels Schriver, AMU, efterfølgende udarbejdede forslag til en revideret brøndboreuddannelse. Foreningen af Danske Brøndborere har efter mødet hos NST, 28-04-2014, modtaget to reviderede udkast til modernisering af brøndboreuddannelsen, som følger: - Et udkast, hvor der inkluderes både Miljøboringer og Geotekniske metoder. Samlet varighed 33 kursusdage mod de aktuelle 27. - Andet udkast, hvor der inkluderes miljøboringer; men ikke Geotekniske metoder. Samlet varighed 30 kursusdage mod de aktuelle 27. Foreningen har vurderet de 2 forslag og finder det første forslag(33 kursusdage) bedst i overensstemmelse med Foreningen af Danske Brøndboreres ønsker omkring den fremtidige uddannelse af personer, der udfører boringer på land. Vi vil gerne påpege, at såvel for bestyrelsen som for medlemmerne af Foreningen af Danske Brøndborere er sikringen af det danske grundvand en generel og væsentlig forudsætning ved drøftelse og fastlæggelse af branchens synspunkter og holdninger i relation til lovgivning om udførelse og uddannelse af udførende personale, såvel som ved tilrettelæggelse af selve udførelsesaktiviteten med tilhørende udførelseskontrol. Foreningens holdning er begrundet af: - Foreningen af Danske Brøndborere ønsker en brøndboreuddannelse, der giver kursusdeltagerne en bred og grundig indsigt i alle hovedelementer, som specificeret i Bilag 1 og Bilag 2 i Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land. Foreningen er dog også opmærksom på, at der skal være tale om en afbalanceret varighed af kurserne. - Der udføres i DK et anseligt antal miljøboringer og geotekniske boringer pr. år med kontakt til grundvandsreservoirer, udført som A-boringer eller som B- boringer, med og uden afsluttende filtersætning. Alene disse boringers andel af Side 23 af 32
det samlede volumen af boringer betinger en rimelig risiko for udførelse/afpropning/afsluttende lukning med utætheder og utilsigtet nedsivning til følge. - Foreningen af Danske Brøndborere er opmærksom på, at Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land indeholder retningslinjer og forskrifter for sikring mod ovennævnte problematik for de nævnte boringstyper; men er også af den opfattelse at bekendtgørelsen virker i overvejende grad vægtet mod større og dybere boringer med filterkonstruktioner og den tilsvarende sløjfning af disse. - Foreningen ønsker større fokus på miljøboringer og geotekniske boringer, heriunder specifikt de anvendte undersøgelsesteknikker og disses betydning for udførelse af afsluttende arbejder uden risiko for efterfølgende forurening af grundvandet. - Dertil ønskes større fokus specifikt på afsluttende arbejder ved udførelse af miljøboringer og geotekniske boringer, der afsluttes uden filtersætning. Dvs. lukning og afpropning af disse boringer. - Det er Foreningens opfattelse, at det overordnede mål med såvel Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde og Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land, er at sikre, at udførte boringer er tætte og ikke foranlediger forurening af grundvandet, dels gennem overordnede retningslinjer for boreteknisk udførelse, dels gennem uddannelse af det personale, der forestår udførelsen. - Foreningen af Danske Brøndborere er ligeledes af den opfattelse, at den gennemgående kvalitative og håndværksmæssigt korrekte udførelse af ovennævnte arbejder sikres bedst gennem øget fokus de praktiske forhold på dette område i undervisning på brøndboreuddannelsen. Foreningen af Danske Brøndborere må derfor anbefale, at områderne Miljøboringer og Geotekniske metoder inkluderes i undervisningen i rimeligt omfang. Såfremt NST skulle ønske yderligere drøftelser omkring uddannelsen og evalueringen af indholdet, er Foreningen af Danske Brøndborere naturligvis interesseret i at deltage i sådanne. Med venlig hilsen Foreningen af Danske Brøndborere På vegne af bestyrelsen Side 24 af 32
Bilag 7. Referat fra møde om evaluering af brøndboreruddannelsen, oktober 2014 Beslutningsreferat fra møde om evaluering af brøndboreruddannelsen den 27. oktober 2014. Dagsorden 1. Modernisering af brøndboreruddannelsen 2. Styrede underboringer 3. Gensidig anerkendelse af brøndboreruddannelsen iht. anerkendelsesdirektivet 4. Kommunernes kontrol og håndhævelse af regler iht. brøndborerbekendtgørelsen 5. Evt. Referat Deltagere: Bodil Rasmussen, Niels Schriver, AMU, Jan Jul, Byggeriets Uddannelse. Naturstyrelsen: Tina Pedersen, Martin Skriver, Hanne Vibeke Berg, Anne Sofie Søndergaard Madsen (referent). Det erindres fra sidste møde, at det vigtigste formål med uddannelsen er, at det sikres, at de boringer der laves er tætte og ikke giver anledning til forurening, af hensyn til miljøbeskyttelsen og folkesundheden. En evaluering af brøndboreruddannelsen fra 2007 danner baggrund for arbejdet med at modernisere uddannelsen. Niels Schriver har sammen med Foreningen af Danske Brøndborere forud for mødet fremsendt forslag til revideret modulopbygning på brøndboreruddannelsen. Ad. 1. Det var på mødet opbakning til at ændre uddannelsen fra 27 undervisningsdage til 28 á 7,4 timer. Uddannelsen til b-bevis forlænges med 6 dage, således at den samlede varighed er 28 undervisningsdage ligesom for a-bevis. Da forlængelsen af uddannelsen medfører øgede udgifter for staten, hvis kurset i givet fald forlænges, skal der forhandles økonomi med undervisningsministeriet. Bodil sætter et møde op og vender tilbage med forslag til datoer. Ad. 2. Niels Schriver anførte, at udførelse af styrede underboringer skal være omfattet af boringsbekendtgørelsen ligesom de var tidligere, da der i mange tilfælde bores meget dybt og til under vandspejlet. Tina foreslog, at det kan differentieres og kvalificeres i vejledningen, hvorvidt en styret underboring er omfattet, afhængig af, om boringen når ned til de primære grundvandsforekomster, og ikke kun de sekundære grundvandsforekomster i de øvre jordlag. Niels Schriver mente, at den vurdering ville være for svær at foretage i praksis og påpegede desuden, at der foretages rigtig mange styrede underboringer af folk, der ikke har den fornødne brøndboreruddannelse. Bodil oplyste, at der indtil 2011 var et 5 dages kursus i styrede underboringer rettet til entreprenører i AMUregi. Side 25 af 32
Martin Skriver vurderede på den baggrund, at Naturstyrelsen på ny vil vurdere, om styrede underboringer skal omfattes. Ad. 3. Jan Jul oplyste, at Byggeriets Uddannelse foretager vurdering af brøndborere fra udlandet iht. anerkendelsesdirektivet og at stort set alle har erhvervserfaring og at alle indtil videre er blevet godkendt. Desuden var det hans opfattelse, at de landes uddannelser af brøndborer han indtil videre havde stiftet bekendtskab med, alle var på et højere niveau end den danske. Ad. 4. Kommunerne rundt om i landet har udtrykt tvivl om, hvordan de skal kontrollere, at reglerne om brøndborere er overholdt. Naturstyrelsen har i sidste uge, den 20. oktober 2014, sendt en mail ud til alle kommuner med vejledning her om. Ad. 5. Evt. Der aftaltes ikke et næste møde, men Bodil kontakter Naturstyrelsen med forslag til datoer for møde med Undervisningsministeriet. Side 26 af 32
Bilag 8. Uddannelsesforløb, der er fremsendt til Undervisningsministeriet med henblik på møde den 4. marts 2015 Mål og indhold Boreuddannelsens 6 moduler Udtagning og beskrivelse af boreprøver Anvendt boreteknik Prøvetagning ved jordforurening Geotekniske metoder Vedligehold af materiel og udstyr Ledelse af boreopgaver Udtagning og beskrivelse af boreprøver Deltagerne kan i forbindelse med udførelse af borearbejde og prøvepumpninger udtage og beskrive boreprøver ved anvendelse af grundlæggende viden om geologi og hydrogeologi. Arbejdet udføres under overholdelse af gældende sikkerhedsforskrifter og lovkrav. Deltagerne kan indsamle og rapportere måledata i forbindelse med prøvepumpninger, samt indberette data og jordprøver til GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelser). Varighed 5 dage Anvendt boreteknik Deltagerne kan anvende almindelige og mere specielle boreteknikker, samt vælge og optimere boremetode ud fra en kvalitativ vurdering af metode og teknik, under overholdelse af gældende sikkerhedsforskrifter, love og standarder. Deltagerne kan dimensionere en boringskonstruktion og kvalitetssikre og dokumentere at gældende funktionskrav er opfyldt. Deltagerne kan foretage diagnosticering af boringer, dvs. pejle boringens dybde og dimension, og vurdere en prøvepumpning og ud fra de tilgængelige informationer sammensætte et renoveringsprogram og vælge den optimale oparbejdningsteknik. Deltagerne kan foretage reparationer og sløjfninger af boringer og brønde. Varighed 10 dage Prøvetagning ved jordforurening Deltagerne kan vælge og i praksis anvende den optimale boreteknik i relation til de geologiske forhold og forureningens karakter, således at prøvetagningen giver et præcist billede af forureningens udstrækning. Endvidere kan deltagerne vælge og anvende relevante arbejdsmiljøog miljømæssige forholdsregler, der passer til den givne forureningstype, således at forureningen ikke spredes yderligere ved borearbejdet. Endelig kan deltagerne håndtere den opgravede jord Side 27 af 32
efter forskrifterne og indgå i en eventuel efterfølgende in-situ oprensning på kvalificeret måde. Varighed 5 dage Geotekniske metoder Deltagerne kan udføre almindeligt forekommende geotekniske forsøg via borearbejde på en sådan måde, at resultaterne kan indgå i efterfølgende funderingsberegninger og således at hensynet til sikring af grundvandsinteresser fastholdes. Varighed 3 dage Vedligehold af materiel og udstyr Deltagerne kan vedligeholde borerigge og transportmateriel samt øvrige hjælpemaskiner. Deltagerne kan foretage elementær fejlfinding på boremateriel ud fra leverandørens anvisninger og på baggrund af viden om hydrauliske systemer. Deltagerne kan ud fra viden om pumpeteknik, udvælge det bedst egnede udstyr til en given boring samt vedligeholde pumpeinstallationer i drift. Endelig kan deltagerne foretage tredimensionel lokalisering af boringer, ved hjælp af GPS, kortteknik og nivellering. Varighed 5 dage Ledelse af boreopgaver Deltagerne kan som ansvarlig for boreopgaver på land, udføre prøvetagninger og vurdere en vandanalyses sammensætning og en vandtypes egnethed til et givent formål, med anvendelse af viden om de vigtigste grundvandskemiske processer og disses relation til de geologiske forhold. Deltagerne kan foretage valg og optimering af grundvandssænkningsmetode ud fra en viden om almindeligt anvendte grundvandssænkningsmetoder. Deltagerne kan vurdere anvendeligheden af geoelektriske undersøgelser og borehulsundersøgelser til lokalisering og dimensionering af borearbejde samt ud fra viden om jordarters geofysiske egenskaber sikre, at brøndborearbejdet udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning, normer og standarder. Varighed 5 dage Side 28 af 32