Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse April 2015 Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 12
Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske professionsudøvelse orienteret mod komplekse fysioterapifaglige problemstillinger og tilhørende kvalitetsudvikling inden for det primære og sekundære sundhedsområde. Modulet retter sig mod den neurologiske patient, patienter med rygproblematikker samt andre patientsituationer, der falder ind under modulets tema. Fokus er på fysioterapeutens rolle som professionel problemløser og behandler. Modulets overordnede indhold, formål Formål: Indhold: Klinisk undervisning og kliniske patientsituationer Modulets læringsudbytte Efter modulet kan den studerende: 1. Selvstændigt planlægge, koordinere og iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet og sammenhængende fysioterapeutisk intervention gennem anvendelse af et bredt udsnit af fysioterapeutiske tiltag og baseret på gældende kliniske retningslinjer. 2. Søge og udvælge og anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling 3. Skriftligt dokumentere og formidle interventionens faser og resultater i et klart og præcist fagsprog. 4. Medvirke til fagligt kvalitets- og udviklingsarbejde 5. Identificere behov for egen viden og egne færdigheder i relation til professionsudøvelsen og være i stand til at opsøge og tilegne sig de fornødne færdigheder gennem fx litteratur, kollegial sparring, kursus og uddannelsesaktivitet. 6. Beherske gældende dokumentationspraksis samt administrative procedurer 7. Samarbejde med patient/borger og pårørende og andre relevante parter, med respekt for forskellige værdier og opfattelser af sygdom og sundhed. Herunder kommunikere på engelsk. 8. Indgå i administrative og ledelsesmæssige funktioner med henblik på at planlægge, styre og justere fysioterapeutiske arbejdsopgaver. 9. Indgå i ligeværdigt samarbejde med mono- og tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsparter og herigennem bidrage til løsning af faglige og organisatoriske opgaver med henblik på at sikre sammenhængende patientforløb 10. Deltage i en afvejning af de økonomiske og sociale konsekvenser af interventionsforløb 11. Overholde gældende etiske og institutionelle retningslinjer. Side 2 af 12
ECTS for fagområder og fag Klinisk undervisning 15 I alt 15 ECTS-point Modulets faglige indhold Klinisk undervisning: 15 ECTS - se bilag 1 Introduktion til klinisk undervisning på praktikstedet Fokus er på rollen som professionel problemløser og behandler Den generelle fysioterapeutiske undersøgelse af en patient/borger, herunder anamnese, handling- og bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Uddybende delundersøgelser: palpation, bevægelighed, udholdenhed, muskelfunktion, balance, tonus, kognition, sensibilitet Målsætning og behandlingsoplæg Behandlingsmæssig intervention rettet mod individuelle forløb og /eller holdforløb Effekt-evaluering af den fysioterapeutiske intervention Introduktion til praktikstedets anvendte test- og målemetoder og den praktiske udførelse af disse Dokumentation og skriftligt arbejde vedr. fysioterapeutisk undersøgelse og behandling ( Den fysioterapeutiske undersøgelsesjournal og praktikstedets gældende dokumentationspraksis + portfolie) Medvirke til fagligt kvalitetsarbejde og udviklingsarbejde: Indhentning af forskningsbaseret og udviklingsbaseret viden og tilegnelse af evt. nye færdigheder i relation til de aktuelle fysioterapeutiske problemstillinger Indgå i en kritisk og konstruktiv diskussion af aktuelle fysioterapeutiske problemstillinger på det kliniske undervisningssted I det omfang det er muligt indgå i praktikstedets kvalitets- og udviklingsarbejde Mono- og tværfagligt samarbejde, herunder samarbejde med patient/borger og evt. pårørende (hvis det er aktuelt for patient/borger eller pårørende skal den studerende kunne kommunikere på engelsk) Etiske og institutionelle retningslinjer. Ledelsesmæssige funktioner: Selv-tilrettelæggelse af eget arbejde(dag/uge) Projektledelse Undervisningsopgaver Deltage og formidle på konferencer Deltage i praktikstedets teamorganisering Indblik i forskellige ledelsesroller, som er aktuelle på praktikstedet (ex. personaleledelse, økonomisk ledelse, strategisk ledelse) gerne i samarbejde med lederen af det kliniske undervisningssted. Side 3 af 12
Læringsmål og fag Klinisk undervisning - Læringsmål: 1-10 Studieaktivitetsmodel for modul 12 Studieaktivitetsmodellen giver et samlet overblik over modulets studieaktiviteter, og hvor mange forskellige læringsaktiviteter modulet indeholder. Udgangspunktet er, at en studieuge udgør et arbejde for den studerende på 40 timer eller derover og det svarer til 1½ ECTS point. Aktivitetstype: Skemalagt undervisning eller vejledning. Normalt rammesat af underviseren/vejlederen. Klinisk undervisning: 300 timer vidensøging 3 timer: 75,75 % Aktvitetstype: Kan både være skemalagt og ikke skemalagt. Er typisk planlagt af underviseren. De studerende arbejder med en opgave - typisk i grupper - og uden vejledning af underviser. Aktivitetstypen kan også være klinisk undervisning. Aktivitetstype: de studerende har initiativet til undervisningen. Skemalagt undervisning. Fremlæggelse af studieopgaver: 3 timer 0,75 % Forberedelse til klinisk undervisning og eksamen: 94 timer 23,5 % Aktivitetstype: Ikke nødvendigvis skemalagt. Det er den tid de studerende forventes at bruge til forberedelse eller efterbearbejdning ift. undervisningen, eksamen eller studieopgaver. Side 4 af 12
Læringsaktiviteter Undervisningen i modul 12 er organiseret som klinisk undervisning, hvor de studerende primært arbejder med patientsituationer og de relevante problemstillinger, der knytter sig hertil. Bedømmelse Forudsætninger for deltagelse i prøven: Den studerendes skal have deltaget i modulets kliniske undervisning, jfr. Rammer og regler for klinisk undervisning. Evt. fravær opgøres af den kliniske underviser dagen før den eksterne prøve igangsættes. Konsekvenser for ikke at opfylde forudsætningerne: Når en studerende overskrider antallet af fraværsdage i den kliniske undervisning forelægges sagen for uddannelseschefen. På baggrund af den studerendes ansøgning og evt. indstilling fra den kliniske underviser, beslutter uddannelseschefen hvilke konsekvenser fraværet skal have for den studerende, jfr. Rammer og regler for klinisk undervisning. Såfremt øvrige forudsætningskrav ikke er overholdt, sidestilles det med udeblivelse og der registreres et prøveforsøg, jfr. Eksamensordning ved. Prøvens formalia: Ekstern individuel klinisk prøve Mundtlig /praktisk prøve Bedømmelsesskala: 7 trins skalaen. Prøvens grundlag: Prøven er placeret i slutningen af modul 12 og afholdes på det kliniske undervisningssted, hvor den studerende har afviklet modul 12. Prøvens grundlag er følgende: Den kliniske underviser udvælger patienter/borgere, som de studerende ikke har undersøgt eller behandlet i den kliniske undervisning. Den kliniske underviser udvælger altid én patient mere end nødvendigt, da der skal være en reserve -patient/borger i tilfælde af sygdom el.lign. Patienterne/borgerne fordeles mellem de studerende ved lodtrækning. Bedømmelsen foretages af den kliniske underviser som eksaminator og en ekstern censor. Den kliniske underviser er ansvarlig for at udarbejde en tidsplan for den kliniske eksterne prøve og sende den til censor. Dette skal gøres 14 dage før prøven. Den kliniske underviser er ansvarlig for at informere censor om de udvalgte patienter/borgere, som skal deltage i prøven. Informationen omfatter diagnose og relevante baggrundsoplysninger. Såfremt en patient/borger er forhindret i at møde/deltage i prøven anvendes reserve - patient/borger. Side 5 af 12
Prøvens forløb: Prøven foregår over 2 dage i den sidste uge af praktikken, hvor den studerende bedømmes ud fra en undersøgelse og behandling af en ukendt patient/borger. Lodtrækningen foregår den første dag (se bilag 2 om dispensationsretningslinjer for prøven i modul 12) De 2 dage skal anvendes på følgende måde: den første dag er forberedelsesdagen, hvor den studerende skal have mulighed for at være sammen med patienten/borgeren i ca. 1 time. Forud for mødet med patienten/borgeren skal den studerende have mulighed for 2 timers forberedelse. Den anden dag afholdes den eksterne prøve. Når lodtrækningen er overstået kan den studerende ikke få mere faglig vejledning af den kliniske underviser. Der vil dog være mulighed for vejledning til praktiske spørgsmål Prøvens varighed er 60 minutter, bestående af en kort præsentation, undersøgelse og behandling på 40 min. og en efterfølgende mundtlig uddybning på 20 min. Den studerende afleverer ved prøvens start en disposition for undersøgelse og behandling af patienten/borgeren. Herefter en kort præsentation af patienten/borgeren og problemstillinger inden undersøgelse og behandling påbegyndes. Den studerende vurderer selv om patienten er til stede under præsentationen Såfremt forløbet tillader det, ønskes det at seancen med undersøgelse og behandling på 40 min. er så uforstyrret som muligt, så den studerende har mulighed for at etablere en god kontakt til patienten. Den studerendes undersøgelse og behandling skal ses som en videreførelse af det første møde med patienten/borgeren. Efterfølgende er der 20 minutter uden patient til mundtlig teoretisk uddybning af det praktiske forløb Til votering og tilbagemelding afsættes 15 minutter pr. studerende Den kliniske underviser har det overordnede ansvar for forløbet og har derfor ret/pligt til at intervenere under behandlingsseancen, såfremt klinisk underviser skønner, at patientens tarv og helbred er i fare. Side 6 af 12
Bedømmelseskriterier: Formålet med den kliniske prøve er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer (Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi 2008, kap. 5). Den studerende bedømmes samlet på 1) praktiske færdigheder og 2) erfaringsbaseret og teoretiske viden. Fokus er på den selvstændige og kritiske professionsudøvelse med rollen som professionel problemløser og behandler (jf. modulets tema). Praktiske færdigheder: Vise indsigt i patientens/borgerens livssituation og forståelse for, hvorledes denne påvirkes af den aktuelle situation og sygdomsforløb Udvælge, udføre og justere relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention i forhold til patientens/borgernes problemer, belastninger og ressourcer Anvende pædagogiske principper og metoder, som giver mening for patienten/borgeren og er tilpasset målet med den fysioterapeutiske intervention Etablere og bevare samspillet ved - at lytte og medinddrage patienten/borgeren naturligt i samspillet og kommunikationen - at kommunikere ligeværdigt og respektfuldt med patienten/borgeren - at observere, reflektere og reagere hensigtsmæssigt på non-verbal kommunikation - på forståeligt vis at formidle undersøgelsesfund og/eller hensigten med behandlingsmæssige tiltag til patienten/borgeren - motivere og skabe engagement i behandlingssituationen ved brug af krop og stemme Erfaringsbaseret og teoretiske viden: 1. Vurdere det aktuelle forløb og evaluere egen praksis. 2. Redegøre for og diskutere sammenhængen mellem målsætning og den fysioterapeutiske intervention herunder fysioterapeutiske metoder, progression, prognose og det videre forløb i sundhedsvæsenet 3. Redegøre for og diskutere hvordan den fysioterapeutiske intervention kan understøtte patientens/borgerens handlekompetence i forhold til egen livssituation. 4. Redegøre for og diskutere relevante metoder til at evaluere effekten af den fysioterapeutiske intervention. 5. Redegøre for og diskutere overvejelser omkring inddragelse af mono- og tværfaglige samarbejdspartnere i relation mod at sikre sammenhængende patient forløb 6. Redegøre for og kritisk forholde sig til inddragelse af forsknings- og udviklingsbaseret viden: kliniske retningslinjer, validitet og realibilitet af valgte målemetoder, og/eller best practice i relation til de givne problemstillinger Omprøve: Såfremt den studerende opnår bedømmelsen ikke-bestået foretages omprøve. Den studerende har mulighed for en tilbagemelding og en vejledning ved eksaminator. Se endvidere afsnittet om omprøve i Eksamensordning for. Side 7 af 12
Bilag Bilag 1: klinisk undervisning Læringsaktiviteter: Planlægge, udføre og justere den generelle fysioterapeutiske undersøgelse og relevante uddybende delundersøgelser. Beskrive og konkludere på den generelle fysioterapeutiske undersøgelse og på relevante uddybende delundersøgelser. Udarbejdelse af samlet konklusion, herunder afdække mulige årsagssammenhænge (vedligeholdende eller forværrende faktorer for livsstils-/civilisationssygdomme i patientens/borgerens arbejds- og familieliv) Skabe og indgå i dialog og samarbejde med en patient/borger ud fra et patient-centreret fokus Planlægge og udføre målsætningssamtale (jf. Den fysioterapeutiske undersøgelse Hingebjerg et all.) og derudfra lave behandlingsoplæg Udvælge, planlægge, udføre og justere behandlingsmæssig intervention individuelt og/eller på hold Anvende Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel i forberedelse og planlægning af fysioterapeutisk undersøgelse og fysioterapeutisk behandling Beskrive behandlingsforløb og argumentere for valg af interventioner Evaluere effekten af den fysioterapeutiske intervention ved hjælp af de test- og målemetoder, som det aktuelle kliniske undervisningssted anvender Inddrage mono- og tværfaglige samarbejdsparter i forbindelse med en sundhedsfaglig intervention. Indhente (søge og udvælge) og formidle forskningsbaseret og udviklingsbaseret viden og evt. tilegne nye færdigheder i relation til de aktuelle fysioterapeutiske problemstillinger Indgå i en kritisk og konstruktiv diskussion af aktuelle fysioterapeutiske problemstillinger på det kliniske undervisningssted Ledelsesmæssige læringsaktiviteter: Selv-tilrettelæggelse af eget arbejde(dag/uge) Projektledelse i det omfang det er muligt Undervisningsopgaver i det omfang det er muligt Deltage og formidle på konferencer Deltage i praktikstedets teamorganisering Indblik i forskellige ledelsesroller, som er aktuelle på praktikstedet (ex. personaleledelse, økonomisk ledelse, strategisk ledelse) gerne i samarbejde med lederen af det kliniske undervisningssted. Reflektere over egen professionelle rolle, patientens/borgerens reaktioner på den fysioterapeutiske intervention, betydningen af patienten/borgerens værdier og opfattelse af sygdom og sundhed, betydningen af tværfagligt samarbejde og egen rolle i løsning af faglige og organisatoriske opgaver mhp. at sikre sammenhængende patientforløb Fællesundervisning omkring 1) det kliniske undervisningssteds anvendte test- og målemetoder 2) mini-klinikker 3) indblik i forskellige ledelsesroller på praktikstedet 4) formidling og diskussion af forskningsbaseret og udviklingsbaseret viden og evt. tilegne nye færdigheder i relation til de aktuelle fysioterapeutiske problemstillinger Side 8 af 12
Minimumsmål: Den studerende skal dagligt møde 2-4 patienter/borgere (hold-træning svarer til 1 patient/forløb) Den studerende skal skriftlig beskrive den generelle undersøgelse, relevante uddybende delundersøgelser, udarbejde konklusion og diskussion ud fra modellen: Den fysioterapeutiske arbejdsjournal. Den studerende skal aflevere 4-5 arbejdsjournaler Den studerende skal skriftlig beskrive 4-5 behandlingsforløb ud fra portfolio (se beskrivelse af kravene til portfolio). Den studerende skal dokumentere i forhold til den praksis der anvendes på det kliniske undervisningssted Fællesundervisning 1-2 gange/uge. Den studerende skal afholde minimum 1 mini-klinik inden den kliniske eksamen Den studerende skal indhente (søge, udvælge og formidle) forskningsbaseret og udviklingsbaseret viden i form af kliniske retningslinjer for aktuelle fysioterapeutiske opgaver, validitet og reliabilitet af valgte målemetoder mm. Den/de studerende skal gennem modul 12 arbejde systematisk med videnssøgning med afsæt i en relevant og aktuelt klinisk problemstilling. Den/de studerende skal afslutningsvis formidle resultatet til en udvalgt gruppe på praktikstedet. Ved starten, midtvejs og afslutningsvis i den kliniske undervisningsperiode afholdes studieudviklingssamtaler med de studerende/den studerende og den kliniske underviser ud fra papiret Studieudviklingssamtaler i den kliniske undervisning. Portfolio som læringsredskab i den kliniske undervisning: Portfolio er et læringsredskab til udvikling af de studerendes professionelle refleksionskompetencer. Som professionel skal man overveje konkrete situationer og løsningsmuligheder her og nu samt overveje, hvordan konkrete eksempler hænger sammen med mere generelle problemstillinger og teorier. Portfolio i den kliniske undervisning skal ses som et pædagogisk redskab til at udvikle de studerendes rolle som diagnostiker og behandler, herunder evnen til klinisk ræsonnering. Målet er at de studerende udvikler sig til at blive kompetente professionsudøvere og dermed reflekterende praktiker. Som studerende i den kliniske undervisning skal man lære ved at gøre sig erfaringer, lære af sine erfaringer ved at opsamle og få sparring på disse. Denne læreproces er med til at udvikle den studerende som reflekterende praktiker, og ét af de pædagogiske redskaber til dette er brugen af portfolio. Udgangspunktet for portfolio i den kliniske undervisning er, at det skal omhandle konkrete patientsituationer, og dermed have en rettethed mod en ganske bestemt situation. Det skal også være en tidsafgrænset proces og det er ikke nødvendigvis et produkt, som de studerende skal aflevere. Det vigtigste er, at de studerende kommer dybere i deres faglige refleksioner og at de samtidig får en større grad af faglig bevidsthed, som kan hjælpe dem videre i processen med den enkelte patient/borger. Portfolioarbejdet kan eksempelvis organiseres som en aktivitet, hvor den studerende efter en patientbehandling noterer væsentlige refleksioner ned. Notaterne anvendes i den efterfølgende supervisionssamtale med den kliniske underviser. Det kan også være en idé at lade den studerende selv vælge formen på portfolioarbejdet for at stimulere den studerendes udvikling af selvstændighed. Side 9 af 12
Krav til portfolio: Den studerende skal vælge ét af nedenstående fire fokusområder. Spørgsmålene under hvert fokusområde er tænkt som inspiration og skal derfor ikke nødvendigvis besvares alle sammen. Udgangspunktet for valg af fokusområde til portfolie er at det skal være en problemstilling/en udfordring /noget som har givet stof til eftertanke hos den studerende. Det vil være naturligt at den studerede og klinisk underviser har en dialog om valg af fokusområde. Fokusområder: A: At arbejde med planlægning, udførelse, justering af Behandlingsoplæg og målsætning Behandlingsforløbet og evaluering af dette B: At arbejde med argumentation for og refleksion over valg af fysioterapeutisk behandling og intervention i forhold til et rehabiliteringsforløb C: At arbejde med at reflektere over: patientens/borgerens reaktioner på den fysioterapeutiske intervention og mulige sammenhænge mellem forværrende faktorer i patientens/borgerens arbejds- og familieliv, herunder betydningen for livsstilssygdomme samarbejdet med patienten/borgeren og pårørende og betydningen af forskellige værdier og opfattelser af sygdom og sundhed betydningen af tværfagligt samarbejde og egen rolle i løsning af faglige og organisatoriske opgaver mhp. at sikre sammenhængende patientforløb D: At arbejde med egen rolle som professionel problemløser og behandler Støttespørgsmål vedrørende område A: Hvilke undersøgelser og overvejelser ligger til grund for dit behandlingsoplæg? Hvilke overvejelser danner grundlag for dine beslutninger i forhold til målsætning for behandling/genoptræning? Beskriv et forløb, hvor du var tilfreds med planlægningen og gennemførelsen af behandlingen/genoptræningen i forhold til målsætningen. Hvilke kriterier er afgørende for succesen? Foretog du justeringer undervejs og med hvilke begrundelser? Hvordan var overensstemmelsen mellem behandlingsoplægget, målsætningen og behandlingsforløbet? Foretog du justeringer undervejs og med hvilke begrundelser? Hvordan evaluerede du forløbet? Hvilke metoder benyttede du dig af? Støttespørgsmål vedrørende område B: Hvilke argumenter og overvejelser ligger til grund for dit valg af behandlingsmetode og intervention? Hvilke pædagogiske metoder og principper ligger til grund for dine valg af behandling og intervention? Hvilke etiske overvejelser ligger til grund for dine valg af behandling og intervention? Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring dine fysioterapeutiske tiltag set i relation til patientens rehabiliteringsforløb? Hvordan har du medinddraget læringsperspektivet? Hvilke Side 10 af 12
refleksioner har du vedrørende motivation? Hvilke refleksioner har du omkring graden af brugerinddragelse? Støttespørgsmål vedrørende område C: Beskriv kort en reaktion på den fysioterapeutiske intervention hos en patient/borger. Hvordan ser du patientens/borgerens reaktion i sammenhæng med forværrende faktorer i patientens/borgerens liv eller sygdom? Beskriv kort en konkret behandlings-/ interventionsseance, hvor du oplevede et godt og udbytterigt samarbejde med patienten/borgeren og eventuelle pårørende. Hvilken indflydelse havde patientens/borgerens syn på sundhed og sygdom for samarbejdet? Oplevede du overensstemmelse mellem dine egne og patientens/borgerens værdier og hvilken indflydelse havde dette på samarbejdet? Beskriv kort en konkret behandlings-/ interventionsseance, hvor samarbejdet men patienten/borgeren og eventuelle pårørende ikke fungerede tilfredsstillende. Hvilken indflydelse havde patientens/borgerens syn på sundhed og sygdom for samarbejdet? Oplevede du overensstemmelse mellem dine egne og patientens/borgerens værdier og hvilken indflydelse havde dette på samarbejdet? Beskriv kort en situation, hvor du oplevede et sammenhængende patientforløb. Hvilke faglige og organisatoriske opgaver skulle løses undervejs? Hvilken betydning havde det tværfaglige samarbejde i løsningen af opgaverne? Hvad var din rolle? Hvordan mener du, at du kan være en konstruktiv medskaber af et sammenhængende patientforløb? Støttespørgsmål vedrørende område D: Hvad karakteriserer din nuværende rolle som professionel problemløser og behandler i forhold til følgende 3 områder: din viden, dine færdigheder og dine kompetencer? Hvordan kan du arbejde med opkvalificering og videreudvikling af din rolle som professionel problemløser og behandler? Hvad kunne dine næste skridt være indenfor de 3 områder: din viden, dine færdigheder og dine kompetencer? Side 11 af 12
Bilag 2: Dispensationsretningslinjer for prøven i modul 12 Der er givet dispensation til følgende kliniske undervisningssteder: Daghus Viborg, Frejashus og Skovagerskolen. Dispensationen er begrundet i patienter/borgere/børn på disse steder og den betydning det relationelle forhold har for at etablere et konstruktivt samarbejdet mellem den fysioterapeutstuderende og patienten/borgeren/barnet. Dispensationen indebærer, at de studerende foruden de planlagte 2 prøvedage, må have undersøgt og behandlet patienten/borgeren/barnet yderligere 2 gange af en times varighed indenfor den sidste uge af den kliniske undervisningsperiode. De 2 ekstra møder/dage med patienten/borgeren/barnet, skal foregå sideløbende med de øvrige patient-forløb i den kliniske undervisning. Herefter følges de beskrevne retningslinjer for prøvens forløb. Det vil sige at den studerende forud for det første møde med patienten/borgeren/barnet har mulighed for 2 timers forberedelsestid. Side 12 af 12