Borgerperspektiv Oplysning og synlighed! - Man skal kunne få et nemt overblik over, hvad man kan bidrage med hvor. - Man ved ikke, hvad der egentlig findes i det område man bor i, ud over det, man naturligt er involveret i (fodboldklubben etc.) - Fortæl mig hvad jeg kan gøre, hvor og hvornår! - Mere larm i gaden og synlighed, der hvor folk er - Det er svært i dag at finde rundt på portalen, og man skal vide, hvor den er - Fortæl, hvad det er du kan være med til at forandre, ved at være frivillig - Foreningerne skal være bedre til at gå sammen på tværs for at skabe synlighed f.eks. ved events eller arrangementer - Gør det spændende! - Info om nye initiativer er vigtig især i lokalt regi - Drop silotænkningen ift. informationen, opdelingen i hvilken forvaltning foreningen hører under - Brug campingvognen til at komme rundt og informere Husk at holde fokus på frivillighed og fællesskab som et bærende element i kulturen - Synlighed og opmærksomhed på hvad det gør for en at være frivillig, så de næste generationer oplever værdien - Især stærkt, når man som barn/ung oplever en kultur båret af frivillighed og engagement - Dyrk ambassadørrollen hos dem, der allerede er det, så den bliver tydelig for andre. - Man skal lære fra barnsben af, at det er vigtigt at gøre en forskel for andre. Anerkendelse - Anerkendelse kan tage mange former, men uanset hvad, er den helt essentiel.
- For nogen, kan det være et brev fra borgmesteren, der takker for indsatsen, for andre er det at lederen af stedet anerkender de frivillige, altså at anerkendelsen skal ligge der, hvor man lægger indsatsen Grænserne rykker sig. - I sær i lokalsamfund, hvor man er frivillig i børnehaven, i klubben etc, rykker man på, hvem der gør hvad. Forældrene gør hovedrent på stuerne og vasker legetøj, så pædagogerne får mere tid mon vi vasker gulvene næste år? - Dilemma i, hvornår det er OK at frivilligheden overtager opgaver, som andre får løn for rengøring, f.eks. Find det frivillige i det lokale! - Det er der, man kan engagere sig, hvis det ikke er fordi man brænder for en særlig sag eller er koblet til f.eks. et særligt sygdomsforløb, eller hændelsesbaseret situation. - Mennekser søger fællesskaber. Vi kan være meget lokalt påvirkelige, fordi vi er sociale dyr - I Århus, kan man gå ind på nettet og se, hvilke frivillige tjanser, der er i ens lokalområde Foreningsarbejde giver fællesskab - Som borger kan jeg blive tiltrukket af at være en del af noget, at være med i en forening og det sociale fællesskab, det giver - Det kan være et dilemma for de frivillige, som sendes ud via kommunen de kan nogen gange opleve det som ensomt, at være frivillig. Man sendes ud af kommunen til et plejehjem, men oplever ikke nødvendigvis et fællesskab med andre - Tænk frivillighed som fællesskaber. Det er ikke kun noget for CV et, det er for at være en del af noget. - Udnyt, at studerende søger fællesskaber Tænk frivilligheden bredere i eksisterende regi
- Retænk de eksisterende strukturer. Kunne idrætsforeningerne, som i dag mange steder er centrale i lokalsamfundet spille en ny rolle være formidlere og fordelere af alle mulige andre typer af frivillige indsatser i lokalområdet. Ligesom ungdomsskolens fritidsspilfordelere. - Kan man tænke oplysning, engagement, aktivering af frivillighed sammen med den sammenhængende skole? - Nærdemokratiet kan få meget mere magt og indflydelse - Vi skal snakke mere sammen lokalt Udnyt bedre, at vi agerer ud fra, der hvor vi er i vores livscyklus - Forskellige fællesskaber er vigtige, alt efter, hvor man er i livet Bryd grænserne mellem foreningerne skab synergier - Et svømmehold for psykisk sårbare unge opstår, fordi to mennesker fra to forskellige foreninger mødes Gør rammerne mere fleksible - Du kan ikke tage naboen med ind og spille badminton, hvos han ikke er medlem af klubben, selvom banen er ledig. Kan man ikke bare betale en tyver, og gå ind og spille, fordi man bor der? Kæmpe ressourcepotentiale i dem, der lige er gået på efterløn - De oplever et tomrum ift det fællesskab, de lige er kommet fra på arbejdspladsen. Vil meget gerne noget, hvor de får det sociale igen. Online forsamlingshus - Online fællesskaber for hvert lokalområde - Hvad kan jeg gøre, der hvor jeg bor det behøver ikke være længerevarende commitments, det kan også være hjælp på lørdag på torvet med at stille borde op
At stille krav eller ej - På kulturområdet, er det så attraktivt at være frivillig, at man kan stille mange krav der er f.eks. en lang venteliste på at være frivillig på et spillested i Odense. - I nogle af foreningerne på de tunge områder, bliver man også nødt til at stille krav demens, selvmord f.eks. - Det er vigtigt, at man kan stole på dem, man sender ud. Kommunen skal ikke blande sig i alt - Vi skal som kommune understøtte det, som folk gerne vil. Vi skal ikke altid bestemme. - Kommunen skal acceptere, at vi selv finder ud af det, og så også acceptere måden, hvorpå det bliver gjort DANSKHEDEN LIGGER I FÆLLESSKABET; OG DET ER DA IKKE VÆRST! Fysisk mødested, åbne rammer og faciliteter fremmer frivillighed og skaber fællesskaber for udfoldelse Udveksling af faglig viden mellem institutioner og frivillige borgere. Fællesskaber opstår af et behov, en nødvendighed. Frivillighed er en måde at skabe større fællesskaber. Anerkendelse af de frivilliges indsats er vigtig. Man skal ses og høres og komme til orde. Der skal være en form for gulerod for at være frivillig, en tur, etc. Opbygge en vidensbank med ressourcer er en måde at synliggøre og fremme frivilligheden. Hvis man puljer projekter for forskellige målgrupper skaber det mere fællesskab og merværdi. Pas på bureaukrati og regler: Frivillighed skal være nemt, dvs. ingen regler eller hjælp til regler. Som frivillig vil man ikke forholde sig til det
administrative. Forsikringsspørgsmål for frivillige er ofte en barriere. Det skal være så lidt bureaukratisk som muligt. Frivillige kræver også personalepleje, sparring, værktøjer og et netværk af ligesindede. Kommunen skal understøtte frivillighed, men ellers holde sig på afstand. Kommunerne skal ikke ind og overtage det frivillige arbejde, kun understøtte. Kommunen skal være åben for forskellighed, og for at ting kan gøres forskelligt, og at ting kan lade sig gøre. Brug frikommuneforsøg. Kommunerne skal være bedre til at bryde de administrative grænser ned. Der skal være én fælles kommunal udgang til de frivillige, så man arbejder samlet med det. Det skal give mening for folk at være frivillig, og hvis man skal rekruttere flere. Pas på med at tvinge folk til frivilligt arbejde. Frivillighed er et gen og det dør ved tvang. Det er et politisk dilemma, at frivillige skal løse kommunale opgaver. Der er kommunale skal-opgaver. Dem skal de frivillige ikke løse. De frivillige kan løse kan-opgaver. Dilemma: Tager de frivillige arbejde fra folk ved at overtage arbejdsopgaver? De frivillige skal ikke overskride den grænse. Dilemma: Jo flere områder, der vil gøre brug af frivillige, jo flere vil der måske være til at kæmpe om de samme frivillige. Udfordring at det frivillige område har været alt for sektoropdelt. Viden bør gå på tværs også her. Øget frivillighed kan være med til at fremme et værdisæt, hvor vi tager os mere af hinanden. - Vigtigt at de fysiske rammer er til stede - lokalområdet skal være åben og lydhør i forhold til hvad dets borgere ønsker - det skal ikke kun være en stærk gruppe borgere som bestemmer det hele - eksisterende tilbud - være svært som borger at finde de tilbud der er, kan også drukne i tilbud dvs der kunne være bedre koordinering på tværs af foreninger
- kan være en ulempe hvis tingene bliver for 'stive'/formaliserede - sportsklubber - eksempel på udfordring i forhold til at nogle familier ikke har råd til at betale kontingent men børnene vil gerne være med - højne sociale ansvar hos enkelte borger - det skal være nemmere at være frivillig, borgeren vil gerne men skal spørges og det skal gerne være afgrænset opgave - det er mere overskueligt - gøre fællesskaberne stærkere det kan fx være i form af digitale fællesskaber - borgerbudgetter: - som borger vil jeg gerne være med til at bestemme hvad pengene skal gå til - godt hvis lokalområde fik lille beløb - det kunne også styrke fællesskabsfølelsen lokalt at man sammen skal finde ud af, hvad pengene skal bruges til. Der kunne være tre forslag til projekter og så skulle borgerne lokalt stemme om, hvad det skulle være - skabe stærkere fællesskab ved at lave ting sammen - borgerbudget skal medføre at fællesskabet bliver stærkere - giv ansvaret tilbage til folket! - - give ejerskabet til fællesskabet - borgerne har selv ansvaret for fx at vedligeholde et sted/ordne et område - lave kontrakt/aftale med lokale foreninger - det er jeres forenings ansvar at få xx frivillige fra lokalområdet med i jeres forening - som forening skal i fx ned i fritidsklubben og fortælle om/introducere jeres forening - foreningstilskud være afhængig af hvor god man er til at samskabe - hvad vil vi med vores lokalområde? Borgerne sætte sig sammen lokalt - kommunen skal understøtte - odense langt fremme ift frivillighed/civilsamfund- fortæl om det! Hvordan kan vi gøre de lokale fællesskaber endnu stærkere? Fællesskaber er lettest at styrke, hvis de er lokalt bestemt eller handler om et konkret projekt. Eksempelvis byomdannelsen på Østerbro, hvor
borgerne er med til at gøre området mere attraktivt. Der skabes ejerskab og borgerne er fælles om projektet og får alle noget ud af det. De lærer deres naboer at kende og får et mere attraktivt område. Fællesskaber vokser og bliver stærkere, når de går på tværs af eksempelvis skole, forening, kirke eller lignende. På den måde kan man drage nytte af hinandens ressourcer Man kan tilbyde at stille sine faciliteter til rådighed for andre. Eksempelvis kan en idrætsforening lade andre bruge faciliteter, når de ikke selv bruger dem. Hvordan får man flere af dem der ikke deltager i de lokale fællesskaber i dag til at bidrage i fremtiden? Først og fremmest skal man lære hinanden at kende Der skal være nogle ordentlige rammer, hvor man kan mødes Der skal skabes medejerskab til projektet eller initiativet/det man nu er fælles om. Lave en central Bytte-bytte-købmand-portal, der kan være med til at formidle, hvilke tiltag der er og hvad de enkelte kan bidrage med af faciliteter, ydelser m.m. Samtidig skal det være muligt at formidle, hvilke behov den enkelte borger eller gruppe af borgere må have. Hvilke opgaver skal vi som borgere bidrage til at løse, når vi ved, at de kommunale midler bliver færre i fremtiden? Frivilligt arbejde og frivillige fællesskaber skal være motiverede ikke baseret på kommunens mangel på ressourcer. Tvært i mod, så er det demotiverende for borgerne, når der opstår en forventning fra kommunens side, om at borgerne/frivillige skal til at overtage kommunale opgaver på grund af økonomiske vilkår. Ansvarsfordelingen skal være tydelig, så man ikke tager arbejdet fra nogen. Samarbejde med kommunen om at nå de særligt sårbare/udsatte Et samarbejde med kommunen, hvor man etablerer et frivilligkorps, som kommunen kan bruge, når de opdager et behov blandt borgerne, som kommunen ikke kan dække. En hjemmehjælper ser måske, at der er en borger, som er ensom. Hjemmehjælperen kan tage fat på frivilligkorpset, som undersøger, hvilke frivillige tiltag, foreninger, fællesskaber eller lignende der er i lokalområdet, og den frivillige kan tage borgeren ved hånden og agere brobygger. Det er hjemmehjælperen der etablerer kontakten mellem borgeren og frivilligkorpset.
Et godt eksempel er en skole, der netop er indgået samarbejde med Røde Kors, som hjælper med at integrere børn fra modtagelsesklassen, der har et særligt behov. Det er alt lige fra at gå en tur i lokalområdet og lærer stedet at kende til at blive koblet op på foreninger eller lignende i området eller være besøgsven m.m. Mindre service som at indstille fjernsyn/hænge vasketøj op/ordne have kan også have stor værdi Samarbejde med kommune. Kommunen screener børn i mellemtrinet og undersøger om børnene deltager i andre fællesskaber end fællesskabet i skolen. Hvis ikke de er med i foreningslivet eller indgår i andre lignende fællesskaber, så hjælper frivillige fra Røde Kors med at støtte op omkring de elever og forsøger at hjælpe med at få dem til at tage del eksempelvis foreningslivet eller lignende. Mentorordning Være med til at sætte positive processer i gang. Husk at gøre jeres medarbejdere ( kommunen ) frivillighedsparat ude i forvaltningene samtidig Strategien skal have et statement om merværdi i forhold til frivillighed og fællesskaber I strategien må I ikke love for meget - både bredt, men også i forholdt til borgerperspektivet og fællesskaber Motivet for at være frivillige og for at styrke fællesskabet skal være veldefineret De uorganiserede går efter det der driver dem, så er de ligeglade med om det er i en forening eller en organisation, kommunes fælleskab eller anden form for lokalt fællesskab Få italesat og defineret, hvad en god medborger er. Vær opmærksom som kommune på hvilken slags frivillige vi har med at gøre, og sæt dem ikke i bås. Det har kommunen en tendens til at gøre
Definere de forskellige former for frivillige Hvordan får man fat i flere af dem der ikke deltager i det lokale... Man skal spørge og være udadvendt både som kommune og som forening, og man skal være præcis i hvad det er for en form for hjælp man har brug for.. Vi kan i fællesskab kommunen og foreningslivet udvikle nogle værktøjer der prikke og spørger frivillige om de vil være med i fællesskabet Kunne man være bedre til at bruge foreningerne på tværs af et lokalt område, hvis en forening har nogle kompetencer de mangler i en anden foreningen eks en frivillighedskoordinator Foreningerne skal være mere åbne over for nye frivillige Efteruddanne frivilligheds koordinatorer i foreningerne Annoncere i lokale aviser efter frivillige