Bæredygtig omstilling. Et samspil mellem mennesker, teknologi og bæredygtighed

Relaterede dokumenter
Bæredygtig omstilling. Et samspil mellem mennesker, teknologi og bæredygtighed

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Vejledning til ledelsestilsyn

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Teori U - Uddannelsen

Talentstrategi

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Anerkendende Metode En måde at tænke på

APV og trivsel APV og trivsel

Opholdssted NELTON ApS

Sammenhængende børnepolitik

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Indhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Rammer til udvikling hjælp til forandring

genvej til innovation på arbejdspladsen

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Spørgsmål til projekterne ved startseminaret

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

principper for TILLID i Socialforvaltningen

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl Høringssvar sendes til

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Om besvarelse af skemaet

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Erhvervs- og Turistpolitik

PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen Sprogpædagogik i hverdagen Torkil Østerbye

Fredericia på forkant

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

EVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT. Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 59 Offentligt

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Skoletjenesten version 2.0

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Projektets titel. Skolen tager bureaukratiet

Forslag til pædagogiske læreplaner

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Foreningen for certificerede IT-advokater

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

Velkommen. som SamarbejdsPartner i Aalborg Zoo

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Kultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.

Direktionens strategiplan

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING

Transkript:

Bæredygtig omstilling Et samspil mellem mennesker, teknologi og bæredygtighed

Teknologi alene skaber ikke bæredygtig omstilling Det gør samspillet mellem mennesker og teknologi Vi udvikler innovative og bæredygtige løsninger baseret på indsigter om samspillet mellem mennesker, teknologi og bæredygtighed. Vi skaber energiløsninger, der matcher brugernes behov. For vi ved ikke bare noget om mennesker vi ved, hvordan mennesker interagerer med teknologi. Og ved at holde fokus på samspillet mellem mennesker, teknologi og bæredygtighed kan vi hjælpe med til at skabe mere bæredygtig adfærd og teknologiske løsninger, der matcher den virkelighed, brugerne lever i. I denne brochure har vi samlet vores spydspidser inden for de områder, vi mener er de vigtigste for en succesfuld, bæredygtig omstilling. Læs med og få et overblik over, hvordan vi kan hjælpe dig og din organisation med opgaver inden for energi- og bæredygtighedsområdet om du er en kommune, privat virksomhed, energirådgiver eller arkitekt. 3

ENERGI OG BÆREDYGTIG UDVIKLING // BRUGERADFÆRD OG INNOVATION Forretningsudvikling på energiområdet baseret på indsigter om brugeradfærd Bæredygtig adfærd og arkitektur Pluskontoret Arkitekter og MOE manglede viden om brugeradfærd, da de skulle byde på udviklingen af Kvotehuset for Realdania Byg. Derfor valgte de at indgå et samarbejde med Alexandra Instituttet - og vandt opgaven. Baseret på vores viden om brugeradfærd i hjemmet skal Kvotehuset igennem sin arkitektur, teknologi og kvotekoncept være med til at hjælpe beboerne til en mere bæredygtig adfærd. Alexandra Instituttet gjorde os opmærksom på ting i menneskers hverdag, vi ellers ikke ville have taget højde for. Vi ser det som et stort kvalitetsstempel, at vi også har tilføjet Alexandra Instituttets antropologiske vinkel til Kvotehuset. Jørgen Søndermark, projektleder og arkitekt, Realdania Byg Udrulningen af smart grid i Danmark kræver, at danskerne ændrer deres adfærd. Men hvis man vil ændre danskernes adfærd, må man først forstå den. Ellers risikerer man at lave tiltag og udvikle produkter, som danskerne slet ikke gider bruge. Det kan have store økonomiske omkostninger at lave et fejlslagent produkt. Hvis man bevidst arbejder med udvikling af produkter og initiativer ud fra tilgængelig viden om brugeradfærd, er der gode muligheder for at lave tiltag, der nedbringer virksomheders og borgeres energiforbrug. Alexandra Instituttet hjælper energisektoren med at inddrage viden om brugeradfærd i deres forretning. På Alexandra Instituttet arbejder vi i forskningsprojekter, hvor vi opbygger den nyeste viden om, hvordan mennesker forbruger energi, og hvordan man kan påvirke deres adfærd. Vi bruger forskellige antropologiske og kvantitative metoder til at opnå denne viden, og vi arbejder dagligt sammen med blandt andet ingeniører, dataloger og arkitekter for at omsætte vores viden i udviklingen af fremtidens løsninger til de private slutbrugere. Vi har mulighed for at stille vores viden til rådighed for offentlige og private virksomheder i både Danmark og i udlandet. En af Danmarks største eksperter inden for brugeradfærd på energiområdet er energiantropolog Johanne Mose Entwistle, som er ansat i Alexandra Instituttet. Johanne er ekspert i brugerstudier, brugerinddragelse og effektvurdering med afsæt i energiområdet. Lad elnettet styre din varme Hvad skal der til for at få mennesker til at acceptere intelligent styring af deres varmepumpe? Det spørgsmål havde DONG Energy brug for at få besvaret for at kunne udvikle nye fleksibilitetskoncepter til intelligent styring af varmepumper. Koncepterne skulle afprøves i eflexprojektet og give DONG Energy ny viden, som kunne styrke udrulning af smart grid i Danmark. DONG fik i den forbindelse hjælp af Alexandra Instituttet til udvikle de fleksibilitetskoncepter, der skulle afprøves i projektet. Vask når det er billigst Develco Products ville gerne udvikle løsninger, der understøtter fleksibelt energiforbrug. Derfor gik de sammen med Alexandra Instituttet for at få indsigt i brugeradfærd og brugernes behov. Develco ønskede svar på, hvad forbrugerne kan og vil gøre på forskellige tidspunkter, og hvordan deres produkter med fordel kunne udfærdiges, så forbrugerne kunne og ville bruge dem. Ud over svar på disse spørgsmål fik Develco hjælp til at omsætte den nye viden til et nyt produkt: The Intelligent Washer. The Intelligent Washer gør det muligt at styre vaskemaskiner ud fra prissignaler og energimiks i elnettet. Konceptet er senere indarbejdet i Indecits vaskemaskiner. Alexandra Instituttet bragte os som teknologivirksomhed meget tættere på brugernes tanker, ønsker og handlinger. Dorthe Gårdbo-Pedersen, Relationship Manager Marketing & Communications, DEVELCOProducts A/S 4 5

ENERGI OG BÆREDYGTIG UDVIKLING // IT-SIKKERHED Vi er specialister i it-sikkerhed inden for energisektoren Kamstrup sikrer internationalt salg Kamstrup udvikler smart meters og andre smart gridkomponenter som sælges internationalt. På en række markeder er der et stigende krav om, at sådanne produkter skal være sikre, hvilket betyder, at de er Common Criteria-certificerede eller på anden måde kan dokumentere sikkerhedsegenskaber eller sikkerhedsniveau. Denne form for dokumentation og certificering kan være en bekostelig affære. Kamstrup havde derfor et behov for at få opgraderet deres interne viden om it-sikkerhed, at få lavet en grundlæggende sikkerhedsanalyse af deres produkt og at få udviklet løsninger på eventuelle konkrete identificerede sikkerhedsproblemer. Derudover har Alexandra Instituttet hjulpet med at lave en sikkerhedsanalyse af Kamstrups smart meters. I en sektor, hvor persondata figurerer, er sikkerhed et væsentligt element både i de enkelte løsninger og i den nationale arkitektur. Alexandra Instituttet har specialiseret sig i sikkerhedsarbejde inden for energisektoren. Vi hjælper sektorens virksomheder med at forstå og løse sikkerhedsproblemer inden for både intelligente produktionssystemer og applikationer, som er baseret på eller relateret til energidata. Ved at inddrage Alexandra Instituttets Security Lab, vil din virksomheds it-systemer blive skruet sammen på en måde, som adresserer de forretningsmæssige behov og krav i forhold til sikkerhed. Vi er med til at sikre, at hverken din virksomhed eller jeres kunder får ubehagelige overraskelser i forhold til offentliggørelse af følsomme data. Sikkerhedsarbejdet indeholder typisk et eller flere elementer: En analyse af virksomhedens systemer (herunder en sikkerhedsgennemgang af software). Design af sikkerhedsløsninger. Rådgivning ift. diskussion med leverandører og kunder. Det kunne være drøftelser omkring sikkerhedskrav og -egenskaber ved virksomhedens løsning, eller drøftelser der indebærer en vurdering af, om leverandørens løsninger lever op til sikkerhedskravene. Undervisning og rådgivning internt i virksomheden om it-sikkerhed, således at man internt kan etablere et fælles sprog, der gør det muligt at arbejde effektivt med it-sikkerhed. Som Godkendt Teknologisk Service Institut (GTS) kan Alexandra Instituttet desuden udarbejde en dokumentation af jeres løsninger ift. sikkerhedsegenskaber og sikkerhedsniveau, som I kan bruge over for jeres kunder, leverandører m.v. Heri giver vi en uvildig beskrivelse og vurdering af jeres systemer - naturligvis ud fra en forudgående dialog med jer. Energinet.dk giver sikker adgang til data Energinet.dk er driftsansvarlig for el-infrastrukturen i Danmark og har i den forbindelse til opgave at udvikle og drifte den såkaldte DataHub. DataHub har til formål at samle målerdata for alle elbrugere i Danmark i en samlet database. Samme database udstilles til brug for brugere og aktører i elmarkedet. Et centralt element i DataHub er styring af adgang til disse data, som skal tilgås af både almindelige brugere og professionelle via en lang række forskellige use cases. Det har i den forbindelse være meget vigtigt med en sikker løsning, der både beskytter persondata og den samlede arkitektur. Alexandra Instituttets Security Lab har lavet sikkerhedsanalyse af DataHub og har i den forbindelse givet forslag til ændringer. Alexandra Instituttet fungerer i dag som it-sikkerhedsrådgiver for energinet.dk i forbindelse med den videre udvikling og færdiggørelse af DataHub. 6 7

ENERGI OG BÆREDYGTIG UDVIKLING // THE SMART CITY Innovative tiltag skaber smart cities Åbne data understøtter bæredygtighed Gatesense er en banebrydende platform, som Alexandra Instituttet har udviklet i samarbejde med Grundfos. Platformen indsamler data, der skal give borgere og offentlige og private virksomheder ny viden om byen, så de kan udvikle bæredygtige services, der er værdiskabende for samfundet. Alexandra Instituttet bidrager til projektet med softwareudvikling og undersøgelse af forretningsmodeller. Et væsentligt element er brugerinddragelse, hvor vi samarbejder med potentielle brugere i en naturlig sammenhæng. Det giver os et dybt indblik i, hvordan mennesker forstår og gør brug af et produkt og giver os konstruktiv kritik på et meget højt niveau. Digitalisering forandrer måden, hvorpå vi kan opleve, indrette og interagere med vores byer. Med smartphones, billige sensorer og Internet of Things har vi for første gang mulighed for at instrumentere byen fra top til bund. Og med Internettet, skyen og øget computerkraft, kan vi indsamle, gemme og få mening ud af de data, vi får frem. Den viden vi indsamler, kan vi bruge til at indrette og effektivisere måden vi bruger byen på dette begreb kaldes Smart City. Med de nye muligheder for at opsamle viden om byen, får vi mulighed for at effektivisere selv mindre områder af en by. Hvis vi kan få bilisterne til at sætte farten ned, undgå kødannelser eller rødt lys, kan vi opnå meget store miljømæssige fordele. Med Smart City bliver det muligt at skabe bæredygtighed på flere områder og på et meget mere detaljeret niveau end tidligere. Bæredygtige Smart Cities favner områder som miljø, folkesundhed, borgertilfredshed og borgerinddragelse og giver borgerne mulighed for selv at påvirke samfundet. Smart City er et skridt på vejen mod at løse samfundsmæssige udfordringer. I Alexandra Instituttet hjælper vi kommuner, stat og erhvervsliv og her især energisektoren med at udnytte potentialet i Smart Cities. Målet er at gøre vores kunder i stand til at skabe bæredygtige løsninger, der er attraktive for både kunden og samfundet. I processen anvender vi ekspertiser inden for datalogi, forretningsudvikling og brugerstudier. Vi leverer vores viden til byer i Danmark, Europa og resten af verden. Alexandra Instituttets rolle i projekterne består primært i at etablere åbne platforme, instrumentere byen, udvikle applikationer og hente viden ud af byens data. Derudover hjælper vi med at udvikle forretningsmodeller og tilegne os viden om, hvordan brugere kan og vil bruge de muligheder, der skabes når data kan opsamles og udstilles. Mirko Presser er forsknings- og innovationschef i Alexandra Instituttets Smart City Lab og ekspert i Internet of Things, åbne data og Smart City-området generelt. Opbygning af en smart city Gennem de seneste tre år har Alexandra Instituttet bidraget til at omdanne den nordspanske by Santander til en Smart City. Over 12.000 sensorer og et utal af RFID-tags er blevet brugt til opbygning af en datasamling, der leverer information i en hidtil uset detaljeringsgrad. Alexandra Instituttet har bygget flere smart city-applikationer på dataplatformen, herunder en Smart Parking applikation samt en crowdsensing og crowdsourcing applikation, også kaldet Pulso De La Ciudad byens puls. Disse applikationer skal bidrage til at gøre byen mere ressourceeffektiv, mindske CO2-udledningen og øge borgernes livskvalitet. Aarhus en smart by Aarhus Kommune er den første i Danmark, der har etableret en åben dataplatform: Open Data Aarhus. Alexandra Instituttet hjælper med at udvikle både platformen og økosystemet omkring den. Økosystemet omfatter udviklingen af: et community, incitamentstrukturer der skal få dataejere til at offentliggøre deres data, forretningsmodeller for udviklere og kommune, afdækning af brugerbehov samt involvering af borgerne. Open Data Aarhus er et eksempel på, hvordan Aarhus Kommune har valgt at gå ind på Smart City domænet. Platformen giver kommunen et centralt sted, hvor der kan åbnes op for data til borgerne, så de selv kan udforske data og generere nye services, kunst eller kommentarer, der kan fødes tilbage til byen. 8 9

ENERGI OG BÆREDYGTIG UDVIKLING // INNOVATIV FORMIDLING Vi skaber synlighed og relevans At knytte bånd og aktivere brugerne I forbindelse med en større indsats for at promovere vedvarende energi, ønskede forsyningsselskabet Göteborg Energi at få udviklet et formidlingsredskab, som kunne bruges til at skabe synlighed på messer og generere mere dynamisk kommunikation i undervisningssammenhænge. I tæt dialog med Göteborg Energi udviklede Alexandra Instituttet tre sammenhængende interaktive skærmbaserede installationer, som på hver sin måde visualiserer energiproduktion udvundet fra solenergi, vindenergi og biogas. Ved at bruge kroppens bevægelser, kan Göteborg Energis kunder nu på en sjov og engagerende måde konkurrere med hinanden om fiktivt at producere energi. Anna-Karin Nilsson fra Göteborg Energi udtaler, at de har haft et fantastisk samarbejde med Alexandra Instituttet trods den geografiske afstand: - Vi kunne helt fra starten fornemme, at Alexandra Instituttet havde stor kundeindsigt og forstod vores behov, siger hun og forklarer, at installationen samtidig opfylder det krav, at den kan bruges igen og igen i forskellige sammenhænge. Det er ikke et engangsprodukt, men noget vi kommer til at bruge mange gange fremover. Energi kan være en svær størrelse at forstå, og for mange mennesker fylder energiforbrug og energispørgsmål ikke ret meget i deres hverdag. Alexandra Instituttets forskning viser, at for at få brugerne til at engagere sig i energispørgsmål, skal der noget helt særligt til. For at løse ovenstående udfordringer har Alexandra Instituttet arbejdet meget med virkemidler, hvor energisektoren kan få slutbrugerne til at forstå og aktivt tage del i energivirksomhedernes forretningsområde. Vi har specialiseret os i visualisering og formidling af energi blandt andet i form af interaktive udstillinger og formidlingselementer, der skaber grobund for læring og opbygger en relation mellem energivirksomheden og slutbrugerne. Med udgangspunkt i indgående viden om virksomhedens målgruppe, skaber vi i fællesskab et helt unikt energioplevelsesunivers, der bliver et stærkt redskab til at opbygge relationer, formidle viden og engagere kunderne på en helt ny måde. Konceptet er udviklet som et oplevelsesforløb, der sikrer at virksomhedens budskab og historier formidles på en måde, som er sjov for de besøgende, og som engagerer dem undervejs i formidlingen. 10 11

Vi er godkendt * til at omsætte forskning til vækst Alexandra Instituttet er en privatejet almennyttig virksomhed, der arbejder med it-innovation med det formål at skabe vækst og velfærd. Vi leverer højt specialiseret rådgivning og viden på kommercielle vilkår til både offentlige og private virksomheder. Innovation kræver kompetencer fra et bredt spektrum af fagligheder Vores ansatte dækker kompetencer inden for metodevalg, innovation, design, teknologivalg, hardware og programmering. Inden for energiområdet tilbyder vi effektmåling og forretningsudvikling samt unikke udstillingskoncepter og undervisningsværktøjer. Alexandra Instituttet er et af Danmarks ni GTSinstitutter. Vores hovedfokus er indlejret og kommunikerende it i produkter og omgivelser. Vi har en forpligtelse til at hjælpe virksomheder med at anvende den nyeste forskning og teknologi. * Vi er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet som et institut, der omsætter forskning til vækst. 12 13

ENERGI OG BÆREDYGTIG UDVIKLING // EFFEKTEVALUERING Måler du forgæves? For at vide om en teknologi eller indsats virker, må du måle dens effekt Mange tror, at man kan måle en effekt ved blot at undersøge om energiforbruget går op eller ned i den periode, teknologien eller indsatsen kører. Men det giver faktisk ingen viden om, hvorvidt det rent faktisk er den konkrete teknologi eller indsats, der har skabt forandring, eller om det er andre faktorer, der har spillet positivt eller negativt ind. Hvordan måler og dokumenterer du effekten af en indsats eller teknologi? Og hvordan finder du ud af, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder? Alexandra Instituttet er eksperter i at evaluere og dokumentere effekten af energiteknologi og -indsatser. I samarbejde med os kan du kan få viden om, hvordan og hvorfor din teknologi eller indsats skaber effekt hos brugerne. Det er nødvendig viden for både at kunne sælge teknologien, som den er, eller forbedre den. Når vi evaluerer inden for energiområdet, benytter vi os af en forskningsbaseret tilgang, som er udviklet og tilpasset specielt til formålet. Vi kalder det for Forandringsteori. I korte træk går denne tilgang ud på, at vi afdækker de antagelser, der ligger bag den iværksatte indsats eller produktet. Derefter undersøger vi, om antagelserne holder i praksis. Dermed kan vi se, hvorfor og hvordan teknologien eller indsatsen skaber eller ikke skaber den ønskede effekt. I undersøgelsen bruger vi kvalitative og kvantitative metoder som interviews, deltagerobservation, cultural probes og spørgeskemaer. De data, vi opsamler, sammenholder vi med målerdata, så vi har et samlet billede i konklusionen. Med disse forskellige typer af data kan vi både konkludere og bevise, hvorvidt og hvordan din teknologi eller indsats virker ude hos brugerne. Hvad virker i de almene boliger? Energi og Miljø ville gerne lave et best practice studie af forskellige energivisualiseringsteknologier i den almene boligsektor. For at sikre sig viden om, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder, har Energi og Miljø indgået et samarbejde med Alexandra Instituttet, der forestår den kvalitative evaluering. Viden fra evalueringen skal indgå i yderligere udvikling er visualiseringsteknologier, samt i et best practice katalog til den almene boligsektor. Dermed får den enkelte boligforening mulighed for at vælge den rigtige teknologi til netop deres formål. I vores projekt har Alexandra Instituttet taget sig meget af de kvalitative analyser af brugeradfærd. De har stillet gode og relevante spørgsmål og har givet os en indsigt i, hvordan man udvikler produkter, der også virker hos slutbrugerne. Christian Kierkegaard, chefkonsulent, Energi og Miljø 14 15

ENERGI OG BÆREDYGTIG UDVIKLING // UDVIKLING AF UNDERVISNINGSVÆRKTØJER Undervisningsværktøjer Undervisning i energi og bæredygtighed udgør en væsentlig del af skoleelevernes undervisning, og mange skoler arbejder i dag målrettet mod at reducere deres CO2-aftryk. Ved at bidrage til udviklingen af undervisningsværktøjer, kan energisektoren være med til at løfte undervisningsopgaven og derigennem skabe relationer til de helt unge. Alexandra Instituttet har mange års erfaring med udvikling af interaktive læringskoncepter til børn og ved, hvad der skal til for at gøre et emne som energi og bæredygtighed nærværende, spændende og ligetil at forstå. Da det digitale landskab og kravene til elevernes undervisning løbende forandrer sig, sørger vi for, at løsningen er så fleksibel, at den uden problemer kan opdateres og videreudvikles. Vi kan varetage hele udviklingsprocessen fra afklaring over design til realisering og implementering i skolen, så I efter endt opgave står med et undervisningsværktøj, der er klar til brug. Vi designer og udvikler unikke undervisningsværktøjer Som eksempel på en sådan proces, kan vi nævne det samarbejde, vi har med Furesø Kommune. Kommunen ønskede at få afdækket mulighederne for udvikling af nye undervisningsværktøjer, der kunne lære eleverne om energi og bæredygtighed. På flere af skolerne er opstillet solceller og vindmøller, og ønsket var også at inddrage data fra disse for på denne måde at gøre undervisningen så nærværende som mulig. Alexandra Instituttet faciliterede den proces, hvor lærere fra flere af skolens kommuner mødtes og afdækkede behov og udfordringer. Med udgangspunkt heri skabte vi i fællesskab en række ideer til nye undervisningsværktøjer. Alexandra Instituttet kvalificerede herefter disse ideer yderligere, så ideerne kunne præsenteres for kommunens beslutningstagere. Kommunen valgte at gå videre og virkeliggøre en af ideerne, og vi planlægger, designer og færdiggør nu en SmartPhone løsning, hvor data fra skolernes egne solceller og vindmøller inddrages og bruges i undervisningen. Det, at man har valgt en mobil løsning, gør det nemt at tage undervisningen med ud af klasselokalet på ekspedition til f.eks. et forbrændingsanlæg, eller det kan starte en diskussion om energi hjemme i familien. Som en forlængelse af projektet H2interaction, en visuel udstilling om brintteknologi som vedvarende energikilde i Vestenskov på Lolland, udviklede Alexandra Instituttet et mobilt undervisningsværktøj i form af et interaktivt gulv, der kan tages med ud på skoler rundt om i landet. Her kan eleverne aflæse deres CO2-fodspor ved at vælge en rute bestående af deres valg af f.eks. madretter eller fritidsinteresser. Teamet kombinerer viden om læringsteorier, brugeradfærd og digitale virkemidler i udviklingen af spændende løsninger, der engagerer slutbrugerne og fremmer formidlingsopgaven. 16 17

ENERGI OG BÆREDYGTIG UDVIKLING // FAGLIGE FOREDRAG Book et fagligt foredrag Vi tilbyder engagerende faglige foredrag til virksomheder og organisationer. Sådan håndterer du personfølsomme oplysninger Sikkerhedsekspert, Gert Læssøe Mikkelsen, har i sit arbejde med bæredygtighed fokus på to forskellige perspektiver: Hvordan sikkerhedsoptimerer man infrastrukturen i produktionssystemer med Smart Grids? Hvordan sikrer udviklingsservices deres applikationslag, så det er muligt at håndtere personfølsomme oplysninger, der skal deles med tredjepart? Begge foredrag er centreret om de udfordringer og muligheder, som gør sig gældende, når virksomheder skal kunne beskytte deres kunders personfølsomme data. Gert Læssøe Mikkelsen ved, hvordan data kan udstilles på en forsvarlig måde, så persondatalovgivningen ikke overtrædes, og han kan fortælle, hvad virksomhederne bør gøre for at øge sikkerheden, hvilke farer, der er forbundet med ikke at gøre det, og hvad virksomhederne vil kunne opnå med en sikkerhedsoptimering. De faglige foredrag henvender sig primært til allerede eksisterende spillere på markedet, f.eks. kraftværker og leverandører til disse. Motiver brugeren til at ændre adfærd Interaktionsdesigner og arkitekt MAA med fokus på interaktive virkemidler i byrummet, Liselott Stenfeldt, er ekspert i visualisering af energi. I sit faglige foredrag viser hun, hvordan man kan gøre det nemt for slutbrugeren at forholde sig til noget så komplekst som energiforbrug i en travl hverdag. Liselotts foredrag inspirerer til at skabe enkelhed over for brugerne, så de bliver motiveret til at ændre deres adfærd. Selvom energi er en kompleks størrelse set fra energileverandørens side, behøver det ikke være kompliceret for slutbrugeren at forstå og forholde sig til, og derfor er enkelhed et nøgleord i Liselotts arbejde. Det faglige foredrag henvender sig primært til kommuner, energivirksomheder, museer og andre oplevelsesinstitutioner og til private og offentlige virksomheder, der er beskæftiget med byplanlægning. Hvad er din virksomheds rolle i bæredygtige byer International ekspert i smart cities, Mirko Presser, besvarer i sit engelske faglige foredrag spørgsmålet: Hvordan kan smart cities bidrage til udviklingen af bæredygtighed i byerne? Ifølge Mirko Presser befinder vi os i øjeblikket midt i en revolution, hvor vores viden er så forfinet, at det er muligt at strømline ressourcerne i byen. Ved at tilføre nye informationslag og styring via internettet kan man ændre den fysiske verden og dermed skabe mere effektive processer i fiere af byens knudepunkter. Mirko beskriver visionerne for den bæredygtige, smarte by gennem en række cases, som Alexandra Instituttet arbejder med. Det faglige foredrag er rettet mod både etablerede og nystartede organisationer, der ønsker hjælp til at lave nye, innovative investeringer og strategier inden for det bæredygtige område. Oplægget henvender sig desuden til kommuner, der har smart city som en del af deres strategi. Sæt grønt på agendaen Hvordan kan man gøre den grønne agenda nærværende og let at integrere i vores byer og i vores hverdag? Det spørgsmål svarer Green Urban Designer, Trine Plambech, på i sit faglige foredrag. Hendes foredrag handler om, hvordan vi kan skabe grønne, smarte byer og hvad de betyder for vores livskvalitet, sundhed og evne til at tænke nyt og kreativt. Ifølge Trine Plambech handler det om at understøtte de mennesker, der gerne vil gøre en forskel og lade deres initiativ bane vej for resten. Det handler om at gøre den grønne agenda attraktiv for alle. Trine Plambech har blandt andet været med til at udvikle mobile applikationer, udstillingselementer og urbane skulpturer, der skaber grøn forandring gennem større forståelse og engagement og ved at gøre det grønne til et relevant, sjovt og behageligt valg. Med udgangspunkt i indgående viden om menneskers adfærd og behov kan vi udforme teknologien, så den inviterer os til f.eks. at gå på opdagelse i naturens spisekammer eller at lege med solen, vinden og vandet og derigennem lære om vedvarende energi. Inspirationsoplægget er bygget op om nogle af de cases, Trine har været involveret i, som blandt andet tæller Pluk din mad med mobilen og The Land Art Generator Initiative om energiproducerende skulpturer. Det faglige foredrag henvender sig primært til kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der gerne vil arbejde med og skabe værdi gennem grøn omstilling. 18 19

Alexandra Instituttet er en almennyttig virksomhed, der tilbyder forskning, udvikling og innovation inden for it. Vi er sat i verden for at skabe vækst, velfærd og værdi. Kontakt os Rasmus Vedel Business Development Manager +45 30 95 65 35 rasmus.vedel@alexandra.dk ALEXANDRA INSTITUTTET Aabogade 34 DK-8200 Aarhus N +45 7027 7012 Rued Langgaards Vej 7, 5B DK-2300 København S +45 7027 7091