Raps til smågrise. Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk



Relaterede dokumenter
Grisenes foretrukne rapskage. Chefforsker Hanne Maribo

Billigere, men ikke ringere foder

Hjemmedyrket protein til alle?

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Det lugter lidt af gris

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Er det lige fedt? Disposition

FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE

Fra vådfodertank til krybbe

Nyt om foder & oplæg til paneldebat

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

Viden, værdi og samspil

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

RAPSKAGE TIL SMÅGRISE - FORSKELLIG PROCESBEHANDLING OG SORT

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

5. SLAGTESVINEFODRING

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Konjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Danske råvarer & proteinkilder

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

FODRING EFTER YDELSE. Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet. Fodringsseminar 27. april 2016

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Nyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Fodring af smågrise og slagtesvin

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

Fravænning uden medicinsk zink

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Alternativer til Zink oxid

Fodring af søer, gylte og polte

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

MAVESUNDHED HOS POLTE

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Korrekt fodring af polte

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Værdi af frie aminosyrer

Professionel tørfodring

Screening af økologiske hangrise

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Proteinniveau til unge kvier

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Fytase. Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder. Hanne Damgaard Poulsen

Fodermøde Program

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

Friske regnskabstal for v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Det lugter lidt af gris - KHL, 3. marts 2016

Stil skarpt på poltene

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

SEGES P/S seges.dk 1

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet Dyrlæge Børge Mundbjerg

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN

Transkript:

Raps til smågrise Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk

Disposition Raps effekt på fysiologien Fermenteret raps Fedtkvalitet slagtesvin - 0, 10, 20% rapskage

Rapsprojektet lakker mod enden 11 dage endnu! Målet var at se på hele forløbet fra sort via proces - effekt på rotter og grise Hvad ved vi nu: Smågrise tåler raps bedre end slagtesvin Stor variation i næringsstofindhold på det danske marked Glucosinolatindholdet er stadig højt i dansk raps, men Måske kan en skånsom proces kan redde kvaliteten Resultater fra et samarbejdsprojekt: DJF (AA), Scanola, Den Lokale Andel, LIFE (KU) og VSP (L&F) Støttet af Innovationsloven,DFFE

Glucosinolat nedbrydning R H 2 O Sulfatase DS-GL's Desulfoglucosinolates 1 1' OR' 5' 6' O S R'O OH 2' 3' 4' C De OH 0 skadelige 2 stoffer 2 NOSO 2 O, Me 1 H 2 O Isothiocyanater oxazolidin-2-thioner 2[H ] dannes fra glucosinolater som følge Myrosinase af D-glucose 1. Myrosinasenedbrydning 2. For meget varme Nitriler Thioglucose

Styrer stofskifte via T3 og T4 Raps: Glucosinolat nedbrydningsprodukter reducerer jodoptagelse og indlejring Iltomsætning/ forbrænding T3 og T4 reduceres Protein omsætning Glucose optagelse og indlejring Fedt omsætning lipolyse mindre vækst skioldbruskkirtlen forstørres

Effekt på fysiologien rotter Glucosinolat/ proces Kontrol, Ærteprot Skjoldbruskkirtel mg/100 g rotte Lever g/100 g rotte 8,4 c 4,6 c Lav/Mild 17,9 ab 5,3 ab Lav/Hård 15,1 b 5,0 b Høj/Hård 22,8 a 5,7 a Infobox Lav = Lioness 11 μmol/g Høj= Excalibur 24 μmol/g Lav/Koldpres 16,6 ab 5,0 b P-værdi <0,001 0,003 Søren Krogh Jensen, DJF, AA

Organvægte grise mg/kg gris (foreløbige tal) Glucosinolat/ proces Skjoldbrusk mg/kg Lever g/kg Kontrol, sojaskrå 116 25,9a Lav/mild 163 29,7b Lav/Hård 159 32,1b Infobox 1 Lav = Lioness 11 μmol/g Høj= Excalibur 24 μmol/g Infobox 2 7-9 kg = 8% rapskage 9-30 kg = 15% rapskage Høj/Hård 140 30,7b Lav/Koldpres 158 29,9b P-værdi 0,08 0,01

Produktionsresultater (foreløbige tal) Glucosinolat/ proces Daglig tilvækst g/kg Foderudnyttelse FEsv/kg Produktions værdi Kontrol 510 1,74 a 100 Lav/Mild 495 1,80 b 94 Lav/Hård 496 1,72 ab 99 Høj/Hård 508 1,73 ab 101 Lav/Koldpres 488 1,71 ab 97

Fysiologiske effekter af glucosinolater Rotter Effekt på vægt af lever og skjoldbruskkirtel Smågrise Effekt på vægt af lever, tendens til effekt på skjoldbruskkirtel Ingen effekt på produktivitet? Hvad kan det bruges til? Korttidseffekt af glucosinolater på organer Ikke tid nok til at påvirke produktiviteten hos smågrise Men formentlig forklaringen på langtidseffekt hos slagtesvin Vi tester pt. Samme mængde rapskage over tid hele vækstperioden Effekt af høj og lav glucosinolat raps til FRATS grise

Fermenteret raps til smågrise (foreløbige tal) Grise vækstperioden 9-30 kg 560 grise pr. gruppe, 44 gentagelser Rapskage med 20 μmol glucosinolater pr. gram (standard raps) Partiet delt i to: 1. Fermentering 2. Rapskage Foderblanding (under norm): Råprotein 133 g ford./fesv Lysin 9,0 std. g ford./fesv

Fermenteret raps? (foreløbige tal) Indhold: 50% rapskage (lille parti ca. 5 tons) 10% klid 40% podemateriale: kartoffelskræller, melasse, mælkesyrebakterier og vand Proces: Kvægfoder blandevogn Stampes med gummiged Overdækkes med plast Lagertid 7 dage Tørring (Spin Flash) Forudsætning foder Fermenteret raps Rapskage Sojaskrå % 10 12 Raps produkt % 15 11 Protein ford. Rapsprod. 85 76

Resultater 9-30 kg (foreløbige tal) Kontrol Fermenteret rapsprodukt Rapskage g/dag 531 a 509 b 533 a FEsv/dag 1,04 1,02 1,03 FEsv/kg 1,96 a 2,00 b 1,94 a Indeks ens pris 100 a 92 b 102 a Mindste Ingen effekt forskel påfor sundhed: signifikans = 5 indeks pioint Diarré behandlinger (1,0 dage/gris) Døde 0,3% og 3,6% i sygesti

Fordøjelighed af rapsprodukter (foreløbige tal) Indeks

Fermenteret raps konklusion (foreløbige tal) 8% lavere produktionsværdi ifht. kontrol 10% lavere produktionsværdi ifht. 11% rapskage Blanding med fermenteret rapsprodukt skal være 11 kr. billigere end kontrol Mælkesyre i fermenteret rapsprodukt = 5,6 % og 0,6% i foder Fermentering og/eller varmebehandling reducerer indhold af glucosinolater og 4-hydroxy-glucobrassicin Fermenteret rapsprodukt giver lavere produktionsværdi Proteinfordøjelig 85 er for høj Dannelse af skadelige nedbrydningsprodukter? Der arbejdes videre på Foulum med test af fermenteret raps

Raps til slagtesvin - Fedtkvalitet Fodring med 10% og 20% rapskager til slagtesvin Analyse af fedtkvalitet ved slagtning Fedtsyresammensætning og jodtal Bedømmelse af blødhed, manuelt Smeltepunktsbestemmelse (Russisk modtagekontrol) Svind - slicet bacon

Raps til slagtesvin - Fedtkvalitet Fedtsyresammensætning Stigende raps medfører stigende andel af umættet fedt Jodtallet siger med ca. 0,4 enheder for hver 1% rapskage Blødhedsbedømmelse Ingen forskel Smeltepunktsbedømmelse Smeltepunkt falder med 5 grader ved 20% raps ifht. kontrol Baconfremstilling Ingen forskel i sliceudbytte

Budskaber Rapskage af ringe kvalitet påvirker fysiologien negativt Processen skal inaktivere myrosinase og Sikre at der ikke sker nedbrydning af glucosinolater Sikre at proteinet ikke ødelægges Fermenteret raps giver ringere produktivitet Proteinfordøjelighed for høj Nedbrydningsprodukter fra fermentering og varmebehandling Stigende iblanding af rapskage til slagtesvin: Øget jodtal 0,4 pr 1% rapskage 20% rapskage over jodtalgrænsen på 73 Smeltepunktet øges Blødhed og slicesvind påvirkes ikke

VSP anbefaler stadig Op til 8% rapskage til fravænnede grise Op til 15% rapskage til smågrise fra 9-30 kg Max. 10% rapskage til slagtesvin 30-100 kg, hvis blandingen er 5 kr. billigere pr. 100 kg.og vi arbejder videre med rapskage i svinefoder