Lav mad i franskundervisningen

Lav mad i franskundervisningen med it-værktøjer Af Helle Boelt Hindsgaul, lærer Foto: Katrine Steenberg Lund På 9. årgangs årsplan stod der i 2011/12 blandt andet temaet Frankofon mad. Derfor valgte vi at lave mad på franskholdets fagdag med 7 timer til vores rådighed efter mange uger med de hårde discipliner læsning, lytning og skrivning. Kravet var at der skulle produceres mundtlig fransk samtidig med at der blev lavet mad, og at det hele skulle optages som lommefilm. Holdet havde allerede lavet lommefilm med mobiltelefoner i 8. klasse til små dialogspil i forbindelse med mundtlig evaluering, og de havde lavet fine film til skolens filmfestival, så der ville ikke være store tekniske problemer med at lave tv-køkken, troede vi. Frankofon mad på film I god tid inden dagen havde holdet, der dette år havde 11 supermotiverede elever, fået udleveret og gennemgået en grundordliste med madudtryk og opskrifterne fra PS Praktisk Sprog 7/10. I deres tre faste grupper på 3-4 elever skulle de læse og forstå indholdet af opskrifterne samt uddele roller: kameramand som forberedte de vigtigste scener der skulle filmes, og de der skulle lave maden, skulle finde ud af hvem der skulle sige hvad. Opskrifterne er typisk skrevet i infinitiv, og eleverne skulle omformulere til 1. person eller 3. person (on) præsens. Forret, hovedret og dessert var delt ud til hver gruppe så de kun skulle koncentrere sig om én ret. 18

Der skulle produceres mundtlig fransk samtidig med at der blev lavet mad, og det hele skulle optages som lommefilm. Helle Boelt Hindsgaul er fransklærer og pædagogiskit-vejleder på Østerbyskolen i Vejen, redaktør på franske opgavesider i PS Praktisk Sprog samt formand for Fransklærerforeningens folkeskolefraktion Jeg sørgede for indkøb i samarbejde med hjemkundskabslæreren og havde allieret mig med skolens it-pedel der har styr på teknikken. Planen var at hele forløbet skulle være færdigt på en dag, derfor skulle der være god tid til såvel madlavning, filmoptagelse, redigering, spisning og fremvisning. Virkeligheden blev en lidt anden, men vi fik en god fransk fagdag alligevel. Vejen til franske elevers hjerter går nemlig også gennem maven. Faldgruber og gevinster vender jeg tilbage til senere i artiklen. Derfor bruger vi fransktimer på at lave mad Gennem mange år har jeg samlet mine franskholds aflyste timer til fagdage, hvor vi ofte har brugt tid på at lave og spise fransk mad. Det har givet en anden måde at samarbejde på i timerne, og eleverne har fået fingrene i fransk madkultur frem for kun at læse om restauranter og typiske måltider. Mit problem som lærer har været at eleverne på disse fagdage har talt meget lidt fransk. Det har nærmere været hjemkundskabstimer, men med opskrifter på fransk. Og så kan man stille sig selv spørgsmålet: Skal vi så egentlig lave mad i fransktimerne? Mit svar er ja, men der skal produceres sprog. Så jeg lod mig inspirere af de mange populære tvmadprogrammer hvem har ikke selv stået og leget tv-køkken derhjemme? Også 9. klasseelever elsker at lave mad, men der står ikke længere hjemkundskab på skemaet. Så jeg inddrog, ud over deres fritidsinteresse for mad, også et nyt redskab, nemlig mobiltelefonens muligheder for at lave film. På den måde leges sproget ind i kameraet, det bruges til et kommunikativt formål via formidlingen af opskrifternes praktiske udførelse i det genkendelige tv-univers, hvor eleverne nu spiller rollerne som tjekkede kokke. Og der læses, oversættes og bearbejdes tekster med opskrifterne som giver variation i fagets tekstgenrer til senere opgivelser. Nogle kritikere indvender at de så ikke kan nå at læse de krævede tekster til før afgangsprøven. Det problem har jeg løst med nogle ugers læsning af frilæsningsbøger med opgaver. Eleverne laver individuelle opgivelser ud fra deres bedste bog, og så når alle over det krævede sidetal. Fordybelsesdage og -uger I skoleåret 2011/12 omlagde overbygningsteamet i tæt samarbejde med skolens ledelse 7.-9. klassernes fag-, fordybelses- eller kursusdage, kært barn har mange navne. Jeg skal understrege at det er en ganske almindelig 2-sporet folkeskole jeg arbejder på. Vi har ikke elever nok til at oprette linjer, men har valgt at lave disse fagdage og -uger med fordybelse for at øge motivationen, gøre undervisningens virkelighedsnær, invitere verden indenfor i skolen og få rigtigt godt gang i brugen af it-værktøjer. Samtidig er det et forsøg på at holde på eleverne i 9. klasse og få dem til at udskyde deres efterskoleophold til 10. klasse. Der kom flere tværfaglige uger: filmfestival med fokus på kortfilm og musikvideoer på dansk, engelsk, tysk og fransk med efterfølgende elev- 19

Jeg inddrog, ud over deres fritidsinteresse for mad, et nyt redskab, nemlig mobiltelefonens muligheder for at lave film. 20 filmproduktion i samme genrer; klimatopmøde for biologi, fysik og geografi; social ulighed med fokus på børns vilkår omkring år 1900, i 30 erne og efter år 2000 i dansk, samfundsfag, kristendom og historie; opsætning af musical på en uge i dansk, musik og billedkunst; fransk og tysk samarbejde om julens budskab; international uge med e-twinning på engelsk, tysk og fransk og flere andre uger. Nogle af ugerne blev afviklet på en årgang, andre på tværs af to eller alle årgange. Der var også specifikke fagdage, og her skulle fransk også have sin egen dag, fordi fransktimerne var blevet sparet op i de uger, hvor andre fag var på skemaet. Sådan får fransklæreren hjælp, hvis det er lidt svært med mad og it Jeg er ikke en undtagelse fra lærere der meget gerne vil have styr på det hele inden man sætter et nyt skib i søen. Det er der bare ikke kommet særligt meget it i min franskundervisning ud af! Jeg har måttet tage en dyb indånding, tvunget mig til at udvælge it-værktøjer og -programmer som jeg ville have rigtigt godt styr på, søgt hjælp og spurgt dumt hos såvel kolleger som elever, men også i de mange video-vejledninger der findes. Dernæst har jeg vovet pelsen, sat godt med timer af og gennemført et forløb, og her taler vi ikke kun om fransk. Man kan jo sagtens bruge erfaringerne fra sine andre fag. I 7.-9. teamet har vi talt meget om hvilke it-værktøjer vi mestrer, for så er det dem, vi introducerer for eleverne. På den måde deles byrden blandt lærerne. I vores fagteam har vi indbyrdes undervisning ved små spotkurser, der har sat rigtigt godt gang i anvendelsen af it i undervisningen i alle fag. Hjælp fra Lommefilm.dk I min funktion som it-vejleder faldt jeg over Lommefilm.dk. De har ofte kampagner mod mobning, mod brug af solarium og mange andre temaer i samarbejde med firmaer som udskriver konkurrencer for eleverne om at lave den bedste kampagnefilm på maksimalt 1 minut filmet med mobiltelefon. I den forbindelse kan man søge om et gratis besøg hvor lommefilms repræsentanter guider klassen gennem hele filmproduktionen fra den originale idé, der resulterer i en kampagnefilm med en god overraskende slutning, over udfærdigelse af storyboard og masser af hjælp til færdigredigering med musik og lydeffekter. Eneste krav er en mobiltelefon der kan optage film. Det har givet eleverne et boost af selvtillid fordi de har stor medindflydelse på processen, det er virkelighedsnære temaer, og det er legalt at have sin mobiltelefon fremme i alle timer. Derudover er det en gulerod at man kan vinde fine præmier. Flere lærere får berøring med forløbet fordi det ikke altid kan lægges på en dansk-fagdag. På den måde smittes flere af elevernes engagement. Itvejleder og it-pedel er med hele dagen og i samarbejde med lommefilms medarbejder giver det ro når de tekniske problemer melder sig. Og det er alfa og omega for næste gang der skal laves lommefilm, at eleverne lærer alternative løsninger til det rette mål. De bliver rolige og det kan den let svedige og usikre faglærer så også være. Jeg kan varmt anbefale et besøg af lommefilm.dk.

I teamet har vi talt meget om hvilke it-værktøjer vi mestrer, for så er det dem, vi introducerer for eleverne. Husk ja-hatten, og hav god tid Selvom fransklærere stadig kan være lidt skeptisk overfor det der it på trods af utroligt mange års krav om implementering i alle fag, er det nu tid til at få ja-hatten på. Tal med eleverne om hvad de ved noget om i forvejen: Hvem laver mad i fritiden? Hvilke problemer har der været med at læse og forstå opskrifterne? Hvilke redigeringsprogrammer kender de fra fritiden og andre undervisningsforløb? Hvem har prøvet at filme? Hvordan holder man egentlig telefonen så filmen ikke skal ses fra siden? Hvad er svaghederne når man filmer med mobiltelefonen? (For eksempel at huske at gå tæt på og at tale meget højt så resultatet kan høres). Tal også om hvad der kan være svært at lave, når opskrifterne skal følges for at eleverne er trygge ved at lave maden som de naturligvis vil gøre så god og smukt anrettet som muligt. Hør dem tale opskrifterne igennem nogle gange, hjælp dem med sprogligt svære passager. Og husk dem på at en optagelse ikke altid er nok, for at det bliver perfekt. Accepter at de tilrettelægger deres arbejde så det passer til deres temperament, men understreg selvfølgelig at der spises på et bestemt tidspunkt. I arbejdsprocessen skal der masser af støtte og opmuntring til både kameramænd, madlavere og til indtalingen. Der er masser af småting der glemmes undervejs, og det stresser eleverne med en lærer der er over dem som en høg ved mindste fejl. Husk det er stadig sprog på vej i fransk i 9. klasse. Selvfølgelig støtter læreren også når de færdige film skal redigeres, for her løber man ind i nye problemer ved de mange forskellige slags mobiltelefoner, eleverne har måske fået en ny siden sidste filmproduktion, og nu vil den ikke, osv. osv. Hvis det kan lade sig gøre, er det godt at have en hjemkundskabslærer med sig i køkkenet og itvejlederen tæt på redigeringscomputerne. Det kan man sikre sig ved at aftale med dem allerede når forløbet planlægges. Undgå faldgruber med faste aftaler For at vende tilbage til den fransk mad-og-filmdag undgik vi ikke nogle af faldgruberne. Grupperne havde organiseret sig vidt forskelligt. Nogle havde fuldstændig styr på roller, mad og teknik: Der stod maden på bordet og filmen var klar til fremvisning efter 4 lektioner. Andre gik meget op i det kunstneriske indtryk såvel hvad angik retten som filmen, og de insisterede på at være fælles om alt. Deres ellers smukt og frit indtalte film med sjove vinkler blev ikke samlet helt færdig på grund af tekniske problemer hvor de desværre ikke i tide fik hjælp fra gruppen der havde masser af tid i overskud. En tredje gruppe var sprogligt lidt usikre, og de endte med utroligt mange klip der skulle organiseres. Men det klarede de for siden at kollidere på ikke at have overført deres filer korrekt. Heldigvis kunne alles film vises, omend kun én på den måde, det var tiltænkt. Det var ikke godt at være enelærer på dagen, for it-pedellen havde desværre fået en brændende opgave om morgenen og var ikke til vores rådighed alligevel. Og så lange blæksprutte arme 21

Selvom fransklærere stadig kan være lidt skeptisk overfor det der it, er det nu tid til at få ja-hatten på. 22 havde jeg ikke at jeg i tilstrækkelig grad kunne være både fransk- og hjemkundskabslærer med it-vejlederkasketten kækt på skrå samtidig! Derfor mit råd om at aftale helt håndfast med sine hjælpere så man kan gå fra den ene arbejdsproces til den anden. Sprogfaglige og andre gevinster Har eleverne så ikke lært noget når to ud af tre film ikke blev som forventet? Jo, for mit fokus som fransklærer var det mundtlige fransk, og det havde jeg hørt på hele dagen og i de færdige klip hvor jeg kunne konstatere at alle havde lagt sig i selen for at få det godt. Jo, for de skulle have kendskab til og fremstille frankofon mad, og det gjorde de med stor entusiasme. Det gav masser af gode samtaler om kultur og madtraditioner hvor vi kunne sammenligne danske og frankofone forhold. Og ikke mindst nød vi maden sammen, selv de kræsne smagte lidt på det hele, og til desserten var der ingen forbehold: Den forsvandt som dug for solen! Filmene blev godt modtaget, og alle elever fik sig gode grin og anerkendelse med på vejen for at kunne multitaske med såvel komfur, grydeskeer og mobiltelefon og så på fransk! I forløbet blev de franske tekster brugt i praksis. Eleverne kunne røre og gøre samtidig med at der blev læst, talt, brugt grammatik og formidlet det man havde læst og udført i praksis omsat til egne franske ord. Alligevel smuttede delingsartiklen ved præsentationen af ingredienserne i kampens hede. Produkternes æstetiske udtryk var vigtigt når filmene skulle vises på Intra til forældrene. Mobiltelefonens funktioner blev eleverne endnu mere dus med. Og ikke mindst var det med til at få franskfaget tydeliggjort blandt skolens andre elever, potentielle franskelever, for her er misundelse en god ting. Hvis man vil fransk og passer sine hårde læse-lytte-skrive-tale fransktimer, kan man også få en dag hvor vi laver noget helt andet. Andre mad-ideer til undervisningen Belønning: Når mine elever i 8. klasse har hjulpet hinanden til at få deres grammatiske sætninger helt perfekte, får de en streg. Når der er 10 streger, vanker der en lille fransk belønning. Det kan være bonbons, biscuits, gaufres, crèpes, croissants eller pains au chocolat. Det er ikke en ruinerende udgift, ca. 2 gange skal jeg af med noget. Men det motiverer faktisk eleverne til at være opmærksomme på grammatikken og diskutere med hinanden. Sammenligne: Hvilke traditioner har man til morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider i Danmark? I klassen sammenlignes med de traditioner vi har læst om på fransk. Her kan man lave undersøgelser til statistik og lave en præsentation på lommefilm hvor man viser billeder hjemmefra og fra teksterne. Internationalt samarbejde: I e-twinning-forløbet filmede nogle elever hjemme hvordan de lavede deres yndlingsret på fremmedsproget, en rigtigt fin måde at vise en masse om levevis hos danske unge. Man ser såvel et køkken som hvad vi spiser. Ofte viser det sig at pizza er et stort fælles hit blandt alle unge, på den måde finder eleverne ud af at de ikke er så forskellige fra andre europæiske unge. Indkøb: Lad eleverne lave indkøbssedler og købe den mad de senere skal lave. Brug butikkernes hjemmesider til at finde produkter og priser, også i franske supermarkeder. Indkøbsturens højdepunkter kan filmes.

Mit råd er at aftale helt håndfast med sine hjælpere, så man kan gå fra den ene arbejdsproces til den anden. Disse it-værktøjer bruger jeg når eleverne laver lommefilm - Elevernes egne mobiltelefoner og evt. medbragte bærbare computere. Det giver ro når man bruger udstyr man kender godt. Eleverne tør lege mere med teknikken på egne computere. - Skolens computere, evt. videokameraer. - Påmindelse om at huske overførselskabler til mobiltelefonen, der hører en speciel ledning til hvert mærke. Filmene overføres til et fællesdrev, dropbox eller google-drev. - Opret fælles lukket kanal på Skoletube hvor filmene uploades når de er færdige. - Redigeringsprogrammerne Jay Cut på skoletube, moviemaker, moviemaker live og i-movie, alt efter hvad eleverne er vant til at bruge. - Konverteringsprogrammer der kan konvertere mobiltelefonens format til de krævede i redigeringsprogrammerne. Vi brugte sidst Quick Media Converter fra www.cocoonsoftware. com. Få hjælp til installering på alle computere fra it-vejlederen. - Link til klassens færdige film på skoleintra via link, embed- eller QR-kode så forældre og andre franskelever kan se hvor meget fransk sprog, mad og film der kan produceres på en dag. Links www.pspraktisksprog.dk www.lommefilm.dk www.skoletube.dk www.etwinning.net/da/pub/index.htm Den færdige lommefilm: Les avocats aux pistaches sont faits www.skoletube.dk/getvdo.php?vid=nzawmzc Produceret af Anton Gandrup, Matkus Jepsen, Melanie Nielsen og Anna Lee Waszkiewicz. 23