Via University College, Ernæring og sundhedsuddannelsen

Via University College, Ernæring og sundhedsuddannelsen Udarbejdet af: Vejleder: Bodil Havelund Lykkegaard Marie Ernst Christensen

Resumé: Dannelsen af barnets kostvaner i familier med lav socioøkonomisk status. Bodil H. Lykkegaard Der er social ulighed indenfor sundhedsadfærd. Eksempelvis har familier med lav socioøkonomisk status generelt mere usunde kostvaner, end det er tilfældet for familier med høj socioøkonomisk status. Da usunde kostvaner øger risikoen for en række livsstilssygdomme, er det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, ønskeligt at bedre kostvanerne i familier med lav socioøkonomisk status. Kostvaner grundlægges tidligt, og da der er indikationer som peger på, at forældres kostvaner går i arv til børnene, er problemformuleringen kommet til at lyde som følgende: Hvordan kan samspillet mellem forældre og børn have betydning for dannelse af kostvaner, hos børn i familier med lav socioøkonomisk status? Til besvarelsen er inkluderet relevante videnskabelige studier samt aspekter fra henholdsvis Albert Banduras Social Cognitive Theory samt Pierre Bourdieus habitus begreb. I opgaven er undersøgt 5 former for parenting practices samt ernæringsviden hos børn og forældre. Resultaterne indikerer, at forældre med lav socioøkonomisk status i mere udbredt grad end forældre med høj socioøkonomisk status, praktiserer de undersøgte parenting practices på en måde, som påvirker dannelsen af barnets kostvaner i en usund retning. Desuden har familier med lav socioøkonomisk status generelt en mindre ernæringsviden, end familier med høj socioøkonomisk status, hvilket også kan influere negativt i forhold til dannelsen af sunde kostvaner. Ud fra ovenstående kunne interventioner, som omfatter såvel barn som forældre, tænkes at være gavnlige i forhold til at bedre kostvanerne blandt børn fra familier med lav socioøkonomisk status.

Abstract: The formation of a child s eating habits in families with low socioeconomic status. Bodil H. Lykkegaard There is a social inequality within health behavior. Families with low socio-economic status for example, in general have more unhealthy eating habits in comparison to families with high socioeconomic status. Since unhealthy eating habits increases the risk of a range of lifestyle diseases, it is from a society perspective desirable to improve the eating habits in the former. Eating habits are founded early and since indications points to eating habits being inherited from parents to children, the problem statement is as follows: How can the interaction between parents and children have influence in the formation of eating habits for children in families with low socio-economic status? In answering this question, relevant scientific studies and aspects from Albert Bandura s Social Cognitive Theory and Pierre Bourdieu s theories of habitus have been included. In this paper, 5 forms of parenting practices and nutritional knowledge of children and parents have been studied. The results indicate that parents with low socio-economic status, more widely use the studied parenting practices in a way that influence the formation of a child s eating habits in an unhealthy way, than is the case for parents with high socio-economic status. Furthermore, families with low socio-economic status in general have less knowledge about nutrition, than families with high socio-economic status, which also has a negative impact in the formation of unhealthy eating habits. Based on that, interventions that include both children and parents might be beneficial in improving the eating habits for children in families with low socio-economic status.

Indhold Indledning... 1 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Opgavens struktur... 3 Begrebsafklaring... 4 Socioøkononomisk status... 4 Sund versus usund kost... 4 Engelske begreber... 4 Metateori... 5 Menneskesyn... 5 Læringssyn... 6 Metode... 6 Søgestrategi, søgeord og databaser... 6 Inklusionskriterier... 7 Eksklusionskriterier... 7 Søgning i PubMed... 7 Søgning i PsycInfo... 8 Resultater fra inkluderede studier... 9 Teori... 12 Valg af teori... 12 Social Cognitive Theory... 14 Reciprok determinisme... 14 Individ... 15 Omgivelser... 17 Andre determinanter... 18 Bourdieus habitus begreb... 18 Kritik af teorierne... 19 Social Cognitive Theory... 19 Bourdieus habitus begreb... 20 Diskussion... 20 Parenting practices... 21

Forældre som rollemodeller... 21 Eftergivenhed og restriktioner... 23 Ros efter indtag... 25 Emotional feeding style... 27 Ernæringsviden... 28 Metode... 29 Valg af databaser... 29 Søgeord, søgebegrænsninger samt inklusions- og eksklusionskriterier... 30 Studiedesign og evidensstyrke... 31 Studiepopulation... 32 Konklusion... 33 Praksisrelaterede overvejelser... 34 Handlingsanvisninger... 35 Perspektivering... 35 Referenceliste... 37 Bilagsoversigt: Bilag 1: De officielle kostråd Bilag 2: Matrix-tabel

Indledning Social ulighed i sundhed dækker over, at der i en befolkning ses en sammenhæng mellem den sociale position og udsatheden for sygdom og sundhedsrisici (Sundhedsstyrelsen, 2013). Jo mere den sociale position falder, desto større udsathed (ibid.). Dette kaldes den sociale gradient (ibid.). Nogle af de socioøkonomiske aspekter, som har indflydelse på den sociale position, er uddannelseslængde, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet (ibid.). Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem uddannelseslængde og udsatheden for sygdom og sundhedsrisici (ibid.). Her er den del af befolkningen med det højeste uddannelsesniveau mindst udsatte, hvorimod gruppen med det laveste uddannelsesniveau er mest udsatte (Diderichsen, Andersen, & Manuel, 2011, s. 7). Det giver sig til udslag ved, at i gruppen med det laveste uddannelsesniveau, er forekomsten af flere folkesygdomme væsentlig højere end det er tilfældet for den del af befolkningen med det højeste uddannelsesniveau (ibid.). Ydermere er følgerne af sygdom alvorligere hos gruppen med det laveste uddannelsesniveau, hvilket eksempelvis ses som reduktion i funktionsevne (ibid.). Ud fra ovenstående er det måske ikke så overraskende, at der også ses en social ulighed, når det gælder sundhedsadfærd. I den voksne del af befolkningen forholder det sig eksempelvis således, at forekomsten af personer med usunde kostvaner og stillesiddende fritidsaktivitet, er størst hos den socialgruppe med det laveste uddannelsesniveau (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2013, s. 5,16,19). Forekomsten falder støt op til den gruppe af befolkningen med det højeste uddannelsesniveau (ibid.). Den samme sammenhæng mellem socialgruppe og sundhedsadfærd ses blandt børn (Statens institut for folkesundhed, 2013). Den gruppe af børn, hvis forældre socialt er bedst stillet, har den laveste forekomst af børn med usunde kostvaner og fysisk inaktivitet, hvorimod de børn, hvis forældre socialt er dårligst stillet, har den højeste forekomst (ibid.). Ovenstående tegner et billede af, at forældrenes sundhedsadfærd i en vis grad går i arv til børnene, hvilket først og fremmest er en belastning for de børn, hvis forældre der tilhører en af de lavere socialgrupper. Det er en belastning fordi, usunde kostvaner og fysisk inaktivitet øger risikoen for at udvikle en række livsstilssygdomme som eksempelvis type 2 diabetes og hjertekarsygdomme (Andersen, Holstein, Johansen, Krølner, & Rasmussen, 2007, s. 99). Dette har også konsekvenser 1

for samfundsøkonomien, da disse sygdomme er med til at øge udgifter til sundhedsområdet (Diderichsen et al., 2011, s.5). Et andet aspekt er, at der ses en tendens til, at den sundhedsadfærd som tilegnes i barndommen og ungdommen videreføres i voksenlivet (ibid.). Dermed er der risiko for, at den sociale ulighed i sundhed fastholdes livet igennem, og gives videre fra generation til generation. Derfor må indsatser som fokuserer på kostvaner og fysisk aktivitet blandt socialt dårligt stillet børn, anses som værende relevante i forhold til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Yderligere kan det, med baggrund i at der ses en lighed mellem forældrenes og børnenes sundhedsadfærd, være relevant at få et indblik i, hvilke adfærdsmæssige aspekter hos forældrene, der kan indvirke på barnets sundhedsadfærd. Sundhedsadfærdsbegrebet dækker over en bred vifte af forskellige former for adfærd som eksempelvis kost, fysisk aktivitet, alkoholforbrug samt rygning (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2013, s. 7). Da der imellem de forskellige former for sundhedsadfærd, findes variationer indenfor såvel årsager som konsekvenser, koncentrerer forskningen sig som regel kun om én adfærd ad gangen (Andersen et al., 2007, s. 99). Jeg har i overensstemmelse med, hvad der er praksis inden for forskningen, valgt kun at fokusere på én af de nævnte former for sundhedsadfærd. Fokus i denne opgave er kost, da det er det aspekt af sundhedsadfærden, som relaterer sig mest til uddannelsen som bachelor inden for ernæring og sundhed med specialelinjen human ernæring. Problemformulering Ud fra ovenstående, er denne opgaves problemformulering fremkommet, og lyder som følgende: Hvordan kan samspillet mellem forældre og børn have betydning for dannelse af kostvaner hos børn i familier med lav socioøkonomisk status? Denne opgave tager afsæt i allerede eksisterende tilgængelige studier, og er derfor et litteraturstudie. Den viden, som opnås i forbindelse med besvarelsen af ovenstående problemformulering, kan anvendes af professionsbachelorer i ernæring og sundhed samt andre faggrupper, som beskæftiger 2

sig med at bedre kostvanerne blandt børn fra familier med lav socioøkonomisk status. Den kan eksempelvis indgå i vurderingen af hvilke indsatser, som kan have en gavnlig effekt. Afgrænsning Nedenfor vil fremgå de afgrænsninger, der er valgt for opgaven. Disse afgrænsninger skal gerne sammen med afsnittet opgavens struktur, give læseren en klarhed over, hvad denne opgave omhandler. Da kostvaner grundlægges tidligt i barndommen (Sundhedsstyrelsen, 2003), har jeg valgt at indsnævre opgavens målgruppe til, at omfatte børn i alderen 2 5 år. På baggrund af de retningslinjer, som foreligger omkring omfang af opgaven, har jeg ikke fundet det muligt, at denne opgave går i dybden med såvel forældrenes som barnets rolle på et ligeværdigt niveau. Derfor har jeg i denne opgave, valgt at have det primære fokus på forældrenes rolle. Dette er valgt på baggrund af, at der, som tidligere beskrevet, er noget der tyder på, at forældrenes sundhedsadfærd videregives til barnet. Opgavens struktur Opgavens struktur er således, at dette afsnit efterfølges af et afsnit omhandlende begrebsafklaring. Det er en redegørelse for de begreber, som jeg har fundet relevante at præcisere, for at læseren får den rette forståelse. Det er såvel danske som engelske begreber. For at læseren kan opnå en forståelse for, hvorfor der er foretaget forskellige dispositioner i opgaven, vil der inden metodeafsnittet, være et afsnit om det metateoretiske fundament, som opgaven er skrevet ud fra. I det efterfølgende metodeafsnit, redegøres der for, hvordan de inkluderede studier er fundet. Herefter vil relevante resultater fra de inkluderede studier blive præsenteret. Umiddelbart efter resultatafsnittet, vil de følgende afsnit omhandle opgavens teoretiske fundament, som består af Social Cognitive Theory samt Borudieus habitus begreb. Det vil dels omfatte baggrund for valg af teori, præsentation af de for opgaven relevante aspekter ved teorierne og afrundingsvis, kritik af teorierne. Ud fra ovenstående vil der, til sidst i opgaven, være et diskussionsafsnit, konklusion, praksisrelaterede overvejelser samt perspektivering i den nævnte rækkefølge. I diskussionen vil de 3

inkluderede studier sammen med teorien blive anvendt i en analytisk diskussion, hvor der søges at opnå en besvarelse af opgavens problemformulering. Diskussionen vil afsluttes med en diskussion af styrker og svagheder ved de inkluderede studier samt forskellige aspekter i forhold til metode og søgestrategi. I den efterfølgende konklusion vil fremgå centrale resultater i opgaven. Ud fra de fundne resultater vil der, i afsnittet om praksisrelaterede overvejelser, fremgå et forslag til handleanvisninger. Opgaven rundes af med en perspektivering, hvor der fremkommer forslag til, hvad der kan være gavnligt at undersøge som supplement til denne opgave. Begrebsafklaring Nedenfor er redegjort for relevante danske - og engelske begreber, hvilket gerne skal give læseren en forståelse af, hvordan de forskellige begreber er blevet brugt i denne opgave. Socioøkononomisk status Betegnelsen socioøkonomisk status, dækker over en persons eller gruppes status i samfundet, vurderet ud fra forskellige variabler, som har indflydelse på personens eller gruppens sociale, økonomiske og demografiske forhold (Larsen & Pedersen, 2011, s. 649). Typiske anvendte variabler er uddannelseslængde, beskæftigelsesforhold og indkomst (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2013, s.6, 11 & Saxton, Carnell, Van Jaarsveld & Wardle, 2009). Uddannelseslængde anses som værende en af de mest stabile og pålidelige indikatorer i forhold til socioøkonomisk status (ibid.). Det er på baggrund af, at højst opnået uddannelsesniveau ikke vil ændres med kort varsel, som det modsat kan være tilfældet med indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet (ibid.). Derfor vil det i denne opgave, primært være uddannelseslængde, der bruges som indikator for socioøkonomisk position. Sund versus usund kost I opgaven vil der henvises til såvel sund og usund kost. Ved sund kost, tages der udgangspunkt i, at kosten går i en retning af at være i god overensstemmelse med de danske officielle kostråd (se bilag 1). Modsat henviser usund kost til, at de helt eller delvist afviger fra kostrådene. Engelske begreber I flere af de anvendte studier anvendes engelske begreber, som jeg har valgt at bibeholde opgaven igennem. Det skyldes, at jeg har fundet det vanskeligt at finde et dansk ord, som dækker det 4

engelske begreb tilstrækkeligt. Jeg vil nedenfor redegøre for betydningen af de forskellige engelske begreber, som anvendes i opgaven. Parenting practice Dette begreb henviser til den eller de opdragelsesstrategier, som forældrene praktiserer over for deres børn (Gyldendals røde ordbøger, 2003, s. 608 & 651). I denne opgave relateres begrebet udelukkende til de strategier, som anvendes i forbindelse med barnets kost. Et eksempel på en parenting practice, som kan influere på barnets kost, er kostrestriktioner (Vereecken, Keukelier, & Maes, 2004, s. 94). Emotional feeding style Emotional feeding style er en bestemt type af parenting practice, som er relateret til kost (Clark, et al., 2007). Det dækker over, at forældre giver barnet mad ud fra en emotional baggrund (ibid.). Det vil sige, at barnet ikke får mad for at dække et sultbehov, men i stedet for at trøste eller opmuntre i forbindelse med kedsomhed, tristhed eller af anden emotionel årsag (ibid.). Metateori I dette afsnit vil der blive redegjort for, hvilket metateoretisk grundlag (Koester, 2005, s. 32), som denne opgave er skrevet ud fra. Dette er relevant for læseren, da læsere med en hel eller delvis anden metateoretisk tilgang, måske ville have grebet opgaven anderledes an. Menneskesyn Denne opgave er skrevet ud fra et humanistisk menneskesyn, hvor mennesket anses som værende et subjekt med tanker, følelser, frihed, ansvar og menneskeværdighed (Birkler, 2005, s. 93 & Det etiske råd, 1995, s. 16). Det humanistiske menneskesyn inddrager omverdenen i betragtningen af det enkelte menneske, hvor der i relationen mellem mennesket og omverdenen findes en gensidig påvirkning (Hammerlin & Larsen, 2012, s. 33). Dermed begrænses menneskets tanke og følelsesmønstre ikke kun til at være et resultat af individuelle forudsætninger, men også som et resultat af ydre påvirkninger (ibid.). De ydre påvirkninger kan eksempelvis være fra de mange forskellige sociale relationer, som mennesket livet igennem indgår i (Birkler, 2005, s. 123). Dette relaterer sig i høj grad til denne opgaves problemformulering, hvor påvirkningen fra den sociale kontekst mellem forældre og barn undersøges. 5

Læringssyn Det overordnede fokus for denne opgave er, hvordan samspillet mellem forældre og børn har indflydelse på dannelse af kostvaner hos barnet. Heri ligger der også et læringselement, og derfor kan det for læseren af denne opgave, være væsentlig at have en forståelse for, hvilket læringssyn opgaven er skrevet ud fra. Opgaven er skrevet ud fra et sociokulturelt læringssyn. Her anses læring for at være en proces, som konstrueres ud fra en social interaktion med andre individer, som er påvirkelig af samfundets kulturelle og historiske baggrund (Dysthe, 2003, s. 48,50). Metode Nedenfor vil der redegøres for, hvordan de i opgaven inkluderede studier er fundet, og på hvilken baggrund de er blevet udvalgt. Søgestrategi, søgeord og databaser Der er søgt efter litteratur i databaserne PsycInfo og PubMed. Der er foretaget en systematisk søgning ud fra nedenstående bloksøgningsord. Derudover blev der foretaget enkelte kædesøgninger ud fra fundne studier, men kædesøgningerne bidrog ikke med yderligere studier. Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Preschool child Eating habits Parent*, influence Socioeconomic status Young children Food habits Eating behavior Dietary habits Health behavior Primary caregiver, influence Parenting practice Feeding, home parental (kun PubMed) I PubMed var søgeordene Preschool children og feeding, home parental begge MeSH-ord. Sidstnævnte MeSH- ord, blev kun fundet i PubMed, og blev derfor ikke anvendt i forbindelse med søgning i PsycInfo. 6

I forbindelse med studie-udvælgelse, blev der anvendt nedenstående inklusions og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier Da denne opgave har fokus på børn i et forholdsvist smalt aldersspektre, var det få studier, som netop havde holdt sig inden for den aldersgruppe. Derfor blev studier, hvor opgavens målgruppe delvist indgik også inkluderet i vurderingen. Dog blev det fra studie til studie bedømt, hvorvidt aldersspektret var for bredt til, at det kunne indgå i denne opgave. Således blev eksempelvis et studie, hvor undersøgelsespopulationen var børn i aldersgruppen 4 11 år vurderet som anvendeligt, hvorimod et andet studie, hvor aldersgruppen var 2 18 blev fravalgt. Begrundelse for dette vil blive uddybet i diskussionsafsnittet. I forhold til at resultaterne bedst muligt skal være overførebare til danske forhold, er der udelukkende valgt vestlige studier. Eksklusionskriterier Studier hvor studiepopulationen enten omfatter, at forældre eller barn har en bestemt sygdom fravælges, da sygdom kan indvirke på kostindtaget (Borre, 2012). Søgning i PubMed I PubMed blev søgningen, ud over de anvendte blokord, yderligere indsnævret ved at anvende filteret for alder. Her blev der sat en markering i Preschool child: 2 5 years. Søgningen gav et resultat på 105 artikler. Ud fra overskriften blev 10 af disse udvalgt til læsning af abstract. 5 af disse kvalificerede sig til læsning af hele artiklen, og disse 5 blev alle fundet relevante og brugbare i forhold til opgavens problemformulering. 7

105 artikler efter søgning ud fra bloksøgning 10 artikler udvalgt til gennemlæsning af abstract ud fra overskrift 5 artikler udvalgt til gennemlæsning af hele artiklen 5 artikler fundet relevante i forhold til opgavens problemformulering Figur 1: Søgning i PubMed og udvælgelse af artikler Søgning i PsycInfo I databasen PsycInfo blev der først søgt ud fra de ovenstående blokord, men da det gav et meget stort omfang af artikler, indsnævredes søgningen ved at fravælge 1 af søgeordene i blok 2. Jeg fravalgte health behavior, da jeg fandt at det var det mindst konkrete af søgeordene samt, at det dækker over en række af andre typer af sundhedsadfærd, som ikke behandles i denne opgave. Af søgeordene, var det kun socioeconomic status, som var et Thesaurus. Der ud over, blev alle søgeordene i blok 1 + 2 sat til at være major subject. Søgningen blev yderligere indsnævret ved aldersgruppe, sprog og metode. Ved aldersgruppe, blev der udelukkende sat mærke i Preschool child (2 5 yrs.). Der blev søgt på såvel kvalitative som kvantitative studier. Sprogmæssigt blev søgningen indsnævret til kun at omfatte artikler skrevet på engelsk eller dansk. Ud over de nævnte søgebegrænsninger, valgte jeg desuden udelukkende at søge efter peer reviewed artikler, da det er databasens interne kvalitetskontrol (Buus, Kristiansen, Tingleff, & Rossen, 2008, s. 3). Søgningen gav et resultat på 170 artikler. Ud fra overskrift blev 11 af disse udvalgt til gennemlæsning af abstract. Ud fra abstract, blev 1udvalgt til gennemlæsning af hele artiklen. Denne artikel var også 1 af de udvalgte fra PubMed søgningen, og derfor bidrog søgningen i PsycInfo ikke med nye studier. 8

170 artikler ud fra bloksøgning 11 artikler valgt til gennemlæsning af abstract 1 artiklel valgt til gennemlæsning af hele artiklen 1 fundet anvendelig Figur 2: Søgning i PsycInfo og udvælgelse af artikler Resultater fra inkluderede studier Nedenfor fremgår resultaterne af de 5 inkluderede studier. Det er udelukkende de resultater, som jeg har fundet relevante, i forhold til besvarelsen af problemformulering, som er medtaget her. Der henvises til bilag 2, hvis der ønskes et mere dybdegående indblik i de enkelte studiers resultater. Tværsnitsundersøgelsen fra Vereecken, Keukelier & Maes (2004) havde til formål at undersøge, om der var en sammenhæng mellem moderens uddannelsesniveau og parenting practices, og om dette kunne forklare diversiteten i 2½- 7 åriges kostvaner (Veerecken et al., 2004). Resultaterne blev fundet ud fra, at mødrene besvarede et spørgeskema omhandlende forskellige parenting practices, moderens og barnets indtag af grøntsager, frugt, læskedrikke og slik samt moderens uddannelsesniveau (ibid.). I alt deltog 316 mødre i undersøgelsen. Inden for parenting practices viste det sig, at der var en signifikant forskel mellem lavt og højt uddannede mødres anvendelse af restriktioner i forhold til indtagelse af usunde fødevarer, ros samt afholdelse fra at optræde som negativ rollemodel 1 (ibid.). Her var det de lavt uddannede, som i mindst grad anvendte de nævnte former for parenting practices. Ligeledes var der signifikant forskel på lavt og højt uddannede mødres tendens til at være eftergivende over for barnet, hvor det var blandt de lavt uddannede mødre, at forekomsten var højest (ibid). 1 Ved afholdelse af at optræde som negativ rollemodel, skal det her forstås, som at moderen afholder sig fra at indtage usunde fødevarer og læskedrikke foran barnet. 9

Desuden fandt studiet, at lavt uddannede mødre og deres børn havde et signifikant mindre indtag af de sunde fødevarer samt et højere indtag af læskedrikke, end det var tilfældet for højt uddannede mødre og deres børn (ibid.). Netop mødrenes indtag, uanset uddannelsesniveau, var den eneste af de signifikante faktorer, som kunne relateres til børnenes indtag for alle de 4 undersøgte fødevaregrupper (ibid.). Det betyder, at der hvor der blev fundet et højt indtag af en given fødevaregruppe hos mødrene, blev der fundet et lignende højt indtag hos barnet. Der blev fundet en signifikant sammenhæng mellem moderens anvendelse af ros efter indtag og barnets indtag af grøntsager (ibid.). Moderens ros var med til at øge barnets indtag. Desuden fandt studiet, at eftergivenhed hos moderen havde en signifikant indflydelse på barnets indtag af læskedrikke, da det var associeret med et øget indtag (ibid.). Zarnowiecki, Sinn, Petkov & Dollman s tværsnitsundersøgelse havde til formål at undersøge om der kunne findes en sammenhæng mellem 5 6 årige børns ernæringsviden og forældrenes ernæringsviden (Zarnowiecki, Sinn, Petkov, & Dollman, 2011). Forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes holdninger til sundhed samt socioøkonomiske status bestemt ud fra geografisk område, var alle variabler der blev undersøgt, i hvilket omfang disse influerede på forældrenes ernæringsviden (ibid.). Resultaterne blev fundet ved, at forældrene besvarede et spørgeskema, og børnene lavede en test, hvor de skulle kategorisere forskellige fødevarer til enten at være sunde eller usunde (ibid.). I studiet blev der fundet en signifikant sammenhæng mellem forældrenes - og børnenes ernæringsviden, som var uafhængig af de 3 variabler (ibid.). Det var den af de målte faktorer, hvor der blev fundet den stærkeste sammenhæng. Derudover viste resultaterne, at såvel socioøkonomisk status område som uddannelsesniveau havde en signifikant indflydelse på forældrenes ernæringsviden (ibid.), hvilket henholdsvis indirekte og direkte influerede på barnets ernæringsviden. Det viste sig ved, at forældre fra området med lav socioøkonomisk status, havde en mindre omfattende ernæringsviden, hvilket indirekte influerede på barnets ernæringsviden. I forhold til forældrenes uddannelsesniveau, blev der fundet en direkte sammenhæng mellem denne variabel og barnets ernæringsviden, hvor børn af forældre med lavt uddannelsesniveau opnåede en signifikant lavere score i testen, end det var tilfældet for børn af forældre med et højere uddannelsesniveau. 10

Formålet med den tværsnitsundersøgelse, som Hupkens, Knibbe, Van Otterloo & Drop lavede i 1998, var at undersøge om forskelle i børns kost, set ud fra socialklasse, kunne forklares ud fra de kostrestriktioner, mødrene havde for børnene (Hupkens, Knibbe, Van Otterloo, & Drop, 1998). Socialklasse blev inddelt ud fra mødrenes uddannelsesniveau. I alt besvarede 849 kvinder, havende mindst 1 barn i alderen 4 14 år, på et spørgeskema, som omhandlede såvel kostmønstre, madlavning, kostrestriktioner, sundhedsoverbevisninger og socioøkonomiske data (ibid.). Resultaterne viste, at lavt uddannede mødre havde restriktioner for signifikant færre usunde fødevarer, end højt uddannede mødre havde (ibid.). Derudover blev der ved 4 ud af de 5 undersøgte usunde fødevarer, fundet en signifikant forskel i forekomsten af mødre, som havde restriktioner for de enkelte usunde fødevarer (ibid.). Clark, Goyder, Bissell, Blank, Walthers & Peters tværsnitsundersøgelse fra 2007, havde til formål at undersøge, om der var forskel på forældres feeding style ud fra 2 geografisk forskellige socioøkonomiske områder (Clark, et al., 2007). I alt besvarede 210 forældre, til børn i alderen 4 10 år, et spørgeskema, som omhandlede 5 forskellige feeding styles (ibid.). Det var emotionel feeding style, kontrol over barnets indtag, opmuntring til indtag, instrumental feeding style (belønning) og restriktioner (ibid.). Efter at have justeret resultaterne for forskellige parametre som forældres køn, erhvervsstatus, civil status, uddannelsesniveau m.m., var emotionel feeding style den eneste type, hvor der kunne ses en forskel i anvendelsen, men den var ikke signifikant (ibid.). Det var blandt forældre fra det bedst stillede økonomiske område, at forekomsten af forældre som anvendte emotional feeding style, var højest. Formålet med Saxton, Carnell, Van Jaarsveld & Waardle s tværsnitsundersøgelse fra 2009 var at undersøge, om der kunne findes en sammenhæng mellem moderens uddannelsesniveau og den feeding style, som der blev praktiseret (Saxton, Carnell, Van Jaarsveld, & Wardle, 2009). I alt 180 mødre deltog, og disse besvarede et udleveret spørgeskema (ibid.). I spørgeskemaet blev der spurgt til følgende feeding styles: kontrol over indtag, emotionel, instrumental og opmuntring til indtag (ibid.). Udfyldelse af spørgeskema blev foretaget, da barnet var 4 år (ibid.). Af resultaterne fremgår det, at der blev fundet en signifikant forskel mellem højt - og lavt uddannede mødre, hvad angik kontrol over barnets kost samt servering af mad ud fra en emotionel 11

baggrund (ibid.). Det var de højt uddannede, som scorede højest i forhold til at have kontrol over barnets kost, hvorimod de lavt uddannede scorede højest i forhold til at servere mad ud fra en emotionel baggrund (ibid.). Teori I dette afsnit vil der først være en begrundelse for valg af teori, hvorefter der vil blive redegjort for de aspekter ved teorierne, som er relevante i forhold til besvarelse af opgavens problemformulering. Afsnittet afsluttes med forskellige kritikpunkter af de to teorier. Valg af teori Det teoretiske grundlag, som jeg har valgt til denne opgave, består af Social Cognitive Theory samt Pierre Bourdieus Habitus begreb. Teorierne har jeg fundet anvendelige, idet jeg anser dem for at være i god harmoni med mit metateoretiske udgangspunkt. Social Cognitive Theory, som fremover bliver benævnt SCT, er en teori som er udarbejdet af psykolog og professor Albert Bandura (Bandura, 1986, s.6). I den første udgave af teorien blev den benævnt Social Learning Theory, men da teorien senere fik tilføjet aspekter fra såvel den kognitive psykologi som fra sociologien, blev teoriens navn ændret (McAllister, Perry, & Parcel, 2008, s. 170). Teorien er blevet brugt til at forstå den menneskelige adfærd ud fra en kontekst mellem individet og det omgivende miljø (Bandura, 1986, s.18). Blandt andet er den blevet brugt som analyseredskab i forbindelse med at opnå forståelse i forhold til individers sundhedsadfærd og livsstilsvaner (Bandura, 1998, s. 624). I denne opgave ses på samspillet mellem forældre og barn i forhold til dannelsen af barnets kostvaner i familier med lav socioøkonomisk status. Dermed er der 3 faktorer, der indgår og som er overførebare til SCT, hvor barnet repræsenterer individet, adfærden er barnets, og forældrene repræsenterer omgivelserne. Det er med baggrund i ovenstående, at jeg har fundet teorien anvendelig i forhold til behandlingen af denne opgaves problemformulering. Ud over SCT har jeg valgt at inddrage sociolog og professor Pierre Bourdieus habitus begreb. Bourdieu var ikke grundlæggeren af begrebet, men han videreudviklede det (Wilken, 2011, s. 44). 12

Habitus er blot et af flere af Bourdieus begreber, som ser på individets adfærd ud fra en social kontekst (Prieur & Sestoft, 2006, s. 7: Wilken, 2011, s. 40). Begrebet er fra Bourdieus side tænkt som et redskab, som kan anvendes i empiriske analyser, hvor udgangspunktet er sociale problemstillinger (ibid.). Med habitus som analyseredskab lægger Bourdieu op til, at man skal tage udgangspunkt i en given adfærd og, at habitus begrebet skal være vejledende for, hvad der skal søges efter for at opnå forståelse for, hvorfor individet har den pågældende adfærd (ibid., s. 46). Som det er tilfældet med SCT, ser også Bourdieu individets handlinger, som værende såvel påvirkelig af omgivelserne som af individet selv (Bourdieu & Wacquant, 2004, s. 120). Hvor der ud fra min opfattelse i SCT fokuseres ligeværdigt på påvirkninger af adfærden fra individet og omgivelserne, så vægter Bourdieu, ud fra min vurdering, i habitus begrebet påvirkninger fra omgivelserne, højere. Desuden så indbefatter Bourdieus habitus begreb også, at levevilkår og livsstil ofte videreføres fra generation til generation i forskellige sociale grupper (Bourdieu & Wacquant, 1992, s. 133). Det er blandt andet noget af det, der var grundlaget for udarbejdelsen af denne opgaves problemformulering, og som også indgår i den endelige problemformulering. Derfor har jeg fundet det aktuelt og relevant at anvende begrebet i forhold til denne opgave. Derudover finder jeg, at SCT med vægten på den primære psykologiske tilgang og Bourdieu med den sociologiske tilgang, giver et mere nuanceret og komplet teoretisk grundlag. Der var andre teorier, som jeg kunne have valgt. I stedet for SCT kunne jeg eksempelvis have valgt professor Knud Illeris læringsteori (Illeris, 2009, s. 38). Illeris ser også, som det er tilfældet med SCT, læring som værende et samspil mellem individet og omgivelserne. Dog fandt jeg, at Illeris læringsteori i højere grad fokuserer på de interne individorienterede tilegnelsesprocesser end de eksterne påvirkninger. Som det er beskrevet i afgrænsningsafsnittet, så er det de eksterne påvirkninger, som der fokuseres på i denne opgave, og da disse, ud fra min vurdering, vægtes mere eksplicit i SCT, er denne blevet foretrukket. I stedet for Bourdieus habitus begreb, kunne jeg have valgt Anthony Giddens strukturationsteori. Denne teori ser individets adfærd værende i en gensidig påvirkning med samfundet, således at omgivelserne er med til at skabe rammerne for individets adfærd, men individet er også selv med til at påvirke og danne rammerne i omgivelserne (Bak, 2010, s. 81). Dermed har denne teori, som jeg ser det, visse fællestræk med SCT, og derfor valgte jeg i stedet Bourdieus habitus-begreb for at få et mere nuanceret teoretisk grundlag. Desuden fokuserer Bourdieu som nævnt, i højere grad på de 13

ydre påvirkninger end på individorienteret indre processer, hvilket er i overensstemmelse med denne opgave. Social Cognitive Theory I dette afsnit vil der blive redegjort for de aspekter af SCT, som er relevante i forhold til problemformuleringen. Reciprok determinisme I SCT sættes individets adfærd ind i en triade med omgivelserne og psykologiske processer hos individet, som gensidigt og dynamisk påvirker hinanden (Bandura, 1986, s.18). Dette kalder Bandura for Reciprok determinisme, som henviser til, at de 3 kerneelementer gensidigt optræder som hinandens determinanter (ibid.). Dette er illustreret i figur 3. Adfærd Individ omgivelser Figur 3: Illustration af reciprok determinisme I triadens venstre hjørne, er det kerneelementet individ, som figurerer. Dette kerneelement dækker over såvel kognitive som psykologiske processer, som har betydning i forhold til at kunne tillægge sig en given adfærd (Bandura, 1986, s.18). I højre hjørne er kerneelementet, Omgivelser, placeret. Dette kerneelement dækker over en bred spektre af ydre påvirkninger, som individet udsættes for, fra såvel det nære som det fjerne miljø. Det fjerne miljø kan eksempelvis være politiske lovgivninger, og det nære kan være sociale relationer, tv- udsendelser m.m. (Bandura 1986, side 24). Det sidste kerneelement er adfærd, og det henviser til individets adfærd (ibid., s. 18) 14

Som det fremgår af pilene i figur 3, så kan ændringer i et kerneelement føre til ændringer i de 2 andre kerneelementer. Bandura understreger dog, at ændring i et kerneelement ikke nødvendigvis influerer ligeværdigt på de 2 andre kerneelementer (ibid., s. 24). Sagt på en anden måde, så vil det variere, hvordan de 3 kerneelementer influerer på hinanden, da det vil være forskelligt fra aktivitet til aktivitet, fra individ til individ samt afhænge af omstændighederne (ibid.). Selvom en ændring i et kerneelement vil føre til ændringer i de 2 andre kerneelementer, er det ikke sikkert at effekten indtræder umiddelbart efter (ibid., s. 25). En ændring i 1 af kerneelementerne kan betyde, at der igangsættes en gensidig og dynamisk påvirkning mellem de 3 kerneelementer, og denne påvirkning kan blive ved over en rum tid. Derfor kan effekten af den udløsende påvirkning, muligvis først registreres på et senere tidspunkt (ibid.). Bandura beskriver i SCT en række determinanter, som kan have indflydelse på, hvor vidt et individ tillægger sig en given adfærd (Bandura, 2004: McAllister, Perry & Parcel, s. 171). Nedenfor har jeg for overskuelighedens skyld grupperet disse ud fra, om determinanterne knytter sig til individet eller omgivelserne. Som det fremgår, så er der også en gruppe, som jeg har benævnt andre determinanter. Disse determinanter er, som jeg ser det, ikke udelukkende individbaseret eller relateret til omgivelserne, og derfor er de kommet i en gruppe for sig. Figur 4: Determinanter i SCT inddelt i kategorier Jeg vil nedenfor redegøre for ovennævnte determinanter med undtagelse af selvregulering, da denne determinant ikke er blevet anvendt i besvarelsen af problemformuleringen. Individ Determinanter, som er knyttet til individet er, som Bandura beskriver dem, interne determinanter (Bandura, 1986, s.18). Det vil sige forskellige færdigheder eller psykologiske processer, som har 15