Kompetenceudfordringer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Kim Maskell Center for Organisation, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune www.kk.dk
Side 2 / Nationalt 1. Nye opgaver nye kompetencekrav 2. Demografi, sundhedsprofiler 3. Rekruttering 4. Uddannelsesforpligtigelse 5. Uddannelsesordninger
Side 3 / Nationalt 1. Nye opgaver nye kompetencekrav 2. Demografi, sundhedsprofiler 3. Rekruttering 4. Uddannelsesforpligtigelse 5. Uddannelsesordninger Nye sundhedsopgaver 2007 Kommunalreform Stigende specialisering, og kortere indlæggelsestider på hospitaler betyder at kommunerne får stadig flere og mere specialiserede opgaver Nye målgrupper Ældre borgere med komplekse sundhedsproblemer Borgere med kronisk sygdom Borgere med kritisk sygdom
Side 4 / Nationalt 1. Nye opgaver nye kompetencekrav 2. Demografi, sundhedsprofiler 3. Rekruttering 4. Uddannelsesforpligtigelse 5. Uddannelsesordninger
Side 5 / København 1. Demografi 2. Rekruttering 3. Dimensionering 4. Sundhedsprofiler 5. Fra passiv til aktiv
Side 6 / Vi arbejder med ældrepleje og omsorg sundhed og forebyggelse Borgere over 65 år Alle borgere
Side 7 / Ældre og omsorg - borgere over 65 år Aktiv og tryg hele livet > Stærkere fællesskab - der er brug for alle > Mere frihed københavnerne kan og vil selv > Større tryghed hjælpe når du får brug for det > Højere faglighed en arbejdsplads på forkant
Side 8 / Sundhed og forebyggelse Det kommunale Sundhedslandkort - før og nu 2006 2010 Sundhedshus Sygeplejeklinik Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Sundhedscenter for kræftramte Akut plejeenhed
Side 9 / Nye store kompetenceudfordringer Vi har behov for: > Nye kompetencer > Øget specialisering i sygeplejen > Bred kompetenceudvikling af kortuddannede > Øgede almenfærdigheder (samarbejde, kommunikation mm.) > Faglig ledelse
Side 10 / Hvilke instrumenter har vi? 1. Rekruttering 2. Ændrede grunduddannelser - dygtigere nyuddannede 3. Styrket faglighed i det vi leverer til borgerne 4. Mere tid til faglig ledelse
Side 11 / Medarbejdergrupper i SUF i alt 8550 fastansatte Faggruppe Antal dec. 2010 Ufaglærte hjælpere 332 Elever og studerende 1490 Social- og sundhedshjælpere 2660 Social- og sundhedsassistenter 1025 Sygeplejersker 554 Fysio - og ergoterapeuter 394 Ledere/chefer 537 Økonomaer/ernæring 155 Akademiske medarbejdere, 1403 administration mv.
Side 12 / 1. 1 Rekruttering A. Flere sygeplejersker B. Flere fysioterapeuter og ergoterapeuter C. Færre ufaglærte D. Flere mænd 15 % i 2010 600 500 400 300 200 100 2008 2010 0 A. B. C.
Side 13 / 1.2 Rekruttering Færre vikarudgifter ( mil.kr) 29 28 27 26 Vikarudgifter 25 24 2009 2010
Side 14 / 2.1 Ændret grunduddannelsesindsats Udfordringer Uddannelseskategorier > Uddannelserne skal matche fremtidens krav > Mindre frafald > Mere tid til vejledning af elever/studerende > Nye læringsformer > Social og sundhedselever > Ernæringsassistentelever > Kontorelever > Sygeplejestuderende > Medicinstuderende > Ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende > I alt 2200 / år
Side 15 / 2.2 Ændret grunduddannelsesindsats > Nyt indhold i sygeplejeuddannelsen: > Tidlig indsats til ældre > Akut sygepleje til ældre > Understøttelse af læringspraksis i sygepleje > Sammenhængende patient/borgerforløb
Side 16 / 2.3 Ændret uddannelsesindsats > Nyt indhold i social- og sundhedsuddannelserne > Fra passiv ydelser til aktiv involvering af borgerne > Velfærdsteknologi > Tidlig indsats - ældre > Snitflader sosu-assistenter/sygeplejersker > Styrket samarbejde skole og praktik støtte til elever med særlige behov > Styrkelse af praktikforløb på den enkelte arbejdspladser - Studieunit
Side 17 / 3. 1 Styrket faglighed Formel kompetenceudvikling Kursusforløb 7000 6000 5000 4000 3000 Kursusforløb 2000 1000 0 2008 2009 2010
Side 18 / 3.2 Styrket faglighed - eksempel Fremtidens sygepleje Ny organisering Fokus på faglig ledelse Kompetenceudvikling for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med fokus på Ældre borgere med komplekse sundhedsproblemer Borgere med kronisk sygdom Borgere med kritisk sygdom
Side 19 / 3.3 Styrket faglighed > Praksisnær læring læring er andet end kurser. > Sidemandsoplæring, faglig supervision, ledernetværk med fokus på læring > Kurser på arbejdspladsen > Mobile læringsenheder fokus på at læring omsættes til handling > Læringsledelse
Side 20 / Praksisnær læring Mobile læringsenheder Hvordan praksisnær læring kan understøtte, at den bedste viden og kunnen omsættes til handling Arbejder med læring på arbejdspladsen, fx via mentor ordninger, faglig supervision, ledernetværk med fokus på læring,
Side 21 / Hvordan få udbytte af kompetenceudvikling
Side 22 / 3. 3 Styrket faglighed > Understøtte strategiske indsatser fx kliniske retningslinjer, dokumentationskrav, nye opgavetyper > Styrke basale læse-skrive-it kompetencer screening og undervisning
Side 23 / Indsatser læse/skrive/it kompetencer > Øgede krav til læse/skrive/it kompetencer > Screening af læse/skrive/it kompetencer hos medarbejdere > Foreløbige resultater tyder på stort behov både for to-sprogede og for dansksprogede > Sprogundervisning af to-sprogede elever (andelen er ca. 50%) > Udvikling af sprogstøtteredskaber for to-sprogede elever, fx vejledning til praktikvejledere, talemåder, billedlotteri
Side 24 / 4.1 Mere tid til faglig ledelse Undersøgelse af ledernes tidsforbrug sep. 2010 Opgave hjemmepleje plejehjem Administrativ ledelse 30% 21% Faglig ledelse 29% 27% Personaleledelse 22% 16% Strategisk ledelse 7% 6% Omsorgsopgaver 0% 18% Personlig tid 12% 12%
Side 25 / 4.2 Mere tid til faglig ledelse mål for fremtiden 10% 40% 40% Faglig ledelse Administrativ ledelse Personaleledelse Strategisk ledelse 10%
Side 26 / 4.3 Mere tid til faglig ledelse > Videnpersoner/ faglige ledere > Stærkere faglig vejledning > Aflastning af administrative opgaver > Bedre uddannelse af lederne
Side 27 / Mål for Aktiv og tryg hele livet - 2015 Det faglige niveau er løftet markant > Måles ved, at et stigende antal medarbejdere i trivselsmålinger vurdere, at de har meget tilfredsstillende faglige muligheder på arbejdspladsen > At alle der har uanmeldt kommunalt tilsyn bliver godkendt 20 % af de ansatte er mænd Alle ledere har en relevant lederuddannelse