Pejling på ledergruppen del 2



Relaterede dokumenter
Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

NYHEDSBREV OM LEDELSE

Størrelsen betyder noget, når det gælder ledergrupper

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Undersøgelse af Lederkompetencer

NYHEDSBREV OM LEDELSE April årgang Udsendes til knapt 6.000

APV og trivsel APV og trivsel

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Udviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NYHEDSBREV OM LEDELSE December årgang Udsendes til godt 5.900

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Variabel- sammenhænge

UNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

NYHEDSBREV FEBRUAR 2004

Bilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år

Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland

Go On! 7. til 9. klasse

Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Unge og ældre medarbejdere har størst trivsel på arbejdet

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Vejledning til ledelsestilsyn

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Rigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks København K. Tlf Fax

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

Det danske sundhedsvæsen

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Respondenter Procent Skriv navn ,0% I alt ,0% Respondenter Procent I en gruppe ,0% Individuelt 0 0,0% I alt ,0%

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skriv en kommunikationskontrakt

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

starten på rådgivningen

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Undersøgelsen viser på nordisk plan generelt de samme tendenser i de nordiske lande, men man ser også en række forskelle.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Erhvervspolitisk evaluering 2015

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

Anerkendelse og dømmekraft i beskæftigelsesarbejdet

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse December 2007

Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune

Survey om ledelseskvalitet

Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Kan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg

De unge elever er åbne, dejlige, opsøgende og engagerede de er også krævende og egoistiske

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune

Bilag 10. Interview med Arda

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Undersøgelse af hvorledes den aktuelle situation påvirker virksomhederne

Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Lederjobbet Lederne April 2016

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Til eleverne på Formatskolen

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Statusrapport Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.

HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Afskedigelser Hvad med dem, der bliver tilbage?

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

TDC ERHVERV BRYDER GENNEM STØJMUREN ERHVERVSKUNDER REAGERER PÅ OPSIGTSVÆKKENDE DIRECT MAIL

Spørgeskema til dig som vægtstopper

Projekt 4.8. Kerners henfald (Excel)

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Transkript:

Pejling på ledergruppen del 2 Hver 2. ledergruppe mangler formål med ledergruppearbejdet Hvis man vil have succes med ledergruppearbejdet, så er det en rigtig god idé at starte med at finde ud af, hvorfor man sidder i ledergruppen og hvilke opgaver, der skal løses der - altså opgaver som ikke ligeså godt eller bedre kan løses ude i de enkelte afdelinger. Det er imidlertid kun halvdelen af ledergrupperne i Teglkamp & Cos undersøgelse, der rent faktisk har en klar idé om, hvad man vil med ledergruppearbejdet. Teglkamp & Co har taget en temperaturmåling på ledergrupperne i dagens Danmark. Over 300 har deltaget i en internetbaseret undersøgelse. Det andet delresultat af undersøgelsen foreligger nu. Figuren viser, at knapt halvdelen af ledergrupperne ikke har nogen klar idé om, hvad man vil med ledergruppen og at man primært sidder i ledergruppen som afdelingsrepræsentant. Derudover viser figuren også at hver 3. ledergruppe ikke selv mener, at man gør en afgørende forskel for virksomheden. Ledergrupper uden formål fejler også på en lang række andre parametre 99 ledere har i undersøgelsen tilkendegivet, at man i deres ledergruppe ikke har en klar idé med, hvad man vil med ledergruppearbejdet. Det får stor betydning på en lang række områder, hvoraf nogle af de centrale fremhæves nedenfor. Lederne arbejder i siloer På ledermøderne sidder den enkelte leder med sin afdelingskasket og har ikke fokus på helheden. Man tænker ikke og arbejder ikke på tværs af virksomheden men bliver i sin egen silo. Det betyder ifølge lederne selv, at man ikke arbejder i samme retning. At man går i hver sin retning hænger også sammen med, at man ikke udviklet en fælles vision for virksomheden og heller ikke har formuleret en række klare mål og indikatorer for, om virksomheden bevæger sig i den rigtige retning.

Forskellighederne i ledergruppen kommer aldrig i spil Selvom lederne selv synes, at de er ret forskellige i ledergruppen, så formår de aldrig at få forskellighederne i spil. Tværtimod er man ikke ret gode til at bruge hinandens kompetencer, ligesom man heller ikke er gode til at udfordre hinanden konstruktivt. Stor beslutningskraft ingen handlekraft Interessant er det, at ledergrupperne uden formål og retning oplever at de er gode til at træffe beslutninger og at de sjældent er nødt til at omgøre dem. Til gengæld oplever de, at det sjældent er de væsentlige spørgsmål, der arbejdes med. Nok træffer ledergrupperne beslutninger, men de er ikke gode til at omsætte beslutningerne til handlinger. Ligesom de heller ikke er gode til at få beslutningerne kommunikeret ud af ledergruppen og ud i organisationen. Ineffektive ledergrupper Helikopter perspektivet mangler og man beskæftiger sig hovedsagligt med driftsopgaver. Der er ingen handlekraft i ledergruppen. Ikke underligt, at de selv synes, at ledergruppen er ineffektiv Ledermøderne er energiforladte Når der bare ikke er nogen ting, der fungerer, når der mangler retning og mål, når man i virkeligheden ikke er særlig stolt af sit arbejde i ledergruppen og langt hellere ville bruge tiden ude i sin egen afdeling, så er der ikke noget at sige til, at man oplever ledermøderne som energiforladte eller endda energidræbende, et møde der bare skal overstås. Opmærksomheden rettes ud ad virksomheden Det er jo ret nedslående læsning og man sidder og tænker på, hvordan disse virksomheder overhovedet kan overleve med en så dårligt fungerende ledergruppe. Noget at svaret skal måske findes i, at lederne ifølge dem selv har en god kontakt til kunder, leverandører og vigtige samarbejdspartnere. Godt samarbejde med medarbejderne Det kan godt være, at lederne internt i ledergruppen ikke kan få samarbejdet til at fungere. Men ifølge dem selv har de fleste et godt samarbejde med medarbejderne. Dygtige medarbejdere, der selv sætter en fornuftig retning, der tager initiativer og ansvar kunne godt være det, der redder ledergruppen og virksomheden. Kommunikation er en mangelvare Ledergrupperne arbejder ifølge dem selv ikke ret meget med deres kommunikation ud af ledergruppen. Det betyder så også, at de ikke selv synes, at de er særlig gode til at kommunikere deres beslutninger ud i organisationen ligesom dialogen med medarbejderne heller ikke fylder ret meget. Måske er kommunikation halmstrået for disse dysfunktionelle ledergrupper? De skal starte med at tale med hinanden om det, der er væsentligt. Ledergrupperne har ingen respekt i organisationen Det kan ikke komme bag på nogen, at ledergrupperne ikke selv føler, at de har respekt i organisationen. Respekt er ikke noget, det kommer automatisk med stjernene på skulderen. Respekt er noget, man skal gøre sig fortjent til.

Vi giver ordet til et par af ledergrupperne Deltagerne har udover spørgeskemaet også bidraget med kommentarer. Vi bringer her et par af kommentarerer fra ledere, der sidder i ledergrupper uden et klart formål: Jeg sidder som medlem i en ekstremt dårligt fungerende ledergruppe med en ledelsesmæssigt inkompetent direktør. Ledergruppen er nydannet og skal arbejde på tværs af alle afdelinger, men træffer reelt ingen beslutninger. Reelt blot envejs kommunikation fra øverste lag. I en forandringsproces opleves meget kaos og alt for lidt kommunikation. Vi arbejder meget i lukkede grupper, hvor der kun tages ansvar for de afdelinger, man er leder for. Vi har nu ansat en konsulent, der skal forsøge at få os til at gå i samme retning. Det ser positivt ud. Er alt tabt for de dårligt fungerende ledergrupper? Når ledergrupper bare er katastrofalt dårlige over hele linjen, kan man jo spørger sig selv, om ikke bare man skal kaste håndklædet i ringen og fyre hele ledergruppen og så starte forfra med at opbygge en ny ledergruppe? Nogle gange kan det være løsningen, men det behøver ikke være sådan. Der kan være mange grunde til at ledergruppen ikke er velfungerende. Det vigtigste er om ledergruppen har viljen og evnen til at udvikle sig og blive bedre. Om ledergruppen vælger at gå fra at være en gruppe af ledere til en ledergruppe. Hvis ledergruppen har viljen og evnen, så er det bare om at gå i gang med at udvikle sig som ledergruppe. Det er et langt sejt træk. Som denne undersøgelse indikerer, kan man starte med at finde ud af, hvorfor den enkelte ledergruppe er sat til i verden. Hvad er det, ledergruppen kan tilføre virksomheden som den enkelte leder ikke kan alene? Ledergrupper med et klart formål er i superligaen Nu er det heldigvis ikke ren elendighed alt sammen. 122 af de ledere, der har deltaget i Teglkamp & Co.s undersøgelse har tilkendegivet, at man har en klar idé med, hvad man vil med ledergruppearbejdet. Det har en kolossal betydning for ledergruppen og dens arbejde. Helt overordnet set er ledergrupperne velfungerende på stort set alle de centrale punkter. Et par stykker af dem vil blive særligt fremhævet nedenfor. Samarbejdet er i top Ledergrupper med et klart formål er bl.a. kendetegnet ved, at de kender hinanden rigtig godt. Det vil sige, at de kender hinanden personligt og ved hvad hinanden står for. De behøver ikke nødvendigvis at være enige i alt ting, men de har respekt for hinanden og for forskellighederne. De er rigtig gode til at anerkende hinanden kompetencer og bringe dem i spil. Ligesom de er gode til at udfordre hinanden konstruktivt. Arbejder helhedsorienteret Ledergrupper med et klart formål har sat sig ud over silo tankegangen. De arbejder på tværs af organisationen. De lægger vægt på at repræsentere helheden og ikke egen afdeling, når de sidder i ledergruppen.

Strategiarbejdet er en integreret del af arbejdet i ledergruppen Hvor tit ser man ikke, at der en gang om året køres en stor forkromet strategiproces, hvorefter de mange analyser og rapporter bliver mere eller mindre glemt indtil vi nærmer os næste års strategiproces. Strategiprocessen gennemføres mest som en rituel handling uden egentlig sammenhæng til dagligdagen. Sådan arbejder ledergrupper med et klart formål ikke. For dem er strategiprocessen en integreret del af ledelsesarbejdet hele året. Der formuleres klare mål og pejlemærker, så ledergruppen hele tiden har en fornemmelse af, om der skal bremses lidt op eller om speederen skal i bund. Der er både beslutningskraft og handlekraft De velfungerende ledergrupper er kendetegnet ved at ledermøderne er energifyldte. Der træffes gode beslutninger og beslutningerne føres ud i livet. Også gode ledergrupper beskæftiger sig med drift Der er ikke mange ledergrupper der ikke i det daglige beskæftiger sig med drift. Udfordringer er for langt de fleste at få sat tid og rum af til at løfte sig op over driften. De gode ledergrupper har også mange driftsspørgsmål på agendaen i det daglige, men de er til gengæld gode til også indimellem at sætte tid af til at arbejde med visionerne og de mere strategiske spørgsmål. Alt i alt føler de velfungerende ledergrupper, at de bruger deres tid på de væsentlige spørgsmål. Velfungerende ledergrupper nyder respekt i organisationen Når de velfungerende ledergrupper nyder respekt i organisationen er det summen af flere elementer. For det første aftvinger de respekt, når man udviser handlekraft og det vel og mærke er på områder af væsentlig betydning. Dernæst har det også en stor betydning at velfungerende ledergrupper har et godt samarbejde med medarbejderne og er gode til at inddrage medarbejderne i relevante spørgsmål, inden ledergruppen træffer beslutning. Det giver også respekt, at ledergrupperne er gode til at kommunikere, således at medarbejderne sjældent er i tvivl om, hvad der er ledergruppens holdninger og hvad der er truffet af beslutninger. Mange årsager til at ledergrupperne ikke fungerer Det er jo interessant, at det er lederne selv, der har evalueret deres egne ledergrupper. Så der er en vis erkendelse af, at ledergruppearbejdet mange steder godt kunne fungere meget meget bedre. Der kan være mange grunde til at man ikke er en velfungerende ledergruppe. Det kan dels handle om at man er en relativt ny ledergruppe, der endnu ikke har fundet sine ben at stå på. Det kan også handle om, at man er så fokuseret på drift og på brandslukning, at man ikke får taget en tur i helikopteren og stillet sig selv spørgsmålet: Hvor er det vi i ledergruppen virkelig kan gøre en forskel for virksomheden? Og så kan det selvfølgelig også handle om, at der er en erkendelse af ledergruppens mangler blandt flere i ledergruppen, men manden for bordenden udgør en effektiv stopklods for at gøre noget ved det. Begynd med: Hvorfor sidder I i ledergruppen? Min anbefaling er derfor, at ledergrupper lader sig inspirere af de ledergrupper, som er velfungerende. Et godt sted at starte er at bruge lidt tid på at blive skarp på, hvorfor man sidder i ledergruppen og på hvilken områder, man som ledergruppe kan gøre en forskel for virksomheden. Undersøgelsen viser, at det kan være det første skridt og

en meget stor hjælp til at blive en velfungerende ledergruppe en ledergruppe, som er virksomhedens dynamiske omdrejningspunkt. Yderligere oplysninger: Direktør Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co., telefon 48 22 11 41 / 21 60 29 99, e-mail: ste@teglkamp.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført over internettet i løbet af årets først måneder. Undersøgelsen er anonym. Der er indkommet ialt 302 besvarelser, som fordeler sig således: 78 medarbejdere og 224 ledere heraf 50 direktører. 177 mænd og 156 kvinder 187 privatansatte, 96 offentligt ansatte og 19 virksomhedsejere 221 sidder selv i en ledergruppe og 81 sidder ikke i en ledergruppe Lederne er blevet stillet i alt 41 spørgsmål om ledergruppearbejdet fordelt på følgende kategorier Udsagn om ledergruppen Udsagn om ledergruppens formål Udsagn om ledergruppens arbejde med vision og strategier Udsagn om ledergruppens kompetencer Udsagn om ledergruppens agenda Udsagn om ledergruppen og omverdenen Udsagn om ledergruppen og medarbejderne Udsagn om ledergruppen og kommunikation Resultatet er det andet af en række, som vil blive publiceret løbende. Om Susanne Teglkamp Susanne Teglkamp er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har suppleret med flere lederuddannelser senest Executive Management Programme fra INSEAD. Susanne Teglkamp fik Ildsjælsprisen 2012 af DJØFs Brancheforening Selvstændige. Susanne Teglkamp har tung ledelsesmæssig erfaring og har bl.a. været kommunaldirektør, HR-direktør i to forskellige it-virksomheder og udviklingschef. Hun har i mange år arbejdet som managementkonsulent, karriererådgiver og facilitator. Susanne Teglkamp er stadig tilknyttet forsvaret og er i dag oberstløjtnant af reserven. Derudover har Susanne Teglkamp udgivet flere bøger, hvoraf de seneste: Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt og I den gode ledelses tjeneste udkom i 2012. Se mere på www.teglkamp.dk Om Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. arbejder med udvikling af ledelse og ledergrupper. Vi arbejder ud fra perspektivet: ledelse i øjenhøjde. Det vil sige, at vi møder lederne på deres bane. Vi tager

udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer og bringer vores erfaringer ind et frugtbart samarbejde ledere og ledergrupper. Teglkamp & Co. deler gerne af sin viden og erfaring omkring ledelse. På vores hjemmeside kan man derfor finde flere end 100 artikler om ledelse og flere end 25 undersøgelser om forskellige ledelsesmæssige spørgsmål. Se mere på www.teglkamp.dk Maj 2013