Handlingsplan for Personlig Medicin



Relaterede dokumenter
Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Forskning på afdøde er reguleret af såvel komitéloven som af sundhedsloven 2.

årsrapport 2010: eksperimentel behandling

Region Hovedstaden et attraktivt sted at forske? Koncerndirektør Kim Høgh 2. november Christiansborg

Gladsaxe en kommunikerende kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

APV og trivsel APV og trivsel

Tale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012

Reagér på bivirkninger

Udgiftspres på sygehusområdet

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Hedegårdsskolen 2015

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

starten på rådgivningen

Projektets titel. Skolen tager bureaukratiet

Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Politik & Jura Kræftens Bekæmpelse. Etiske Retningslinjer

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010

Beskæftigelsesplan Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Notat. Principper for kræftbehandling og henvisningsmuligheder til udlandet

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Kvalme og opkastning. SIG til!

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Erhvervs- og Turistpolitik

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB

Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl

MCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X.

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

principper for TILLID i Socialforvaltningen

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April Side 1 af 7.

Herlev Hospital, Mødelokale 53 K1 (3. sal i ambulatoriet ved skadestuen)

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Der findes rigtig mange forskellige og gode alternative behandlingsformer.

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb

DIPA. Temagruppe: Kompetenceudvikling. Protokol-beskrivelse (juni 2011)

Dine rettigheder som patient

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Kl til på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

Fredericia på forkant

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Trivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %

1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse om et punkt mere under orientering

CHB Dato Sagsnr /

Projektets titel Skolen tager bureaukratiet

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Hvad er god offentlig ledelse? v/ Poul Blaabjerg

Erik Schrøder

Det danske sundhedsvæsen

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Din ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Vejledning til ledelsestilsyn

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Patientombuddets Klagecenter. Praksis om plejepersoners pligter og ansvar ved medicinhåndtering

Psykiske reaktioner ved lungekræft Anne Møller Kræftens Bekæmpelse

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg

Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Rigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks København K. Tlf Fax

Sundhedsplejens Telefonvagt

Arbejdsmarkedspolitik

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

1. Vision for Sundhedsaftalen

Sådan ser danskerne på psykisk syge

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Titel: Med patienten for bordenden - et udviklingsprojekt i psykiatrien i Region Nordjylland

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

Strategi og arbejdsplan for Penge- og Pensionspanelet 2011

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Medicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden.

Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling vedr. behandling med biologiske lægemidler på hospital og i speciallægepraksis

Strategi for Jobcenter Esbjerg 2013-indsats på energi og offshore området

Transkript:

Handlingsplan for Personlig Medicin PIXI-UDGAVEN SIDE 1

HANDLINGSPLAN FOR PERSONLIG MEDICIN Peter får taget en blodprøve - så man kan undersøge hans DNA Peter Alle andre Peters DNA sammenlignes med resten af befolkningens DNA. Man kan se hvor han adskiller sig fra andre Med den viden kan man give Peter nøjagtig den medicin, der passer bedst til ham SIDE 2

Hvorfor Personlig Medicin? I Danmark har vi særlige muligheder på grund af vores unikke registre, databaser og biobanker kombineret med organiseringen af vores homogene sundhedsvæsen. CPR nummeret er grundpillen i denne position. Danmark kan derfor gøre en forskel i verden. Vi kan være med til at skabe bedre folkesundhed for kommende generationer. Projektet Personlig Medicin kan være med til at sikre patienterne såvel bedre forebyggelse og den rette behandling med størst effekt og færrest mulige bivirkninger første gang. Der har i mange år været talt om og forsket i Personlig Medicin. Teknikker til genomsekventering har gennem de sidste 20 år undergået industriel optimering, hvorved omkostninger er faldet eksponentielt. Fra at det første genom kostede 3 milliarder kroner til at den gennemsnitlige pris i dag er omtrent 7500 kroner. Dette giver helt særlige muligheder. Definition Personlig Medicin defineres her som brug af genetisk information til at personalisere behandling. Personlig Medicin er således behandling, der tilpasses den enkelte patients biologiske karakteristika og sygdomssituation. SIDE 3

HANDLINGSPLAN FOR PERSONLIG MEDICIN Andelen af patienter, som ikke har gavn af medicinen Depression 38% Astma 40% 40% Diabetes 43% Migræne 48% Leddegigt 50% Knogleskørhed 52% Alzheimers 70% Kræft 75% Kilde: FDA Paving the Way for Personalized Medicine, oktober 2013 SIDE 4

Mange har ikke glæde af deres medicin En stor andel af den medicin, som anvendes i sundhedsvæsenet, virker ikke, eller er direkte skadelig for patienten. Det er både belastende for den enkelte patient og en samfundsøkonomisk udfordring. Eksempelvis oplever ca. 30 procent af de godt 3.000 danske gigtpatienter, der årligt starter behandling med biologisk medicin, utilstrækkelig effekt, eller ikke at kunne tåle lægemidlet. Det er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke muligt at forudsige hvilke lægemidler, der vil være mest egnede for den enkelte patient, og lægen må prøve sig frem. Den stigende indsigt i generne vil reformere den måde vi tænker sygdom på, hele diagnostikken, samt behandling og forebyggelse. Billig og hurtig DNA-sekventering vil i de kommende årtier medfører helt nye former for individualiseret behandling og livslang forebyggelse. Visionen er forebyggelse målrettet den enkelte borger og personlig behandling, når sygdommen rammer. Danske Regioner lægger med denne handlingsplan op til at gennemføre en række konkrete initiativer under følgende hovedoverskrifter: Det Danske Genom Program, Vækst i Danmark baseret på genteknologi og Etiske dilemmaer. SIDE 5

HANDLINGSPLAN FOR PERSONLIG MEDICIN Det Danske Genom Program Gensekventeringsprogram lancere en ny strategi for anvendelse af genteknologi i sundhedsvæsenet. søge finansiering af gensekventeringsprogrammet Personlig Medicin og Individualiseret Behandling der inkluderer specifikke patientgrupper. beskrive og søge finansiering af opbygningen af Den Danske Genombank, hvor i første omgang 100.000 danskere tilbydes en plads. Foruden behandling er det Danske Regioners mål at sikre bedre forebyggelse. På den baggrund ønsker Danske Regioner at tilbyde 100.000 danskere såvel raske som syge at blive gensekventeret og blive en del af en genombank med henblik på at forske i fremtidige forebyggelses- og behandlingsmuligheder. Målet er at alle danskere kan tilbydes en plads i banken med henblik på opbygningen af et værktøj til brug i klinisk praksis. Etablering af nye landsdækkende biobanker kortlægge økonomi- og rammebetingelser samt sygdomsområder inden for hvilke etableringen af nye biobanker kan ske. Det er en forudsætning for at finde biomarkører og udvikle personlig medicin, at man har biobanker. SIDE 6

DANISH International konference om Personlig Medicin undersøge muligheden for at afholde en stor international konference, som skal være med til at skabe opmærksomhed om de store muligheder, som Danmark byder på indenfor Personlig Medicin. Danske Regioner har en vision om, at Danmark skal være internationalt førende indenfor Personlig Medicin. SIDE 7

HANDLINGSPLAN FOR PERSONLIG MEDICIN Vækst i Danmark baseret på genteknologi Kortlægge danske virksomheders interesser indenfor Personlig Medicin foretage en kortlægning af, hvor mange og hvilke virksomheder der har interesse i området Personlig Medicin, samt potentialet for Danmark. Danske lægemiddel- biotek-, medico- og it-virksomheder kan have interesser i Personlig Medicin. Der findes imidlertid ikke i dag et overblik over, hvor mange virksomheder der er, hvor store virksomhederne er og hvem de er. Derudover skal der være fokus på forskningshubs eller centre som drivere af væksten. Dvs. for at udnytte erhvervspotentialet er der både behov for et produktivt erhvervsliv, stærke forskningsmiljøer og adgang til højt kvalificeret arbejdskraft.!!! SIDE 8

Udbrede kendskab blandt virksomheder til Dansk Cancer Biobank og Dansk Reuma Biobank i samarbejde med Regionernes Biobanksekretariat, afholde temamøde for biotekvirksomheder og lægemiddelvirksomheder mfl.. Dansk Cancer Biobank er internationalt set unik. Danske Regioners bestyrelse vedtog i foråret 2014 at oprette en gigtbiobank. Første patient er inkluderet 4. maj 2015. gerne øge virksomhedernes kendskab til begge biobanker og herigennem få flere samarbejdsprojekter om udvikling af biomarkører. Finansieringsmodeller for virksomheders brug af biobanker udarbejde retningslinjer for biobankernes samarbejde med virksomheder samt mulige finansieringsmodeller mellem det offentlige og private. I dag bruger virksomhederne de danske biobanker igennem samarbejde med offentlige forskere. baseret på Danske Regioners Sundhedsdatapolitik undersøge forskellige samarbejdsmodeller. Alt vil foregå inden for betryggende lovgivningsmæssige rammer. Udarbejdelse af engelsksproget materiale og hjemmeside til virksomheder om biobanker udarbejde engelsksproget materiale og hjemmeside om bl.a. biobanker. Danske Regioner har drøftet Personlig Medicin med flere virksomheder. Her har virksomhederne efterspurgt engelsksproget informationsmateriale om biobankerne. De danske afdelinger kan anvende dette over for virksomhedernes globale moderkontor i forbindelse med, at vi, i skarp konkurrence med andre lande, skal søge at tiltrække forsøg til Danmark. SIDE 9

HANDLINGSPLAN FOR PERSONLIG MEDICIN Helgenomsekventering som basis for nye virksomheder undersøge hvilke modeller der er mest effektive og sikre for såvel patient som sundhedsvæsen. kortlægge området. Sekventering og analyse til brug for forskning, i diagnostiske test og til brug i klinisk praksis kan udføres både i det offentlige og i private virksomheder. Dette inkluderer bioinformatiske analyser. SIDE 10

Etiske dilemmaer Etisk politikpapir samarbejde med blandt andet Etisk Råd om at inddrage borgere og eksperter i debatten om de etiske dilemmaer, herunder gennem oplysning i danske medier og arrangementer på Folkemødet. afholde borgermøder med henblik på at få en tilkendegivelse af danskernes holdning til Personlig Medicin og genomsekventering, herunder hvordan danskerne personligt forholder sig til oplysninger fra genomsekventeringer. udarbejde politik for håndteringen af etiske problemstillinger i relation til udviklingen og anvendelsen af Personlig Medicin. Der er en række etiske dilemmaer forbundet med udviklingen af Personlig Medicin. Det gælder eksempelvis 1) adgangen til data genereret fra biologisk materiale (f.eks. blod, celler, væv og kropsvæsker), 2) håndteringen af uventede fund i forhold til patient og omgivende samfund, 3) samt hvordan vi bedst muligt inddrager borgere og patienter, således at de er i stand til at træffe et kvalificeret valg vedrørende anvendelsen af data og biologisk materiale i behandlings- og forskningssammenhæng. De etiske spørgsmål er både et samfundsanliggende, men også et personligt valg. Regionerne skal være med til at de etiske dilemmaer italesættes. Borgere konfronteres allerede i dag med de etiske spørgsmål på udvalgte områder i sundhedsvæsenet som i privatlivet. Der er f.eks. allerede i dag borgere og patienter, som på eget initiativ får foretaget gentest hos private virksomheder. Genetisk rådgivning har eksisteret i årtier i det danske sundhedsvæsen, og gentest foretages for eksempel i forbindelse med udvalgt kræftbehandling. Danske Regioner foreslår på den baggrund, at vi gennem inddragelse af borgere, samt eksperter med erfaring inden for videnskabsetik, etik og jura, får skabt et solidt grundlag at træffe de etiske valg på. SIDE 11

HANDLINGSPLAN FOR PERSONLIG MEDICIN SIDE 12 Danske Regioner 2015 / Layout: UHI / Tryk: Danske Regioner