At skabe en meningsfuld dialog!

Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV050112 1

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse...1 Indledning....2 Dette leder mig frem til følgende problemformulering:...3 Om opgavens opbygning....3 Mit videoklip...3 Historisk aspekt...4 Kommunikation....4 Relationer...6 Vejledningsmetoder....6 Afrunding...7 Perspektivering....7 Litteraturliste...7 Indledning. I mit daglige virke som skolevejleder på 3 folkeskoler, to med 0.-9. klasse og en med 0.-7. klasse, har jeg kontakt med ca. 340 elever i løbet af et skoleår. På følgende punkter adskiller vejledning i folkeskolen sig fra de fleste andre former for vejledning: Eleverne er mellem 12 og 16 år Eleverne har ikke selv ønsket vejledning Eleverne har ikke nødvendigvis et problem, der kræver vejledning Nogle kender vejlederen rigtig godt, andre kender overhovedet ikke vejlederen Dette betyder, at vejledningen i vid udstrækning tager udgangspunkt i de nære ting i skole og fritid, og at formålet bliver, at opnå større kendskab til eleven, og skabe fortrolighed mellem elev og vejleder. Mine samtaler foregår på den måde, at jeg altid starter med at komme i klassen, hvor jeg beder eleverne om at udfylde et samtaleblad (bilag 2), som så danner udgangspunkt for de individuelle samtaler, jeg har med eleverne. I nogle tilfælde har eleverne også gennemført et uea-undervisningsforløb med klasselæreren, hvor de har lavet forskellige ting, som fortæller noget om, hvem de er, og det præsenterer de så for mig til samtalen. Eleverne, som jeg møder, er meget forskellige, og det betyder, at samtalerne forløber vidt forskelligt. Det er min erfaring, at samtalen bliver sværest, når jeg møder elever, med hvem det kan være svært at opretholde en kommunikation baseret på gensidig ligeværd og dialog. 2

Det kan gøre sig gældende på flere måder: De svarer kun med ja/nej/ved ikke De har generelt svært ved at sætte ord på det de føler, tror- og tænker om sig selv De har svært ved at se sig selv/sætte sig selv ind i en social sammenhæng I samtalen kan det være svært ikke at være styrende, så samtalen kommer til at indeholde det, jeg finder væsentligt, og samtidig er det også svært at sikre ligeværd i samtalen, på trods af den asymmetri der altid vil være i samtalen. Jeg har nu været vejleder i 3 år, og netop denne problemstilling har jeg i de år reflekteret en del over. Dog uden at nå frem til nogen endelig konklusion. Jeg har i forbindelse med min nuværende uddannelse til vejleder endelig fundet litteratur og metoder, som peger hen i mod en forklaring på årsager til og løsninger af mit problem. Dette leder mig frem til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg i vejledningssamtalen med den meget fåmælte og indadvendte elev skabe en meningsfuld dialog og støtte eleven til initiativer i samtalen? Om opgavens opbygning. Jeg har valgt at bygge opgaven op omkring den måde spørgsmålene stilles på. Det vil jeg gøre ved at beskrive mit videoklip, derefter give et kort historisk aspekt, og ved at beskrive kommunikation, relation og metoder gennem forskellige teorier. Jeg vil i den mundtlige del lave en sammenligning af de to forskellige samtaleblade (bilag 2 og 3), og det skal lede frem til spørgsmålstyper, der kunne være løsningen på mit problem. Mit videoklip. Videoklippet er lavet sammen med en kollega, som agerer elev. Hun har kun fået at vide, at hun skulle forestille sig at være en stille og indadvendt elev. Samtalen tager udgangspunkt i det samtaleblad for 6. klasse, som pt. anvendes i vejledningen. Jeg har valgt det klip, som viser samtalen omkring punktet: Hvad er dine personlige stærke sider. Det har jeg gjort, fordi det er min erfaring, at netop dette punkt har mange af eleverne svært ved at svare på. Efter at have set klippet igennem og efter at have transskriperet det (bilag 1), er mit første indtryk, at jeg taler meget, og at Lili næsten ingenting siger. Jeg virker meget talende, styrende og fortravlet. Der er dog forskel på, hvordan jeg stiller spørgsmålene. Nogle af mine spørgsmål bliver pakket ind i 3

en hel del forklaringer, som slører det egentlige spørgsmål, og andre er er kortere, mere tydelige og åbne. De giver derfor også plads til reflekterende svar. Historisk aspekt. Vejledningens historie starter for cirka hundrede år siden. I starten var der tale om en dirigerende og alvidende vejledning, som ikke gav plads til mellemmenneskelige relationer mellem vejlederen og den vejledte. Vejledningen havde som udgangspunkt den vejledte som et objekt, der blot skulle placeres på den rette hylde i forhold til personlige træk og givne krav og betingelser faktorer. Efter 2. verdenskrig ændrer arbejdslivets vilkår sig, og det bliver efterhånden nødvendigt også at ændre vilkårene for vejledning. Carl Rogers (1902-1987) introducerer en vejledning der ikke er dirigerende, og som bygger på at den vejledte er et subjekt. Vejledningen er en proces, og vejlederen skal møde den vejledningssøgende hvor han/hun er. Han når i 1965 frem til, at det er kvaliteten i den mellemmenneskelige relation, der har den største betydning for, hvordan mødet mellem vejleder og vejledt forløber. 1 Udviklingen fortsætter op igennem anden halvdel af det 20. århundrede, hvor den konstruktivistiske vejledning opstår, med R. Vance Peavy som absolut forgangsmand. Han kommer frem til denne erkendelse: Formålet med vejledningen er at hjælpe mennesker med at evaluere, acceptere eller ændre aspekter af sig selv, deres forhold til andre mennesker eller de rammer, de lever i. Gennem vejledningen forsøger mennesker af vælge, forstå eller forbedre vilkårene i deres egen hverdag. Generelt kan vi visualisere vejledning som en proces, gennem hvilken mennesker hjælpes til at styrke et sæt interne kriterier for at vælge, beslutte, bedømme og analysere. Vejledning søger med andre ord at hjælpe folk til at udvide deres kontrol over deres egen tilværelse det, der for tiden kaldes empowerment. 2 Kommunikation. Kommunikation i bred forstand er mange ting, ja stort set alt hvad der rører sig mellem mennesker. Man kan tale om en udveksling af information eller budskaber. I ethvert møde mellem mennesker finder der kommunikation sted, da man ikke kan ikke-kommunikere. I forbindelse med vejledning er det den interpersonelle kommunikation, der foregår ansigt til ansigt, det er interessant at beskæftige sig med. For at en sådan kommunikation kan være givende for begge parter, er der mange forskellige parametre, der skal være opfyldt. 1 Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve RUE 2002, side 152. 2 Konstruktivistisk vejledning af R. Vance Peavy RUE 1998 side16. 4

For det første skal begge parter ville kommunikationen. Hvis ikke dette er tilfældet vil der opstå en skævhed i forholdet mellem de to parter. Forholdet mellem disse to parter kan beskrives som en kommunikationstrekant. 3 Denne trekant består af to parter A og B, som har hver deres perspektiv, og af C DET FÆLLES TREDJE som er sagen, emnet eller indholdet i kommunikationen, og som er en foranderlig størrelse. Hvis A og B er i stand til se modpartens perspektiv, og mødes spontant og uden forbehold, er der mulighed for god kommunikation. Hvis ikke dette lykkes, kan der opstå en situation, hvor A og B taler forbi hinanden, fordi det sendte og det modtagne budskab afviger fra hinanden. En sådan situation kan medføre misforståelser. Når vi kommunikerer med andre, fører vi en ydre dialog, men samtidig med dette fører vi også en indre dialog med vores egne refleksioner og tanker, ved at holde pauser gives der tid til denne indre dialog. Den interpersonelle kommunikation i vejledningen vil bestå af samtale. Hvor det er vigtigt, at samtale er at tale sammen, altså være i en dialog. For at dialogen skal være givende, skal man turde stille spørgsmål ind til den andens perspektiv og samtidig være villig til at problematisere sit eget. 4 Det betyder at dialogen bliver undersøgende, læringsorienteret, uforudsigelig og risikofyldt. For at dette kan lykkes, må man være i besiddelse af bestemte dialogiske kompetencer bl.a. bekræftelse, empati, kongruens, metakommunikation og perspektivrefleksion. Er disse kompetencer til stede, er det muligt at skabe en fælles og samhørig forståelse for perspektivforskelle- og ligheder i samtalen. En dialog er pr. definition symmetrisk, idet begge parter har samme rettigheder og pligter. Men i vejledningen er dette ikke tilfældet, da vejlederen har en særlig viden, behersker særlige færdigheder og er tillagt en række særlige opgaver. 5 Dette giver vejlederen et særligt ansvar for, at samtalen forløber hensigtsmæssigt, og at den vejledte føler sig tryk. Dette forpligter også vejlederen til at være bevidst om sin egen kommunikation, og 3 grundregler bør være opfyldt nemlig; tal i første person, tal for dig selv og tal direkte til den person, som budskabet er rettet imod. Samtalen består ikke kun af de talte ord dvs. det verbale, men også af de nonverbale og de vokale kommunikationsaspekter. Det verbale er de talte ord, det nonverbale vores kropssprog og det vokale den måde vi siger ordene på, vores personlige melodi. 6 3 Psykologiske Grundtemaer, Benedicke Madsen side 152-170, Kvan 2002. 4 Psykologiske Grundtemaer, Kristiansen og Alrø side 171-190, Kvan 2002. 5 Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve, RUE 2002. 6 Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve, RUE 2002. 5

Relationer. Relationer er de forbindelser, der er mellem mennesker. De kan både være positive og negative. I forbindelse med vejledningssituationen gælder det om at skabe positive relationer mellem vejleder og den vejledte. Da relationen i en vejledningssituation handler om, at den vejledte skal øge sine kompetencer, mens vejlederen skal anvende sin viden og færdigheder professionelt, vil denne relation altid være speciel. Desuden er relationen oftest tidsbegrænset. Carl Rogers mener, at der er tre grundlæggende begreber, som har indflydelse på kvaliteten af kontakten i den mellemmenneskelige relation. 7 Det første er kongruens, som betyder, at der skal være overensstemmelse mellem det tænkte og det talte. Det næste er empati, dvs. indlevelsesevne og indføling i forhold til den man er i relation til. Den sidste er grundlæggende accept, og det vil sige, at man accepterer den andens udsagn og holdninger, også selv om man ikke selv har de samme holdninger og meninger. Vejledningsmetoder. Vejledningssamtalerne i folkeskolen skal opfylde de krav som er opstillet i bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. I henhold til 8 stk. 5 skal samtalen tage sit udgangspunkt i elevernes stærke sider, deres interesser, forventninger til fremtiden og udviklingsønsker. Dette skal jf. 8 stk. 4 være med til at give elever et tilstrækkeligt grundlag for at træffe de valg, som har betydning for senere uddannelses- og erhvervsvalg. Dette, mener jeg, har betydning, når man skal vælge vejledningsmetode eller stil, da det er med til at fastlåse samtalens indhold. Da det samtidig er store spørgsmål at blive stillet overfor, når man går i 6. klasse, betyder det også, at måden, både de skriftlige og de mundtlige spørgsmål er udformet på, har stor betydning for, hvor nemt eller svært eleven har ved at svare på dem. En metode for mig kan være en bevidst oparbejdet personlig rutine omkring et særligt kommunikationsmønster, som bygger på de grundtræk som Lindt (1988) har udskilt: Indholdet må modsvare samtalens formål Verbale og nonverbale kommunikationsaspekter må være tilpasset den vejledte Vejlederen må indtage en åben og respektfuld holdning over for vejledte Vejlederen må betjene sig af en mangfoldighed af færdigheder og værktøjer Vejlederen må være empatisk 8 7 Vejledning ansigt tilansigt af Tove Løve, RUE 2002. 8 Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve, RUE 2002, side 151. 6

Desuden bør man medtænke Carl Rogers betydning af kvaliteten i den mellemmenneskelige relation. Ud over dette kan man ikke komme uden om at medtænke en konstruktivistisk vejledning, som skal være med til at sikre den vejledte indsigt i eget leverum, og derved at blive i stand til at sætte sig selv ind i en social sammenhæng og dermed også i forhold til andre mennesker, begivenheder og oplevelser. Afrunding. Grundlaget for en meningsfuld dialog, hvor begge parter tager initiativer, bliver vejlederens evne til at opbygge en mellemmenneskelig relation, og kvaliteten af den kommunikation, der finder sted mellem de to parter. Da vejlederen har særlige forudsætninger for deltagelse i samtalen, ligger ansvaret for kvaliteten udelukkende hos denne. Perspektivering. Omdrejningspunktet for udvikling af vejledningssamtalen bliver de spørgsmål, der stilles, og måden de stilles på. Jeg vil i den mundtlige del komme ind på forskellige typer af spørgsmål og deres indvirkning på kommunikationen med udgangspunkt i videoklippet. Desuden vil jeg sætte dette i forhold til det faktum, at lovgivningen stiller specielle krav til spørgsmålenes indhold. Litteraturliste. Amundsen, Norman: Dynamisk vejledning, Studie og erhverv, 2001 Løv, Ole m.fl.: Psykologiske Grundtemaer, Kvan, 2002 Løve, Tove: Vejledning, ansigt til ansigt, RUE 2002 Peavy, Vance: Konstuktivistisk vejledning, RUE 1998 Peavy, Vance: Socio Dynamic Counselling a constructive Perspektive, Ch. 9, p. 125-144: A constructivist Counseller at work at narrative account, Trafford, 1998 Artikler: Kragh-Müller, Grethe: Udviklingspsykologiske teorier, artikel fra Moderne psykologi temaer, Billesø og Baltzer, 2001 Wedel-Brandt, Birthe: Daniel Stern, kapitel i Udviklingspsykologiske teorier, red. Espen Jerlang, Hans Reitzels forlag, 2003 Tomm, Karl: Interviewet som intervention III. Del., Forum nr. 4, 1992 Tønnes Hansen, Jan Lærerens møde med eleven, artikel i antologi: lærer i tiden, red. Kirsten 7

Publikationer: Krogh-Jespersen m.fl., Klim 1997 Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, UVM 2004 Er de unges uddannelsesvalg også samfundets valg?, Antologi, Dansk Industri, 2002 Etik i vejledningen, RUE 1995 Model for kvalitetsudvikling af uddannelses- og erhvervsvejledning, RUE 2001 Multikulturel vejledning, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 2, 2002 Unge og uddannelse, Uddannelse 2004/2, UVM 8