Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i deres virksomhedsplaner. Efter at Folketinget har vedtaget Pædagogiske Læreplaner for daginstitutioner i Danmark og efter retningslinierne for daginstitutionerne i landet Slesvig-Holsten Bildungsauftrag von Kindertageseinrichtungen, har vi udarbejdet vores overordnede målsætning for vores institutioner. Som det fremgår både af loven i Danmark og retningslinierne i Slesvig-Holsten lægges der specielt vægt på 6 hovedområder i det pædagogiske arbejde. 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog og kommunikation 4. Krop og bevægelse Børns sansemotoriske udvikling 5. Naturen og naturvidenskab 6. Kulturelle udtryksformer og værdier 1. Barnets alsidige personlige udvikling Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå i en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. - at udtrykke sine tanker, følelser og give sin mening tilkende - at opmuntret i at udforske omverdenen, tage initiativer - at være medbestemmende - at opleve sejre og lære at håndtere det, der er svært - at føle sig holdt af og værdsat - at blive anerkendt som unik person med egne forudsætninger - at kunne udfolde sig kreativt og fantasifuldt - at gøre tingene selv i forhold til alder og udvikling - at blive støttet i at turde udfolde sig, tro på sig selv for den jeg er - at blive opfordret til selvvirksomhed og have tillid til egne evner
2. Sociale kompetencer Forudsætningen for social kompetence efter teorien fra Emotionel intelligens, Daniel Goleman er et sammenspil af fem grundelementer - selvrefleksion - selvkontrol - motivation - empati - social kompetence Børn skal stimuleres, lære og udvikle alle fem grundelementer, for at fungere i et socialt fællesskab. Derfor er vores mål, at skabe sociale relationer som indebærer tryghed og udvikling for hvert enkelt barn i fællesskabet. i - at blive inddraget og opmuntret til at være en aktiv deltager, der søger at løse opgaver i fællesskab - at forstå andres behov og vejledes til at vise omsorg og hensyntagen - at lære at sætte grænser for sig selv og andre - at give udtryk for egne følelser og behov - at, i omsorg og respekt, at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker - i fællesskab at opleve styrke og betydning og her, give og opnå anerkendelse - at blive støttet i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med og er en del af en gruppe 3. Sprog og kommunikation Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres danske og tyske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk og tysk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter.
Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. - at tilegne sig et alderssvarende ordforråd, dansk / tysk - at lære at bruge forskellige kommunikationsformer, kropssprog osv. - gennem sprogbrug at udvikle egen identitet - at udtrykke følelser, tanker meninger - at opleve glæden ved det danske sprog i fritidspædagogisk sammenhæng - at løse konflikter gennem kommunikation 4. Krop og bevægelse Børns sansemotoriske udvikling Børns intellektuelle og sproglige udvikling styrkes gennem bevægelse. Motorikken har indflydelse på hele barnets udvikling. Især sammenhæng mellem kropsbevidsthed og sprogudvikling er genstand af mange pædagogiske teorier. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig adgang til barnets verden. Bevægelse baner vejen for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske og det kulturelle miljø / naturen. Vores børn har mindre mulighed for at bevæge sig end for få år siden. Bagsædebørn, der bliver kørt til og fra forskellige aktiviteter. De færreste børn har mulighed for at klatre i træer eller benytte sig af naturen som naturlig legeplads. Denne udvikling gør det nødvendigt, at pædagogerne bliver mere opmærksomt på at styrke børnenes motoriske udvikling, samtidig med at de øger deres opmærksomhed på faresignaler ved børn, der er i færd med at udvikle motoriske vanskeligheder. Mål: Vores institutioner er opmærksomme på - at institutionernes fysiske rammer udfordrer og understøtter børnenes lyst til at bevæge sig og deres motoriske udvikling - at pædagogerne tilegner sig viden om, hvordan grov - og finmotorik kan styrkes gennem leg og bevægelse. 5. Naturen og naturvidenskab
Udgangspunktet for at forstå verdenen er også forståelsen af den natur, som mennesket både er en del af, lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Mål: Børn skal have mulighed for - at opleve glæde, interesse og ansvarlighed for naturen og miljøet - at opleve naturen som et rum for fysisk udfoldelse, leg og fantasi - at håndtere og få førstehåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer - selv at undersøge, overveje og selv at finde svar ved hjælp af at samle relevante informationer, som forklarer det, der sker. - at opleve årets gang gennem tematiske forløb og tilbagevendende begivenheder 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene skal i samspil med de voksne og andre børn lære dansk kultur at kende, møde dens normer og værdier og udvikle forståelse og glæde ved mangfoldige kulturelle tilbud. Børnene skal få en bevidsthed om at de tilhører det danske mindretal. Børnene skal få indsigt i og respekt for andre kulturer og opleve, at der er en berigelse at vokse op med flere kulturer.
- at erhverve sig viden om og blive fortrolig med det danske samfund og dansk kultur og historie - at få forståelse for og glæden ved kulturens sange, fortællinger, historier, traditioner og højtider - at udvikle interesse for og erhverve sig kendskab til mindretalskulturen samt andre kulturer og mennesker med anden kulturbaggrund - at opleve forskellen mellem pige - og drengekultur