Overgang fra børnehave til før-skole og skole. Udarbejdet i et samarbejde mellem Mosebo, Fuglereden, Mælkebøtten og Nørremarkskolen

Transkript

1 Overgang fra børnehave til før-skole og skole. Udarbejdet i et samarbejde mellem Mosebo, Fuglereden, Mælkebøtten og Nørremarkskolen

2 Forord At sammenhæng og tryghed omkring det enkelte barn at styrke samarbejdet mellem institutioner og skole med fokus på at give det enkelte barn det rette tilbud, samt at skabe rammerne for god inklusion Disse 2 overskrifter var afsættet til, at vi i november 2009 samlede repræsentanter for personalet og ledelserne fra børnehaverne Mosebo, Mælkebøtten og Fuglereden, SFO Vindrosen og Nørremarkskolen til et samarbejdsmøde. Fokusset var at evaluere overleveringen, der på daværende tidspunkt fandt sted samt reviderer årshjulet for det praktiske samarbejdet. I dialogen om vores fælles mål (at sikre sammenhæng/den røde tråd fra børnehaven til før-skolen og videre til i 0. kl.), fremgik det med stor tydelighed, at vi måtte have fælles viden, sprog og udgangspunkt både i forhold til pædagogisk og fagligt indhold i de 3 enheder, begrebet skoleparathed samt i den overleveringssamtale, der finder sted mellem børnehaver og skoler før 1. april. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe med det kommissorium, at finde sammenhængene i børnehavernes læreplaner og 0. klassernes faghæfte, samt herfra at sætte ord på, hvad der arbejdes med i før-skolen. Denne gruppe har arbejdet sig langt omkring, dybt ned og i særlig grad højt op, sådan at vi nu kan præsentere første udgave af strategi for samarbejdet Overgang fra børnehave til før-skole og skole. I kommende skoleår er der via læsestrategien for Nørremarkskolen nedsat en ny arbejdsgruppe under titlen Lyst til at læse. Skolens læsevejleder, 2 pædagoger fra skolen, samt repræsentanter fra Mosebo og Mælkebøtten deltager i arbejdet. Med venlig hilsen Vibeke Domar Nørremarkskolen Deltagere: Anne Mette Schmidt (Mosebo), Lena (Fuglereden), Per Olesen (Mælkebøtten) Ulla Kruse Bruun (SFO Vindrosen) Mette Madsen (Nørremarkskolen) og Vibeke Domar (Nørremarkskolen).

3 Overordnede pæd. læreplaner for Fuglereden, Mosebo og Mælkebøtten. Barnets alsidige personlig udvikling Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små idéer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet. Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne.

4 Social kompetence Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og herigennem opnår adgang til at give og modtage anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver sociale kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Sprog Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og

5 projekter. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. Krop og bevægelse Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at understøtte børns udvikling af motoriske færdigheder, muskelstyrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. Naturen og naturfænomener Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med interesse

6 for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Naturen er en skattekiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe. Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder.

7 Forudsætningen for denne skabelsesproces er naturligvis, at børnene har mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser både når det handler om pladskrævende eller støjende og om mere rolige aktiviteter, der kræver fordybelse. Kreativitet trives bedst i lyst, og engagementet trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af f.eks. materialer og projekter samt på planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser, styrker børns interesse og glæde ved at skabe. Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet etc. kan bidrage til den kulturelle vækst. Gennem mødet med andre udtryksformer både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige.

8 Indholdsbeskrivelse for før-skolebørn Forord: Det er vigtigt at børnene får en god overgang fra børnehave til skole/sfo. De skal lære de fysiske rammer at kende, både SFOéns og skolens. Der er ligeledes mange nye voksne og børn de skal vænne sig til. Børnene skal lære hinanden at kende og lære at indgå i mange forskellige grupper og det er rart for børnene at alt dette ikke fylder dem, den første dag i børnehaveklassen. Førskole: At børnene får en så god og tryg overgang som muligt fra børnehave til SFO og skole. Derfor vil vi: Strukturere en del af dagen, så den ligner en skoledag. Introducerer dem i SFO livet om eftermiddagen. Arbejde ud fra kompas i førskolegruppen. Give tid og rum til leg Arbejde videre med barnets bog. Gøre forældrene bekendt med brugen af skoleintra, og bruge aktivt. Det gør vi ved at: Arbejde med små og overskuelige skolerelaterede opgaver. Dele dagen op i moduler. Følge retningslinjerne for kompas. Arbejde med trin for trin (et socialpædagogisk træningsværktøj). Tage på morgenmotion. Gå i gymnastiksalen (inkl. bad og tøj skifte). Have skiftende hold. Tage på ture ud af huset. Give gode legepauser.

9 Venskaber Vi ønsker at børnene får mulighed for at skabe og udvikle venskaber, da det er vigtigt i forhold til børnenes trivsel og udvikling. Derudover ligger i legen kimen til kreativitet og abstrakt tænkning. Derfor vil vi: Skabe tiden til leg. Skabe inspirerende lokaler til leg. Der skal være plads til udfoldelse gennem aktive/vilde lege, men også mulighed for ro og fordybelse. Hjælpe børnene med at skabe legerelationer og have ekstra fokus på de børn der har svært ved at indgå i relationer. At børnene har mulighed for at lege på tværs af alder. Følge op på skolens/sfo ens trivselspolitik. Det gør vi ved at: Vi har og vil fremover indkøbe spændende og udfordrende legesager/ting. Opfordrer børnene til at lege sammen, men samtidig også have respekt for børnenes legerelationer, og at de har ret til at sige fra over for kammeraterne de ikke har lyst til at lege med, så længe det gøres på en ordentlig og respektfuld måde. Være delagtig i børnenes leg. Have et godt uderum hvor der er plads og mulighed for leg af forskellig karakter. Have mulighed for aktiv indeleg.

10 Sociale kompetencer: Vi har fokus på at børnene lærer, hvordan man agerer i forhold til andre og hvilke handlinger der er hensigtsmæssig i hvilke situationer. Ligeledes lægger vi vægt på at børnene får en opdragelse til demokrati, hvor de lærer at acceptere forskelligheder, indgå i dialog og lytte til andres synspunkter. Derfor vil vi: Lære børnene at indgå i forpligtende fællesskaber. Lære børnene at forstå egne følelser og kunne sætte sig ind i andres. At være vejledende og støttende voksne. Børnene udvikler deres personlige og sociale kompetencer, gennem relationer til andre. Børnene udvikler respekt og ansvarlighed for fællesskabet. Børnene har indflydelse på deres hverdag. Det gør vi ved at: Møde børnene med en anerkendende tilgang. Have alderssvarende aktiviteter. Fælles lege. Der holdes børnemøde/samling hver torsdag. Fællessamlinger. Være neutrale og lytte til begge parter i konfliktsituationer.

11 Aktiviteter (kreativitet/fantasi) Der skal tilbydes aktiviteter, som tilgodeser barnets udvikling. Disse aktiviteter er baseret på selvvalg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, hvor der er plads til fantasi, fordybelse, og til at være det skabende menneske/barn. Derfor vil vi: Give børnene mulighed for at forfølge og udføre egne idéer. Give børnene mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer og medier. Præsenterer dem for forskellige aktiviteter. Være opmærksomme på børnenes idéer og dét der rører sig i deres verden. Det gør vi ved at: Hjælpe med materialevalg og vejlede. At de voksne viser interesse. Igangsætte inspirerende aktiviteter. Krop og bevægelse Derfor vil vi: hjælpe børnene til at få et aktivt fritidsliv få de inaktive børn til at blive mere aktive give børnene en glæde ved at bevæge sig den fysiske leg og bevægelse i SFO en udvikler børnene fysisk, psykisk og socialt børnene får større lyst til at bevæge sig skabe nogle gode relationer gennem bevægelse få en fornemmelse for naturen gennem bevægelsen børnene får brugt kroppen/energien, så de også kan finde ro til andre aktiviteter motorisk svage børn bliver tilgodeset de voksne udstråler motivation ved selv at være aktiv deltagende og engageret

12 Det vil vi gøre ved: At sørge for at bruge vores udendørs muligheder. At udnytte vores indendørs faciliteter såsom gymnastiksal, pude- og danserum, bordfodbold og have interaktive spil til vores playstation/wii. At de voksne der er ude med børnene planlægger aktiviteter, hvor børnene har mulighed for at deltage. At der er forskellige legeredskaber til aktiv udendørs leg. At deltage i foreningslivets tilbud til SFOér: spejder for en dag, fodbold og håndbold for piger og drenge. Børnehaveklassen 0. klasse Sprog og udtryksformer: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Det talte sprog: deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig have opmærksomhed på sprogets forskellige funktioner og tilpasse sit sprog til forskellige situationer tale om sprog samtale om indholdet i tekster fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse

13 Det skrevne sprog: lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift og på computer eksperimentere med forskellige af hverdagens skrivegenrer eksperimentere med at læse små tekster Natur og naturfaglige fænomener: Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder tænke over, stille spørgsmål til og tale om deres iagttagelser kende til årets og døgnets gang og til begivenheder i naturen, som er knyttet dertil kende forskellige vejrfænomener sortere indsamlet materiale efter forskellige kategorier, herunder form, farve, overflade, antal og vægt færdes hensynsfuldt i naturen få begyndende kendskab til dagligdagens ressourcer, som vand, elektricitet og affald kende kroppen og være bevidst om forskellige kropsfunktioner kende betydningen af god hygiejne, herunder håndvask kende til sund kost have kendskab til tal og tælleremser

14 opbygge talforståelse ved at forbinde talnavn, talsymbol og antal have kendskab til matematiske begreber, der bruges til at navngive og beskrive former og fænomener arbejde med regnehistorier Det praktisk/musiske: Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at opleve og samtale om forskelligartede kunst og kulturindtryk udtrykke sig på forskellige måder med billeder, sang, drama, spil på instrumenter, bevægelse, tale- og skriftsprog benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker Bevægelse og motorik: Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed kombinere sproglige aktiviteter med fysiske handlinger beherske finmotoriske bevægelser udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger

15 Sociale færdigheder: Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne medvirke til at opbygge klassens normer og regler tage del i ansvaret over for fællesskabet bruge sproget hensynsfuldt i forbindelse med konflikter og konfliktløsning varetage dagligdagens personlige funktioner, herunder kunne forstå og følge en instruktion. Samvær og samarbejde: Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende og efterleve almindelige regler og normer for klasseundervisning og gruppearbejde bruge tegninger og skriftsprog til at tydeliggøre og fastholde fælles regler om samvær og samarbejde komme med forslag til undervisningens indhold og foreslå arbejdsformer og aktiviteter, der passer til indholdet, og opstille enkle mål for eget arbejde tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for, om de har nået de fastsatte mål.

16 Der tages udgangspunkt i følgende til overleveringssamtaler mellem børnehave og skole: Barnets alsidige personlige udvikling: Kan mærke sine egne grænser; herunder sige til og fra. Social kompetence: Har omsorg og respekt for andre. Kan give udtryk for egne følelser og behov. Sprog: Bruger sproget aktivt, så det passer i forskellige situationer. Kan tale, lytte, stille spørgsmål samt give svar. Krop og bevægelse: Bruger kroppen aktivt. Natur og naturfænomener: Har begyndende forståelse for modsætninger, tal mængder og rækkefølger. Kulturelle udtryksformer og værdier: Har en begyndende forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige.