Systematisk symptomidentifikation hos palliative patienter indlagt i medicinsk-endokrinologisk afdeling Aarhus Universitets Hospital



Relaterede dokumenter
Tidlig opsporing. Det bedst mulige hverdagsliv. Forskellige tilgange og forskellige redskaber. Erfaringer med tidlig opsporing

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Faglige visioner Palliation

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

National klinisk retningslinje

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Hospitalsmodelprojekt

April 2010 rettet oktober 2011

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Arbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

EVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT. Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Temadag i palliation 20. april Aalborg

1. Hospitalsenheden Vest

Palliativ omsorg for mennesker med demens

Status for palliativ indsats i Danmark

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

Palliation på sygehuset

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Titel: Med patienten for bordenden - et udviklingsprojekt i psykiatrien i Region Nordjylland

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Udkast til værdighedspolitik

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Vejledning til ledelsestilsyn

Nye botilbud Gennemgang af Medicinpakken Hvordan kommer vi i gang med den? Bjarke Abrahamsen Kirsten Pultz Linda Aagaard Thomsen

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Enkelt, overskueligt, let at huske

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Etniske minoritetspatienters vurdering af mødet med sundhedsvæsenet

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Leif Kristiansen, Patientkonsulent Rene Buch Nielsen, projektleder

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Projekt Madguide Odense Kommune

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Palliativ indsats i kommunerne

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

1. Karakteristik af åbenbare sager

Sygepleje. Uddannelsesspecifikfag Trin 2. Avanceret og Ekspert niveau

Diakonissestiftelsens Hospice

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

To bud på hvad evaluering er:

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer. Forskningsoverlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Fagprofil - sygeplejerske.

DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE

Screening af borgeren (til sundhedsrådgivere)

Middle Management Program (MMP)

Få mere livskvalitet med palliation

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Temadag: En værdig død

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

LÆR AT TACKLE job og sygdom

Velkommen. Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien

Transkript:

Systematisk symptomidentifikation hos palliative patienter indlagt i medicinsk-endokrinologisk afdeling Aarhus Universitets Hospital Udviklingsprojekt MEAs palliationsgruppe Efterår/vinter 2012 En del af Palliativ Videnscenters projekt Hospitalsmodel

Palliationsgruppen MEA Line Johannesen forløbskoordinator for cancer-pakke forløb, nøgleperson i palliation Ulla Riis Hammel forløbskoordinator, nøgleperson i palliation MEA3 Henrietta Andersen forløbskoordinator, nøgleperson i palliation MEA2 Dea Eiter nøgleperson i palliation MEA1 Randi Tei klinisk sygeplejespecialist MEA 2

DDKM 2.19.1 Palliativ indsats til patienter med livstruende sygdom og omsorg for patientens pårørende Omsat til 2.19.1. i e-dok på Aarhus Universitets Hospital, lyder retningslinjen således: Alle indlagte palliative patienter skal systematisk have identificeret og beskrevet deres fysiske og psykiske symptomer med henblik på optimal symptomlindring. Hospitalets sengeafdelinger varetager palliativ behandling på basisniveau. 3

Målgruppen for intervention De palliative patienter (uanset diagnose), som er indlagt i MEA1, MEA2 eller MEA3 i den sene palliative eller terminale fase[1]. [1] Betegnelserne tidlig palliativ fase som fællesbetegnelse for chronic disease management phase og tidlig palliativ del, sen palliativ fase som fællesbetegnelse for supportive and palliative care phase og sen palliativ del og terminal fase som fællesbetegnelse for terminal care phase og palliativ terminal del. I den terminale fase er patienten uafvendeligt døende. Den del af den palliative indsats, som omhandler de efterladte beskrives ikke i forhold til en fase, men omtales som indsats overfor efterladte. Kilde: Sundhedsstyrelsen 4

Intervention Interventionen er gennemførelse af en systematisk symptomidentifikation hos den palliative patient indlagt i MEA. Der findes allerede validerede scoringsværktøjer som eksempelvis EORTC- QLQ-CI 5-PAL og ESAS-r. Endvidere netop (22. maj 2012) udkommet en regional retningslinje i e-dok (2.22.14.1.6.1 Region Midt), som rummer et skema for daglig vurdering. Gruppen, har valgt at prioriterede et skema, der muliggør patientens egen vurdering, en præcis graduering af svarmulighederne og en metode, vi kan bruge dagligt. 5

6

Hvad gør vi i praksis? Daglig screening og dialog med patienten Papirskema udfyldes gemmes i patientens papirjournal (kun smertescore overføres elektronisk) Handlinger iværksættes/udføres Daglig dokumentation af planlagt og iværksat sygepleje i EPJ i standardplanen MEA_Palliation 7

På baggrund af litteratur og empiri.har gruppen udarbejdet et overkommeligt opslagsværk indeholdende mulige årsager og sygeplejehandlinganvisninger til hvert enkelt område. Handlingsanvisende forslag er godkendt af afdelingsledelsen. Indeholder naturligvis ikke ordinationer, men giver hint om mulige lindrende metoder (der evt. kræver lægeordination). 8

Standardplanen i EPJ MEA_Palliation er udarbejdet som en standardplan sammensat og opbygget af aktivietets- klodser på en måde, der matcher scorings-skemaet, og som giver mulighed for at dokumenterer iværksatte og aftalte tiltag. I standardplanen er der indsat relevante links til e-dok, samt pædagogisk hjælpetekst i form af sygeplejehandlingsanvisninger. 9

Succeskriterier At der hos uhelbredeligt syge patienter indlagt i det sene palliative eller terminale forløb på MEA1, 2 eller 3 systematisk identificeres aktuelle symptomer ved indlæggelsen, og herefter dagligt under hele indlæggelsesforløbet foregår dialog med henblik på symptomlindring. At aktørerne (=plejepersonalet) i projektet opnår en fortrolighed med systematisk symptom-identifikation, der kan kvalificere den lindrende indsats. 10

Evaluering Journalaudit på 6 (-10) patientforløb fra hvert afsnit med fokus på, om screeningsskema og standardplanen MEA_Palliation er anvendt, og om hvorvidt disse redskaber giver personalet et overblik over aktuelle patients behov for lindring og igangværende indsats. 11

Evaluering fortsat En spørgeskema-undersøgelse hos aktørerne (=plejepersonalet), der afdækker hvorvidt den enkelte aktør oplever hhv. screeningsskemaet, det handlingsanvisende redskab og standardplanen anvendeligt i daglig praksis hvorvidt den enkelte aktør oplever at være klædt på i forhold til at varetage plejen af den palliative patient indlagt i MEA et eventuelt behov for undervisning 12

Resultater fra audits (eneste kandidater i perioden) og der blev auditeret på alle 6. På 2 af de 3 sengeafsnit var hhv. 2 og 4 patienter blevet inkluderet (eneste kandidater). På det 3. sengeafsnit blev i alt 14 patienter inkluderet, enkelte gengangere. Audit blev udført på de 6 første patienter. På de 2 afsnit med de få inkluderede patienter, var der udført screeninger hhv. 1,2,8,8,16 og 26 gange hos de i alt 6 patienter. Standardplanen var anvendt løbende hos samtlige. På det tredje afsnit var de 6 auditerede patienter blevet screenet hhv. 1,1,2,2,7 og 9 gange. Standardplanen var her iværksat og anvendt løbende hos 1 patient, hos 4 patienter anvendt en enkelt gang, og ikke iværksat hos 1 patient. 13

Resultater fra spørgeskemaer I alt 45 ud af 70 adspurgte (svarprocent=64) har returneret et besvaret spørgeskema. Besvarelserne var afgivet af 32 sygeplejersker, 11 SOSUassistenter og 2 sygeplejestuderende. Besvarelsesdata er indtastet i epi-data, og efterfølgende bearbejdet i STATA 12. 14

94 % (=42) af de, der har besvaret spørgeskemaerne, har passet palliative patienter i projektperioden. Mange! 85 % (=36) af de 94 % (=42), der har passet palliative patienter i perioden har screenet mindst én gang. Af disse finder 52 % det enkelt at screene, 42 % finder det lettere problematisk. 3 % (=1) finder det problematisk at screene. Hurra, altså kun én der finder det problematisk. 44 af 45 besvarende har svaret ja til at det er meningsfuldt af screene, uanset om de havde screenet i løbet af projektet eller ej. Fedt. 96 % af alle adspurgte føler sig klædt på til at varetage plejen af den palliative patient. De 4 % (=2), der ikke gør, er sygeplejersker. 47 % af alle adspurgte har behov for undervisning, heraf ingen sygeplejestuderende. Interessant 73 % kender det handlingsanvisende redskab. Af disse finder 88 %, at redskabet er meget anvendeligt eller anvendeligt, een enkelt person finder det ikke anvendeligt. Indsats værd at få gjort kendt

Konklusion 1 Plejeforløbet hos den enkelte patient kan kvalificeres af symptomscreening og en fortløbende dokumentation i standardplanen MEA_Palliation, da der via disse dokumentations-redskaber umiddelbar foræres et tydeligt overblik til vagtovertagende personale om patientens tilstand og aktuelle problemområder, iværksatte tiltag og effekt samt eventuelt fremadrettede aftaler. 17

Perspektivering Palliationsgruppen i MEA vil arbejde aktivt på den videre implementering af standardplanen, det sygeplejehandlings-anvisende redskab, som hovedparten finder anvendeligt og screeningsdokumentet, som over halvdelen finder uproblematisk at anvende. Det er palliationsgruppens mål, at disse redskaber kan blive en integreret del af det daglige arbejde omkring den palliative patient indlagt i afdeling MEA. 18

Konklusion 2 Der er et stort ønske/behov for undervisning om emner der relaterer sig til den lindrende indsats for den palliative patient (smerter, væsketerapi, kommunikation med pårørende, svære eksistentielle overvejelser m.v.) uagtet, at personalet føler sig godt klædt på til at varetage plejen af patienten. 19

Perspektivering Palliationsgruppen i MEA vil etablere undervisning (første 2 seancer af 2 timers varighed er planlagte til nov. 2013 med UV fra Det Palliative Team), forestå introduktions-undervisning af nyansatte i tale sætte redskaberne i dagligdagen. arbejde på fortsat at sikre ledelses-opbakning til at efterspørge brugen af redskaberne, at skabe tidsrum til arbejde og refleksion, og at prioritere personale-deltagelse i undervisningsseancer. 20

Erfaringer Det er ikke nødvendigvis projektets ide, der fejler, når det, man ønsker at opnå, ikke lykkes. God projektgruppesammensætning med en klinisk sygeplejespecialist (logistiker, tovholder og pennefører) og erfarne kliniske sygeplejersker fra hvert afsnit (kritiske entusiaster der henter erfaringer om projektets redskaber i den kliniske dagligdag hos aktører og patienter). 21

Tak for jeres opmærksomhed God frokostpause I er velkomne til at hente yderligere information hos mig randitei@rm.dk