Legehjørne (Stue 1) Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? Hvordan lærer børn? Funktionsområdets mål Hvad skal børnene kunne her?



Relaterede dokumenter
Dukkekrog/hygge-læserum

Multirum (motorik, rollelege, musik)

Bord (Stue 1) Side 1 af 7

Natur og naturfænomener eget

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Basisgruppen i Holmebo

De fysiske rammer 146

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Når katastrofen rammer

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Kære Førskole forældre

Forståelse af sig selv og andre

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

FYSISKE RAMMER OG PÆDAGOGISKE AKTIVITETER:

Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

Læreplaner for Kernehuset

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Skolereform på Hjallerup skole

Pædagogiske læreplaner

Velkomst v/ Skoleleder Vagn Petersen og SFO-leder Irina Kirina. Præsentation af Ålholmskolen

Vuggestuen Mælkebøtten

Opholdssted NELTON ApS

Beskrevet med input fra Pædagog Malene Tange Elmsted og leder Nina Lybke, Solvognen, Gladsaxe Kommune BAGGRUND

Forslag til pædagogiske læreplaner

STU Middelfart Afdeling Skrillinge

Kultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Natur og natur fænomener:

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7%

Årsplan 5. klasse, musik 2010/2011

Læreplaner for børnehuset Stjernen.

Motorik og sprog regler

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Go On! 7. til 9. klasse

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Hvordan kan forældrene

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Børneinstitution Hunderup

Glidende overgang Vonsild SFO

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Beskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet

Smørum Bibliotek Flodvej Smørum Tlf.: Ølstykke Bibliotek Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.:

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den

Billedpolitik i Dagplejen

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Pædagogiske læreplaner for. Dagtilbud Skovby Stjær.

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

Profilfag Indskoling. Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Vendeleg. Fire stationer NANO BASKET NANO BASKET. Deltagere Alle.

Social læseplan/almene kompetencer

Emotionel relatering og modtagelse

Pædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16

- en vejledning til forældre i Jammerbugt Kommune

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Praktikstedsbeskrivelse

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Mål- og indholdsbeskrivelse for. Klubben Antvorskov Antvorskov Skole Sejerøvej Slagelse

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest

JANUAR: Sproglig kompetence

Velkommen til Skovlyskolens SFO / SFK

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Transkript:

Legehjørne (Stue 1) Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? For at have et afgrænset rum til konstruktionsleg, biler og fantasileg. Hjørnet indeholder det legetøj der er relevant for ovenstående lege. Hvordan lærer børn? Rammen hjælper børnene til at fordybe sig i legen, og blive i en aktivitet i et bestemt tidsrum. Dette giver ro til koncentration og læring. Igennem fantasilegene får børnene mulighed for at lære at afspejle og respondere på andres aktioner/handlinger. Der gives plads til at kreativiteten og fantasien styrkes i konstruktions og fantasilegene. Funktionsområdets mål Hvad skal børnene kunne her? De skal kunne bygge- bl.a. med magneter, kuglebane, togbane. Lege med biler, figurer og dyr. De skal kunne lege alene eller sammen med andre. De skal kunne fordybe sig, vælge, begrænse sig, og rydde op. 1

De skal kunne indgå i ovenstående, i enten fri leg eller voksenstyret/struktureret aktiviteter. Funktionsområdets indhold møbler, materialer, andet. Tæppe på gulvet. To rumdelere med legetøj (der skal en plade på bagsiden af rumdeleren så børnene ikke kravler igennem, eller kaster ting igennem.) o Dyr, kuglebane, figurer, biler, togbane, magneter, noppers (legetøjet kan skiftes således at det er relevant for børnegruppen). Plante hænges på væggen. Madras og puder i vindueskarmen. Gaffatape sættes på gulvet, for at illustrere afgrænsningen af rummet. Vælgetavle og ur Funktionsområdets rummelighed - Hvordan sikres det at børn med forskellige ressourcer kan bruge området? Rummet appellerer til børnenes forskellige ressourcer og interesser. Rammerne sættes af den voksne således at børnene kender rammer, mål og tidsrammen. Aktiviteterne kan understøttes af voksne. 2

Hvordan understøtter funktion/grupperummet vores pejlemærker? Sprog o Ved at interagere med andre børn, udfordres og styrkes de sproglige kompetencer. o I strukturerede aktiviteter kan den voksne have fokus på sprog. Sociale relationer o Ved at have et fælles tredje (legetøjet) får børnene mulighed for at lære at give plads til andre, sætte sig ud over egne behov, og vente på tur, hvilket styrker den sociale relation. o I strukturerede aktiviteter kan den voksne have fokus på sociale relationer. Inklusion o Der er mulighed for at invitere børn fra almendelen ned i grupperummet, til fri leg eller strukturerede aktiviteter med basisbørnene. Fællesskab o Der er mulighed for at styrke fællesskabet ved at have flere børn fra basisgruppen og/eller almendelen, i grupperummet. 3

Hvordan understøtter funktion/grupperummet læreplanstemaerne? Barnets alsidige personlige udvikling o Ved at have et fælles tredje får børnene mulighed for at lære at give plads til andre, sætte sig ud over egne behov, og vente på tur. o Igennem fantasilege og konstruktionslege udfordres børnene til at udvikle egen forståelse og fantasi. Sociale kompetencer o Ved at benytte legetøjet i rummet, udvikles de sociale kompetencer ift. turtagning, behovsudsættelse og fantasilege. Dette er gældende ved både fri leg og strukturerede aktiviteter. o Igennem fantasi og konstruktionslege udfordres børnene til at lytte til andres ideer og input til legen, og kan derved udvikle deres accept og anerkendelse af andre. Sproglig udvikling o Ved at interagere med andre børn, udfordres og styrkes de sproglige kompetencer. o I strukturerede aktiviteter kan den voksne have fokus på sprog. 4

Hvordan kan/skal funktions/grupperummet anvendes af børn og pædagoger? Regler o Børnene skal (hvis de er i stand til det) træffe et valg, vha. vælgetavler, om hvilken aktivitet de vil lave. o Børnene skal blive i aktiviteten i en bestemt tidsramme. o Når en given aktivitet er i gang skal der ikke være andet legetøj i gang. o Den voksne er ansvarlig for at børnene deltager i oprydningen efter endt aktivitet. Systemer o Der bruges vælgetavler (skema med piktogrammer) o Der er piktogrammer på alle kasser, der visualiserer hvad disse indeholder. o Der bruges ur (time timer) til at visualisere aktivitetens varighed. Åben/lukket Rummet er fysisk åbent, men afgrænsningen (rumdeler, og tape i gulvet) kan tydeliggøre at der ikke skal være andre end de børn der er i gang. Orden Alt legetøj har faste pladser. Piktogrammer visualiserer hvor legetøjet hører til. 5

Æstetik Tingene er i kurve. Der er betræk på madras og puder, og plante på væggen. Funktion/grupperum forventes at være færdigt: April 2015 Hvem er den ansvarlige? Thor og Anette. Funktion/grupperum evalueres: Sidste afdelingsmøde i juni 2015 6