Transfer når tiden er knap Af Susanne Clemensen HAKL Når kurserne er korte og dagligdagen er presset, er det en udfordring at skabe større anvendelighed, dvs. bedre transfer af kursusindholdet på job. HAKL ønskede at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre og om især sociale medier har en positiv effekt. Korte praksisnære AMU-kurser har været en rød tråd for HAKL i flere år, efter Nyt AMU gik i luften i 2004. HAKL har bevidst arbejdet med at nedbryde de længere arbejdsmarkedsuddannelser i korte kurser, så det blev muligt ligesom byggeklodser at sammensætte kurserne efter behov, og dermed så praksisnært som muligt. De korte kurser af typisk 2 dages varighed er da også blevet en succes målt på antal kursister og tilfredshedsmålinger i de forløbne år. Mange udfordringer med korte kurser Men selvom kurserne er korte og rettet mod udførelsen af enkelte job- og arbejdsfunktioner, er der stadig plads til forbedringer. Tiden til opfølgning på virksomhederne er knap, og virksomhederne forventer, at medarbejderne kan omsætte det, de lærer på et AMU-kursus, direkte i deres arbejde. Da transfer i AMU blev et tema for TUP-puljen i 2010, satte HAKL sig for at undersøge, hvordan man kan forbedre transfer, når tiden er knap. Projektet fokuserer på korte kurser af 1-2 dages varighed til butiksansatte i detailbranchen. De deltagende udbydere i projektet er: Tietgen KompetenceCenter, Handelsfagskolen, Grenaa Handelsskole, Detaildivisionen samt Tradium Erhverv. Konsulentfirmaet Kubix er tovholder og inspirator på projektet. Er sociale medier løsningen? I projektet har der været fokus på, hvordan visualisering og især brug af sociale medier både før, under og efter kurset kan skabe bedre transfer. Derfor var der også i projektet afsat midler til at udvikle og afprøve brug af videoklip/film og smartphone i undervisningen, samt facebook både før og efter. Men også andre metoder og værktøjer har der været fokus på. Før Under - Efter På 1. erfa-dag i Ministeriet for Børn og Undervisning, hvor vi arbejdede videre med projektets forandringsteori, blev vi af Rambøll præsenteret for 40-20-40 modellen. Den går groft sagt ud på, at 80 % af den transfer, der skabes, skabes før og efter kurset, hvorimod det, der foregår på kurset, kun tæller med 20 %. Det har givet anledning til mange diskussioner om, hvor langt man kan og skal strække et AMU-kursus og dermed, hvor meget der forventes af kursusudbyderne og hvor meget man kan forlange af virksomheden og den leder, der sender sine medarbejdere på kursus. Løsningerne er mange, men én pointe står tilbage Der er arbejdet med og afprøvet flere forskellige metoder og værktøjer, som er beskrevet og reflekteret over i de artikler, du sidder med her. En central pointe fra projektet står tilbage: Mest muligt af det, der foregår før og efter et kursus, dvs. kendskab til kurset og forventningsafstemning (før) samt opfølgning i form af fx handleplaner (efter), skal tænkes ind i selve undervisningen (under).
Formålet var, at lederen og medarbejderen skulle have en fælles opfattelse af, hvorfor medarbejderen skulle på kursus og hvad det var forventet, at medarbejderen lærte på kurset. Altså en strategisk stillingstagen til hvorfor virksomheden skulle sende medarbejderen på kurset. Dette ville sikre, at medarbejderen var motiveret og klar til at tage imod den læring, som ville komme på kurset. Hvem har ansvaret for transfer? Af Kasper Nissen TRADIUM Erhverv Rigtig mange undersøgelser peger på, at uddannelse ikke giver værdi på bundlinjen, fordi der ikke er en blivende effekt af kurserne. Hvorfor er der ikke det? Det er det store spørgsmål, som dette projekt vil søge at besvare. Er det, fordi underviserne og skolerne/konsulenterne ikke er dygtige nok til at formidle viden og indhold? Er det kursisterne, der ikke forstår indholdet, eller hvorfor er det sådan? Nedenstående iagttagelse bygger på 50 forskellige deltagere fra detailhandlen, fordelt over ca. 17 forskellige virksomheder fordelt på tre hold. Hvorfor transfer? Indlæringen på et kursus består af tre dele og sker i tre faser. Første fase er før kurset og udgør 40% af læringen, under udgør 20% og efter udgør hele 40% af den samlede læring. Af de tre faser er der kun ét tidspunkt, hvor lederne typisk ikke er involveret, det er under selve kurset. Det viser sig til gengæld, at hele 80% af læringen sker før og efter kurset, i dialog og samarbejde med netop ledere og kollegaer. Vi startede vores projekt med at kigge meget på før- og under-fasen, med håbet om at det kunne give en indvirkning også i efter-fasen. Hvad og hvordan I før-fasen sendte vi breve ud til både medarbejdere og ledere omkring kursusindhold, tid og sted, samt et samtaleark, som leder og medarbejder skulle udfylde i fællesskab. I under-fasen arbejdede vi rigtigt meget med at gøre undervisningen meget praksisnær, med konkrete virksomhedscases fra deltagerne, for dermed at skabe transfer i forhold til den virkelighed, som kursisterne kommer fra. Som et ekstra element havde vi udviklet et dilemmaspil, som kursisterne fik med hjem. Efter-fasen startede faktisk i indkaldelsesbrevet, da vi til slut i brevet, netop havde skrevet til lederen, at medarbejderen ville få et spil med hjem, som så kunne bruges, når medarbejderen kom hjem fra kursus. Dette skulle medvirke til en øget videndeling i virksomheden, samt skabe øget transfer for kursisten gennem translokutionaritets princippet. Translokutionaritet er en erkendelsesteoretisk neologisme lavet af den danske filosof Ole Fogh Kirkeby. Det kan populært formuleres gennem sætningen: Jeg ved ikke, hvad jeg mener, før jeg hører, hvad jeg selv siger. Forts
Evaluering Da vi ca. tre uger efter endt forløb undersøgte, om nogle af de tiltag, vi havde lavet, virkede ude i virksomhederne, var konklusionen desværre nedslående. Meget få af lederne havde afholdt den samtale med medarbejderen, som vi i brevet havde opfordret til inden kurset og endnu færre havde haft en opfølgende samtale efter endt kursus. Ingen af lederne vidste, at deres medarbejder havde fået et spil med hjem, så der var derfor ingen, der havde prøvet spillet efter kurset. Vi kan gøre meget for at skabe yderligere transfer, men hvis de respektive ledere i virksomhederne ikke har en bedre forståelse for vigtigheden af uddannelse, skal der ikke bruges flere ressourcer på det. I stedet bør der bruges ressourcer på at fortælle om vigtigheden af 40-20-40 reglen. Herunder tænker jeg både på den strategiske forståelse, men i høj grad også på den operationelle forståelse for, hvad det kræver at ændre medarbejdernes viden til færdigheder, som giver resultater på bundlinjen. Hvis uddannelse skal blive vejen til succes, så skal virksomhedslederne i højere grad begynde at tage ansvar for den uddannelse og den udvikling, de ønsker, deres medarbejdere skal gennemgå. Transfer af projektet Som uddannelseskonsulent har jeg fået en større forståelse af vigtigheden af at informere virksomhederne omkring 40-20-40 reglen, samt det at have en meget dybere dialog omkring vigtigheden af også at have det strategiske aspekt med, når virksomhederne vælger uddannelse. Derfor mener jeg, at det netop er på forståelsen af dette, vi som skoler skal sætte ind.
nye binderi teknikker. Endvidere har kursisterne søgt vejledning/rådgivning via den lukkede gruppe, således at der en livline til stede, der fungerer efter kurset er slut. mulighed for at lære mange af de medstuderende at kende inden kurset Det er opløftende at kunne følge med i, hvordan de enkelte kursister faktisk anvender deres nye teknikker ude i butikkerne og deler deres begejstring med kollegerne, udtaler Betina Fravsbøl. Facebook - et effektivt medie til at højne transferværdien i din undervisning? Af Jacob Andersen Handelsfagskolens Kursuscenter Et udsnit af de erfaringer, to undervisere har haft med brugen af facebook i undervisningen. Jeg er overrasket over, hvor hurtigt og smertefrit kursisterne arbejder via facebook udtaler Betina Fravsbøl, blomsterunderviser på Handelsfagskolen i Århus. Betina Fravsbøl har i foråret 2012 gennem TUP- projektet Transfer når tiden er knap fokuseret på at anvende facebook på korte blomster-kursusforløb. Hun har i forbindelse med kurset anvendt facebook på to forskellige måder. På den ene side har hun udarbejdet en facebook side, hvor kursisterne, inden de skulle på kursus, kunne søge information om kurset og stille spørgsmål hertil. Det er rart, at alle oplysningerne om undervisningsforløbet er nemt tilgængelig samt at man gennem facebook har mulighed for at lære mange af de medstuderende at kende inden kurset, udtaler blomsterkursist Marianne Vedel. På den anden side har vi opfordret kursisterne til at tage initiativ til at lave en lukket gruppe på facebook. Den lukkede gruppe har fungeret som socialt netværk, men i høj grad også som videndelingsplatform. Mange af de produkter (binderier), kursisterne har lavet på kurset, er blevet lagt ud på facebookgruppen, enten som billede eller video, siger Betina Fravsbøl. Kursisterne tog billeder eller video med deres smartphones af forskellige binderier og lagde det herefter, uden min hjælp, ud på facebook. For at facebook skal fungere som videndelings-medie på holdet, er det en klar fordel, at der findes en enkelt eller to kursister, der brænder for facebook og dermed gerne vil oprette gruppen, det nytter ikke, hvis jeg som underviser skal administrere gruppen udtaler Betina Fravsbøl. Efter kurset har en del kursister delt deres viden fra kurset gennem facebook i butikkerne, hvor de blandt andet har vist dekorationer og succesen afhænger meget af målgruppen Jesper Stentoft, der til daglig arbejder som leder og underviser på Tietgen KompetenceCenter i Odense, har haft mere negative oplevelser ved brugen af facebook. Vi havde inden kursusstart lagt informationer ud på facebook, men det viste sig, da vi kom i gang med undervisningen, at de fleste kursister ikke havde anvendt denne mulighed. Der blev heller ikke taget initiativ til at lave en lukket gruppe på holdet, udtaler Jesper Stentoft. Jeg tror, succesen ved brugen af facebook i undervisningsøjemed afhænger meget af målgruppen. De kursister, jeg afprøvede facebook på, lå aldersmæssigt typisk fra slut tyverne til slut fyrrerne. Denne målgruppe opfatter mere facebook som et sladderspalte medie til privatbrug end som et professionelt værktøj til videndeling. I eksemplet med blomsterkursisterne, der jo typisk er i starten af tyverne og har meget fokus på at udvikle et produkt, kan facebook fint bruges til at gå i dialog med sin målgruppe på en platform, som de jo kender i forvejen, er tryg ved og har de fornødne værktøjer til at bruge, siger Jesper Stentoft.
Efter fasen forberedes i undervisningen Af Jesper Stentoft Tietgen KompetenceCenter Når man ved, at tiden til opfølgning i virksomhederne er knap, er det særligt vigtigt at arbejde med efter-fasen allerede på selve kurset. De didaktiske overvejelser i projektet Transfer når tiden er knap, tager afsæt i 40/20/40- modellen 40 (før-fasen) 20 (under-fasen) 40 (efter-fasen) Det betyder, at vi prøver - selv på korte kurser - at præsentere emner, problemstillinger etc. og starte læringsprocessen allerede inden kursisten er mødt på kursus 40%. De 20% af læringen foregår på kurset og de sidste 40% af læringen foregår efter kurset og det er netop denne fase, denne artikel omhandler. Opfølgning øves i selve undervisningen Erfaringer i dette projekt og tidligere erfaringer viser, at hvis det skal lykkedes deltagerne og virksomhederne at bruge noget af deres knappe tid til at følge op på kursusdeltagelsen, skal opfølgningen allerede øves i selve undervisningen. Handlingsplan På kurset Salgsklar butik, et 2-dages kursus, som vores projekt havde fokus på, arbejdede vi løbende på en handlingsplan, som deltagerne kunne anvende hjemme i butikken. I stedet for at slutte af med at udfylde handlingsplanen, var det et værktøj, vi løbende vendte tilbage til i løbet af de 2 dage. I handlingsplanen blev som minimum formuleret: Aktivitet, f.eks. at flytte rundt på kategorier, hylder, varer, ændre kundestrøm, kortlægge a-, b- og c-pladser etc. Evt. med skitse af det nye oplæg. Mål målbare og tidsbestemte, f.eks. omsætning/avance øges med 10% inden en bestemt dato. Ansvar hvem har ansvaret, hvem skal udføre? Således klædt på tog deltagerne tilbage til deres respektive arbejdspladser og planen var nu, at de diskuterede emner, problemstillinger og teorier skulle implementeres i virksomheden.
Eksempler på spørgsmål Almene spørgsmål - Har du nogensinde ignoreret en konflikt og hvorfor? - Har der nogensinde været en konflikt i gang, som du ikke så som en konflikt og hvorfor tror du, at det var sådan? Dilemmaspillet i praksis Af Kasper Nissen TRADIUM Erhverv I forbindelse med projektet Transfer når tiden er knap, har vi på Tradium i samarbejde med Erhvervsskolernes Forlag udviklet et dilemmaspil. Hvorfor dilemmaspil? Dilemmaspillet har den fordel, at det tager udgangspunkt i den enkelte deltagers egen dagligdag. Det vil sige hvert enkelt spørgsmål i dilemmaspillet har forskellige betydninger hver gang, det bliver spillet. Det er dermed et spil, som kontinuerligt kan bruges, genbruges og udvikles på. En anden fordel ved spillet er, at opbygningen ikke er baseret på et enkelt fag/mål, men kan bruges i alle fag og mål, uanset om det er HAKL fag eller over i den tekniske del af efteruddannelsen. Spillets opbygning Spillet virker i al sin enkelhed lidt som et spil, vi spillede som børn, nemlig vendespillet. Spillet består af ca. 40 kort med et spørgsmål på hver. Der er i alt ca. 40 spørgsmål, som er fordelt på fire overordnede kategorier. Skabelonen til dilemmaspillet er udviklet af Erhvervsskolernes Forlag til Office2010-pakken. Skabelonen kan fås ved henvendelse til HAKL på hakl@uddannelsesnaevnet.dk. Teori spørgsmål - I en konflikt indgår der altid en sag og relation I hvilken rækkefølge skal man håndtere dem og hvorfor? - Beskriv kendetegnene ved den følgende konflikttype: Den instrumentelle konflikt. Dilemma spørgsmål - Det er i starten af en udsalgsperiode. Der står flere kunder i kø uden for din butik og venter på, at den skal åbne. Kort tid efter åbningen finder du to kunder ved prøverummet, som skændes højlydt over et par bukser, som er på tilbud. Der er kun ét par bukser tilbage. Hvad gør du? Den gode historie - Hvad er dit bedste tip til at håndtere en konflikt? - Fortæl en positiv historie i forbindelse med en konflikt. Hver kursist får efter endt kursus en kopi af spillet hjem, så hele virksomheden kan få glæde af den viden, deltageren har fået på kurset. Samtidig øger det transfer for den enkelte deltager gennem translokutionaritets princippet.
Videofilm som fælles referenceramme Af Bruno Clematide Kubix En central del af projektet handlede om at afprøve, hvordan visualisering kan fremme transfer. Tietgen KompetenceCenter har derfor som led i projektet udviklet en videofilm Salgsklar butik og anvendt den på kurset rytmer og rutiner til salgsklar butik med kursister fra meget forskellige virksomheder. Filmen blev anvendt med succes. Et hold bestående af flere brancher - fra slagter til oplevelser - fik på den måde en fælles referenceramme. Dette gjorde, at det blev lettere at forholde sig til forskellige situationer, da underviserne kunne vende tilbage til filmen. Jesper Stentoft fra Tietgen KompetenceCenter siger om brugen af filmen: Den er jo optaget i en detailbutik, så det er ikke sikkert, at en deltager fra en blomsterbutik gider se den flere gange. Men hvis jeg som underviser er i stand til at relatere filmsekvenser til nogle af de udfordringer, som deltagerne fra blomsterbutikken fortæller om, så er det stadigvæk et godt fælles afsæt. Tanken om at filmen også kunne fremme transfer, ved at deltagerne en gang imellem skulle se hele eller dele af filmen på youtube, forblev dog ved tanken. Underviserne måtte konstatere, at der ikke har været besøg på filmen efter selve kurset. Men selv om den del af ideen ikke lykkedes, er Jesper Stentoft overbevist om, at film er et rigtig godt medie til at skabe et fælles udgangspunkt. Dette synspunkt støttes af Michael Ellersgaard fra Detaildivisionen, som udtrykker det på denne måde: Youtube til visualisering kan spare temmelig megen tilrettelæggelsestid og energi. En film på youtube, fx med John Cleese der går på en sjov måde, eller en film, der illustrerer en samtaleform, man kan snakke ud fra, kan både være en slags icebreaker og opsummering på et tema, man er i gang med. På den måde foregår indlæring også gennem andre kanaler end det rent mundtlige. Filmen Salgsklar butik kan som nævnt ses på youtube med dette link: http://www.youtube.com/watch?v=minbfgjsmhw Den tager lige godt 10 minutter og viser to principielt forskellige måder at tackle de samme udfordringer på. Forskelligheder, der er gode at tage afsæt i til drøftelser under kurset.
Modet til at kaste ringbindet Af Bruno Clematide Kubix På projektets sidste fælles møde førte Bruno Clematide, Kubix, en samtale med projektdeltagerne Jesper Stentoft, Tietgen Kompetence- Center, Michael Ellesgaard, Detaildivisionen, Kasper Nissen, Tradium, og Jacob Andersen, Handelsfagskolen om hvad de har lært af projektet, og om hvordan de fremover kan bidrage til øget transfer. Bruno: Flere af jer har sagt i løbet af dagen at det her projekt har bidraget til refleksion over egen praksis. Er der en af jer der vil hoppe ind og give et eksempel på det? Michael: Jeg blev optaget af spørgsmålet om hvordan jeg for alt i verden kan sikre bare en lille smule transfer hver dag. Det vil til stadighed være det redningsnet jeg kan falde tilbage i, selv under pres. Så kan jeg altid få deltagerne til at spørge sig selv om hvordan de kan bruge det vi er i gang med, i deres hverdag. Bruno: Er det så ikke endnu en ekstra opgave for underviserne? Michael: Nej, tværtimod. Dette spørgsmål kan faktisk tage pres væk fra mig. Det giver lethed. Og det manifesterer mere tydeligt end noget andet at tankpassermodellen er passé. Kasper: Vi har også tidligere sendt breve ud og meget mere. Alligevel har vi altid fået dårlige målinger på spørgsmålet om hvad du kender til kurset osv. Jeg har i projektet lært at undervisningen skal meget mere være et sted hvor man reflekterer over sin egen hverdag meget, meget mere end at vi formidler forudgivet stof. Skemalægge refleksion Jacob: For mig har den store øjenåbner været at jeg skulle forberede deltagerne meget mere, fx ved at provokere dem forud for kurset. Det havde jeg slet ikke tænkt på inden det her projekt. Jesper: For mig har det vigtigste været at vi har gjort det til en del af projektet at reflektere over egen praksis. Det har vi aldrig gjort i det omfang på vores skole. Og det har givet enormt meget i forhold til hvordan vi kan arbejde med transfer. Det er lige før jeg mener at vi bør skemalægge refleksion i vores organisation. Alle på vores skole der har været involveret i dette projekt, er blevet flyttet ret så kraftigt. Jacob: Det kan jeg også tilslutte mig. Jeg har været så heldig at kunne forelægge det vi har lavet i dette projekt, på et pædagogisk rådsmøde. Der gik altså et pædagogisk lys op for mange af mine kolleger: det jeg plejer at gøre, er måske ikke altid lige det rigtige. Det var fedt at opleve en del tankpassertyper åbne sig og spørge mere til hvordan vi konkret forsøgte at arbejde med transfer. En der underviser folk fra sportsforretninger, sagde for eksempel, nå, måske skulle vi løbe en tur i stedet for bare at snakke om de og de typer løbesko. Transfer i undervisningen Bruno: Der hænger et spørgsmål i luften i forlængelse af det I lige har sagt: Hvordan kan man fremme transfer i selve undervisningen? Som I har sagt, er dette jo en meget vigtig transferbrik I har udviklet i det her projekt. Jacob: Vi skal tale deltagernes sprog, følge deres hverdag og finde ud af hvor de er henne. Prøve at gøre undervisningen så levende som muligt på denne måde. Vi skal kunne turde trække os lidt tilbage og lade deltagerne snakke og snarere være inspirator og provokatør. Michael: At tage deltagernes udfordringer fra hverdagen ind i undervisningen kan være en anledning til at deltagerne opstiller et mål Forts..
øjenåbner at tale om det her 40/20/40, og jeg bruger det faktisk hver eneste gang jeg snakker med en virksomhed. Sociale medier og visualisering Bruno: En del af projektet handler om brug af sociale medier og visualisering. Hvis I skulle sætte nogle ord på om det kan være en dåseåbner for at fremme transfer - er det værd at bruge krudt på? hvad vil du her, sådan at kurset bliver meningsgivende. Jeg er villig til at skifte spor, hvis det bidrager til at opfylde deltagernes hvad vil du her. Kasper: Jeg skal være klar til at italesætte transfer i undervisningen. Hvis jeg som underviser ved at mit mål med det er at få italesat transfer, så er jeg helt sikker på at jeg får skabt mere transfer. Bruno: Har I gennem projektet fået nogle greb til at få hverdagen ind i undervisningen? I har alle sammen talt om at det er svært at få noget relevant om arbejdspladsen og deltagerne ind på forhånd hvordan får I det så ind på stedet? Jesper: Vi har jo lavet filmen salgsklar butik. Den illustrerer nogle hverdagsproblemer. Når vi ser filmen, kommer der mange eksempler fra deltagernes egen hverdag ind. Det gør det hele lidt lettere. Filmen er optaget i en rigtig butik. Og selv om den måske har nogle lidt fortegnede eksempler, så åbner den i hvert fald for de problematikker deltagerne selv sidder med. Michael: På kurset om personalesamtaler skal deltagerne først selv formulere hvad de synes der en svær samtale. Så er det dét der er svært, og ikke noget jeg får påduttet fra en lærebog. Bruno: Hvordan kan I fremme transfer i den måde I er i kontakt med virksomhederne på? Jesper: Det er jo ved at gøre dem opmærksomme på hvad det egentlig er, de sender deres medarbejdere af sted til? Også via samtale fortælle dem hvad vi kan bidrage med både før, under og efter. Det afhænger lidt af hvilken type kursus det er. De steder hvor vi gør det, kan vi jo se at der kommer mere ud af kurset. Markant mere. Kasper: Hvis jeg bringer det her spørgsmål om 40/20/40 op i før-snakken med virksomhederne, så kigger de først lidt mærkeligt, men når vi først er i gang, så bidrager det faktisk til at løfte AMU. For mig har det været en mega Jesper: Det er 50-50. Fremadrettet får vi deltagere som er vokset op med facebook, men så kommer jo spørgsmålet om det er mediet for afsæt til læring eller om der er andre kanaler vi skal gå igennem. Jacob: De gange hvor vi har set at det fungerer, er det afhængig af to ting: For det første skal der som minimum være en der brænder for det. Og for det andet: Vi kender jo godt facebook i forvejen og nogle synes det er fint at bruge det til læring. Mens andre synes at facebook er et medie hvor man udstiller sig selv for nogle andre. Og ikke andet. Michael: Jeg tænker på at vi fremover måske kan bruge de sociale medier i undervisningen ved at deltagerne kan inddrage deres netværk, fx andre slagtere, andre blomsterbindere for at få input til undervisningen som efterfølgende kan drøftes i undervisningen. Jacob: Det fungerede faktisk fint med at vi producerede en film om hvordan vi lavede buketter og at den deltager der brændte for det, faktisk sendte filmen via facebook til sin leder Forts
og sine kolleger og fik respons fra dem direkte i undervisningen. Det funkede fint. Stor skoleintern spredning Bruno: Lad os runde af med et frækt spørgsmål: Hvis I skulle svare på om det var værd at ministeriet brugte en million kroner på sådan et projekt, hvad ville I så svare? Har det kunnet betale sig og hvorfor? Kasper: Jeg har også været med i et andet projekt. Men lige præcis det her projekt har udviklet så mange skoler, så mange undervisere, så mange konsulenter, og der er kommet nogle rigtig gode konkrete ting ud af det som man også kan give videre til andre skoler, også langt ud over det der er bevilget. Også nogle teorier og tanker om hvordan vi kan gøre AMU meget bedre og skabe mere værdi. Det tror jeg ikke at det var tanken fra starten af. Det var mere konkrete ting om hvad man kan gøre for at skabe transfer. Men vi har fået et meget mere overordnet blik for det. Jesper: Man snakker jo også hele tiden om hvordan man kan styrke kvaliteten. Hvis der er noget, denne fokus på transfer giver, så er det da i dialog med erhvervslivet at finde ud af hvordan man kan højne kvaliteten og udbyttet. Dér rammer projektet hovedet på sømmet. Michael: Projektet har bidraget til modet til at kaste ringbindet. Jesper: Det har du helt ret i, jeg står her i dag ikke længere som tankpasser. Jacob: Jeg er meget enig i det med det modige. Jeg blev spurgt af mange af mine kolleger om det her med transfer. Og nogle føler sig mere udfordret. Hvorfor skulle jeg lave om på noget der har virket i 20 år. Michael: For mig har det været et innovationseventyr. Hvordan kan vi tænke ud af boksen og skabe noget nyt med mere værdi for deltagerne. Alle ind i munden på hinanden: Og så har der været en fantastisk åbenhed når vi har mødtes. Vi turde fortælle hvad vi gør til dagligt og har på den måde turdet udfordre hinanden. Bruno: Det I siger, er egentlig: Der er lige så mange bieffekter som aldrig kunne været skrevet på forhånd, ikke mindst takket være den måde projektet er kørt på med den åbenhed I taler om. I fortæller om en spredning af transfertankegangen i jeres organisationer som går langt ud over det forventede konkrete output og forventede effekter som for eksempel videoen der fremmer transfer. Jesper: Refleksionen har trange vilkår i dagligdagen. Og projektet har bidraget rigtigt meget gennem fælles refleksion, og det giver også mod på at gøre det mere i forlængelse af den undervisning man har, gerne i nogle fora sammen med kolleger. Bruno: Det må være et fint slutpunkt. Tak for snakken!