Fleksibel arbejdstid - betydning for helbred og trivsel. Anne Helene Garde 17. September 2009



Relaterede dokumenter
Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Lange og uregelmæssige arbejdstider

Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Sundhed på arbejdspladsen. Fra fryns til strategi

Pilotprojekt vedrørende fleksibel arbejdstid Måling efter pilotprojekt, efteråret 2018

Delpolitik Introduktion af nye medarbejdere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

APV og trivsel APV og trivsel

Denne politik er oprindelig lavet i 2007 på baggrund af gruppearbejde i personalegruppen, ud fra et spil med nogle konkrete spørgsmål og

Team SydPOL - hjælp til at udvikle praksis. Jesper Gerdes, Jørgen Solgaard og Heidi Bøgelund Frederiksen

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

ArbejdsPladsVurdering 2009

Afslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004

Stressbehandlingskonferencen 8. januar 2016 Iben Holbæk Lundager, MSc. Public Health Projektleder Tjek dit helbred.

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Trivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %

Rapport vedrørende projektnr

Sygefraværspolitik i Statens Administration

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Autoteknisk Center Q resultater 2012

Du er MED! Spil og dans MED

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Rammer til udvikling hjælp til forandring

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Familiefokuseret sygepleje og Implementering af Familiefokuserede sygeplejesamtaler

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Guide til måling af social kapital 2016

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit

Tillidsmand. Faglighed

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Socialforvaltningens sygefraværspolitik

Tredje generation af APV? hvilke udfordringer står vi overfor? Hans Jørgen Limborg & Hans Hvenegaard teamarbejdsliv

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Uanmeldt tilsyn på Bihuset, Roeskovvej 127, 5299 Odense V.

Om besvarelse af skemaet

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø. FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010

Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.

Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital

Tilfredshed med uddannelsen. Udbytte af uddannelsen. Tilknytning til studiet. Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen?

Du indbydes til at deltage i MTU Det er nu, du har muligheden for at give din mening tilkende gennem den anonyme undersøgelse.

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejecentret Lillevang Lillevænget Farum

Opsøgende sundhedsarbejde på gadeplan

Information om afløsning i eget hjem

DI s Lønsystemkonference 2015 Brug virksomhedens indre værdier

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL4

CSM Risikoledelse giver det værdi

Trivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Understøttende undervisning

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Velkommen til Lind Pleje- og Aktivitetscenter Herning Kommune

Udviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen

Midtvejsevaluering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

SKABELON FOR EVALUERING VED BASELINE

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

K ære deltager & forældre

VETERANCENTRET VIDEN OM VETERANER

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole

Undersøgelse af brugertilfredsheden på botilbud

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Transkript:

Fleksibel arbejdstid - betydning for helbred og trivsel Anne Helene Garde 17. September 2009

Hvad siger sygeplejerskerne? 100 80 60 40 20 0 Dag Aften Nat 2-hold 3-hold Andelen (%) af s ygeplejersker, som. oplever, at det "hel t sikker/til en hvis grad" ville være lettere at have både arbejde og pri vatliv, hvis de havde større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejds tiden SATH, DSR & A MI, 2005

Regelmæssighed i arbejdstider 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ingen Lidt Meget Ondt i ryggen Stress Fatigue Hovedpine Irretabilitet Søvn problemer Urolig Mavepine Allergi Costa et al., 2004

Fleksibilitet i ar bejdstiden 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Meget Lidt Ingen Rygproblemer Stress Fatigue Hovedpine Irretabilitet Søvn problemer Urolig Mavepine Allergi Costa et al., 2004

Kontrol over arbejdstid og s ygefravær Lægecertificeret sygefrav ær (> 3 dage) 2 1.5 1 0.5 0 Høj Middel Lav Kontrol over arbejdstid N=3259 kvinder. Kontrolleret for sygdom ved baseline, alder, gift, antal børn, rygning, alkohol, bmi og overvægt Ala-Mursula et al., 2005

Eksempler Spørg medarbejderne Bytte vagter Timebank Individuelle vagtplaner Fleksible vagtlængder Fleksible møde/gå hjem tider Åbent vagtskema med/uden brug af computer

Projekt på Ålborg sygehus Formål: Koble arbejdstider ud fra medarbejdernes behov med de bedste betingelser for det gode patientforløb, kompetenceudvikling, rekruttering samt fastholdelse af medarbejdere. Ålborg Sygehus, 2003

Dialog om holdninger og muligheder Øget bevidsthed om sammenh ænge mellem arbejde og privatliv Øget forståelse for forskelligheder Aktuelle og fagli ge begrundelser f or fordeling af ressourcer over d øgnet Struktureret kompetenceudviklin g Fleksible arbejdstidspl aner baseret på behov frem for traditioner Ålborg Sygehus, 2003

Holdninger til ar bejdstider Dagvagt på hverdage er det mest kr ævende Nattevagter kan opleves som et pusterum At møde tidligt ønskes specielt af ældre 8-14 og 8-15 ønskes specielt af b ørneforældre 12-timers vagter ønskes ikke af børneforældre og ældre Arbejdsweekender er i kke attraktive Fælles pauser er vigti ge p.gr.a. det sociale. Ålborg Sygehus, 2003

Kombinationer af arbejdstider Varierende vagtl ængder Uens vagtlængder over døgnet Forskudte mødetider Forskudte gå-hjem tider 12 timers vagter på hverdage og weekender 3-3 modellen Ålborg Sygehus, 2003

Åbent skema i sundhedssekt oren Formål: Forbedre balancen mellem arbejde og privatliv Fokus: arbejdsskemaet Styregruppe med medarbejderrepr æsentanter, sikkerhedsrepræsentant, fagforeningsrepr æsentant og projektleder Daglig planlægning og koordination varetaget af projektleder og medarbejderrepr æsentanter To eksterne konsulenter tilknyttet projektet i hele perioden Pryce et al. 2006

Deltagere 5 plejeteam i kontrolgruppe (n=91) 4 plejeteam i interventionsgruppe (n= 86) 60% sygeplejersker og 40% SOSUer 92% kvinder Gennemsnitsalder : 43 år Pryce et al. 2006

Interventionen: åbent skema Workshops med præsentation af cases 3 ud af de 4 teams valgte en åbent skema intervention som den mest passende De ansatte skulle så udfylde skemaet under hensyntagen til kollegernes behov Skemaet blev derefter tilpasset af to sygeplejersker på skift Resultaterne inkluderer kun de tre grupper som faktisk indførte interventionen Pryce et al. 2006

Tilfredshed med arbejdefamilieliv balancen 3,4 3,3 3,2 3,1 3 Før Efter 2,9 2,8 arb-fam sammenligning arb-fam intervention Pryce et al. 2006

Jobtilfredshed og socialt fællesskab 90 80 70 60 50 40 30 Før Efter 20 10 0 tilfredshed sml tilfredshed int fællesskab sml fællesskab int Pryce et al. 2006

Mere social støtte 74 73 72 71 70 Før Efter 69 68 Sammenligning Intervention Pryce et al. 2006

Åbent skema ved brug af PC Butiksansatte i Sverige Leder angiver hvor stort behovet er (hvor mange og hvilke kompetencer). Medarbejdere melder i nd hvornår de ønsker og ikke ønsker at arbejde (uden hensyntagen til hinanden) Vagtplanen tilpasses af PC-program Uoverensstemmelser klares enten per automatik baseret p å point eller person Lowden et al. 1999

Interventionsgruppen Brugte ca. 1.2 timer/uge til planlægning Oplevede større indflydelse og tilfredshed med arbejdstider Oplevede mere tid til familie og venner Oplevede dårligere bemanding Ingen effekt på fysisk/psykisk arbejdsmiljø, social støtte og helbred i forhold til referencegruppen Lowden et al. 1999

Andre pointer Hvordan sikrer man retf ærdighed? Kan man få for meget indflydelse? Hvordan sikrer man sunde arbejdstider? Med indflydelse følger ansvar og behov f or viden Hvad bliver lederens rolle? Er det lige godt f or alle?.

Hvilke arbejdspladser kan deltage? Arbejdspladser, som: har skæve og/eller skiftende arbejdstider overvejer at afprøve selvvalgte arbejdstider ved brug af et IT-program kan stille med en interventions- og helst en sammenligningsgruppe med mindst 30 medarbejdere i hver planlægger at indføre selvvalgte arbejdstid senest med udgangen af 2009

Interventionen Medarbejdere skal l øbende (for en fastlagt periode af gangen) ønske arbejdstider ved brug af IT Medarbejdere kan ønske hvilke dage arbejdet ønskes gennemf ørt Medarbejdere kan ønske at have fri på bestemte tidspunkter (veto) Lederen kan løbende (for en fastlagt periode) definere bemandingsbehovet (hvor mange og hvilke kompetencer)

Interventionen (evt.) Medarbejdere kan ønske vagtlængde (variabel vagtlængde) Vagter kan begynde p å forskellige tidspunkter p å dagen (variabel m ødetid) Mulighed for flextid/timebank Pointsystem til f ordeling af ikke-ønskede vagter

Hvad får jeres arbejdsplads ud af at deltage? En rapport om effekterne på det psykiske arbejdsmiljø En videnskabelig evaluering af hvad øget indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdstid betyder for medarbejdernes helbred og trivsel på jeres arbejdsplads Være en central aktør, der bidrager til at skabe viden om betydningen af indflydelse på egen arbejdstid - til gavn for egen og andre arbejdspladser Mulighed for at udveksle viden og erfaringer med andre deltagende arbejdspladser

Hvad kræver det af jeres arbejdsplads at deltage? Ansvar for tilrettel æggelse og gennemførelse af ændringer i planlægningen af arbej dstid på jeres arbejdsplads, herunder implementering af et selvvalgt og eget finansieret ITprogram Tid og ressourcer i f orbindelse med besvarelse af spørgeskemaer og interviews.

Yderligere infor mation www.arbejdsmiljoforskning.dk/prioriteretabejdstid Helene Garde, projektleder ahg@arbejdsmiljof orskning.dk Tlf: 39 16 52 58