Stigmatiseringens betydning for den alkoholafhængige patient. Bachelor opgave

Stigmatiseringens betydning for den alkoholafhængige patient. The Importance of Stigmatisation of The Alcohol Dependent Patient Bachelor opgave Antal anslag: 60.717 Amalie Søfgren Studienr: 672338 Modul 14 Hold S2009J 03.01.2013 Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Vejleder: Anne Katrine Mathiassen Opgaven må anvendes internt i uddannelsen. I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 1016 af 24. august 2010-19, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Amalie Søfgren Side 1 af 31

Resume Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i sygeplejerskens møde med den alkoholafhængige patient, og den stigmatisering der her kan opstå. Projektet søger at afdække hvilken betydning stigmatisering kan have for patienten. Bachelorprojektet tager afsæt i en hermeneutisk forståelsesramme, og der inddrages teoretisk viden fra sociolog Erving Goffman og sygeplejeteoretiker Kari Martinsen. I projektet benyttes tekstanalyse metoden, og der analyseres tre udsagn af sygeplejersker, fra Eva Hoffmans masterprojekt. Sygeplejerskernes fordomme og holdninger medvirker til stigmatisering af den alkoholafhængige patient. Stigmatiseringen kan betyde at patienten bliver meget opmærksom på hvordan han fremtræder i relationer til andre, samt hurtigt bliver forvirret og mistænksom. På sigt kan stigmatiseringen resultere i at patienten isolerer sig selv, og derved risikerer at miste ressourcerne til at indgå komfortabelt i sociale sammenhænge, som for eksempel behandling og rehabilitering. Side 2 af 31

Resume This paper takes its starting point at the nurse s meeting with the alcohol dependent patient, and the stigma that may follow. It seeks to uncover which consequences social stigmatisation can cause for the patient. It does this by using a hermeneutic angle of approach and incorporating theory from both sociologists Erving Goffman and Kari Martinsen. Analysing three statements from nurses written in the master thesis of Eva Hoffman, the paper concludes that the prejudice and attitude of the nursing personnel contributes to a negative stigmatisation of the alcohol dependent patient. This stigmatisation can result in a heavy social self-awareness from the patient, and a state of confusion and suspiciousness. In the long term this negative stigmatisation can result in an isolated patient risking to loose the resources to include itself in comfortable social activities such as treatment and rehabilitation. Side 3 af 31

1. Sygeplejefaglig problemstilling. 5 1.1 Baggrund 5 1.2 Litteratursøgning 6 1.3 Dokumentation for valgt sygeplejefaglig problemstilling 7 2. Afgrænsning 8 2.1 Alkoholafhængighed 9 2.2 Stigmatisering 9 2.3 Afgrænsning af opgaven 10 3. Problemformulering 11 4. Metode og teori 11 4.1 Videnskabsteoretiske position 11 4.2 Metode 12 4.3 Etiske overvejelser 13 4.4 Teori 13 4.4.1 Erving Goffmans teori om stigmatisering 13 4.4.2 Kari Martinsens teori om omsorg 14 4.4.3 Indsamlet empiri 15 4.5 Opbygning af analyse 15 5. Analyse 16 5.1 Jamen tit så er de jo frastødende på en eller anden måde 16 5.2 Han var sådan en typisk alkoholiker, altså en der jamen, havde kammerater der kom i tide og utide i lejligheden, og jeg kunne forstå sådan på hans kammerat, at øh Panodil og sådan noget, det var åbenbart noget man tog dagligt 19 5.3 De bliver hurtigt udskrevet, og så må de hytte deres eget skind 21 6. Diskussion 23 6.1 Kritisk stillingtagen til metode 25 6.2 Kritisk stillingtagen til litteratur 25 7. Konklusion 26 8. Perspektivering 28 9. Litteraturliste 30 Side 4 af 31

1. Sygeplejefaglig problemstilling. Min sygeplejefaglige problemstilling handler om sygeplejersken i de danske somatiske afdelinger, og den stigmatisering der kan foregå i relationen til den alkoholafhængige patient i afdelingerne. Ud fra WHO s klassifikationssystem antages det at ca. 140.000 personer er alkoholafhængige, hvilket er en behandlingskrævende tilstand. Ud af disse antages det at ca. 15 % har kontakt til det danske alkoholbehandlingssystem (alkohol.dk 2012). Jeg er blandt andet på baggrund af disse tal, interesseret i at undersøge om den sparsomme procentdel kan have noget at gøre med en generel social stigmatisering af alkoholafhængighed. I det følgende vil jeg redegøre for min personlige baggrund for valg af sygeplejefaglig problemstilling og min litteratursøgning, for til sidst at dokumentere for min valgte sygeplejefaglige problemstilling. 1.1 Baggrund Min interesse for mit valg af sygeplejefaglig problemstilling blev vakt første gang da jeg var i praktik på en psykiatrisk akut modtagelse tilbage på modul 8. Vi modtog mange alkoholafhængige patienter til afrusning hver uge, og jeg oplevede at det faste personale i afdelingen nedprioriterede disse patienter, samt udtrykte frustration og stigmatiserende holdninger overfor disse patienter. Ligeledes oplevede jeg at det faste personale ikke udtrykte interesse og omsorg for denne patientgruppe. Jeg undrede mig i denne periode over hvordan livet med alkoholafhængighed måtte være, og over de eventuelle til grundlæggende faktorer der måtte spille ind. Senere i min sidste praktik på en Øre-næse-hals kirurgisk afdeling, vakte problemstilingen endnu engang min interesse da vi også her modtog mange patienter med alkoholafhængighed. Her modtog vi denne patientgruppe ofte på grund af mistanke om hoved-hals kræft. Også her oplevede jeg at det faste personale udtrykte frustration og stigmatiserende holdninger, samt fordomme over for denne patientgruppe, men vigtigst af alt er, at jeg også selv oplevede at have fordomme, og være frustreret på patienten. På baggrund af min undren besluttede jeg at søge efter noget relevant litteratur, der kunne belyse denne problemstilling. Side 5 af 31

1.2 Litteratursøgning I min litteratursøgning har jeg valgt at bruge metoden systematisk emnesøgning, da jeg gerne ville have mest muligt ud af mine søgeord og disses kombinationer, samt fordi jeg gerne ville finde det nyeste viden om emnet. Jeg har også på baggrund af referencelister brugt kædesøgning som er den form for søgning hvor man tager udgangspunkt i en allerede kendt artikel om emnet, og finder andet relevant materiale ved hjælp af referencelisten(glasdam 2012). Jeg delte min søgning op i 4 aspekter og sammensatte et ord fra hvert aspekt, samt enkeltvis og parvis ved hjælp af søgeoperatoren And/Og. Mine søgeord var alcohol, alcohol abuse, Stigma, Prejudice, Nursing, Consequences, Prevention, Psychiatry. Jeg har valgt at søge i de internationale databaser Cinahl og Pubmed, og i den skandinaviske database SweMed+, samt i databasen PsychInfo. Jeg valgte at søge i Pubmed, som er den gratis udgave af databasen MEDLINE, for at få et bredt udbytte af min søgning, og i Cinahl fordi den blandt andet indeholder mange sygeplejefaglige artikler(glasdam 2012). Jeg søgte i SweMed+ for at finde dansk eller nordisk litteratur, og PsychInfo for at finde noget specifikt om stigmatisering. I de danske databaser brugte jeg søgeordene alkohol, alkoholmisbrug, stigmatisering, fordomme, sygepleje, konsekvenser, psykiatri og forebyggelse. Inklusionskriterierne i min valgte litteratur er, at det indeholder information om sygeplejerskens holdninger og fordomme til alkoholafhængige, samt om arbejdet med den alkoholafhængige patient. Ydermere har jeg valgt at litteraturen skal være peer-reviewed for at sikre kvaliteten. Eksklusionskriterierne er at litteraturen ikke må være publiceret for mere end 12 år siden, da jeg gerne vil benytte mig af mest muligt ny og aktuel viden. Ligeledes har jeg begrænset min søgning til engelsk og dansk sproget artikler. Min valgte empiri består af videnskabelige artikler om min problemstilling, samt et masterprojekt som indeholder sygeplejerskers udsagn om stigmatisering af den alkoholafhængige patient. Jeg har valgt at bruge disse udsagn fordi de beskriver en konkret situation hvor sygeplejersken udtrykker en stigmatiserende holdning over for patienten, og er derfor meget relevant i arbejdet med min problemstilling. Jeg har foruden min valgte empiri, også inddraget litteratur fra relevante lærerbøger som jeg har brugt i forbindelse med tidligere opgaver. Jeg bruger blandt andet Videnskabsteori (Birkler 2011), Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område (Glasdam 2012), Sygeplejeteorier (Kirkevold 2000), Stigma (Goffman 2009), samt Rusmidlernes biologi (Rindom 2004). Jeg har yderligere søgt relevant information om mit emne på internetsider som sundhedsstyrelsen.dk, alkohol.dk og dsr.dk Side 6 af 31

1.3 Dokumentation for valgt sygeplejefaglig problemstilling Gennem min søgeproces erfarede jeg at der eksisterer meget litteratur om alkoholbehandling og sygepleje til alkoholafhængige patienter, men ikke meget om sygeplejerskernes holdninger og fordomme om alkoholafhængige patienter. Noget tyder dog på at interessen for dette emne er stigende, og jeg fandt flere artikler der kan argumentere for tilstedeværelsen af stigmatisering af den alkoholafhængige patient, samt for den betydning det kan have for den alkoholafhængige patient og sygeplejen generelt. I de sygepleje etiske retningslinjer for sygeplejersker i Norden er det blandt andet beskrevet at sygeplejersker skal beskytte patienten mod krænkende handlinger og arbejde for at patienten bevarer sin værdighed og integritet (sygeplejeetisk råd 2004). I Eva Hoffmanns masterprojekt fra 2006, om sygeplejerskens holdninger overfor den alkoholafhængige patient, beskrives det dog at sygeplejerskens udsagn bærer præg af modsætningsfyldte holdninger som på den ene side lever op til idealet om den gode sygepleje, men på den anden side udviser fordømmende og stigmatiserende holdninger(hoffman 2006). Disse holdninger viser sig i sygeplejen, blandt andet ved en grundlæggende mistillid over for patienten, samt tilbøjelighed til at omtale patienten negativt i kaffestuen, og endelig ved at nedprioritere, eller sågar undlade at yde omsorg for patienten (Ibid). Denne artikel vidner om, at sygeplejerskens syn på patienten er af afgørende betydning for hvordan hun møder patienten med alkoholafhængighed, samt at sygeplejerskens holdninger til patienten, i nogle tilfælde kan være passive, fordømmende, og stigmatiserende (Ibid). Artiklen giver mig også anledning til at søge videre efter mere litteratur, og til at undersøge om der er opstartet eller undersøgt eventuelle tiltag omkring problemstillingen. I en amerikansk artikel fra databasen Pubmed, af PhD Laura Williamson, publiseret i februar 2012, beskrives det at der på grund af de folkesundheds problemer associeret med alkoholafhængighed, er et behov for at intensivere behandlings,- og forebyggelses initiativer over for alkoholafhængighed (Williamson 2012). Dog bliver disse initiativer undermineret af de negative sociale holdninger som omkrandser alkoholafhængighed (ibid). I artiklen kalder de disse negative sociale holdninger for stigma (ibid). I artiklen beskrives det ydermere at stigma er den mest formidable hindring for at gennemføre disse interventioner, samt at alkoholafhængighed generelt i USA, er en af de mest stigmatiserede mentale sygdomme (ibid). Artiklen diskuterer desuden forslaget om at alkoholafhængighed skulle betegnes som en sygdom for at mindske stigmatiseringen, men konklusionen i artiklen er at Side 7 af 31

afhængighed, på trods af at det skulle være en sygdom, stadig forbliver stigmatiseret (ibid). Denne artikel vidner om at tiltag omkring stigmatisering af de alkoholafhængige er nødvendig, og ligeledes forsøgt opstartet, men bliver bremset af negative sociale holdninger overfor alkoholafhængighed. Disse to artikler giver mig grund til at reflektere over om denne form for stigmatisering kan have en betydning for patienten og den generelle sygepleje. I min søgning på Cinahl fandt jeg en australsk undersøgelse fra 2009, kaldet Stigma reported by nurses related to those experiencing drug and alcohol dependency: a phenomenological Giorgi study lavet i Brisbane Australien, af Renee Lovi og Jennieffer Barr(Lovi og Barr 2009). Undersøgelsen er et kvalitativt studie af sygeplejersker på en specialafdeling for mennesker med alkohol- og stof afhængighed, og har til formål at undersøge sygeplejerskernes oplevelser af stigmatisering af de alkoholafhængige patienter. Denne artikel kan også dokumentere, på baggrund af en artikel af WHO fra 2008, at stigmatisering af alkoholafhængighed er verdensomspændende, og stadig er en af grundende til at tiltag omkring alkoholafhængighed bliver bremset( Lovi og Barr 2009). Ydermere beskriver undersøgelsens resultater at de sygeplejersker der udviser negative holdninger overfor den alkoholafhængige patient, er mindre villige til at yde den bedste sygepleje til patienten, og kvaliteten af sygeplejen overfor disse patienter er derfor i risiko for at forringes (Lovi og Barr 2009). Min valgte litteratur tyder altså på at stigmatisering på de danske hospitaler, i nogle tilfælde finder sted, og at det også finder sted i andre lande. Ydermere kan det tyde på at stigmatiseringen kan have en betydning for plejen af den alkoholafhængige patient, hvorfor jeg finder det relevant og meget interessant, at fortsætte mit studie af stigmatiseringens betydning for den alkoholafhængige patient. 2. Afgrænsning I min afgrænsning vil jeg redegøre for begrebet alkoholafhængighed ud fra WHO s klassifikationssystem og sundhedsstyrelsens bog Rusmidlernes biologi(alkohol i tal 2012 og Rindom 2007). Ligeledes vil jeg redegøre for begrebet stigmatisering hvor jeg vil gøre brug af Erving Goffmans teori, da det er denne teori jeg også vil bruge i min analyse. Til sidst vil jeg gøre rede for min generelle afgrænsning af opgaven. Side 8 af 31

2.1 Alkoholafhængighed I bogen Rusmidlernes biologi, som er skrevet af Henrik Rindom i samarbejde med sundhedsstyrelsen, skelnes der mellem et alkoholmisbrug og et alkoholafhængighedssyndrom (Rindom 2007). Et alkoholmisbrug kan optræde i en periode, som for eksempel unge mennesker der har et stort forbrug af alkohol i weekenderne, men derefter slet ikke drikker alkohol i løbet af ugen (ibid). Dette kan på grund af de ofte store mængder af alkohol, kaldes et alkoholmisbrug, men ikke et afhængighedssyndrom (ibid). Alkoholafhængighedssyndromet er derimod betegnelsen for mennesker der har drukket alkohol i store mængder i så lang tid at de er blevet psykisk afhængige af at drikke alkohol, og vil gøre alt for at få stillet alkoholtrangen (ibid). Jeg vil således afgrænse min opgave til at omhandle de mennesker der har et alkoholafhængighedssyndrom. I denne opgave bruger jeg dog betegnelsen alkoholafhængighed for at gøre opgaven mere læsevenlig og forståelig. Ifølge WHO s klassifikationssystem ICD-10, er der tale om et alkoholafhængighedssyndrom hvis en person det sidste år, gentagne gange, har haft 3 eller flere af følgende reaktioner: Et tvangsmæssigt ønske om at drikke(cravings), at man ikke kan stoppe med at drikke når man først er begyndt (kontroltab), fysiske abstinenser, behov for større mængde alkohol for at opnå samme effekt (toleranceudvikling), mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol, samt fortsat drikkeri på trods af kendskab til skadelige følger(alkohol.dk 2012). Rindom beskriver at der findes både arvelige, miljømæssige og personafhængige faktorer som kan være bestemmende for om et menneske bliver afhængig af alkohol (Rindom 2007). Sønner af alkoholafhængige fædre har tre gange større sandsynlighed for selv at blive afhængig, ligesom stress, psykisk pres, uro, og alkohol tilgængelighed på for eksempel arbejdet, kan være en faktor (ibid). Disse faktorer tyder på at alkoholafhængighed kan ramme stort set alle, hvilket er med til at øge min undren over at begrebet stigmatisering kan finde sted. 2.2 Stigmatisering Erving Goffman (1922-1982) beskriver stigmatisering ud fra den holdning at samfundet, eller vores sociale miljø, inddeler mennesket i kategorier eller stereotyper, og beslutter hvilke egenskaber der er naturlige og forventelige i hver af disse kategorier(goffman Side 9 af 31

2009). Denne kategorisering af mennesker gør at vi, hver gang vi møder et nyt menneske, er i stand til, ubevidst at forudsige hvilken kategori han tilhører, og hvilke egenskaber han besidder (Ibid). Dette kalder Goffman for et menneskes tilsyneladende sociale identitet, idet denne kategoriseng nok snarere er en bedømmelse end en forudsigelse(ibid). Menneskets rent faktiske kategori beskrives som menneskets faktiske sociale identitet(ibid). I relationen til dette nye menneske, kan det vise sig at han besidder egenskaber som ifølge vores egen sociale overbevisning, vidner om et menneske af ond, farlig eller svag karakter, som adskiller ham fra de andre personer i den kategori han oprindeligt var placeret i(ibid). Disse egenskaber kan også være handicap, brister el. lign. Han reduceres derfor fra, i vores egen bevidsthedet, at være et almindeligt accepteret menneske, til et nedvurderet uaccepteret menneske. Denne proces kan ifølge Goffman betegnes stigmatisering (ibid). Goffman skelner mellem tre forskellige former for stigmatisering(ibid). Den kropslige stigmatisering som kan vise sig på baggrund af fysiske misdannelser, handicap el. lign (ibid). Dernæst følger den karaktermæssige stigmatisering som viser sig ved for eksempel viljesvaghed, unaturlige lidenskaber, og forræderiske eller kompromisløse holdninger(ibid). Til sidst findes den slægtsbetingede stigmatisering som race, religion, eller nationalitet(ibid). Disse tre former for stigmatisering bygger på samme sociologiske træk: Et individ, som nok ville være blevet accepteret uden vanskelighed i almindeligt socialt samkvem, besidder en egenskab, der ikke kan undgå at tiltrække opmærksomhed, og som får de af os, der møder ham, til at vende os fra ham og se bort fra hans øvrige egenskaber Erving Goffman (Side 46) På baggrund af disse træk udøver mennesker forskellige former for stigmatisering som effektivt, men ofte ubevidst, begrænser den stigmatiseredes udfoldelsesmuligheder(ibid). Jeg antager at denne stigmatisering kan påvirke sygeplejen over for den stigmatiserede, og dermed have en betydning for patienten, som jeg i analysen vil forsøge at komme nærmere. 2.3 Afgrænsning af opgaven Ud fra ovenstående definitioner har jeg valgt at afgrænse min opgave til de alkoholafhængige patienter med et længerevarende dagligt forbrug af alkohol, og derved et mere synligt forbrug, i de somatiske afdelinger. I de somatiske afdelinger har jeg de nyeste erfa- Side 10 af 31

ringer, og oplevelser, og her er min interesse størst. Ligeledes beskrives det i den australske undersøgelse at de alkoholafhængige patienter var mest udsat for stigmatisering i medicinske og kirurgiske afdelinger, og ydermere i Eva Hoffmans masterprojekt beskrives det at de psykiatriske afdelinger var bedst til at rådgive alkoholafhængige patienter, hvor de somatiske og kirurgiske afdelinger var dårligst til at rådgive(lovi og Barr 2009 og Hoffman 2006) Jeg konkluderer derfor ud fra min litteratur, at sygeplejersken på de somatiske afdelinger har flere negative holdninger over for den alkoholafhængige patient, end for eksempel de psykiatriske afdelinger, hvorfor jeg har valgt at koncentrere mig om patienterne og sygeplejerskerne fra de somatiske afdelinger (Hoffman 2006 og Lovi og Barr 2009). 3. Problemformulering Hvilken betydning kan det have for den alkoholafhængige patient i en somatisk afdeling, hvis sygeplejersken stigmatiserer den alkoholafhængige patient? 4. Metode og teori I det følgende afsnit vil jeg belyse den videnskabsteoretiske tilgang som jeg vil analysere min problemformulering ud fra, samt argumentere for mit valg af metode. Ligeledes vil jeg gennemgå den teori jeg vil bruge i min analyse, for til sidst at redegøre for opbygningen af analysen. 4.1 Videnskabsteoretiske position Min videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk, som er beskrevet af Hans- Georg Gadamer. Hermeneutikken beskrives som forståelsens kunst, eller læren om forståelse(birkler 2005). Ifølge Gadamer har vi alle en forforståelse som vi fortolker og forstår vores verden ud fra, og det er ifølge teorien umuligt at opnå en ny forståelse uden at have dele af vores forforståelse med(ibid). Gadamer beskriver også den hermeneutiske cirkel som forståelsens cirkularitet, nemlig at det der forstås, kun kan forstås på baggrund af det der allerede forstås(ibid). Side 11 af 31

Jeg vil i analysen af mine udvalgte udsagn fra sygeplejersker, forsøge at skabe en ny delforståelse ud fra min allerede eksisterende forforståelse om sygeplejerskers stigmatisering af den alkoholafhængige patient. I denne proces sker der ifølge Gadamer en horisontsammensmeltning hvor man ud fra sin forforståelse, ved hjælp af ny viden opnår dele af en ny forståelse som man så bringer med sig ind i den nye forståelse(ibid). Jeg er bevidst om at denne proces er en konstant proces. Jeg vil i min opgave gøre brug af denne hermeneutiske metode, ved at udvide min forståelse om stigmatisering af den alkoholafhængige patient, ud fra hvad min valgte empiri fortæller mig. Jeg mener det er er en relevant metode til at forstå sygeplejerskens fordomme og handlinger overfor den alkoholafhængige patient, da jeg ud fra min egen forforståelse om sygeplejersken, stigmatisering og alkoholafhængighed, opnår en ny forståelse ved analysen af min empiri. Jeg er bevidst om at arbejdet med min empiri ud fra de hermeneutiske principper forudsætter at jeg er bevidst om min egen forforståelse og sætter den i spil i arbejdet med min empiri. 4.2 Metode Jeg har gennem min litteratursøgning erfaret at der findes flere kvalitative undersøgelser og interviewundersøgelser om stigmatisering af den alkoholafhængige patient. Jeg har derfor på baggrund af denne allerede eksisterende viden om emnet, valgt ikke at lave min egen interviewundersøgelse, men finder det i stedet relevant at besvare min problemformulering ved hjælp af min indsamlede empiri. Jeg vil i arbejdet med min problemformulering benytte mig af en tekstanalyse, som er en analyse af forskellige udvalgte tekster (Vallgårda og Koch 2011). De udvalgte tekster kan være alt fra billeder, notater, journaler, artikler, interviews eller udsagn (Ibid). I dette projekt vil de udvalgte tekster være tre sygeplejerskers udsagn som vidner om en stigmatisering af den alkoholafhængige patient. Denne metode er velegnet til besvarelser af forskningsspørgsmål om patienter eller fagpersoners oplevelse af en given situation eller relation, samt til at synliggøre holdninger, normer eller lignende(ibid). Ligeledes søger den at afdække og forklare forskelligt empiris eventuelle modsætningsfyldte betydninger og sammenhænge(ibid). Jeg finder derfor metoden relevant for min problemformulering, idet den netop søger at afdække og forklare betydningen af stigmatisering af den alkoholafhængige patient. Side 12 af 31

4.3 Etiske overvejelser i forbindelse med denne opgave er informanter til interviews eller personfølsomme data ikke involveret, og der er således ikke krav om overvejelser i forbindelse med samtykkeerklæring, opbevaring af personfølsomme data, tavshedspligt eller lignende(professionshøjskolen Metropol 2012). Jeg er dog opmærksom på min brug af andres projekter og undersøgelser. Jeg er bevidst om at jeg i min opgave, benytter Eva Hoffmanns masterprojekt hvor udsagn fra informanter er oplyst, men eftersom at projektet er udgivet og offentligt tilgængeligt, er det tilladt at bruge materialet til videre analyse(professionshøjskolen Metropol 2012). 4.4 Teori I det følgende vil jeg redegøre for de teorier jeg har valgt til at belyse min problemformulering, samt kort beskrive de artikler og projekter der også benyttes i analysen, samt forklare hvad materialet bruges til. 4.4.1 Erving Goffmans teori om stigmatisering Da mit valgte empiriske materiale kan vise at patienten bliver stigmatiseret i relationen til sygeplejersken, har jeg valgt at bruge den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman(1922-1982) som den ene teoretiker, til at belyse min problemformulering. Erving Goffman var sociologiprofessor i USA, og udgav i løbet af sin karriere en lang række bøger, som omhandler begrebet stigmatisering(goffman 2009). Erving Goffman var kendt for sin evne til at trænge om bag tilsyneladende trivielle og almindelige fænomener i menneskers sociale hverdagsliv, og gøre dem til genstand for grundig sociologisk analyse(ibid). Stigmatisering involverer ifølge Goffman, en kategorisering af personer med bestemte træk eller egenskaber, hvor der således knyttes en stereotyp forståelse af mennesket(ibid). Hermed følger diskriminationen og det statustab, som ekskluderer mennesket fra den almindelige respekt som ellers tilkommer alle mennesker i samfundet(ibid). Goffman mener at fordomme spiller en afgørende rolle i stigmatiseringen(ibid). Erving Goffman arbejdede ikke ud fra den tids samfunds sociale eller politiske problemstillinger som kvindekampen, frigørelsen eller vietnamkrigen, men interesserede sig mest for de krænkelser mennesker oplevede på grund af social stigmatisering(ibid). At Erving Goffman ikke Side 13 af 31

arbejdede ud fra den tids samfund, gør hans teori tidsløs og anvendelig i dag, og ligeledes berører den fænomener som er grundlæggende og uforanderligt i mennesker(ibid). Jeg finder derfor Erving Goffmans teori om stigmatisering meget interessant og relevant i arbejdet med min problemformulering. 4.4.2 Kari Martinsens teori om omsorg Jeg har valgt at bruge sygeplejeteoretikeren Kari Martinsen som den anden teoretiker til belysning af min problemformulering. Kari Martinsen er den sygeplejeteoretiker der har skrevet mest om sygepleje i Norge, og hendes ideer har haft stor indflydelse på den teoretiske udvikling af sygeplejefaget i Norge og i Skandinavien(Kirkevold 2006). Kari Martinsen tager afstand fra den positivistiske opfattelse, og repræsenterer i stedet en alternativ opfattelse af sygeplejen, baseret på blandt andet den fænomenologiske filosof Husserl (ibid). Kari Martinsens teori er bygget op omkring begrebet omsorg (ibid). Hun beskriver at omsorg er en grundlæggende forudsætning for alt menneskeligt liv, og at omsorgen er knyttet til det at alle mennesker er afhængige af hinanden (ibid). Afhængigheden træder især tydeligt frem ved sygdom og lidelse, og det er her der opstår et menneskeligt modsvar i form af omsorg fra et andet menneske, som altså er sygeplejen (ibid). Kari Martinsen opstiller i denne forbindelse tre aspekter ved omsorg. 1. At omsorg er et relationelt begreb, der henviser til et nært, åbent forhold mellem to mennesker, 2. At omsorg er et moralsk begreb forbundet med princippet om ansvar over for de svage, 3. At omsorg indebærer udførelsen af konkrete, situationsbetingede handlinger baseret på en forforståelse af, hvad der er til den andens bedste. (Kirkevold 2006, s. 187) Jeg vil i min analyse benytte mig af disse tre aspekter af omsorgen, fundamentet i sygeplejen. Kari Martinsens omsorgsteori er et godt modspil til Erving Goffmans teori om stigmatisering, og jeg mener det er relevant i min analyse at diskutere disse to fænomener i forhold til hinanden og sygeplejen. Kari Martinsens forfatterskab er præget af stadig udvikling, og har derfor ikke et hovedværk hvori hendes teori er fremlagt(ibid). Jeg har derfor valgt at benytte mig af Marit Kirkevolds bog sygeplejeteorier, som beskriver Kari Martinsens samlede vigtigste elementer. Side 14 af 31

4.4.3 Indsamlet empiri Jeg har i dette projekt valgt at bruge empiri fra lande som jeg umiddelbart kan sammenligne de danske forhold med. Min udvalgte empiri er fra henholdsvis Danmark, USA og Australien. Jeg har valgt at bruge et dansk masterprojekt i klinisk sygepleje, skrevet af Eva Hoffman i maj 2006(Hoffman 2006). Projektet er en kvalitativ interviewundersøgelse hvor i 5 sygeplejersker fra en kirurgisk afdeling deltager(ibid). Formålet med undersøgelsen var at undersøge sygeplejerskens holdninger til patienten med et alkoholmisbrug(ibid). Undersøgelsen viser at sygeplejerskens holdninger er modsætningsfyldte, idet de både udtrykker holdninger der lever op til idealet om den gode sygepleje, samt stigmatiserende og fordømmende holdninger(ibid). Jeg vil analysere tre udsagn fra Eva Hoffmans projekt som jeg mener kan medvirke til besvarelsen af min problemformulering. Den amerikanske artikel er publiceret i Am J Public Health i maj 2012, og er skrevet af PhD Laura Williamson (Williamson 2012). Artiklen beskriver stigmatisering som en alvorlig komplikation for de alkoholafhængige patienter og som en hindring for udvikling af forebyggelse og behandlingsinitiativer(ibid). Ydermere diskuteres betydningen af alkoholafhængighed som en legitim sygdom(ibid). Jeg vil bruge artiklen til at underbygge og argumentere for min problemformulering, og stigmatisering som en alvorlig komplikation for den alkoholafhængige patient. Den australske artikel er skrevet af lektor Renee Lovi og senior lektor Jennieffer Barr i oktober 2009, og er publiceret i tidsskriftet Contemporary Nurse i 2009. Undersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse foretaget på en specialafdeling for alkohol og stof misbrugere(lovi og Barr 2009). 6 sygeplejersker blev interviewet af 2 omgange(ibid). Formålet med undersøgelsen var at undersøge sygeplejerskens oplevelser af stigmatisering af de alkohol og stof afhængige patienter(ibid). Undersøgelsen viser at uvidenhed og ringe undervisning af sygeplejersken kan ligge til grund for stigmatisering(ibid). Jeg vil inddrage denne undersøgelse i min analyse af de tre udsagn, samt til at underbygge min konklusion. 4.5 Opbygning af analyse Jeg har valgt at opbygge min analyse ud fra 3 udsagn fra Eva Hoffmanns masterprojekt. Udsagnene er fra en sygeplejerske i sin relation til den alkoholafhængige patient i en soma- Side 15 af 31

tisk afdeling. Jeg vil analysere udsagnene ud fra Erving Goffmans teori om stigmatisering, samt Kari Martinsens teori om omsorg. Jeg vil ligeledes i min analyse, inddrage mine valgte forskningsartikler såfremt det er relevant, samt benytte mig af de sygepleje etiske retningslinjer. 5. Analyse I det følgende vil jeg analysere mig frem til et svar på min problemformulering, ved brug af de tre udvalgte udsagn fra Eva Hoffmans masterprojekt. Jeg vil løbende opstille delkonklusioner. 5.1 Jamen tit så er de jo frastødende på en eller anden måde Det første udsagn giver udtryk for en sygeplejerskes holdning til en patient, baseret på patientens udseende, fremtoning, lugt eller lignende. Men hvilken indvirkning har det på resten af samarbejdet med patienten, og har det en betydning for patienten? Om dette skriver Goffman at der kan skelnes mellem tre kategorier inden for stigmatisering. Den kropslige, den karaktermæssige, og den slægtsbetingede kategori(goffman s 46). Den kropslige stigmatisering kommer til udtryk hvis mennesket vi møder, har en fysisk defekt, misdannelse, eller som dette udsagn udtrykker, fremstår usoigneret, ildelugtende, eller på anden måde frastødende (Ibid). Den karaktermæssige stigmatisering viser sig ved for eksempel viljesvaghed, uærlighed, forræderiske overbevisninger, eller uhæderlighed(ibid). Den slægtsbetingede stigmatisering kendetegnes ved religion, race eller nationalitet(ibid). I dette udsagn kan der refereres til den kropslige form for stigmatisering(ibid). Disse kropslige defekter som i dette udsagn kan refereres til at være frastødende, opfattes i vores bevidsthed som en defekt der skiller sig ud fra det normale, og vi reducerer derfor mennesket fra at være normal til et nedvurderet, og altså stigmatiseret menneske(ibid). Sygeplejersken i dette udsagn udtrykker altså en stigmatiserende holdning overfor patienten med alkoholafhængighed, på grund af en kropslig defekt hun synes springer ud fra det normale. Hun synes måske at patienten virker frastødende, ud fra for eksempel hans lugt eller hans påklædning og opfatter derefter patienten som værende anderledes end sig selv og de mennesker hun ellers omgås med, og dette får hende måske til at opfatte patienten som svag, rodet, eller utilregnelig. Goffman beskriver om dette at, når vi i mødet med Side 16 af 31

mennesket, oplever at han besidder en negativ egenskab som skiller sig ud fra det normale, kan han i vores bevidsthed, nogle gange vise sig at være både ond, farlig eller svag(goffman 2009). Hvilken betydning har denne stigmatisering så for patienten og for sygeplejen? I Eva Hoffmans undersøgelse beskrives det at patientens udseende kan have en betydning for hvilken sygepleje der ydes af sygeplejersken(hoffman 2006). De alkoholafhængige patienter der var pænt klædt, velplejede, og havde besøg af pæne pårørende var mindre udsatte for stigmatisering, end de patienter der ikke var velplejede(ibid). Ydermere beskrives det at sygeplejersken nogle gange tog afstand til de patienter der var ulækre eller frastødende (Ibid). Man kan her antage at sygeplejerskens holdning til den frastødende patient har en indvirkning på sygeplejen til patienten, idet hun er mere tilbøjelig til at tage afstand til patienten, og derved kan man antage at samarbejdet kan risikere at blive begrænset, eller måske helt ophører. Sygeplejeteoretiker Kari Martinsen beskriver samarbejdet mellem patient og sygeplejerske i sine tre aspekter af begrebet omsorg(kirkevold 2000). Martinsens tre aspekter består af omsorg som et relationelt begreb, et moralsk begreb og som den konkrete, situationsbetingede handling(ibid). Omsorgens relationelle begreb referer til et forhold mellem to mennesker, der er baseret på gensidighed, fællesskab og solidaritet(ibid). Omsorgsudøveren anerkender den anden ud fra dennes situation, og Martinsen beskriver at forståelse for den andens situation er en forudsætning for at kunne handle omsorgsfuldt(ibid). Omsorgens moralske begreb refererer til princippet om ansvar for de svage(ibid). Martinsen mener at forholdet mellem mennesker er præget af magt og afhængighed, og at omsorgsudøveren forvalter denne magt og afhængighed ud fra sin moral, til patientens bedste(ibid). Moral beskriver Martinsen som den automatiske næstekærlighed der er grundlæggende i alle mennesker(ibid). Martinsen nævner også en anden form for moral, nemlig normmoralen(ibid). Norm-moralen er nødvendig i situationer hvor vores næstekærlighed ikke spontant opstår og bliver til omsorg, og den hjælper os altså til at opføre os som om vi elsker vores næste, selvom vi ikke gør det(ibid). Det sidste aspekt er den konkrete situationsbetingede handling, som refererer til at omsorgen ikke kun er en grundholdning, men også er det at udøve praktisk omsorg for andre(ibid). Ud fra Martinsens og Goffmans teori, kan det tyde på at sygeplejersken i mødet med den alkoholafhængige patient ikke oplever den spontane næstekærlighed på grund af patientens frastødende ydre, og de holdninger det vækker i sygeplejersken. Side 17 af 31

Kari Martinsen beskriver at livet og mennesket er grundlæggende godt(ibid). Moral og etik knyttes til de menneskelige relationer hvor i næstekærligheden, eller livsytringerne som Martinsen kalder det, opstår(ibid). Livsytringerne omfatter blandt andet barmhjertighed, at give, at tilgive, medfølelse og tillid, og kan derfor betegnes som næstekærligheden(ibid). Vi må ud fra Martinsens teori, gå ud fra at sygeplejersken i mødet med den alkoholafhængige patient grundlæggende ønsker at yde den gode sygepleje, og ligeledes føler et moralsk ansvar overfor den indlagte patient. Imidlertid kan det som nævnt oven for, tyde på at sygeplejersken ikke oplever den spontane næstekærlighed i mødet med patienten og derfor må forsøge at tage sin norm-moral i brug. Denne manglende næstekærlighed kan antages at skyldes en manglende forståelse for patienten og hans livsførelse, måske fordi den skiller sig så meget ud fra sygeplejerskens egen opfattelse af det normale og gode liv. I Eva Hoffmans undersøgelse kan det tyde på at sygeplejerskens negative holdninger til patienten, trods en eventuel brug af norm-moral, stadig resulterer i at sygeplejersken tager afstand til patienten(hoffman 2006). Ligeledes beskrives det i den australske undersøgelse, at de sygeplejersker der havde negative holdninger til patienterne, også tog afstand og i nogle tilfælde helt undgik at have med disse alkoholafhængige patienter at gøre(lovi og Barr 2009). Undersøgelser viser at sygeplejersker med stigmatiserende holdninger over for patienter med alkoholafhængighed, er mere tilbøjelige til ikke at gribe ind i situationer med alkoholafhængighed, samt over for patienter i denne patientgruppe(lovi og Barr 2009). Man kan altså konkludere at den stigmateori sygeplejersken opstiller omkring den alkoholafhængige patient, ud fra for eksempel at han virker frastødende, kan medvirke til at sygeplejersken tager afstand til patienten, og herved begrænser det samarbejde, og den omsorg der ifølge Kari Martinsen er essentielt for sygeplejen. Denne afstandtagen kan formentlig skyldes en manglende forståelse for patientens livsførelse, og kan konkluderes at have en negativ betydning i form af fremmedgørelse og diskriminering af den alkoholafhængige patient. Fremmedgørelse og diskriminering er forbundet med ringere mental sundhed, mens diskriminering også er forbundet med ringere fysisk sundhed, depression og kroniske sundhedsproblemer(lovi og Barr 2009). Side 18 af 31

5.2 Han var sådan en typisk alkoholiker, altså en der jamen, havde kammerater der kom i tide og utide i lejligheden, og jeg kunne forstå sådan på hans kammerat, at øh Panodil og sådan noget, det var åbenbart noget man tog dagligt Dette udsagn vidner om at sygeplejersken i mødet med den alkoholafhængige patient, ubevidst kategoriserer eller typificerer patienten ud fra sygeplejerskens egne normer, eller syn på det normale liv. Erving Goffman mener at samfundet og vores sociale miljø inddeler mennesker i forskellige kategorier og bestemmer hvilke egenskaber der er normale og naturlige for den pågældende kategori(goffman 2009). Det etablerede miljøs spilleregler gør at mennesker ubevidst, i mødet med et nyt menneske, kan forudsige ud fra udseende eller få karaktertræk, hvilken kategori han tilhører, og altså hans tilsyneladende sociale identitet(ibid). Denne inddeling er baseret på vores egne og samfundets normer og regler for det normale, og kaldes derfor for den tilsyneladende sociale identitet(ibid). De egenskaber og karaktertræk mennesket rent faktisk indeholder kaldes for hans faktiske sociale identitet(ibid). Imidlertid kan det ske at mennesket vi møder besidder en uønskværdig egenskab der skiller ham ud fra den kategori vi havde tiltænkt ham, og han kan derfor reduceres fra at være et normalt menneske, til et nedvurderet, stigmatiseret menneske(ibid). Udsagnet her kan knyttes til en af Goffmans andre former for stigmatisering, nemlig den karaktermæssige stigmatisering. Udsagnet synes jeg vidner om at sygeplejersken opfatter patientens levevis som indebærende karaktertræk som for eksempel rodløshed, ligegyldighed eller viljesvaghed. Sygeplejersken typificerer altså patienten ud fra hendes egen opfattelse af hvordan man normalt lever sit liv. Goffman beskriver at når vi først har opstillet én stigmateori omkring den stigmatiserede, er vi tilbøjelige til at tillægge ham flere defekter og uønskede egenskaber på baggrund af den første vi dømte ham på(ibid). En stigmateori er ifølge Goffman den teori vi opstiller omkring patienten, ud fra det første indtryk vi har fået af ham(ibid). Dette må altså betyde at hvis først sygeplejersken har opstillet én teori om at den alkoholafhængige patient er rodløs, kan hun også være tilbøjelig til at opfatte ham som for eksempel arbejdsløs, kriminel eller svag. Den australske undersøgelse beskriver at sygeplejerskerne i afdelingen, ofte havde en negativ indstilling til denne patientgruppe, som medførte for eksempel at give disse patienter skylden for hvis noget manglede eller var ødelagt i afdelingen(lovi og Barr 2009). Denne undersøgelse vidner altså om at sygeplejersken kan være tilbøjelig til at pålægge den alkoholafhængige patient flere uønskede egenskaber, som for eksempel at stjæle og ødelægge ting, på baggrund af hendes Side 19 af 31

første negative indstilling til patienten, og måske hendes stereotype forståelse af en typisk alkoholiker. Stigmatisering kan for patienten, ifølge Goffman, betyde en social afvisning, udebleven respekt og manglende anerkendelse af de øvrige positive egenskaber han besidder(goffman 2009). Noget som ifølge Goffman ellers er tilegnet alle mennesker i samfundet, og noget som ifølge de sygepleje etiske retningslinjer, alle mennesker har krav på og skal tildeles som patient(goffman 2009 og dsr.dk 2008). I de sygepleje etiske retningslinjer står det beskrevet at sygeplejersken skal arbejde for at bevare patientens værdighed og integritet, samt at grundlaget for de sygepleje etiske retningslinjer bygger på at det enkelte menneske er unikt og respekteres(dansk sygepleje Råd 2004). Det må siges at typificering og inddeling af patienter i negative kategorier, ikke er at se hver patient som unik, ligesom det kan antages at arbejdet med patientens værdighed ikke er i højsædet. Det kan altså tyde på at disse retningslinjer ikke altid stemmer over ens med den sygepleje der ydes over for den alkoholafhængige patient. Men hvad skal der til for at sygeplejerskens fordomme om den alkoholafhængige patient ændres? Vi skal i det følgende se på om en anden tilgang til alkoholafhængighed kan have en betydning for stigmatiseringen af patienten. I den amerikanske artikel af Laura Williamson, bliver det diskuteret om det at betegne alkoholafhængighed som en medicinsk sygdom kan ændre menneskets syn på, og holdning til patienten med alkoholafhængighed(williamson 2012). Formålet med bestræbelserne på at overvinde de hindringer der opstår i forbindelse med stigmatisering af den alkoholafhængige patient, var at sikre at afhængighed forstås som en legitim helbredstilstand, eller en hjernesygdom(ibid). I artiklen påstås det at en ensartet og overordnet behandling af alkoholafhængighed ikke kan opnås før afhængighed bredt opfattes som en sygdom(ibid). Fremskridt inden for neuroforskning, præsenteres i artiklen som en støttende faktor for at alkoholafhængighed på sigt kan få sygdomsstatus(ibid). Artiklen beskriver dog at forskning fra omkring 2010, stadig viser at alkoholafhængighed er stærk stigmatiseret(ibid). Dette skyldes ifølge artiklen at afhængighed er berettiget forbundet med sociale omkostninger og skader på andre end patienten selv, for eksempel pårørende eller andre i forbindelse med voldelig adfærd som en afhængighed kan medføre(ibid). Ydermere kan en medicinsk tilgang til afhængigheden medføre at den afhængige slipper ansvaret for sin situation og derved ikke bidrager til opretholdelse af egen sundhed(ibid). Et eksempel her på gives i form af at patienter med andre kroniske lidelser som Side 20 af 31

for eksempel diabetes, også har et ansvar for at opretholde egen sundhed i form af for eksempel daglig medicin, motion, kost eller lignende(ibid). Artiklen beskriver at den store grund til stigmatisering af alkoholafhængige patienter, er uvidenhed og manglende offentlig undervisning om lidelsen(ibid). Artiklen her kan altså tyde på at alkoholafhængighed som sygdom har både fordele og ulemper. Fordele som at afhængighed ses som en sygdom og ikke et selvforskyldt resultat af rodløs og uansvarlig livsførelse, kan mindske stigmatiseringen, og ulemper som at den afhængige kan risikere at fralægge sig ansvaret for sin sygdom og på den måde ikke være behjælpelig i egen behandling. Jeg mener at kunne tolke ud fra denne artikel, at alkoholafhængighed er en svær sygdom at forstå fordi den både indeholder noget fysiologisk omkring det at være afhængig, som kroppens toleransudvikling, samt fordi den også indeholder nogle sociale eller psykiske tilgrundliggende faktorer for at udvikle sygdommen, som gør det både praktisk og etisk kompliceret at pålægge et endegyldigt ansvar hos patienten. Det kan ud fra dette afsnits analyse konkluderes, at sygeplejersken har en tendens til, om end det sker ubevidst, at opbygge en generel opfattelse af en typisk alkoholafhængig patient, og derved typificere disse patienter til noget, som kan være negativt på grund af patientens egenskaber, væremåde, tilgang til egenomsorg, ansvar eller lignende. Det kan konkluderes at nogle af disse holdninger og opfattelser, kan medføre stigmatisering af den alkoholafhængige patient, og derved til blandt andet krænkelse af patientens værdighed, og pålæggelse af flere uønskede egenskaber. Ydermere kan det konkluderes at uvidenhed om sygdommens fysiologiske og sociale faktorer, samt manglende undervisning om samme, også kan være en tilgrundliggende faktor for stigmatisering. Dette vil jeg i det følgende analysere nærmere. 5.3 De bliver hurtigt udskrevet, og så må de hytte deres eget skind Dette sidste udsagn udtrykker sygeplejerskens manglende forståelse for, og måske manglende viden om alkoholafhængighed, som resulterer i en håbløshed, opgivenhed eller måske manglende omsorg for denne patientgruppe. I den australske undersøgelse beskrives det at flere af basissygeplejerskerne havde den holdning at de alkoholafhængige patienter selv var skyld i deres afhængighed, ikke var rigtigt syge, og derfor ikke havde behov for hjælp til at blive ædru(lovi og Barr 2009). Side 21 af 31

Disse holdninger gjorde også at sygeplejerskerne var mindre tilbøjelige til at gribe ind over for de alkoholafhængige patienter og deres problematikker(ibid). Om dette skriver Goffman at man kan opfatte den stigmatiseredes eventuelle defensive reaktioner på at blive stigmatiseret, som et udtryk for hans defekt, og dermed føle sig berettiget til sin holdning eller væremåde over for ham(ibid). I Eva Hoffmans undersøgelse tyder det på at de alkoholafhængige patienter der bliver stigmatiseret reagerer på denne stigmatisering ved for eksempel at lade sig udskrive, ikke svare ordentligt eller sandfærdigt på spørgsmål vedrørende behandling eller lignende(hoffman 2006). Dette kan måske forklare hvorfor nogle sygeplejersker har disse stigmatiserende holdninger til patienten, og oplever en håbløshed og manglende omsorg eller respekt for denne patientgruppe. Fordi det bekræfter sygeplejerskens opfattelse af patienten, og de reagerer som hun ville forvente af denne type patient. Sygeplejerskens holdning til, og stigmatisering af den alkoholafhængige patient kan som nævnt i det indledende afsnit, også være på grund af manglende viden om alkoholafhængighed og om denne patientgruppe. I den australske undersøgelse beskrives det at mange af de sygeplejesker der arbejdede med patienter med alkoholafhængighed, manglede viden om de tilgrundliggende faktorer for lidelsen som for eksempel psykiske problemer, depression, angst eller lignende, samt at de manglede viden om deres egen rolle og sygeplejen til denne patientgruppe(lovi og Barr 2009). Om dette skriver Kari Martinsen at det netop er nødvendigt for at yde den gode sygepleje, at sygeplejersken bruger sin faglighed og etisk-moralske handlingsklogskab til at forstå patienten, og derved handle godt for ham og sammen med ham(kirkevold 2000). Det kan altså antages at hvis sygeplejersken ikke har den nødvendige viden om alkoholafhængighed, kan det blive umuligt at yde den gode sygepleje og derved leve op til det ansvar sygeplejen har over for patienten. Den australske undersøgelses empiriske materiale beskriver at sygeplejerskens stigmatisering af den alkoholafhængige patient har vist at påvirke den alkoholafhængige patients behandlingsvillighed og fastholdelse(lovi og Barr 2009). De patienter der oplever stigmatisering er i følge undersøgelsen mindre villige til at gå i behandling for deres alkoholafhængighed, ligesom de er mindre villige til at fastholde en eventuel behandling(ibid). Dette begrundes tydeligt i den amerikanske artikel, hvor i det beskrives at stigmatisering af den alkoholafhængige patient, er med til at spolere den stigmatiseredes personlige identitet, og dette kan resultere i at den stigmatiserede mister kapacitet og ressourcer til at deltage på en komfortabel måde i sociale sammenhænge, og for eksempel i behandling og rehabilite- Side 22 af 31

ring(williamson 2012). Dette må antages at være den yderste konsekvens af at blive stigmatiseret. Goffman beskriver om det at blive stigmatiseret, at det kan opleves som en konstant opmærksomhed omkring ens optræden, at selv de mindste præstationer, dagligdags hændelser, fejl og tilfældige fadæser kan fortolkes af den stigmatiserende som direkte udtryk for den stigmatiseredes særpræg(goffman 2009). Konsekvensen af dette vil være at den stigmatiserede vil have en fornemmelse af aldrig at vide hvad andre tænker om ham, og derfor altid i relationen til andre, være meget bevidst om sin egen optræden i et omfang som normale mennesker ikke behøver(ibid). Goffman forklarer at disse reaktioner kan forekomme over en længere periode, og bevirke at den stigmatiserede til sidst tilrettelægger sit liv på en måde så disse situationer undgås(ibid). I sidste ende kan dette resultere i en mere alvorlig tilstand som Goffman beskriver som at isolere sig fra omverdenen, blive mistænksom, deprimeret, fjendtlig eller forvirret(ibid). Afsnittet her tyder på at sygeplejerskens stigmatisering af den alkoholafhængige patient kan have en yderst alvorlig betydning, ikke mindst fordi det tyder på at det kan være meget små detaljer i sygeplejerskens tale, kropssprog, øjenkontakt eller lignende, der kan være med til at gøre patienten usikker på sin identitet. Detaljer som måske for sygeplejersken er helt ubevidst og ikke tiltænkt som en stigmatisering. Det kan altså konkluderes at sygeplejerskens manglende forståelse, samt viden om alkoholafhængighed, spiller en rolle i hendes måde at håndtere patienten på, og kan bevirke at samarbejdet med patienten mindskes, misforstås eller forringes. Ligeledes kan det for patienten betyde at han på sigt undgår at indgå i relationer med andre af frygt for at blive bedømt og stigmatiseret, og kan på den måde ende med at få spoleret sin sociale identitet, og miste ressourcerne til at indgå komfortabelt i sociale sammenhænge. 6. Diskussion Jeg vil i det følgende afsnit diskutere projektets fund, litteratur og metode i forhold til min problemformulering. I dette projekt ønskede jeg at besvare spørgsmålet om hvilken betydning stigmatisering kan have for den alkoholafhængige patient. Jeg har i starten af analysen defineret forskellige kategorier af stigmatisering, ud fra Erving Goffmans teori. Gennem min analyse af de Side 23 af 31