Fagområde Socialt Arbejde FO 1



Relaterede dokumenter
Fagområde Socialt Arbejde FO 1

Undervisningsprogram (2. juli 2012)

Undervisningsplan. Fagområde 1 3. Semester, Efterår Målsætning for undervisningen i fagområdet Socialt Arbejde

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl Lokale AUD C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Undervisningsprogram for Fagområde 1: Socialt Arbejde.

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Hvad lærer børn når de fortæller?

Introduktion til ledelse

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Uddannelsesplan for pæd. stud.

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Elevbrochure

Hvad er filosofisk coaching?

Et kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

1 Læreruddannelsen i Skive

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Go On! 7. til 9. klasse

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE:

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases

DANMARKS BEDSTE LÆRINGS- HOSPITAL

Sammenhængende børnepolitik

PBL PROBLEMBASERET LÆRING

Når katastrofen rammer

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Studieplan for grundforløbet , hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

International Økonomi og Business. Bestået Samfundsøkonomi HD 1. del

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

F02 Psykologi og Psykiatri 2. semester

Tak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, 7400 Herning Afdeling A2

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Master i Idræt og Velfærd 2016

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

Værdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet

Københavns åbne Gymnasium

Kompendie til kompetencefag

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

Modulbeskrivelse Menneske og omsorg i radiografi. Modul 1 Teori

Politik for integration

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

To bud på hvad evaluering er:

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Tæt på praksis og tæt på teorierne

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Modulplan MODUL 7 Relationer og interaktioner

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Kvindelige meningsdannere

Middle Management Program (MMP)

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Tilfredshed med uddannelsen. Udbytte af uddannelsen. Tilknytning til studiet. Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen?

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Sprogfagene i forhold til forordning

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Netbaseret Akademiuddannelse

11.12 Specialpædagogik

Styrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling

Temapakker fra PPR August 2013

1. Læsestærke børn i Vores Skole

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

Gør tanke til handling VIA University College. Skejby trivsel i verdensklasse

Mentorkursus. Studentermentorordningen Aarhus Universitet. Susan Heilemann

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Tema Inkluderer flg leverancer Produkt anvendes i Møde Ansvarlig Status Dimittendprofil Leverance 1 Møde 2+3.

Transkript:

Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Semester: Årgang/hold: Undervisere: Formål/læringsmål: Fagområde Socialt Arbejde FO 1 4. semester SOC2010 - hold X Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh, Maja Lundemark Andersen, Vibeke Bak Nielsen Målsætning for undervisningen i fagområdet Socialt arbejde. Målsætningen for undervisningen i fagområdet Socialt arbejde er, at de studerende opnår kundskaber fra fagområdets teoretiske og forskningsmæssige grundlag og fra socialt arbejdes praksis for dermed at kunne forstå socialt arbejdes vilkår og muligheder, herunder metoder og metodevalg. Derudover skal fagområdet samle og integrere kundskaber fra eget fagområde og fra uddannelsens øvrige fagområder, hvorved de studerende skal opnå handlekompetencer som socialrådgivere, jf. BKG 9 og Målbeskrivelse for Fagområdet Socialt arbejde. Formål: Tredje semester introducerede centrale og grundlæggende begreber indenfor fagområdet Socialt arbejde. Læringsmålet var at den studerende tilegnede sig et grundlæggende fundament af viden og begyndende færdigheder med henblik på at fortsætte på 4. semester, der også udgør uddannelsespraktikken og praksisstudiet. Formålet med 4. og 5. semester er, at den studerende i praksis udvikler færdigheder med at omsætte teorier om samfundet, teorier om menneskers handlinger og reaktioner gennem anvendelse af gældende ret og i en respektfuld relation kan samarbejde/-kommunikere med klienter, socialrådgivere og andre professioner. Begyndende kompetencer i socialrådgivning skal udvikles. I uddannelsespraktik perioden er læringsmålet, at den studerende bliver i stand til at identificere tegn på, at mennesker befinder sig i sorg eller kriseproces med udgangspunkt i viden om sorg- og krisereaktioner hos

mennesker. Samt viden om- og begyndende færdighed i at arbejde professionelt med sorghjælp, krisehjælp og kriseintervention. I forlængelse af praktikken, hvor den studerende skal omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse i en institution inden for det sociale område, er læringsmålet i den sidste del af semestret at den studerende udvider sin forståelse og refleksion i forhold til den konkrete praksisudøvelse, som den studerende netop har fået erfaring med. Målet er at udvide forståelsen i forhold til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Undervisningsform: Rammer for læring på 4. semester. Studiet opbygges over fire læringsrum: 1. ½ Storgruppe Hold X i marts og juni, hvor der afholdes forelæsning 2. En praksisgruppe (ca. 20-25 studerende) hvor de studerende under ledelse af en F01 underviser arbejder med træning i at omsætte teori og viden til socialfaglig praksis. 3. En gruppe (5-6 studerende) hvor de studerende arbejder sammen om løsning af opgaver, med at støtte hinanden og reflektere over den faglige, den (fag) personlige og den sociale udvikling og læring i studieforløbet. 4. Læringsportfolio der er et pædagogisk redskab, der understøtter, strukturerer og dokumenterer den studerendes eget arbejde med at udvikle faglig kompetence. Den udformes som en individuel mappe/fil (den private portfolio), hvori den enkelte studerende gennem hele studiet gemmer skriftlige overvejelser over egen læring og læringsstrategier, samt konkrete øvelsesopgaver som den studerende arbejder med i studieforløbet. De forskellige læringsrum anvendes i forskelligt omfang. Eksamen: Undervisningen eksamineres på 6. semester

Torsdag den 29. marts 2012 Kl. 8.15-14.30 Fibigerstræde 10, Lokale 7 & 8 Sorg og Krise i socialt arbejde v/ Kirsten Mejlvig og Lise Rytter Krogh At identificere tegn på, at mennesker befinder sig i sorg eller kriseproces med udgangspunkt i viden om sorg- og krisereaktioner hos mennesker. Få viden om- og begyndende færdighed i at arbejde professionelt med sorghjælp, krisehjælp og kriseintervention. Indhold: Forelæsning: Sorg, tab og traumer v/ Kirsten Mejlvig Sorg er en sjælelig proces, der udløses ved essentielle tab hos et menneske, en proces, der er meget smertefuld, og som giver sig såvel fysiske som psykiske udtryk. Forelæsningen omhandler sorgens mening. Sorgens fysiske og psykiske udtryk. Sorgens forløb og andre former for sorg. Hvordan hjælpes mennesker i sorg? Forelæsning: Krise, tab og traumer v/ Lise Rytter Krogh En krise er en reaktion, et gensvar hos det enkelte individ, på unormale, truende begivenheder/krisesituationer. Forelæsningen kommer ind på krisens udtryk og krisens forløb. Hvordan hjælpes mennesker i krise? Undervisningsform: Forelæsninger og Praksisgruppe og projektgruppe: Hold X1 i lokale 7 v/kirsten Mejlvig Hold X2 i lokale 8 v/lise Rytter Krogh Obligatorisk Litteratur: Hillgaard, Lis; Keiser, Lis og Ravn, Lise Stroebe, Margaret og Shut White, Michal ( 2006): Kapitel 2 Hilse på igen: Om at indlemme den tabte relation i sorgarbejdet (s 49-60) i Narrativ praksis. Hans Reitzels Forlag. (Kompendium) I alt xxxx sider

Fredag den 30. marts 2012 Kl. 8.15-13.55 Fibigerstræde 10, Lokale 7 & 8 KL. 8.15-13.55 Sorg og Krise i socialt arbejde v/ Kirsten Mejlvig og Lise Rytter Krogh At identificere tegn på, at mennesker befinder sig i sorg eller kriseproces med udgangspunkt i viden om sorg- og krisereaktioner hos mennesker. Få viden om- og begyndende færdighed i at arbejde professionelt med sorghjælp, krisehjælp og kriseintervention. Indhold: Forelæsning: En værdig livsafslutning v/ Kirsten Mejlvig og Lise Rytter Krogh Hvad kan vi lære af døende mennesker? Forelæsningen knytter an til det abstrakte ideal om at være forberedt på og klar til at dø. Herunder til følelsesmæssige, sociale og relationelle forhold omkring døden, og den medicinsk-fysiologiske kvalitet ved livets afslutning. Forelæsning: Hvornår er der brug for professionel behandlings hjælp? v/ Kirsten Mejlvig I nogle tilfælde kan menneskers reaktioner på en traumatisk hændelse være af en sådan karakter og det ramte menneskes situation være af en sådan art, at professionel hjælp kan være nødvendig. I forelæsningen præsenteres forskellige tilgange til behandling af patologisk sorg. Undervisningsform: Forelæsning og Praksisgruppe og projektgruppe: Hold X1 i lokale 7 v/kirsten Mejlvig Hold X2 i lokale 8 v/lise Rytter Krogh Obligatorisk Litteratur: Samme som 29.3. 2012

Tværfagligt samarbejde v/vibeke Bak Nielsen Fredag den 18. juni 2012 Kl. 8.15-14.15 Lokale 61 De studerende erhverver sig viden om grundlæggende teorier og begreber om tværfagligt- /teamsamarbejde. De studerende sætter deres praksiserfaring i spil i konkrete øvelses-/refleksionssammenhænge. Indhold og undervisningsform: Første dag vil primært forme sig som forelæsning, hvor teorier og begreber om tværfagligt -/teamsamarbejde vil blive præsenteret. Forelæsningerne vil indeholde både forskningsbaseret viden og erfaringsbaseret praksiseksempler fra samarbejdets successer og udfordringer; hvad ved vi om det gode samarbejde? Hvad gør det nogle gange svært? Kan man forberede sig på det gode tværfaglige samarbejde? Anden dag vil veksle mellem erfaringsudveksling og refleksion i mindre læringsrum og på plenum. Obligatorisk litteratur: Willumsen, Elisabeth (red.); tverrprofesjonelt samarbejd I praksis og I uddannelse. Universitetsforlaget, Oslo, 2009. Kompendie (Som vil ligge til selvkopiering fra fredag d.30.marts kl.8.00) Mandag den 19. juni 2012 Kl. 8.15-14.15 Lokale 61 Tværfagligt samarbejde v/vibeke Bak Nielsen Se program under fredag d. 18. juni

Perspektiver på praktikerfaringer v/maja Lundemark Andersen Onsdag den 20. juni 2012 Kl. 8.15-13.30 Lokale 61 Målet er at de studerende træner kobling mellem praksis i socialt arbejde og teorier om socialt arbejde. Der skal arbejdes afrundende med caseeksempler fra praktikken på en måde hvor de erfaringsnære cases danner afsæt for en mere teoretisk funderet professionel refleksion. Det er ofte i praktikken, at socialt arbejde i praksis trænger sig på og gør indtryk. Det er ikke altid, at der efterfølgende er plads til at bruge og omsætte de erfaringer på en produktiv måde i uddannelsen, og det er heller ikke altid at der i praktikken er tid og overskud til at arbejde teoretisk med forskellige problemstillinger. Derfor tilbydes dette seminar, som en mulighed for at arbejde med cases fra praktikken på en måde som styrker kompetencer gennem forskellige spørgsmål: Hvordan kan konkrete problemstillinger forstås gennem forskellige teoretiske optikker? Hvilke handlingsmuligheder åbner sig gennem de forskellige perspektiver på socialt arbejde? Hvordan kan socialrådgivere (du) indtage forskellige professionsroller i de forskellige situationer og organisationer og hvilke betydninger kan det få for det sociale arbejde, klienten og dig selv? Hvilke refleksionsmodeller hos de professionelle har du set anvendt i praksis ( supervision eller??) og hvordan kan du selv være med til at udvikle professionsroller og refleksionsstrategier i det sociale arbejde? Form: Alle deltagere forbereder sig på kort at fremlægge en case fra praktikken som har gjort indtryk på dem. Den er kort beskrevet på forhånd og sendt til underviser som på denne baggrund skaber forskellige grupper, hvor casen fremlægges. Grupperne udvælger 2 cases i hver gruppe, som der skal arbejdes med gennem bestemte perspektiver. Der skal lægges vægt på professionsrollen, muligheder og praksisformer. Der udvælges et par grupper som fremlægger, hvorunder der lægges vægt på træning af feedback teknikker. Obligatorisk litteratur: Alle har forberedt sig gennem genlæsning af grundlitteratur fx Modeller i socialt arbejde.