HASH KLUB N 10. november 2014

HASH KLUB N 10. november 2014

% of Basal DA Output % of Basal DA Output DA Concentration (% Baseline) DA Concentration (% Baseline) Natural Naturlig Rewards belønning Elevate Dopamin Dopamine elevation Levels 200 200 150 150 Food Food NAc shell NAc shell 200 200 150 150 Sex Sex 100 100 Empty 50 Empty 50 Box Feeding Box Feeding 0 00 60 120 180 0 60 120 180 Time (min) Time (min) 100 100 Female Present Female Present Sample 1 2 3 4 5 6 7 8 Number Sample 1 2 3 4 5 6 7 8 Number

% of Basal Release Amphetamine 1100 Accumbens 1000 900 800 700 DA 600 500 400 300 200 100 0 0 1 2 3 4 5 hr

Hvordan virker hash?

Hash-Rusen Hashrusen får en til at slappe af Hashrusen gør en fjollet og glad Rusen forstørre grundfølelsen Hashrusen opdages ikke af voksne Hashrusen giver en oplevelse af at verden er problemfri Hashrusen giver positiv respons fra voksne Ting skal prøves af og et ønske om at opleve rusen

THC Hash 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge 5. uge Cannabinolen oplagres i kroppen, hvor den langsomt nedbrydes. Selvom man ikke umiddelbart mærker det, er man påvirket i op til 6 uger efter at have røget.

THC Jo oftere du ryger, desto mere oplagres Hash 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge 5. uge Kronisk rus Akut rus Ryger man inden cannabinolen er ude af kroppen, øges den mængde, der befinder sig i kroppen, og man er efterhånden i en kronisk rus. Ryger man ofte, vil ens funktionsniveau falde til 60% I løbet af 2 år.

Fra brug til selvmedicinering

Risikovillighed Tilgængelighed Eksperimenterende forbrug Miljø Arv SKADELIGT FORBRUG AFHÆNGIGHED Ophør

De 4 hashfælder 1. Hashen kan opleves som et energitilskud, hvor man bliver tydelig for sig selv, synes man kan forstå sig selv, føler sig normal og kan udrette noget. Hashrygeren oplever ikke at hashen sløver og nedsætter funktionerne. Kilde: Hash - en forklaringsmodel, Lundquist og Ericsson

2. Hashrygeren sætter ikke spørgsmålstegn ved sine handlinger eller forandringerne i måden man er på. Cannabismønsteret gør at man sorterer det negative væk man hører om hash. andre forstår mig ikke føler sig ensom, misforstået og får derfor brug for at ryge mere. Kilde: Hash - en forklaringsmodel, Lundquist og Ericsson

3. Når man ryger forsvinder de negative følelser og angst men vender tilbage, og så må man ryge igen. Problemerne vokser og man er ikke i stand til at se, at de problemer man slås med, er et resultat af hashrygning Kilde: Hash - en forklaringsmodel, Lundquist og Ericsson

4. Som teenager, kan man opleve sig kvalt af sine forældre og hashen kan give en følelse af frihed, og af at være ligeglad med det forældrene, siger og gør. Opposition. Hvis man må for meget for forældrene (er overladt til sig selv), kan hashen dæmpe den angst der kan opstå. Hvis man er bange for at blive voksen og tage ansvaret for eget liv, bliver man ligeglad med kravene, når man ryger Hashen kan give oplevelsen af at blive lagt mærke til og at være anderledes og dermed en falsk selvværdsfølelse. Den kunstige modning bliver en ond cirkel, den naturlige modning standser, selv om fysisk udvikling fortsætter. Kilde: Hash - en forklaringsmodel, Lundquist og Ericsson

Udvikling af skadeligt forbrug Martin: I starten syntes jeg bare, det var sjov, og syntes, rusen var behagelig. I starten røg jeg udelukkende til fester. Ganske langsomt blev der røget oftere og oftere. De regler og aftaler, jeg havde med mig selv og andre, om kun at ryge til fester og aldrig til hverdag, blev langsomt udhulet. Der blev røget til hverdag, en morgenjoint, et natpibe, en afslapningspibe, en hyggepibe, en tænkepibe, en det er svært -pibe, Der var mange undskyldninger for at ryge. Lige så stille og uden jeg lagde mærke til det, havde jeg fået et misbrugsproblem.

Kronisk rus Sprogevnen bliver mindre Evnen til at tænke logisk og drage rigtige slutninger mindskes dvs at man ikke lærer af erfaringer og bliver ikke voksen/moden Koncentrationsevne svækkes man bliver dårligere til at lytte og diskutere med andre. Korttidshukommelsen svigter Kan ikke holde den røde tråd i film, bøger, samtaler kan ikke huske, glemmer aftaler Kilde: Hash - en forklaringsmodel, Lundquist og Ericsson

Kronisk rus Kan ikke sortere og skelne vigtig og uvigtig information, - kan ikke danne en mening. Orienteringsevne svigter mister evnen til at forholde sig til hvad der foregår omkring en lever i egen verden. Det bliver svært at begå sig socialt. Kilde: Hash - en forklaringsmodel, Lundquist og Ericsson

Kronisk rus Får svært ved at danne mønstre i dagligdag dagligdagens rutiner forsvinder, at komme ud af sengen, gå i bad bliver svært Dårlig hygiejne Kan ikke huske hvilke relationer man har til folk Tidsfornemmelse går tabt. Kilde: Hash - en forklaringsmodel, Lundquist og Ericsson

Unge og langtidsvirkning

Unges hashrygning og IQ - Intelligenskvotienten (IQ) var i gennemsnit faldet med 6-8 point hos dem, der røg hash flere gange om ugen, før de fyldte 20 år. - IQ var ikke faldet hos personer, der først var startet med at ryge hash, efter de var fyldt 20 år. - Testpersoner, der røg mange joints før de fyldte 20 år, havde stadig en lavere IQ som 38-årige, selv om de for længst havde kvittet cannabissen. - New Zealandsk undersøgelse 2012

Straf Besiddelse under 10 gram: 1. gang bøde 2000 kr. 2. gang bøde 3000 kr. 3. gang bøde 4000 kr. Salg: Små mængder - op til 2 års fængsel Større mængder op til 10 år

Københavnsk forsøg for at trække økonomien ud af bandekriminaliteten. Medicinsk hash (CBD) Gadehash (THC) Politisk overbevisning retten til frie valg Hash mindre farligt end cigaretter og alkohol

Spotning af unge der ryger hash

Spotning af hash - iflg de unge selv Røde øjne og store pupiller Spytter en del, grundet slim i halsen En ung der ofte mumler Fysisk langsomme bevægelser Mangel på øjenkontakt Mangel på psykisk tilstedeværelse Mangel på koncentration Umotiveret grineflip Ædeflip En ung der hele tiden taler om rusmidler En ung der altid rækker hånden op til sidst

Spotning af hash Bratte humør og holdningsændringer Pludselig pjæk fra skole og ligegyldighed over for skolearbejdet Pludselig modstand mod regler i hjemmet Uligevægtig Tiltagende tendens til at låne penge af forældre og venner Barnets ejendele forsvinder/sælges Hemmelighedsfuld adfærd omkring færden og ejendele Oftere psykisk nedtrykt Usædvanlig træt eller brugt Har svært ved at falde til ro Samvær med nye venner, som I aldrig ser noget til eller som jeres barn aldring har snakket med jer om.

Misbrugerens forsvarsmønter Når man ønsker at konfrontere en person med sin bekymring, skal man være opmærksom på: Misbrugeren vil oftest svare: jeg har styr på mit forbrug det er ikke et problem at han/hun oplever rusmidlet, som noget positivt og behageligt (særlig i starten af et brug). at han/hun ofte oplever rusmidlet, som et vigtigt element i samværet med vennerne. at han/hun selv oplever at have styr på sit forbrug. at en misbruger hurtigt bliver dygtig til at bortforklare egen skyld. at en misbruger ofte vil forsøge at bortforklare og underdrive negative oplevelser og konsekvenser.

Den svære samtale samtalens oplæg Det positive ved hash Det negative ved hash Det positive ved ophør Det negative ved ophør BEKYMRET VOKSEN Den unges perspektiv Anerkendende tilgang

Forandringscirklen Tilbagefald er naturligt. Hvad kan man lære af det. Op på hesten igen Førovervejelse Fornægtelse Find information sammen. Fokus på skadesreduktion. Vis hvor du selv står. Fokuser på den unges mål. Samt hvad andre tænker Tilbagefald Overvejelse Ambivalens Arbejde med ulemper og fordele. Spørg til sammenhæng og omfang Hvad vil den unge gerne er hashen en forhindring Give tro på forandringen Vedligeholdelse Fokus på succeserne og hvornår det bliver svært Handling Forberedelsesfasen Håb og plan Handlingsanvisende: Hvad kan du gøre i stedet for. Undersøg hvad der virker. Små skridt i den retning den unge gerne vil Nu gør jeg det!!