Midtvejsevaluering af Fælles Mål Statusrapport

of 14 Midtvejsevaluering af Fælles Mål Statusrapport - kort version Oktober 2005

of 14 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Indholdet af Fælles Mål 1.2 Midtvejsevalueringen af Fælles Mål 1.3 Evalueringens fremgangsmåde 2. Delundersøgelsernes resultater 2.1 Delundersøgelse 1 2.1.1 Implementeringen af Fælles Mål i de danske folkeskoler 2.1.2. Fælles Måls betydning for folkeskolernes hverdag 2.2 Delundersøgelse 2 2.2.1 Skoler karakteriseret ved høj grad af implementering 2.2.2 Skoler karakteriseret ved lav grad af implementering 2.2.3 Best practice 3. Opsamling i forhold til de overordnede evalueringsspørgsmål 3.1 Hvordan er Fælles Mål blevet en integreret del af folkeskolens dagligdag? 3.2 Hvilket behov er der for præcisering og/eller justering af fagenes trinmål? 3.3 Fælles Mål effekter i forhold til folkeskoleforliget fra 2002

of 14 1. Indledning I denne rapport formidles resultaterne fra midtvejsevalueringen af Fælles Mål. Denne version udgør en forkortet udgave af en samlet rapport, hvorfor der henvises til rapporten for mere dybdegående analyser og konklusioner. Fælles Mål har udgjort en obligatorisk del af folkeskolen siden 2003, hvor det med lovændringen af folkeskolen den 30. april 2003 blev besluttet at fastsætte Fælles Mål for folkeskolens undervisning. Rapporten beskæftiger sig med, hvilke oplevelser, erfaringer og vurderinger en række centrale aktører, som direkte og indirekte har været involveret i arbejdet, har haft i forbindelse med implementeringen af Fælles Mål. Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan henholdsvis kommuner og skoler har valgt at sikre implementeringen af de centralt fastsatte trinog slutmål for alle fag og obligatoriske emner fra børnehaveklasse til 10. klasse samt at analysere de erfaringer og problemstillinger, som arbejdet med at implementere Fælles Mål hidtil har givet anledning til. I midtvejsevalueringen, der gennemføres med udgangspunkt i skoleåret 2004-2005, sættes særligt fokus på kommuner og skolers konkrete implementering af første etape af Fælles Mål. Det drejer sig om de bindende trinog slutmål for alle fag og obligatoriske emner samt de fire første faghæfter med alle de faglige tekster for dansk, matematik, børnehaveklassen samt vejledning om elevernes alsidige personlige udvikling. I 2007 gennemføres der en slutevaluering, som overordnet har til formål at undersøge, hvilken effekt Fælles Mål har haft. På dette tidspunkt vil Fælles Mål have været i funktion for alle skolens fag og obligatoriske emner i 2-4 skoleår. 1.1 Indholdet af Fælles Mål Med Fælles Mål er to vigtige former for faglige tekster til skolens fag og emner blevet formuleret henholdsvis bindende nationale mål og vejledende læseplaner. Fælles Mål er en videreudvikling af Klare Mål fra 2001 og står som et centralt redskab i fornyelsen af undervisningsindhold og evaluering i folkeskolen. I modsætning til Klare Mål, hvor delmålene var vejledende, er der nu indført trinmål, som er gjort bindende, der er desuden foretaget forskellige ændringer i de faglige tekster. Fælles Mål udgør således et nyt styrings-, planlægnings-, dialog- og evalueringsværktøj for folkeskolens kvalitetssikring og -udvikling. Udviklingen hen imod Fælles Mål kan ses som et forsøg på at sikre folkeskolen en større fælles faglighed efter 1993-loven, som havde medført udviklingen af en mere differentieret folkeskole. [1] Konkret medfører Fælles Mål, at der nu er formuleret slutmål for alle folkeskolens 42 fag og emner. Endelig er der som nævnt nu også som noget nyt blevet formuleret bindende trinmål på udvalgte klassetrin. Trin- og slutmål fastsætter fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem imod, dvs. angiver hvilke kundskaber og færdigheder, som eleverne skal have tilegnet sig i faget eller emnet ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

of 14 Hvor slutmålene er de langsigtede mål, som hele skoleforløbet skal planlægges og organiseres i forhold til, udgør trinmålene de kortsigtede mål, som undervisningen skal tilrettelægges i forhold til, og som blandt andet kan bruges som dialogredskab mellem lærerne indbyrdes og mellem lærere, elever og forældre. Undervisningsministeren har i forbindelse med Fælles Mål udsendt vejledende læseplaner, der angiver indholdet i undervisningen. Kommunalbestyrelsen godkender efter indstilling fra skolebestyrelsen skolens læseplaner. Et nyt element i Fælles Mål er, at kommunerne skal udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trinog slutmål. Beskrivelserne skal anvendes som et redskab i lærernes planlægning af undervisningen. Når disse er godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver de ligeledes bindende for den enkelte skole og lærer. 1.2 Midtvejsevalueringen af Fælles Mål Midtvejsevalueringen sætter særligt fokus på kommuner og skolers arbejde med den konkrete implementering af Fælles Mål efter, at skolerne har haft mulighed for at anvende de centralt udsendte bindende mål (trinog slutmål) i cirka 2 år. Evalueringen tager udgangspunkt i følgende overordnede evalueringsspørgsmål: Er de nye mål for undervisningen ( Fælles Mål ) blevet en integreret del af folkeskolens dagligdag? Er der behov for en justering og præcisering af trinmålene for fagene i lyset af de indvundne erfaringer? I forbindelse med arbejdet med disse overordnede spørgsmål er følgende spørgsmål tillige blevet inddraget i arbejdet: Hvordan oplever de forskellige aktører implementeringen, og hvilken rolle har de haft heri, dvs. skoleforvaltning, skoleledere, lærere, elever og forældre? Hvordan ser variationen i implementeringsforløbet ud? Hvilke problemer og/eller barrierer eksisterer i forhold til implementeringen af Fælles Mål? Hvordan ser et best practice implementeringsforløb ud? Hvilke effekter har Fælles Mål haft indtil videre? Hvordan lever Fælles Mål op til folkeskoleforligets overordnede målsætninger om at styrke indskoling, udskoling, faglighed og rummelighed. Hvilken betydning har Fælles Mål i forhold til udviklingen af en evalueringskultur? 1.3 Evalueringens fremgangsmåde Der er i forbindelse med midtvejsevalueringen valgt en tilgang, hvor der anvendes en kombination af henholdsvis kvantitative og kvalitative metoder. Samlet set er der foretaget to delundersøgelser. For det første er der foretaget en række internetbaserede spørgeskemaundersøgelser med det formål at afdække de generelle tendenser i forhold til centrale aktørers arbejde med Fælles Mål, dvs. skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere. For det andet er der ved hjælp af primært kvalitative metoder foretaget en række casebaserede analyser. Den kvalitative metode retter sig mod relativt få undersøgelsesenheder, men bidrager

of 14 til en dybere forståelse og forklaring af hvilke faktorer og karakteristika, der er centrale for skoler, der henholdsvis i høj og i lav grad har arbejdet med implementeringen af Fælles Mål. 2. Delundersøgelsernes resultater Evalueringen viser, at implementeringen af Fælles Mål i folkeskolen er sket på mange forskellige måder. Nogle skoler er nået meget langt på baggrund af strategiske overvejelser og konkrete planer, mens initiativerne på andre skoler har været af betydelig mere sporadisk karakter. De to delundersøgelser belyser på hver deres måde centrale dele af implementeringsprocessen. Nedenfor præsenteres først resultaterne af den kvantitative undersøgelse (delundersøgelse 1), der beskriver de generelle tendenser med udgangspunkt i skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseleders besvarelser. Derefter præsenteres en sammenfatning af de casebasede analyser (delundersøgelse 2), ligesom der identificeres en række af de centrale træk, der karakteriserer skoler, som henholdsvis i høj og lav grad har arbejdet med implementeringen af Fælles Mål. Delundersøgelsernes resultater bliver sammenstillet og relateret til de overordnede evalueringsspørgsmål i kapitel 3. 2.1 Delundersøgelse 1 Dette afsnit gengiver resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne af skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere. Formålet med undersøgelserne er at beskrive de generelle tendenser i forhold til, hvordan skolerne har valgt at implementere Fælles Mål. Særligt to spørgsmål er centrale for denne undersøgelse, nemlig dels spørgsmålet om hvordan implementeringen er foregået, og dels hvilken betydning Fælles Mål har for folkeskolen. Som udgangspunkt er det nødvendigt at pointere, at besvarelserne fra lærere og børnehaveklasseledere er baseret på relativt få besvarelser. Resultaterne fra disse undersøgelser er derfor behæftet med nogen usikkerhed. 2.1.1 Implementeringen af Fælles Mål i de danske folkeskoler Det overordnede billede af implementeringen af Fælles Mål er, at både skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere har arbejdet med Fælles Mål. I de fleste kommuner er der valgt en meget decentral strategi i forbindelse med implementeringen. Skolerne har i vid udstrækning fået overladt det konkrete arbejde med implementeringen, uden at forvaltningerne har udarbejdet strategier, fælles retningslinier eller konkrete planer for arbejdet med implementeringen. På skolerne er det kun ligeledes halvdelen af skolelederne, der har formuleret en overordnet strategi for, hvordan implementeringen af Fælles Mål skal foregå. En overvejende del af skolelederne vurderer, at der i et vist omfang eksisterer konkrete planer om at gøre arbejdet med de bindende mål, læseplaner og beskrivelser af udviklingen frem mod trinog slutmål til en integreret del af skolens dagligdag. Men disse planer bærer ikke præg af at være et resultat af en overordnet og målrettet indsats fra ledelsen og skolebestyrelsen. Lærere og børnehaveklasseledere vurderer i mindre grad end skoleledelserne, at der er opstillet overordnede retningslinier for, hvordan fælles mål inddrages i arbejdet. Langt de fleste børnehaveklasseledere vurderer, at de har integreret arbejdet med mål og beskrivelser af undervisningens indhold, hvor ca. halvdelen af lærerne i undersøgelsen tilsvarende vurderer, at de har arbejdet med at gøre de bindende mål, læseplaner og vejledende

of 14 beskrivelser til en integreret del af undervisningen. Med hensyn til opfølgning på implementeringen af Fælles Mål er der stor variation blandt skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere med hensyn til, i hvilket omfang det vurderes, at der foretages opfølgning. Ca. halvdelen af skolelederne angiver, at der i meget høj grad eller i høj grad foretages opfølgning, hvor svarene fra skoleforvaltningerne, lærere og børnehaveklasselederne varierer mellem 15 og 21%. Skoleledelsen er således markant mere positiv med hensyn til omfanget af opfølgning end forvaltninger, lærere og børnehaveklasseledere. Skoleledere, lærere og børnehaveklasselederes vurderinger af de forskellige centrale aktørers rolle i forbindelse med implementeringen af Fælles Mål er bl.a., at skoleforvaltningerne har spillet en mindre central rolle, hvilket er helt i tråd med, at skoleforvaltningerne i overvejende grad selv angiver, at de har valgt en decentral strategi i forbindelse med implementering af Fælles Mål. Ligeledes er opfattelsen, at skolebestyrelserne kun i begrænset omfang har medvirket til at sætte Fælles Mål på dagsordenen. Skolelederne vurderer generelt, at de har spillet en central rolle i forbindelse med implementeringen af Fælles Mål, hvorimod mere end halvdelen af de adspurgte lærere vurderer, at skoleledelsen kun i nogen eller i mindre grad har været involveret. Til gengæld er de adspurgte lærere generelt godt tilfredse med støtten fra skoleledelsen og mere end halvdelen udtrykker ikke ønske om mere involvering. Både skoleledere og lærere vurderer, at Fælles Mål i høj grad inddrages i forbindelse med teamsamarbejde. Inddragelse sker oftest i fagteam-samarbejdet, derefter i henholdsvis klasseteams og årgangsteams. Børnehaveklasselederne inddrager naturligt nok især Fælles Mål i forhold til årgangsteams og i samarbejdet med lærerne i indskolingen. Eleverne og forældrenes inddragelse i forbindelse med implementeringen af Fælles Mål er meget begrænset. Den hyppigste måde at inddrage eleverne i fastlæggelsen og evalueringen af individuelle mål og i fastlæggelsen af undervisningens planlægning, er gennem samtaler med dem og deres forældre. Dernæst synes det at være brugen af logbøger og anden skriftlig formulering der anvendes mest. 2.1.2. Fælles Måls betydning for folkeskolernes hverdag Skoleforvaltningerne og skoleledelsernes overordnede vurderinger af Fælles Måls konkrete effekter for skolens hverdag er, at Fælles Mål især har betydning for lærernes didaktiske arbejde, teamdannelse og anvendelse af årsplaner og udviklingsplaner. Det er således primært på forhold, der vedrører den konkrete undervisningsplanlægning frem for mere overordnede spørgsmål som f.eks. prioritering af faglærerprincipper, at det vurderes, at der har været nogen synlige ændringer af skolens hverdag. Gennemgangen af lærerne og børnehaveklasseledernes vurderinger af Fælles Måls betydning for skolernes hverdag tegner et billede af, at Fælles Mål specielt har været med til at styrke fagligheden i børnehaveklassen. En væsentlig forklaring på, at børnehaveklasselederne i høj grad har taget "Fælles Mål" til sig, vurderes at være, at det har styrket deres arbejde med en faglighed, der ligner lærernes. Dette arbejde har formentlig betydet, at børnehaveklasseledernes position i indskolingen er styrket. Lærerne vurderer i mindre grad, at Fælles Mål styrker elevernes faglige og alsidige personlige udvikling. Derimod tegner besvarelserne et billede af, at Fælles Mål har en effekt på lærernes

of 14 didaktiske arbejde. Lærerne er generelt mere positive i deres vurdering af, om Fælles Mål er et vigtigt arbejdsredskab for deres pædagogiske arbejde, ligesom de i højere grad angiver, at Fælles Mål har skabt større klarhed over, hvilke mål der er for undervisningen. Det understøtter således skoleledernes og skoleforvaltningernes vurderinger af, at en af effekterne af Fælles Mål er, at det er blevet et vigtigt redskab for lærernes didaktiske arbejde. I forbindelse med belysningen af, hvordan Fælles Mål har bidraget til at skabe en evalueringskultur viser besvarelserne fra skoleledere, at Fælles Mål kun i begrænset omfang har ført til en større opmærksomhed i forhold til den løbende evaluering af undervisningen, hvorimod besvarelserne fra både lærere og specielt børnehaveklasseledere tegner et billede af, at de i noget højere grad end skolelederne vurderer, at Fælles Mål inddrages i den løbende evaluering af undervisningen. En af intentionerne med Fælles Mål er at synliggøre forventningerne til elevernes kunnen på de forskellige klassetrin. Fælles Mål kan her være et redskab til at sikre bedre overgange mellem daginstitution, børnehaveklasse, skole og overbygning, og mellem indskoling, mellemtrin og udskoling. Samlet set synes Fælles Mål vurderet fra skolelederen og skoleforvaltningens perspektiver i højere grad at have bidraget til initiativer i forhold til indskolingen og i mindre grad i forhold til spørgsmålet om overgangene mellem folkeskolens interne afdelinger, mens Fælles Mål kun i ringe grad har bidraget til at lette overgangen videre i uddannelsessystemet. Med til dette samlede billede hører naturligvis, at Fælles Mål kun i en meget begrænset periode har haft betydning for de ældste klassers skolegang. Et af de overordnede formål med midtvejsevalueringen er at belyse, om der er behov for en præcisering og justering af fagenes trinmål set i lyset af de indvundne erfaringer. Ca. halvdelen af skoleforvaltningerne, skolelederne og lærerne angiver, at der ikke er behov for at præcisere og justere fagenes trinmål. Det skal i den henseende bemærkes, at der er en forholdsvis stor andel, der svarer ved ikke, hvilket gælder for alle respondentgruppers vedkommende. En af årsagerne til dette kan være, at Fælles Mål repræsenterer et relativt nyt tiltag, som de adspurgte grupper endnu ikke har opsamlet særligt mange erfaringer med. Med hensyn til børnehaveklasselederne svarer 75%, at der ikke er behov for at præcisere nogle af målene og beskrivelsen af undervisningens indhold. Endelig er det også centralt at fremhæve, at der overordnet set ikke er enkeltstående emner, som i stort omfang bliver opfattet som barrierer for implementeringen af Fælles Mål blandt de adspurgte grupper. Spørgsmål som ressourcer og efteruddannelse påpeges dog som barrierer, dog uden at enkelte barrierer eller problemer entydigt bliver fremhævet af alle de adspurgte grupper. Dette kan således ikke direkte forklare, at Fælles Mål kun i et vist omfang er blevet en del af folkeskolernes hverdag. 2.2 Delundersøgelse 2 Caseundersøgelsen fokuserer på 9 skoler, der blandt andet er valgt ud fra kriterier om, hvor meget de har arbejdet med Fælles Mål. Casene er udvalgt på baggrund af skoleledernes besvarelser om, hvor meget skolen har arbejdet med en række konkrete tiltag i forhold til Fælles Mål samt kriterier som land/by og skolestørrelse. Udvælgelsen baserer sig således alene på skolelederens vurderinger af, hvilke konkrete tiltag der er foretaget på den enkelte folkeskole. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte skoler har arbejdet med implementeringen. På nogle skoler bruger lærerne Fælles Mål i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, dvs. som et didaktisk værktøj. Andre skoler inddrager stort set ikke Fælles Mål eller også har inddragelsen mere rituel karakter. Her ser

of 14 Fælles Mål ikke ud til have nogen synlige konsekvenser for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Caseundersøgelsens resultater illustererer, at skolerne indtil videre har gjort meget forskellige erfaringer med Fælles Mål, ligesom der formidles konkrete eksempler på, hvor langt skolerne, her cirka to år efter Fælles Mål blev indført, er nået i dette arbejde. 2.2.1 Skoler karakteriseret ved høj grad af implementering På baggrund af caseundersøgelsen analyseres de idealtypiske karakteristika for skoler med henholdsvis lav og høj grad af implementering af Fælles Mål. De helt centrale træk for en skole, der er karakteriseret ved høj grad af implementering er, at skolen har en skoleleder, der aktivt tager ansvar for implementeringen af Fælles Mål, og som stiller krav til, at Fælles Mål bliver implementeret i skolens virkelighed. Skolen er endvidere karakteriseret ved, at arbejdet med implementeringen sker gennem skolens formelle organisation. Der er således typisk en udpræget møde- og teamstruktur på skolen, som understøtter samarbejdet om Fælles Mål mellem lærerne, ligesom gode erfaringer opsamles og bruges som afsæt for kvalificeringen af lærernes og skolens faglige og pædagogiske arbejde. Den overvejende holdning til Fælles Mål blandt skolens lærere er positiv. Det vurderes, at Fælles Mål styrker fagligheden og synliggør målfastsættelse af undervisningen. Lærerne bruger f.eks. Fælles Mål i forbindelse med årsplanlægningen, ligesom Fælles Mål også typisk indgår som planlægningsredskab i forbindelse med arbejdet med tværgående projekter og emner. Det er tilsyneladende ikke tilfældet, at forvaltninger og skolebestyrelserne indgår direkte aktivt i arbejdet med Fælles Mål. Skolebestyrelsen vil dog som minimum være informeret om Fælles Mål. Endelig inddrager skolerne til tider forvaltningernes fagkonsulenter med henblik på at kvalificere arbejdet med Fælles Mål. 2.2.2 Skoler karakteriseret ved lav grad af implementering På skoler, der er karakteriseret ved lav grad af implementering, udgør Fælles Mål ikke et tema, som spiller den store rolle i skolens dagligdag. I stedet er skolens ledelse og lærere typisk optaget af andre emner. Konkret kan skolens ledelse have taget initiativ til at anskaffe faghæfter og distribuere dem til skolens lærere, ligesom skolens ledelse som minimum har påtaget sig at informere skolens lærere om Fælles Mål. Derudover har skolens leder typisk valgt at uddelegere ansvaret for implementeringen af Fælles Mål til de enkelte lærere. Der er således valgt en individualistisk strategi for, hvordan Fælles Mål indgår i skolens faglige og pædagogiske arbejde. I det omfang lærerne arbejder med Fælles Mål sker det på forskellig måde. Fordi strategien er ukoordineret og individualistisk, sker der ikke nogen erfarings- og vidensdeling med resten af skolen i forhold til arbejdet med Fælles Mål. Herved får implementeringsprocessen vanskelige vilkår. Lærerne er tilbøjelige til overvejende at hæfte sig ved Fælles Måls begrænsninger og ulemper. Fælles Mål ses f.eks. som endnu et tiltag, der påtvinges skolen udefra, ligesom enkelte lærere således opfatter Fælles Mål som en mistænkeliggørelse af, at de ikke gør deres arbejde godt nok og som et forsøg på at detailregulere deres praksis. Lærerne beklager desuden, at Fælles Mål differentierer eleverne, og at skolens tradition for

of 14 fællesskab får vanskeligere vilkår gennem den ensidige fokusering på fagligheden. 2.2.3 Best practice Samlet set giver caseundersøgelsen mulighed for at fremhæve en række karakteristika for best practice forløb, dvs. en række faktorer og karakteristika, der har særlig betydning for, at Fælles Mål bliver implementeret på skolerne. Det mest centrale eksempel på best practice er skolelederens aktive medvirken som kravstiller og understøtter af tiltagene. Derudover er også spørgsmålet om skolens prioritering af tid og ressourcer vigtig for implementeringen, f.eks., at der er mulighed for at kvalificere arbejdet med Fælles Mål gennem afholdelse af pædagogiske dage og ved hjælp af konsulentbistand. Endelig er det også af betydning, hvorvidt Fælles Mål inddrages systematisk som grundlag for dialog mellem lærere og ledelse, lærerne indbyrdes i de forskellige teamsammenhænge, mellem lærere og elever samt mellem forældre og lærere. 3. Opsamling i forhold til de overordnede evalueringsspørgsmål Denne evaluering tegner et billede af, hvor langt folkeskolen er i forhold til at implementere Fælles Mål, hvordan denne proces indtil videre er foregået, og hvilken effekt den har haft på folkeskolens udvikling. Formålet med dette afsnit er at samle op på de mere generelle tendenser set i forhold til de overordnede spørgsmål for evalueringen, som er: Er de nye mål for undervisningen ( Fælles Mål ) blevet en integreret del af folkeskolens dagligdag? Er der behov for en justering og præcisering af trinmålene for fagene i lyset af de indvundne erfaringer? Endelig fokuserer dette afsnit også kort på, hvilke effekter Fælles Mål har for folkeskoleforligets målsætninger fra 2002, der handler om at styrke faglighed, rummelighed samt ind- og udskoling. Spørgsmålet om, hvorvidt Fælles Mål har bidraget til at styrke folkeskolens evalueringskultur, vil ligeledes blive inddraget. 3.1 Hvordan er Fælles Mål blevet en integreret del af folkeskolens dagligdag? Implementeringen af Fælles Mål er blevet grebet meget forskelligt an i folkeskolen. De casebaserede analyser illustrerer, hvor stor forskellen kan være; på den ene side er der skoler, hvor lærerne aktivt bruger Fælles Mål i forbindelse med planlægningen af undervisningen, og som en del af de løbende pædagogiske og didaktiske overvejelser, og hvor Fælles Mål inddrages i forbindelse med evalueringen af det enkelte undervisningsforløb. På den anden side er der skoler, der enten slet ikke inddrager Fælles Mål eller også har inddragelsen mere rituel karakter. Her ser Fælles Mål ikke ud til have nogen synlige konsekvenser for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Fire forskellige aktører er centrale for implementeringsprocessen, nemlig skoleforvaltningen, skolelederen samt læreren og børnehaveklasselederen. Det overordnede billede af implementeringen af Fælles Mål er, at både kommuner, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere har arbejdet med Fælles Mål, men at arbejdet mange steder primært har haft karakter af enkeltstående tiltag uden en overordnet koordinering. Indtrykket er, at både skoleforvaltninger og skoleledere i vidt omfang har valgt ikke at lave fælles, formelle strategier, retningslinier og milepæle. Kommunerne har i overvejende grad valgt en decentral strategi kombineret med dialog med skolernes ledelse. Således har kommunerne i høj grad uddelegeret ansvaret til skolernes ledelse.

of 14 Tendensen er endvidere, at skolelederne ligeledes har valgt ikke at implementere Fælles Mål via centrale strategier. Derimod har skolelederne i højere grad valgt at udtrykke deres lederansvar gennem konkrete tiltag, som f.eks. at skolen har sikret sig faghæfterne, og at skoleledelsen gør en aktiv indsats for at sikre, at alle lærere er involveret i implementeringen af Fælles Mål. Casene illustrerer klart, at på skoler, hvor skolelederne i høj grad understøtter arbejdet med Fælles Mål, bliver resultatet, at lærerne i større udstrækning inddrager Fælles Mål i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Den manglende fokus på strategier betyder, at implementeringen af Fælles Mål mange steder er foregået uden overordnet styring og koordinering. Implementeringen er derfor nogle steder kommet til at bestå i en lang række mere eller mindre tilfældige og enkeltstående initiativer, hvis gennemslagskraft i høj grad har været afhængig af, hvordan de enkelte lærere og teams har taget fat i de ideer og tanker, der ligger i Fælles Mål. Det må konstateres, at Fælles Mål ikke i sig selv har haft afgørende effekt på den grundlæggende organisering af undervisningen, som det kommer til udtryk gennem f.eks. prioriteringen af holddannelser, overgang til faglærerprincipper og undervisningsdifferentiering. Fælles Mål er ligeledes kun i mindre omfang blevet en del af skolernes samlede pædagogiske kultur. Implementeringen af Fælles Mål har dermed i høj grad været overladt til lærernes skøn og vurderinger. Implementeringsstrategien har på mange skoler været individuelt orienteret og lærerafhængig. Til gengæld viser analysen, at både kommuner, skoleledere og lærere i nogen grad vurderer, at Fælles Mål er blevet et vigtigt værktøj for lærernes pædagogiske og didaktiske virke. For en række lærere har Fælles Mål givet større klarhed over, hvilke mål undervisningen bør sigte imod og tilrettelægges i forhold til. Fælles Mål er således i et vist omfang blevet et centralt værktøj for lærernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. I denne sammenhæng peger undersøgelsen på, at særligt børnehaveklasselederne har taget Fælles Mål til sig. Det hører dog med til billedet, at der fortsat er en mindre gruppe af lærere, der kun i mindre grad eller slet ikke inddrager Fælles Mål. Samlet set er Fælles Mål således i et vist omfang blevet centralt for lærernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, dvs. for deres pædagogiske og didaktiske arbejde. Samtidig er dette imidlertid et billede med nuancer. De casebaserede analyser illustrerer, at der er meget stor variation imellem, hvilken betydning Fælles Mål har haft for arbejdet i klasseværelset ikke blot mellem de enkelte skoler, men også mellem de enkelte lærere. Udover at Fælles Mål således i nogen grad er blevet en del af lærernes didaktiske arbejde, er en anden tendens også central. Teamsamarbejdet som organisatorisk struktur er i høj grad blevet et forankringspunkt for implementeringen af Fælles Mål. Det kan tyde på, at skolernes forskellige former for teamsamarbejde med Fælles Mål har fået et arbejdsredskab, som kan bruges til at udvikle og kvalificere det eksisterende faglige og tværfaglige samarbejde. Der er således ingen tvivl om, at Fælles Mål har medvirket til at sætte faglighed på dagsordenen, og for en del lærere har det direkte betydning for, hvordan de griber undervisningssituationen an. Helt centralt er det derfor, at casene illustrerer, at en aktiv og engageret skoleleder i stort omfang kan medvirke til at sætte Fælles Mål på lærernes dagsorden, og dermed kan være med til at sikre, at Fælles Mål går fra at være politiske intentioner til at blive en integreret del af skolens hverdag også i klasseværelset. Dette hænger formentlig også sammen med, at Fælles Mål i særdeleshed er blevet implementeret i skoler,

of 14 der i forvejen arbejder meget med målfastsættelse og evaluering. Således indgår Fælles Mål på en række skoler som led i en samlet udvikling, som skolen er inde i. Den eksisterende skolekultur fungerer her som en aktiv støtte for implementeringen af Fælles Mål. Samlet set betyder dette, at selvom implementeringsprocessen foregår i forskellige tempi og på forskellige måder, kan der identificeres en række fælles træk. Konkret peger denne evaluering på især tre gennemgående tendenser. 1. Faglighed, baseret på målfastsættelse i Fælles Mål, er kommet højere på skolernes dagsorden. Dette er dog i hovedsagen foregået uden overordnede strategier og handlingsplaner, men derimod med udgangspunkt i konkrete aktiviteter fra både skoleledelsen og især lærernes side. Det er en pointe, at skoler, der i forvejen har arbejdet målrettet med målfastsættelse i forhold til faglighed har haft lettere ved at integrere Fælles Mål. 2. Fælles Mål har i et vist omfang vist sig som et vigtigt redskab for lærernes pædagogiske og didaktiske arbejde, blandt andet fordi det klargør forventningerne til lærernes arbejde med fag og undervisning. Især børnehaveklasselederne har draget nytte af Fælles Mål. Der er dog stadig lang vej igen før Fælles Mål inddrages i alle læreres arbejde, og indgår som et integreret redskab i forbindelse med lærernes pædagogiske og didaktiske arbejde. 3. En aktiv og engageret skoleledelse, som nyder tillid og opbakning i lærerkollegiet, har vist sig som en afgørende faktor for, i hvilket omfang Fælles Mål er blevet en integreret del af folkeskolens hverdag. En aktiv skoleledelse er således central for lærernes målrettede arbejde med faglighed baseret på Fælles Mål og for at sikre de fornødne ressourcer til implementeringen af Fælles Mål. Opsummerende betyder det, at folkeskolen er i gang med en forandringsproces. Fælles Mål er således i nogen grad ved at blive en integreret del af folkeskolens hverdag. Omvendt er det i denne sammenhæng værd at holde fast i, at ændringer må forventes at tage tid i en organisation som folkeskolen, der blandt andet er præget af traditioner, hvor autonomi, frihed og personlige vurderinger historisk og aktuelt udgør centrale værdier. 3.2 Hvilket behov er der for præcisering og/eller justering af fagenes trinmål? Efter at have diskuteret, hvordan Fælles Mål er blevet en integreret del af folkeskolens dagligdag, er det næste centrale spørgsmål, hvorvidt de nuværende erfaringer giver grundlag for en præcisering eller justering af fagenes trinmål. Det generelle billede er, at en meget stor andel af både skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasselærere enten ikke mener, der er behov for præciseringer og justeringer i fagenes trinmål eller tilkendegiver, at de ikke er i besiddelse af den nødvendige viden for at kunne afgøre, om dette er tilfældet. Dette er formentlig et udtryk for, at trinmålene kun har været gældende i omkring 2 år, og at erfaringerne med dem derfor endnu er relativt begrænsede. De mere dybdegående caseanalyser har dog givet mulighed for at pege på områder, hvor der på nogle skoler har kunnet konstateres en vis usikkerhed, og som kan virke hæmmende for skolernes arbejde med Fælles Mål. Disse mere generelle tendenser kan konkretisere i følgende tre spørgsmål og problemfelter: 1. Spørgsmålet om hvorvidt Fælles Mål skal forstås som undervisningsmål eller læringsmål og dermed spørgsmålet om, hvordan målene konkret skal inddrages i undervisningen. Der er

of 14 således behov for, at den enkelte lærer oplever en tydeligere forståelse af forskellen mellem de to typer af mål samt af målenes indbyrdes status og funktion. 2. Skismaet mellem at have bestemte fælles mål samtidig med, at elevgruppen har forskellige forudsætninger for at nå disse mål. Nogle skoler fremhæver således, at formuleringerne af trinmålene ikke tager højde for, at eleverne er forskellige, og ikke alle elever kan nå de fastsatte mål. Usikkerheden bunder således i, at Fælles Mål nok kan bruges til at identificere elevernes faglige kundskaber med, men ikke i sig selv giver lærerne redskaber til at bruge denne viden fremadrettet. Punkt 2 synes således at hænge nært sammen med punkt 1 og den generelle usikkerhed om målenes status og funktion samt spørgsmålet om, hvordan man i det konkrete lærerarbejde rent pædagogisk formår at håndtere arbejdet med begge typer af mål. 3. Spørgsmålet om samspillet med Fælles Mål og tværfaglighed. Nogle skoler påpeger, at Fælles Mål kan have begrænsninger i forhold til tværfaglighed. Det er således blevet påpeget, at faghæfterne med fordel kan struktureres og standardiseres, således at der fremtræder en klarere sammenhæng mellem fagenes trinmål. Samlet set er der på nuværende tidspunkt kun meget få af skolens aktører, der direkte påpeger, at der er behov for præciseringer og justeringer. De mere dybdegående casebaserede analyser har dog som nævnt afdækket nogle områder, hvor Fælles Mål har givet anledning til usikkerhed på skolerne, som kan tjene som inspiration til det videre arbejde med Fælles Mål. 3.3 Fælles Mål effekter i forhold til folkeskoleforliget fra 2002 Fælles Mål er et af mange initiativer, der blev igangsat som følge af folkeskoleforliget i 2002. Folkeskoleforligets målsætninger er at styrke faglighed, rummelighed, samt arbejdet med ind- og udskoling. Dette afsnit diskuterer, hvilken effekt Fælles Mål har haft set i forhold til folkeskoleforligets intentioner og inddrager desuden en vurdering af den effekt, som Fælles Mål har haft på skolernes evalueringskultur. Først og fremmest er intentionen med Fælles Mål at styrke fagligheden ved at sætte større fokus på målene for folkeskolens undervisning og skabe mere ensartede rammer for folkeskolens arbejde. Fælles Mål har haft til formål at synliggøre formålet med undervisningen og give lærerne et redskab til at reflektere over fagdidaktiske spørgsmål og problemstillinger. Dette har skolerne i et vist omfang taget til sig. Selv om der, sådan som det kommer til udtryk i caseanalyserne, er forskellige vurderinger af, om fagligheden er blevet styrket, så er det generelle billede, at Fælles Mål har synliggjort de faglige mål og derfor har været medvirkende til, at faglige spørgsmål og emner spiller en større rolle i skolernes virkelighed. Skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere bruger på forskellige måder Fælles Mål som en del af deres arbejde. Spørgsmålet er så, om en øget synliggørelse af målene for undervisningen nødvendigvis fører til øget faglighed. Caseanalyserne illustrerer, at dette spørgsmål kan anskues fra forskellige vinkler. Nogle lærere fremhæver, at synliggørelsen af undervisningens mål bidrager til at øge fagligheden, da målene direkte kan inddrages i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Andre peger derimod på, at Fælles Mål netop begrænser fagligheden. Argumentet er, at målformuleringerne medfører, at undervisningen bliver mere ensrettet og standardiseret, hvorfor det bliver vanskeligere at tage individuelle elevhensyn. Andre lærere påpeger ligeledes, at Fælles Mål giver mindre plads til spontanitet og eksperimenter, som kan være med til at udvikle fagligheden. Der er med andre ord forskellige vurderinger af, om det er

of 14 en god eller dårlig faglighed, som Fælles Mål synes at fremme. Det overordnede billede er, at de mere synlige mål i et vist omfang er blevet en del af skolens hverdag og lærernes arbejde i bl.a. faggrupper og teams. Set i det perspektiv bidrager implementeringen af Fælles Mål således til at øge fagligheden i folkeskolen, ligesom en folkeskole, hvor mere ensartede rammer for undervisningen er tilstede, synes under udvikling. I denne sammenhæng er det relevant at inddrage spørgsmålet om rummelighed i diskussionen. Den generelle tendens er, at aktørerne kun i begrænset omfang vurderer, at Fælles Mål giver bedre mulighed for f.eks. undervisningsdifferentiering og holddannelse, som ellers vil kunne bidrage til at sikre rummelighed i undervisningen. Det er et karakteristisk træk i casene, at et konstruktivt samspil mellem rummelighed og Fælles Mål har svære vilkår. I casene gives der udtryk for, at arbejdet med målfastsættelse afstedkommer mindre mulighed for at fokusere på elevernes forskellige forudsætninger for at nå de fastsatte mål. Således peger casene på, at det på trods af gode intentioner fortsat er en udfordring at få faglighed og rummelighed til supplere hinanden til gavn for elevernes udvikling. Den generelle konklusion er imidlertid, at Fælles Mål ikke har bidraget til at styrke arbejdet med rummelighed. Sat på spidsen kunne man hævde, at Fælles Mål ikke opfattes som tilstrækkeligt rummeligt af mange skoleledere og lærere. Set i forhold til spørgsmålet om indskoling viser analyserne et mere entydigt resultat. Børnehaveklasselederne har i højere grad end lærern taget Fælles Mål til sig som et pædagogisk og didaktisk værktøj. En forklaring kan være, at Fælles Mål har styrket børnehaveklasseledernes arbejde med en faglighed, der ligner lærernes og dermed også styrket børnehaveklasseledernes position i indskolingen. I denne sammenhæng bør det bemærkes, at det generelle billede fra både skoleledere, lærere og kommuner er, at Fælles Mål i høj grad har bidraget til at kvalificere indskolingen og lette overgang mellem børnehaveklasse og første klasse, mens dette i mindre omfang er tilfældet senere i skoleforløbet. Synliggørelsen af målene for undervisningen i børnehaveklassen har således bidraget til at skabe klare forventninger og målrette undervisningen i børnehaveklassen, som nu beskrives som mere fagligt orienteret. Derimod er vurderingen af Fælles Måls effekter for udskolingen noget mere pessimistiske. F.eks. vurderer skoleledere og skoleforvaltninger, at Fælles Mål kun i ringe omfang styrker udskolingsprocessen. Denne tendens går igen i casene, som blandt andet illustrerer, hvordan særligt lærerne, der arbejder med udskolingen, er mere skeptiske overfor Fælles Måls effekter. Det bør dog fastholdes, at der med de elever, for hvem udskolingsproblematikken er aktuel, kun har været begrænsede erfaringer med Fælles Mål. Således forudsætter en mere solid vurdering af Fælles Måls effekter for udskolingen et større erfaringsgrundlag. Endelig er der spørgsmålet, om i hvor høj grad Fælles Mål bidrager til udviklingen af en evalueringskultur. Fælles Mål medfører en større synliggørelse og præcisering af undervisningsmålene og lægger dermed op til, at undervisningen lettere kan evalueres. Dette er også tilfældet på en række af de skoler, der har arbejdet mest med Fælles Mål. I det samlede billede er spørgsmålet om, hvorvidt Fælles Mål bidrager til at udvikle folkeskolens evalueringskultur dog knap så optimistisk. Vurderingen er, at Fælles Mål kun i begrænset omfang har ført til en målrettet evalueringsindsats i forhold til de opstillede mål. I et mere langsigtet perspektiv er det dog relevant at fastholde observationen fra case-analyserne om, at skoler, der har arbejdet meget med Fælles Mål, har haft øget fokus på evaluering. Således kan det forventes, at forudsætningerne for at udvikle en evalueringskultur på baggrund af de fastsatte mål vil vinde frem i det følgende år, i takt med at Fælles Mål i højere grad implementeres i folkeskolen.

of 14 [1] Hasner, Birte (2005): Hvorfor Fælles Mål s. 7-17 in: Kvan nr. 72