Finansforbundets magasin nr. 11, 2012 Nye tider for ældre Alle skal ikke forkæles lige meget. Danske Bank sætter fart på digitale selvbetjeningskanaler. Læs side 10
Der findes en anden vej, når du vil investere. Den hedder value. Læs mere på valuevejen.dk Du kan også scanne koden: Aktiekurser, tal og trends. Sådan kender du måske investering. Men hvad nu hvis du kunne gå en anden vej? Nogle investorer ser alene på aktiekursen går den op, eller går den ned? De forsøger at forudsige markedets udvikling, og det gør de med skiftende held. Med value går du en anden vej. Her skal du ikke spekulere på kursen i morgen. Value-investering er baseret på grundige analyser af den enkelte virksomheds reelle værdi. Ligger kursværdien mindst 40% herunder, så køber value-investoren aktien. For erfaringen viser, at kursværdien før eller siden vil afspejle virksomhedens reelle værdi. Når det sker, er kursmålet nået, og aktien sælges med fortjeneste. Value-investering handler derfor et langt stykke hen ad vejen om grundighed og tålmodighed. Der er altså to veje: Spekulation i kurser eller investering i værdi. Hvilken vej går du? Sparinvest blev etableret i 1968 som Danmarks første børsnoterede investeringsforening. I slutningen af 1990 erne begyndte Sparinvest at beskæftige sig med value-investering. I dag forvalter Sparinvest over 70 milliarder kroner, har kontorer i syv lande og er internationalt anerkendt for sine value-kompetencer.
indhold 10 Farvel til den gamle bankmodel Danske Bank tager nu et hårdt opgør med den klassiske bank, hvor kunden kommer ned i filialen for at klare de almindelige bankforretninger 14 hendes Stress blev skæbne 14 Stress blev hendes skæbne 26-årige SaraBjörk gik ned med stress, dagen efter hun havde bestået eksamen på akademiuddannelsen og kom aldrig tilbage i banken. I stedet er hun blevet stresskonsulent 18 Krak efterlod medarbejdere i chok Næsten halvdelen af de ansatte i Tønder bank må se sig om efter et andet job, mens den anden halvdel kan fortsætte i Sydbank 22 Klager er en gave for banken God klagebehandling er lig med mere tilfredse kunder, viser den nyeste måling af bankkunders loyalitet 24 Slut med projektvældet Beslutningen om at skære 70 procent af projekterne væk har skabt større medarbejdertilfredshed og resultater på bundlinjen i Lån & Spar 36 Vild med fiat 26 Tema: Bankdrift Nordeas mål er 15, Danske Banks er 12, og andre banker taler også om, at de skal opnå tocifrede afkastprocenter. Men jagten på afkast er enøjet, mener Finansforbundet 36 Vi skiller os aldrig af med Fiaten Veteranbiler og -løb er en integreret del af privatrådgiver Herdis Aas Mandrups liv 38 Et kranie på vejen 38 Et kranie på vejen Mobilpenge, der blev indført i foråret, vinder kun langsomt frem blandt kunderne. Men måske handler tiltaget mere om at afskrække udenlandske konkurrenter, der vil ind på det danske betalingsmarked 4-8 Nyheder 7 Leder 34-35 Globalt 41 feriehuse 42-43 Det juridsike hjørne 44 Finansforbundet FOKUS 45 medlemstilbud 46 Arrangementer for seniorer 48-50 Finansjob nyt om job og karriere det faste Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 11 2012. Næste nummer fredag 11. januar 2013 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Mads Due Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 10. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 54.456 i perioden 1. januar 30. juni 2012 Design Katrine Kruckow og Hans Munk Tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium. Finans december 2012 3
Nyheder Vi fortæller medarbejderne, at vi har en klar retning, en spændende plan, og at vi skal op blandt de bedste i Norden. Det er jeg helt sikker på, at medarbejderne vil blive meget motiverede af. Ledergruppen er det allerede. Eivind Kolding, ordførende direktør i Danske Bank, til Jyllands-posten.dk Direktørlønninger steg markant under krisen Ifølge en ny analyse fra den uafhængige tænketank Cevea er den gennemsnitlige direktørløn i de fire store danskejede banker Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit Bank steget med 21 procent siden 2007. Omtrent samme stigningstakter gælder i en række andre og mindre pengeinstitutter, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Ifølge analysen har de samme topchefer har været ansvarlige for overskud, der i samme periode fra 2007 2011 er faldet med i gennemsnit 77 procent. Direktørlønninger besluttes af bestyrelserne, der har ansvaret for, at man har den rigtige ledelse. Og da bestyrelserne sammensættes af ejerkredsen, er det også op til ejerne at bedømme ansættelsesforholdene, siger Jørgen Horwitz, direktør i Finansrådet til Morgenavisen Jyllands-Posten. To jyske fusioner på plads 95 procent af aktionærerne i Sparekassen Hvetbo stemte ja til at fusionere med Sparekassen Vendsyssel. Opbakningen var endnu større, nemlig 100 procent, da repræsentantskabet i Sparekassen Vendsyssel, der bliver det fortsættende pengeinstitut, behandlede emnet. Aktionærerne i Spar Nord og i Sparbank bakkede på de ekstraordinære generalforsamlinger den 13. og 12. november også massivt op om fusionen, der indlemmer Sparbank i Spar Nord. Nets er næststørst i Europa Med købet af Finlands største leverandør af betalingskortløsninger, Luottokunta, der har en omsætning på 840 millioner kroner og beskæftiger 500 medarbejdere, bliver Nets nu Europas næststørste aktør inden for betalingsformidling. Nets, der i 2010 blev etableret, da danske PBS Holding A/S og norske Nordito AS fusionerede. Nets beskæftiger i forvejen 2.000 medarbejdere i fem lande. I ejerkredsen er de danske pengeinstitutter. 4 Finans december 2012
nyheder Medvind til Finansforbundet Både EU, erhvervs- og vækstministeren og de danske banker bakker nu op om Finansforbundets mærkesag med, at der etableres en whistleblowerordning, hvor ansatte anonymt kan anmelde uregelmæssigheder i deres virksomhed Finansforbundet har i flere år i samarbejde med UNI Finance den internationale sammenslutning af finansfagforeninger arbejdet for at få indført en såkaldt whistleblowerordning, hvor finansansatte anonymt kan tippe Finanstilsynet, hvis de opdager lovbrud. Ingen tør stå frem med deres viden, hvis de bliver serveret med navns nævnelse for bankens ledelse, mener forbundet. Langt de fleste pengeinstitutter driver en ordentlig virksomhed, men dybest set skal der bare en henvendelse til hvert tiende år, for at det er en gevinst for samfundet og sektoren. Det er meget dyrt at afvikle pengeinstitutter, hvor ledelsen har drevet virksomheden uforsvarligt, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. Han glæder sig over, at forbundets lobbyarbejde nu giver resultat. EU-Kommissionen har både i kapitalskravsdirektivet, markedsmisbrugsdirektivet og i MiFID (Markets in Financial Instruments Directive) lagt op til, at medlemslandene skal indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte reagerer på lovbrud. Og i begyndelsen af november vedtog Europa-Parlamentet direktivet om, at der skal etableres beskyttelsesordninger for whistleblowers. Direktivet mangler nu kun vedtagelse i Ministerrådet, hvilket muligvis vil ske inden årsskiftet. Alli- gevel vil det betyde, at en whistleblowerordning først kan implementeres i Danmark i 2014. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) gør det over for Politiken klart, at hun er klar til at speede processen op. På EU-plan drøfter vi i øjeblikket et konkret forslag. Det synes jeg i første omgang, vi skal afvente. Men trækker det ud for længe, er jeg klar til at indføre en særskilt dansk ordning, skriver ministeren i et indlæg. Det er et positivt signal, at regeringen nu åbner op for en dansk særordning. En anonym whistleblowerordning har været vores ønske i årevis. Det har været frustrerende at konstatere, at alle støtter ideen, uden at der sker noget som helst, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. Nordea og Jyske Bank tog så sent som i marts 2012 afstand fra Finansforbundets forslag om en anonym whistleblowerordning, men nu bakker ban- kernes brancheorganisation også op om forslaget: Vi er åbne over for en sådan whistleblowerordning, hvis den følger ordlyden i de EU-direktiver, der er på vej på dette område, sagde Susanne Dolberg, underdirektør i Finansrådet, til Politiken./ CJO Foto: Territorium Lån & Spar får pris for godt arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet har tildelt Lån & Spar Arbejdsmiljø- Prisen i kategorien psykisk arbejdsmiljø. Prisen kommer som et resultat af flere års arbejde med at forbedre de ansattes sundhed og bankens forretning. Tilbage i 2009 satte Lån & Spar gang i projektet Bank i bevægelse, der sætter fokus på de ansattes sundhed og arbejdsmiljø. Blandt andet tilbydes alle medarbejdere et årligt sundhedstjek. Ifølge underdirektør Keld Thornæs har det forbedret den generelle sundhedstilstand i banken. Antallet af sygedage er halveret fra otte til fire, mens kondital er steget, og BMI (forholdet mellem vægt og højde) er nedadgående. Resultatet kan i kroner og øre læses på bundlinjen. Bankens basisindtjening før nedskrivninger er steget fra 81,2 millioner i 2009 til 112,6 millioner i 3. kvartalsrapport for 2012. Vi har haft et ønske om at forbedre basisindtjeningen og samtidig forbedre medarbejder- og kundetilfredsheden, hvilket har betydet, at vi skulle have mere ud af medarbejderne. Det kan vi se er lykkedes, så det er et godt eksempel på, at HR kan gøre en forskel i forhold til forretningsstrategien, siger underdirektør Keld Thornæs./ MTO Finans december 2012 5
nyheder Staten er medejer af 31 banker Den danske stat er via Finansiel Stabilitet medejer af hele 31 danske banker, og i 24 af dem er staten storaktionær med over fem procent af aktieandelen, viser Finansiel Stabilitets værdipapirholdning, som koncernen har valgt at offentliggøre. Her er de ti største ejerandele (procent): Sparekassen i Skals 30,49 Københavns Andelskasse 29,13 Hunstrup-Østerild Sparekasse 22,93 Sparekassen Kronjylland 16,84 Den Jyske Sparekasse 16,68 Middelfart Sparekasse 15,50 Vordingborg Bank 14,01 Folkesparekassen 13,64 Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse 12,01 Frøslev-Mollerup Sparekasse 11,97 Moody s kan ikke lide mindre og mellemstore pengeinstitutter. De kan ikke lide landbrug, og de kan ikke lide Danmark. Det er en dårlig cocktail for dansk finanssektor. Bent Andersen, adm. direktør, DLR, til Berlingske Business Fyringer i BankNordik BankNordik afskedigede 14 medarbejdere otte i Danmark og seks på Færøerne sidst i oktober. Fyresedlerne blev delt ud i kølvandet på færdiggørelsen af integrationen af Amagerbanken i banken. BankNordik beskæftigede 612 medarbejdere ved årsskiftet, men i løbet af årets første ti måneder er i alt 52 fuldtidsstillinger forsvundet. Udviklingen i erhvervskundetilfredshed 2008-12 Danske Bank går frem og scorer højest, når det gælder tilfredse erhvervskunder (Skala fra 1-100, hvor 100 er bedst) 2008 2009 2010 2011 2012 Danske Bank: 70,7 64,0 66,1 68,5 72,5 Handelsbanken: 74,6 72,6 67,1 72,5 72,4 Jyske Bank: 75,5 67,2 67,0 68,3 65,9 Nordea: 72,4 68,8 69,3 68,9 69,2 Øvrige banker: 77,3 69,3 68,3 69,4 68,4 Kilde: EPSI EPSI-undersøgelsen er en national undersøgelse, der er blevet gennemført på årsbasis siden 1999 i de nordiske og nordeuropæiske lande for privatkunder (B2C) og for erhvervskunder (B2B). Resultaterne i undersøgelsen er baseret på en stikprøve på cirka 4.000 telefoninterview med privatkunder og erhvervskunder. Interviewene er baseret på tilfældige stikprøver af personer, som bor i Danmark, og interviewene blev gennemført i perioden 10. august-17. september 2012 af Norstat A/S. 21 procent af danskerne overvejer at skifte bank lige nu (Kilde: Bankanalysen 2012, baseret på mere end 5.000 kundeinterview fra Analyse Danmark) Max Bank rykker til bryggen De sidste rester fra Max Bank bliver ikke længere varetaget fra bankens gamle hovedsæde i Næstved. Banken er flyttet ind i Finansiel Stabilitets lokaler på Kalvebod Brygge, lige som tidligere Sparekassen Østjylland og Roskilde Bank også gjorde det i år. 14 medarbejdere flytter med banken, mens 3 er opsagt. 6 Finans december 2012
leder Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Hverdag og fest I løbet af de seneste uger har DR udlagt baggrunden for finanskrisen i programserien Sikke en fest, mens Ekstra Bladets skringre opfordring har lydt Bank din bank i mere end en måned. Det er bare de seneste eksempler på en voldsom medieopmærksomhed på vores sektor, der udtrykker søgen efter forklaring og søgen efter syndebukke. I al fald det første er for så vidt også ganske forståeligt, for ingen forudså krisen, og lige så få forudså det omfang, den ville få, og de spor, den ville trække. Og lektien fra DR s Sikke en fest har vel om noget været, at massepsykosen bliver ulideligt tydelig i bagklogskabens klare lys. Her har dele af den finansielle sektor et ansvar, som man ikke kan sige sig fri for. Men det står også klart, at hele krisens anatomi er mere kompliceret end som så, og at ansvaret ikke kan isoleres. Alle stemte i det kor, der sang med på melodien. Det nemme svar er at banke din bank og give den finansielle sektor skylden for det hele. Når man betragter de mest grelle og eksponerede tilfælde, kan man måske også godt forstå den reaktion. Men det er naturligvis alligevel en kortslutning. Og det går milevidt over grænsen, når det går ud over det menneske, som kunden møder nede i banken. Som statsministeren omsider slog fast på FTF-kongressen i midten af november, så er det altså ikke de ansatte i bankerne, der er skyld i finanskrisen og derfor er det også helt uacceptabelt at indstille skytset mod medarbejderne. Festen før krisen kommer ikke igen, men noget burde stå tilbage i tågerne: Politikerne har et ansvar for at holde reguleringsbalancen, ejendomsspekulation er ikke en nem smutvej til fortjeneste, og sektorens virksomheder ligger ikke inde med en pengemaskine, som det efter sigende blev udtrykt af en direktør fra et af de institutter, der nu har overladt tømmermændene til samfund og sektor. Skal hverdagen fungere, kræver det derimod, at alle er deres ansvar bevidst. Også i vores egen sektor, hvor egenkapitalforrentninger nu (igen) er blevet et mantra, som aktuelt koster fyringer i stor målestok. Her er det et mysterium, at hukommelsen ikke rækker længere hos aktionærer og ledelse, hvilket du også kan læse mere om længere inde i dette nummer af Finans. En stabil fremtid for den finansielle sektor kræver tålmodighed. Også fra investorer og politikere. Vi har brug for en bæredygtig sektor med fokus på god ledelse, langsigtet forretningsperspektiv og et ansvar for samfund og medarbejdere. Finans december 2012 7
nyheder En stærk fagbevægelse i en ny skabelon Øget samarbejde mellem FTF, LO og AC var til debat på FTF s kongres Presset fra EU på den danske model, hvor for eksempel Finanspagten er med til at underminere fagbevægelsens mulighed for at forhandle løn, var et af temaerne i formandsberetningen, og debatten på FTF s kongres, der fandt sted den 14. og 15. november i Radisson Blu Falconer Hotel- og Konferencecenter på Frederiksberg. Svaret fra FTF-formand Bente Sorgenfrey og også Finansforbundets formand, Kent Petersen, er et stærkere samarbejde mellem fagbevægelserne. Vi skal stå sammen. Det vigtigste er, at hvis vi skal skabe en stærk fagbevægelse, så skal vi tænke den i en ny skabelon. Jeg tror ikke, medlemmerne i Finansforbundet kan identificere sig med LO. Men hvis der er en vilje til at finde en ny model måske en fælles organisation, en tredje vej, så er jeg med, sagde Kent Petersen, der ikke mener, at en fusion mellem fagbevægelserne er den rette løsning. Det var også en central pointe i Bente Sorgenfreys beretning. Hun indledte talen med at slå et slag for den danske model, men talte også om, at fagbevægelsens udfordring lå i at forklare fagbevægelsens betydning. Et samarbejde med AC og LO ville være med til at tydeliggøre det budskab. Sammen opnår man meget. Sammen har vi opnået meget. Og sammen kan vi opnå meget mere. Og det er da også den erkendelse, der nu får os til at tænke: Hvorfor egentlig ikke lave mere med AC og LO?. For sammen er vi jo både større og stærkere, sagde Bente Sorgenfrey i beretningen. Kent Petersen roste Dansk Arbejdsgiverforening for at tage et ansvar over for de ledige, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, ved at være en del af aftalen om akutjob. Til gengæld har han ikke meget tilovers for, at Danske Bank som landets største finansielle virksomhed samtidig flytter 300 arbejdspladser til udlandet. Det er også deres arbejdsmarked, og de skal også tage medansvar for samfundet ved at fastholde og skabe job, sagde Kent Petersen, der også er næstformand i FTF. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) var inviteret til kongressen. Hun talte om at være sammen om samfundet og værne om fælles værdier, som for eksempel at alle skal have mulighed for at bruge deres evner på arbejdsmarkedet. Statsministeren talte også om at vise respekt over for dem, der udfører et arbejde. Her kom hun ind på de bankansatte: Jeg tror ikke, medlemmerne i Finansforbundet kan identificere sig med LO, sagde Kent Petersen på FTF s kongres Nej, det er ikke den bankansatte, der er skyld i finanskrisen. Vi oplever for tit, at tonen kan være hård, når vi står ansigt til ansigt. Det er naturligvis helt uacceptabelt, når en indsats, der fortjener ros, giver vold og chikane, sagde Helle Thorning-Schmidt./ MTO Markant færre bankrøverier 2012 har indtil videre vist sig at være et dårligt år for bankrøvere. I årets første tre kvartaler har Finansrådet blot registreret 55 røverier mod 93 i samme periode i 2011 og 99 i de første tre kvartaler af 2010. Dermed er der håb om, at antallet af røverier i år kommer ned på niveau med årene før finanskrisen i 2006 og 2007, hvor der blev registret 69 og 71 røverier. Udviklingen vækker glæde i Finansforbundet. Det er positivt, at antallet af røverier nu falder, og udviklingen må gerne fortsætte. Ambitionen bør være at få antallet ned på 0. Det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet, siger Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans. Finansrådet vurderer, at de såkaldte cash-in cash-out maskiner har været med til at nedbringe antallet af røverierne, fordi de gør det umuligt for røvere at komme til kontanterne. Udover at udstyret er blevet bedre, så laver flere pengeinstitutter deres filialer om til kasseløse rådgivningscenter, og det betyder jo også, at der bliver færre røverier, siger juridisk konsulent i Finansrådet Christina Wandt./ MTO 8 Finans december 2012
m² Vil du også være med? Siden lanceringen den 1. november er der mere end 2200 investorer der tilsammen har investeret over 180 mio. kroner i SKAGEN m² Vores nye aktiefond, der investerer i børsnoterede ejendomsselskaber, er blevet godt modtaget af investorerne. Vil du også være med, er her fem gode grunde til at vælge SKAGEN m²: 1 Ejendomme er lokalt prisfastsat, og det giver muligheder for geografisk risikospredning. 2 Urbanisering, befolkningsvækst og øget velstand vil fortsat være hovedkræfterne i en værdistigning i ejendomsmarkedet. 3 Fonden fastsætter kursen dagligt og kan handles på NASDAQOMX. Du kan købe og sælge andele dagligt, på samme måde som i vores andre fonde. 4 Fonden anvender SKAGENs investeringsfilosofi og erfaring med at plukke undervurderede, underanalyserede og upopulære selskaber over hele verden. 5 På langt sigt svinger ejendomsmarkedet anderledes end aktier og obligationer. Derfor kan SKAGEN m 2 være et godt supplement til at skabe bedst muligt risikojusteret afkast i din portefølje. Få tilsendt en brochure eller få mere information ved at: Ringe på 7010 4001 Sende en e-mail på kundeservice@skagenfondene.dk Eller besøg os på www.skagenfondene.dk Kunsten at anvende sund fornuft
Ny strategi 10 Finans december 2012
Farvel til den gamle bankmodel Danske Bank tager nu et hårdt opgør med den klassiske bank, hvor kunden kommer ned i filialen for at klare de almindelige bankforretninger. Banken sætter fuld fart på de digitale selvbetjeningskanaler, og fremover skal alle kunder ikke forkæles lige meget Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Territorium Farvel til servicemedarbejderen ved kassen i den lokale filial, hvor kunder ellers kommer og få personlig betjening, når de hæver eller betaler regninger. Goddag til computeren, der skal hjælpe kunderne med at betale regninger og i mange tilfælde få bevilget et lån i Danske Bank helt uden at tale med et levende menneske. Den gamle bankmodels tid er forbi. Dagene er talte for den, sagde ordførende direktør i Danske Bank Eivind Kolding i forbindelse med fremlæggelse af sin nye strategiplan, New Standards, for at drive bank, hvor teknologien sørger for nye produkter og nye mobile platforme, der skal gøre de almindelige bankforretninger lettere for kunderne. Forandringerne i Danske Bank handler om kunderne. Beskeden fra Eivind Kolding lyder, at Danske Bank i 2015 skal ligge i top-to i alle markeder målt på kundetilfredshed. Noget af en opgave, når banken samtidig annoncerer, at man skærer filialer væk, så der i 2013 er 230 filialer, hvoraf kun 55 har kassefunktion. Lukningerne er en konsekvens af, at stadig flere kunder klarer de daglige banktransaktioner online. Ifølge direktør for Personal Banking i Danske Bank Jan Svarre er tiden løbet fra et filialnet med kasser alle steder: I de sidste tre år er kassetransaktionerne faldet med tæt på 50 procent. For de transaktioner, der bliver gennemført ved kasserne, gælder, at næsten 8 ud af 10 transaktioner kunne være gennemført enten ved kuvertbetaling eller netbank eller i en pengeautomat. Det er egentlig den virkelighed, vi gerne vil indrette banken efter, og derfor har vi på det seneste reduceret antallet af medarbejdere ved kasserne, siger Jan Svarre. Nu prøver banken at sætte nye standarder for, hvordan man er bank. Vi ved fra vores filiallukninger, at der altid er kunder, der vil overveje deres stilling. Hvis vi ser, hvor mange kunder der har brugt vores kasser, så er det en meget lille andel af kunderne, der jævnligt har brugt kasserne, siger han. Danske Bank har 2,1 million kunder, og aktuelt er nettoafgangen cirka 10.000 kunder i det seneste halve år, hvilket ifølge Jan Svarre ikke er voldsomt mange. I forbindelse med kasselukningerne har banken orienteret alle kunderne med et brev og en invitation til et informationsmøde, hvor de vil hjælpe kunder som fru Nielsen på Valby Langgade med at finde andre løsninger på de ting, hun ellers har ordnet hos bankens servicemedarbejdere. 5.000 kassemedarbejdere forsvundet I 2005 var cirka 11.000 bankansatte ansat i kassefunktioner. Det tal var 6.078 i 2011, hvor de nyeste tal er fra. Nedskæringen på kassemedarbejdere ses også på andelen af ansatte, der har kassefunktioner. I 2005 var det 23 procent af de ansatte, mens det kun var 12 procent i 2011. Kilde: Finanssektorens Arbejdsgiverforening Finans december 2012 11
Ny strategi Det en meget lille andel af kunderne, der jævnligt har brugt kasserne, siger Jan Svarre, direktør for Personal Banking. Vi hjælper kunden ud til automaterne, og vi viser dem, hvordan de kan betale regninger på andre måder. Især til de ældre kunder har vi i Danske Direct en særlig seniorhotline, hvor man kan ringe og få individuel hjælp. Løsere på tråden Hos Ældre Sagen er seniorkonsulent Ingrid Stokholm Lauridsen ikke i tvivl om, at kasselukninger rammer de ældre, der ikke er med på den digitale bølge. Ifølge Danmarks Statistik har 390.000 ældre borgere over 65 år aldrig været på internettet, og selv hos dem, der er på nettet, kan det være en overvindelse at skulle bruge digitale løsninger: Det er beklageligt, hvis man ikke kan gå ned i banken, som man plejer, og få hjælp. Men det er positivt, at Danske Bank går foran med et eksempel på undervisning og på den måde tager ansvar, ud fra at de vel også er interesserede i at hjælpe og beholde deres kunder. Ellers må man foreslå de ældre, at de kan vælge at skifte bank, hvis de kan finde en anden bank med bedre filialdækning, siger Ingrid Stokholm Lauridsen. I Forbrugerrådet konstaterer man, at bankerne er i et enormt omkostningspres for tiden, og derfor kikker de på filialstrukturen. Men Danske Bank tager lige lovligt hårdt fat i øjeblikket, og de rammer nogle grupper meget uheldigt, siger Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet. Jeg tror bestemt, at nogle kunder får lidt svært ved at være med i den digitale verden, og det gør også, at kunderne kommer til at sidde lidt løsere på tråden. Men når banken vil digitalisere yderligere, er det vigtigt, at den også reelt lever op til sit løfte om at hjælpe disse svage kunder med over i den nye verden, siger han. Det med at dele kunderne op kan så gøres mere eller mindre sympatisk, men man har gjort det i mange år i forsikringsbranchen. Hvis man gør det, så skal det være klart for kunderne, hvad de selv kan gøre for at komme i den ene eller anden gruppe. Der må være mere gennemsigtighed, end der ellers har været, siger Morten Bruun Pedersen. Omkostningerne skal ned Danske Bank vil fyre 1.000 medarbejdere ud over de 2.000 medarbejdere, som allerede er omfattet af igangværende nedskæringer, inden udgangen af 2015. Tre forskellige priser Kundeafgang betyder ikke alverden, så længe det er de rigtige kunder, man mister dem, man tidligere kaldte tidsrøvere. I strategiplanen oplyses, at Danske Bank skal tjene flere penge på den enkelte kunde med mere state of the art-rådgivning og produkter. Danske Bank forsøger at smide kunder ud, som dybest set ikke er rentable. Der er nogle kunder, som banken i virkeligheden ikke har særlig meget ud af, og de kan jo så luske over til en anden bank, siger Jesper Bo Jensen, som er fremtidsforsker og blandt andet har forsket i pengeinstitutter og private kunder. Jesper Bo Jensen er ikke overbevist om, at Danske Bank er helt på det rene med, hvilken udfordring de står over for med privatkunder: Prøv at forestille dig, at en tv-handler havde tre forskellige priser på det samme produkt. Det ville jo virke fuldstændigt besynderligt. Ved at slanke filialerne og kun give service til de kunder, der giver bidrag til banken, kommer man ud i en underlig prioritering, siger Jesper Bo Jensen. I planen for New Standards udtaler direktør Eivind Kolding om den afgørende nye personlige kontakt mellem bankmedarbejderen og de forskellige kunder: Vi vil tilbyde attraktive og fair løsninger til alle. Men vi tror, at vores styrke især ligger i, at vi kan opfylde de mere komplekse kunders samlede finansielle behov. Det vil være vores omdrejningspunkt. I Finansforbundet er formanden, Kent Petersen, bekymret for udsigten til et ressourcedræn i den almindelige rådgivning, når Danske Bank fyrer servicemedarbejdere: Når Danske Bank på samme tid nedlægger filialer og fyrer medarbejdere i det omfang, der er planlagt, bliver der ikke umiddelbart flere ressourcer til rådgivning, og det kan gå ud over kvaliteten, siger Kent Petersen og tilføjer, at banken skal tage medansvar for samfundet ved at betjene almindelige kunder. 12 Finans december 2012
Min skyld hvis banken går ned Det er blevet en rådgivers ansvar at skaffe forretninger til banken. Hvis Danske Bank går ned, er det ikke Eivind Koldings skyld, så er det rådgiveren, der føler skyld, siger boligrådgiver Karin Modin Sørensen Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto Lisbeth Holten Jeg hører til dem, der kan lide, at kunderne kommer ind i banken, og så kommer vi lige hele vejen rundt. I dag er banken blevet bedre til at have fokus på hele kunden uden de salgskampagner, der i virkeligheden gavnede banken mere end kunderne. Det passer rigtig fint til min filosofi, og med strategiplanen i New Standards synes jeg i bund og grund, at banken er godt på vej, siger Karin Modin Sørensen, der er boligrådgiver i filialen på Lyngbyvej i København. Der er flere gode grunde til at lytte til Karin Modin Sørensen, der som rådgiver siden 1995 var med i opturen på boligmarkedet, hvor kunderne altid gik glade ud af banken med et nyt lån, indtil det toppede i 2007. Selv er hun kommet til banken fra GiroBank gennem tre fusioner. I 1995 med Bikuben, i 1998 med Realkredit Danmark og i år 2000 ind i Danske Bank. Man skal kunne lide kundekontakten for at være rådgiver, siger Karin Modin Sørensen. Vi er jo ikke en velgørende organisation, men en forretning, der skal tjene penge, siger Karin Modin Sørensen I dag taler vi jo om mennesker og med mennesker. Vi bruger sjældent produktnavne, men fortæller om fordele, og hvad de kan opnå, fordi vi er fokuseret på mennesket og på at skabe relationer. Det er altså blevet meget mere psykologisk at have kunder, forklarer Karin Modin Sørensen, der ikke bare lever af at gøre kunder tilfredse, men også har en lille perfektionist siddende, der forlanger, at hun skal vide alt om bolig og følge med i de nyeste regler på området. Husk dine lektier For en type som Karin Modin Sørensen, der både er kundeorienteret og administrativt orienteret, er det lidt ærgerligt, at ledelsen optimerer arbejdsopgaverne så meget. De samler de administrative opgaver ude i Retail-service, hvilket betyder, at en rådgiver har kolleger, der tager den administrative del. Lige når de gør det, er det en lettelse, men så ved vi jo godt, at den smækker bagfra, når jeg pludselig skal have flere kundemøder. Så bliver jeg nemlig specialiseret og mere ensrettet på kunder hele tiden. På en måde bliver det mere ensformigt, gentaget arbejde. Danske Bank har lagt store overvejelser i, hvordan rådgiveren skal afvikle et kundemøde. Der er simpelthen en opskrift på det gode kundemøde, men ifølge Karin Modin Sørensen giver banken plads til, at den enkelte rådgiver kan sætte sit personlige præg: Den gode rådgiver er god til at skabe kontakt og personlige relationer til kunden, altså noget, kunden kan mærke, og hun lirer ikke bare bankens lektie af over for kunden. Mit ansvar Med finanskrisen i 2008 blev alt forandret, og kunderne fik afslag. Da folk oplevede, at bankerne var ved at gå ned og skulle have bankpakker, blev vi anklaget af kunderne for ikke at rådgive, men bare at ville tjene penge på dem. Det imagefald, sektoren har lidt, mærker jeg, fordi kunderne er mere mistroiske, så det er et langt større arbejde at vinde deres tillid, siger Karin Modin Sørensen. Med New Standards har banken besluttet, at de bedste kunder får en fast rådgiver: Jeg enig med ledelsen. Det virker godt for rådgiverne at bruge tiden på de kunder, der efterspørger nogle produkter, tager banklån, køber biler og huse. Vi er jo ikke en velgørende organisation, men en forretning, der skal tjene penge. Men jeg kan ikke lide, når banken taler om gode kunder og dårlige kunder, siger Karin Modin Sørensen og tilføjer: Jeg håber ikke, at jeg som rådgiver skal sige til en kunde: Du har én konto, og du har jævnligt overtræk, så du er ikke særlig attraktiv. Forhåbentligt bliver det en del af strategien, hvordan vi takler de kunder, vi ikke har den store indtjening på. Men rådgiverne er blevet mere pressede. Det svære er, at forretningerne ikke kommer af sig selv som før, hvor kunderne stod i kø. I gamle dage følte jeg, at det var bankens opgave at skaffe mig mit arbejde, men med tiden er det blevet mit ansvar at skaffe kundemøder. Chefen står jo ikke på morgenmøde og siger: Karin, jeg beklager, at jeg kun har sørget for ét møde til dig. Han siger: Karin, du har kun ét møde, så hvad vil du gøre ved det? Det er blevet rådgiverens ansvar at skaffe forretninger. Hvis Danske Bank går ned, er det ikke Eivind Koldings skyld, så er det min skyld, fordi jeg ikke har skaffet kundemøder nok til mig selv. Det kan være stressende, mener Karin Modin Sørensen. Finans december 2012 13
portræt Stress blev hendes skæbne Hun havde fuld fart på og ville til tops i finansverdenen. Men så kollapsede SaraBjörk af stress, dagen efter at hun havde bestået eksamen på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. Efter otte måneders sygemelding fandt hun ud af, at hun ikke ville slippe stressen, men i stedet gøre den til sin nye levevej Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg Fra første dag som elev i Nordea i Herning i 2007 er SaraBjörk fuld af ambitioner og forventninger om en himmelstormende karriere. Hun har stor appetit på at prøve sig selv af, og hun stræber efter at blive dygtig til alle de opgaver, hun kan få lov til at give sig i kast med. Det kørte bare derudaf, og jeg fandt ud af, at jeg havde styr på kunder, salg og alle udfordringer, jeg fik lov at få, fortæller SaraBjörk, der i dag er 26 år gammel. Da hun har bestået sin eleveksamen, bliver Sara- Björk efter en kort periode som kundemedarbejder bankrådgiver under uddannelse. Samtidig er hun i gang med akademiuddannelsen, som hun begyndte på, før hun blev færdig med sin elevuddannelse. Pludselig i løbet af efteråret 2010 åbner der sig en mulighed for at få en stilling som bankrådgiver på Frederiksberg i København. Alting føltes anderledes Det var rigtig spændende for mig, for jeg ville bare frem i verden, siger SaraBjörk, der ved juletid får at vide, at jobbet er hendes. Hun skal derfor flytte til København og begynde at arbejde i filialen den 1. april 2011. Foruden den nye stilling og nye lejlighed i København skal SaraBjörk også aflevere sin hovedopgave i løbet af foråret. Jeg følte, at alting føltes vildt anderledes, end det plejede. Jeg plejede at være et menneske med meget passion, overblik og med mange bolde i luften. Lige pludselig syntes jeg ikke, at det var fedt, at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle købe ind. Jeg kunne ikke overskue at pakke mine flyttekasser ud. Jeg har Min gejst var fuldstændig vendt. Det gav simpelthen ikke mening for mig at skulle rådgive om økonomi, der i min verden var blevet det mindst vigtige flyttet mange gange i mit liv og har altid glædet mig til at få pakket ud og indrettet mig. Det var første gang, at jeg lagde mærke til, at der var noget, der ikke var, som det plejede, forklarer SaraBjörk. Jeg tog blandt andet mig selv i at spørge tre gange om, hvor toilettet var, på min første arbejdsdag. Min nye arbejdsplads føltes som en stor labyrint, og jeg begyndte at føle mig socialt invalid. Jeg blev nærmest også kundefjendsk, og jeg har ellers altid elsket kontakten til kunderne. Korthuset falder sammen Tilværelsen i det københavnske er svær at vænne sig til. Hendes nye kollegaer har samtidig mere travlt og mindre tid til at hjælpe SaraBjörk, end det var tilfældet i Herning. Kunderne er også mere pågående, og SaraBjörk er begyndt at lægge en gul lap papir over sin telefon, så hun ikke kan se, at den står og blinker med kundehenvendelser og flere opgaver, der venter på hende. Hun har gennem længere tid haft ondt i maven, hovedet og besvær med at komme ud af sengen om morgenen. Hovedopgaven er blevet skudt til sidste øjeblik, men SaraBjörk klarer sig igennem og får afleveret til tiden. Hun er til eksamen den 21. juni 2011 og består. Men så går det galt. Jeg var ikke selv klar over, hvad der var på spil. Jeg tænkte hele tiden, at jeg snart fik luft. Lige om lidt var min opgave afleveret, og lige om lidt var den forsvaret. Jeg var lige flyttet til København, og lige om lidt skulle jeg nok falde til, siger SaraBjörk. Til morgenmøde næste dag er SaraBjörk mentalt fraværende. Så meget, at det bliver kommenteret af hendes chef undervejs, da hun, uden at hun selv lægger mærke til det, sidder og gaber. Da mødet er forbi, spørger en kollega, om SaraBjörk er okay. Hun svarer, at hun nok bare har brug for noget ferie. Samme aften kommer en nær veninde på besøg, og hun stiller en masse nærgående spørgsmål om, hvordan SaraBjörk egentlig har det. Der mærkede jeg, at korthuset faldt sammen, og jeg brød fuldstændig sammen, fortæller SaraBjörk. Veninden insisterer på, at SaraBjörk skal til læge, selvom hun selv føler det som pjæk. Lægens reaktion på SaraBjörks blodtryk får hende til at forstå alvoren. Jeg glemmer aldrig det udtryk, hun fik i øjnene. Det var helt forfærdet, og det var skræmmende. I hendes øjne så det ud, som om der stod død i panden på mig, siger hun. 14 Finans december 2012
Hvis mine erfaringer kan berige andre, så de ikke skal igennem det, jeg har været, så har min oplevelse været hvert et sekund værd, siger 26-årige SaraBjörk Finans december 2012 15
portræt Syg i otte måneder Lægen sygemelder straks SaraBjörk. Selv siger SaraBjörk til venner og familie, at hun blot har brug for en pause, og at hun regner med at komme på arbejde igen efter de 14 dages sygemelding. Men sygemeldingen kommer til at vare i otte måneder. Hun magter ikke at se venner eller både at tage et bad og at købe ind samme dag. Og hun holder sig fra sin mobiltelefon, som hun forbinder med fare. Det er ligesom at klatre på en klippe, hvor du kun hænger i én arm, og du prøver at hive dig op. Men det kan du ikke, og du bliver kun hængende i den ene arm i ren stædighed, indtil skulderen går af led, siger SaraBjörk. Hos psykologen får SaraBjörk et redskab til at holde styr på sin energi, for hun havde hidtil brugt mere, end hun reelt havde til rådighed. Ved at foku- No Stress SaraBjörk tilbyder med sin konsulentvirksomhed blandt andet et stresstemperaturtjek, hvor hun går ind og tager en øjebliksmåling på, hvilke stressfaser medarbejderne befinder sig i. Hun tilbyder derudover stressforebyggende forløb og stresskollapsforløb, for at få stressramte medarbejdere på fode igen og give dem værktøjer til at undgå at ryge i stressfælden igen. Og som en af sine mærkesager afholder hun også lederseminarer, hvor hun klæder ledere på til at kommunikere, spotte og håndtere stress hos medarbejdere, både før, under og efter et stresskollaps. Derudover holder SaraBjörk foredrag for at fortælle sin historie og derigennem øge bevidstheden om, hvad stress er. sere på kun at bruge kræfter på det absolut nødvendige bevæger SaraBjörk sig lige så stille fremad. Fire måneder henne i sygdomsforløbet kan hun efterhånden gå en tur udenfor regelmæssigt. Efter seks måneder som sygemeldt går hun en tur i en park. Hun hopper op og slår til et blad og opdager samtidig, at hun har gået og nynnet i et stykke tid. Det øjeblik gik det op for mig, at jeg var kommet et stykke vej, og der forplantede sig en salighed i mig. For det var ikke særlig lang tid siden, at jeg oplevede at stå uden for min dør og ikke kunne overskue at vælge den rigtige nøgle, sætte den i låsen og dreje den rigtige vej, fortæller SaraBjörk. Da hun nogle måneder senere kan se en ende på sin sygemelding, skal hun have afklaret sin fremtid i Nordea. Hun bliver tilbudt en anden stilling som kundemedarbejder for rådgiverne og med en chef, hun kender fra sin tid i Herning. Det er et fint tilbud og en god måde at vende tilbage til banken på. Men alt i SaraBjörk siger hende, at hun ikke skal tage imod tilbuddet. Min gejst var fuldstændig vendt. Det gav simpelthen ikke mening for mig at skulle rådgive om økonomi, der i min verden var blevet det mindst vigtige. For du kan have nok så mange penge, men hvis du skal igennem det, jeg har været igennem, er livet ikke værd at leve. Da SaraBjörk får tilbudt stillingen, taler hun med sin tillidsmand, der viser sig at blive en af årsagerne til, at SaraBjörk får mod til at takke nej. Tillidsmanden forklarer nemlig, at SaraBjörk kan vælge at tage imod en frivillig fratrædelsesordning, da der er fyringsrunde i banken på det tidspunkt. I stedet for at blive oplært i en ny funktion, hun egentlig ikke brænder for, kan hun blive fritstillet i et halvt år, hvor hun så kan komme i gang med noget helt andet. Og det vil hun. Hun vil nemlig bekæmpe den stress, hun selv har lidt under. Derfor beslutter hun sig for at uddanne sig til stresskonsulent og starte egen konsulentvirksomhed, der slår dørene op i august 2012. Jeg ville finde ud af, hvad der kunne have forebygget, at jeg endte der, hvor jeg gjorde. Hvad der kunne have forebygget, at min chef stod ulykkelig tilbage med spørgsmålet om, hvad han kunne have gjort for at have forhindret det i at ske. Størstedelen af lederne har hjertet på rette sted. Og det er også derfor, at det må være forfærdeligt for en leder at miste en medarbejder til stress Trækker på egen erfaring I den finansielle sektor er vi privilegerede ved at have ledere, der er superskarpe til coaching. Men det er bare ikke godt, når det handler om stress. Fordi der er coaching katastrofalt, da det handler om at udvide horisonter og bringe spørgsmål i spil. Men det kan en stressramt ikke kapere. Derfor skal der krisehåndtering til, hvor man går ind og tager styring og ikke stiller spørgsmål, forklarer SaraBjörk. Der er ikke noget, der smitter mere end stress. Derfor handler det i høj grad om at klæde ledelsen på til at kunne gå ind og spotte stressniveauet, og hvordan de skal håndtere det, kommunikere det, og hvordan de går til én, der er stressramt. Størstedelen af lederne har hjertet på rette sted. Og det er også derfor, at det må være forfærdeligt for en leder at miste en medarbejder til stress, siger SaraBjörk. Hun vil som stresskonsulent trække på sine egne bitre erfaringer. Hvis mine erfaringer kan berige andre, så de ikke skal igennem det, jeg har været, så har min oplevelse været hvert et sekund værd. Der har aldrig været flere, der går ned med stress, end der er nu. For folk har så meget uvished og ansvar i deres job, men så lidt indflydelse, og det er med til at give stress. Der bliver færre og færre arbejdspladser, og vi går rundt og tænker, at jeg bare må give lidt mere af mig selv. Og det er blandt andet derfor, at hver tiende går ned med stress. Det vil jeg gøre noget ved, siger SaraBjörk. 16 Finans december 2012
SIG IKKE NEJ TIL KUNDEN, FØR DU VED, OM VI KAN SIGE JA DANMARKS EKSPORTKREDIT I en tid, hvor kravet til sikkerhed og kreditværdighed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine eksportkunder med finansieringen. En garanti fra os dækker typisk 80-95 % af risikoen, og vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore virksomheder dækker helt op til 100 % af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksportkunder har brug for hjælp til at komme frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk FREM I VERDEN
Tønder Bank Krak efterlod medarbejdere i chok Medarbejderne i den nu krakkede Tønder Bank anede intet om bankens vej mod afgrunden, før de fik en ubehagelig opringning fredag aften den 2. november. Nu må halvdelen se sig om efter et andet job, mens den anden halvdel kan fortsætte i Sydbank Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Anders Brohus Fredag den 2. november om aftenen fik hver af de 76 medarbejdere i Tønder Bank en personlig opringning fra ledelsen i Tønder Bank med meldingen om, at deres arbejdsplads, Tønder Bank, var krakket, og at Sydbank med øjeblikkelig virkning overtog alle medarbejdere, de godt 18.000 kunder, ti afdelinger, bygninger og andre aktiver, på nær aktiekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. Vi havde overhovedet ikke set det komme, så medarbejderne var selvklart dybt rystede og chokerede. Mange af vores medarbejdere har arbejdet i banken altid og tog meldingen meget tungt, fortæller fællestillidsmand Torben Jensen. Krakket i Tønder Bank kom, efter at en inspektion fra Finanstilsynet afslørede, at banken ikke havde tilstrækkelig kapital til at fortsætte som et selvstændigt institut. Chokket blev ikke mindre af, at medarbejderne for hovedpartens del alle er aktionærer i banken, og derudover havde mange af medarbejderne investeret i de såkaldte kapitalbeviser, som banken i september i år udstedte i forbindelse med salget af hybrid kernekapital for 30 millioner. Et salg, der har fået skarp kritik fra Finanstilsynet og givet den nu krakkede bank en påtale. Dog har Sydbank i mellemtiden lovet at betale de 30 millioner kroner tilbage til investorerne. I ugen efter krakket tog HR-konsulenter fra Sydbank en snak med alle medarbejdere fra Tønder for at vurdere, hvor mange medarbejdere Sydbank havde brug for. Det var ventet, at afskedigelsesrunden vil blive markant, ikke mindst set i lyset af Sagt om Tønder Banks krak Formand for Finansforbundet Kent Petersen: Medarbejderne har ligesom alle andre uden for bankens bestyrelse og direktion været ofre for et fejlagtigt billede af Tønder Banks reelle økonomiske forfatning. Det er alene direktionens og bestyrelsens ansvar, at kreditstyringen har haft en så dårlig kvalitet, at virksomheden er gået konkurs. Bestyrelsesformand i Tønder Bank Carsten Dinsen Andersen til FinansWatch: Situationen har udviklet sig så dramatisk på grund af hensættelser, som ikke var til at få øje på ved aflæggelse af halvårsregnskabet. I halvårsregnskabet havde vi en god indtjening. Regnskabet tegnede et retvisende billede. Vi havde ingen forudsætninger for at forudse det, der nu er sket. 18 Finans december 2012
Det store sammenhold, som der altid har været blandt medarbejderne i Tønder Bank, det er der stadigvæk, siger fællestillidsmand Torben Jensen at der var mange afdelingsoverlap mellem de to pengeinstitutter. Således vil kun to af Tønders afdelinger fortsætte afdelingerne i Toftlund og Løgumkloster mens afdelingerne i Tønder, Vojens, Tinglev, Skærbæk og Rødekro bliver lagt sammen med Sydbanks eksisterende filialer. Det samme gælder afdelinger uden for Sønderjylland i Vejen, Århus og København. Resultatet blev, at 35 af de i alt 76 medarbejdere fra den krakkede Tønder Bank torsdag den 15. november fik en fyreseddel fra Sydbank. En fyreseddel, der dog for de flestes vedkommende først bliver reel, når Tønder Banks it-platform er konverteret over til Sydbanks til juni 2013. Krakket og den efterfølgende afskedigelsesrunde præger hverdagen, fortæller fællestillidsmanden. Hverdagen er selvfølgelig præget af den usikre situation, som de berørte sidder i. Men det en blanding af følelser, for de, der har fået lov til at blive, er selvfølgelig lettede, selvom de også er berørte af den situation, der er for dem, der blev fyret. Men vi hænger i, og jeg må sige, at det store sammenhold, som der altid har været blandt medarbejderne i Tønder Bank, det er der stadigvæk, siger Torben Jensen. Direktør i Finanstilsynet Ulrik Nødgaard til FinansWatch: Det er en exceptionel case efter vores bedste overbevisning. Vi kan selvfølgelig ikke fuldstændigt afvise, at der skulle være et enkelt institut, hvor det samme gør sig gældende. Men vi anser det her for helt usædvanligt. Alle andre institutter, vi har lukket under krisen, har været kendetegnet ved, at man på en lang række indikatorer har kunnet se, at der var problemer. Det her er helt usædvanligt. Direktør i Finansrådet Jørgen A. Horwitz til FinansWatch: Finansrådet tager Finanstilsynets redegørelse om Tønder Bank til efterretning. Vi er i den forbindelse overrasket over, at denne situation overhovedet kunne opstå. Det synes at være et uskønt forløb og giver umiddelbart indtryk af et alvorligt ledelsessvigt. Finans december 2012 19
Tønder Bank medarbejdere afvist i bestyrelsen Det kommer aldrig til at ske her, lød det fra bankdirektør Mogens Mortensen for fem år siden, da Torben Jensen blev valgt til fællestillidsmand i Tønder Bank. Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Scanpix Siden Tønder Bank i sidste uge måtte smide håndklædet i ringen og begære konkurs, har spekulationerne om, hvordan en bank, der af mange blev udråbt som mønsterbank, pludselig kunne gå konkurs, været mange. En af de ting, som eksperter gentagne gange påpeger i sager, hvor banker er krakkede, er en egenrådig bankdirektør og en bestyrelse uden de rette kompetencer. Da Torben Jensen for fem år siden blev valgt som fællestillidsmand i den nu krakkede Tønder Bank, blev han bekræftet i, at direktøren netop var egenrådig. Han lykønsker mig med valget og siger samtidig i en meget bestemt tone, at det med medarbejdere i bestyrelsen aldrig vil ske her, og hvis I alligevel skulle formaste jer til at vælge en repræsentant, skal vi nok sørge for, at møderne varede halvandet minut, og så fortsætter vi bestyrelsesmødet i associerede selskaber til banken, husker Torben Jensen ordene. Det var meget tydeligt, at han ikke mente, at bankens overordnede drift var noget, som kom os medarbejdere på gulvet ved, og sådan har han også været som leder. Folk brød sig ikke om at få henledt opmærksomheden på deres person, og der har da heller aldrig været nogen, der har haft lyst til at stille op til bestyrelsen, selv om at det har været drøftet et par gange over de sidste fire år i en stille stund i frokoststuen, fortæller Torben Jensen. Ifølge selskabsloven har medarbejderne ret til at være repræsenteret i bankens øverste organ, og det er da også tilfældet i langt de fleste pengeinstitutter. Derfor kommer det også bag på næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby, at medarbejderne uofficielt blev nægtet adgang. Det er skræmmende, at vi skal høre de her historier i 2012. Tønder Banks forhenværende direktør Mogens Mortensen (th) sammen med advokat Jørgen Fjeldgaard (midten) og Tønder Banks forhenværende bestyrelsesformand Carsten Dinsen Andersen. Medarbejderne er et naturligt led i en bestyrelse det er dem, der har kompetencerne til at fortælle, hvad der sker blandt medarbejderne i en organisation, og det kan også undre, at aktionærerne ikke har stillet krav til, at også medarbejderne var repræsenteret i bestyrelsen, siger næstformanden. Finansforbundet har altid arbejdet intens på, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer får de rette kompetencer til at sidde i bestyrelsen, og det er et indsatsområde at sørge for, at alle pengeinstitutter har en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen. Magasinet Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Tønder Banks tidligere direktør, Mogens Mortensen. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen til JyskeVestkysten: Det er stærkt beklageligt, at Tønder Bank er blevet drevet på en måde, der gør, at banken har tabt egenkapitalen og ikke længere er levedygtig. Når det er sagt, er det godt, at der hurtigt er fundet en privat løsning, som blandt andet sikrer, at ingen simple kreditorer lider tab. Sydbankchef Karen Frøsig til JyskeVestkysten: Tønder Bank er attraktiv for os, fordi der er en synergieffekt. Vi er i de samme byer mange steder, og vi kan slå filialer sammen. Vi kender området godt hernede, og vi tror, at vi kan fastholde Tønder Banks kunder. 20 Finans december 2012