Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens Knap hver fjerde dansker er på offentlig forsørgelse Fortsat fremgang på det amerikanske arbejdsmarked Fald i antallet af konkurser, mens antallet af tvangsauktioner steg i marts Færre varslede afskedigelser end sidste år Industriproduktionen faldt i februar Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Under den økonomiske krise har alle landsdele i Danmark haft stigende ledighed. Men hvor meget krisen har påvirket ledigheden, har været forskelligt fra landsdel til landsdel. Den generelle ledighed er steget kraftigt siden den økonomiske krise for alvor slog igen i sommeren. Dog har ledigheden ligget nogenlunde stabilt siden starten af. Bornholm har typisk haft en højere ledighed end landsgennemsnittet, og dette er også tilfældet i dag. Men siden starten af den økonomiske krise er forskellen blevet mærkbart reduceret. Alene det seneste år er ledigheden på Bornholm faldet, procentpoint, hvilket er det største ledighedsfald på landsplan. Ledigheden i Nordjylland tæt på landsgennemsnittet Fyn har nu den højeste ledighed på landsplan Også i Nordjylland har der været en positiv udvikling på det seneste. Siden starten af er den nordjyske ledighed således faldet med, procentpoint, mens den har været stort set uændret for landet som helhed. Det betyder, at ledigheden i Nordjylland nu er faldet til landsgennemsnittet. Fyn er en af de landsdele, der har været hårdest ramt af krisen. Ledigheden på Fyn har ligesom i resten af landet været kraftigt stigende under krisen, men hvor den samlede ledighed har været på et nogenlunde stabilt niveau siden starten af, er den fynske ledighed fortsat med at stige svagt. Det har betydet, at den fynske ledighed næsten er tredoblet, og nu er den højeste på landsplan. Ledigheden i de resterende landsdele er steget i nogenlunde samme omfang som på landsplan, jf. figur. Ledigheden er lavest i Nord- og Østsjælland Under krisen er ledigheden i Nord- og Østsjælland steget mindre end landsgennemsnittet. Det betyder, at den nordsjællandske ledighed nu er
knap procentpoint lavere end den samlede ledighed, mens den østsjællandske ledighed er lidt over procentpoint lavere end landsgennemsnittet. Ledigheden i disse to landsdele er de laveste på landsplan. Figur. Ledigheden er steget mest på Fyn København by og Københavns omegn København by I alt Københavns omegn Nordsjælland og Bornholm Nordsjælland I alt Bornholm jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- Østsjælland og Vest- og Sydsjælland jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- Fyn og Sydjylland Østsjælland I alt Vest- og Sydsjælland Fyn I alt Sydjylland jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- Østjylland og Vestjylland jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- Nordjylland Østjylland I alt Vestjylland Nordjylland I alt jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- Anm.: Udviklingen i ledighedsprocenten i de forskellige landsdele, sæsonkorrigeret, januar til februar. Kilde: Danmarks statistik. Ugens analyse: Faldende erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens Erhvervsdeltagelsen faldt fra til. Det betyder, at færre i den traditionelt arbejdsdygtige alder indgår i arbejdsstyrken. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. I RAS er tilknytningen til arbejdsmarkedet opgjort sidste uge af november for befolkningen. januar. Erhvervsfrekvensen faldt med, procentpoint og beskæftigelsesfrekvensen faldt med, procentpoint. I var erhvervsfrekvensen for de --årige på knap procent, hvilket er, procentpoint lavere end året før, jf. figur. Dermed er ud af i den erhvervsaktive alder i befolkningen en del af arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfrekvensen faldt i samme periode med, procentpoint og udgjorde således godt procent i. Det betyder, at lidt over ud af personer i den erhvervsaktive alder i befolkningen er i beskæftigelse.
Figur. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen falder fortsat Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Anm.: Udvikling i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for --årige. I overgik den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik til at anvende e-indkomst som datagrundlag. Det betyder, at der er et databrud i statistikken fra til. Kigger man på erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen fordelt på alder, ligger begge på et relativt højt niveau for de --årige. Erhvervsdeltagelsen stiger gradvist frem til starten af erne Erhvervsdeltagelsen stiger gradvist med alderen, og topper for de -- årige. Herefter falder erhvervsdeltagelsen, og særligt ved efterlønsalderen falder erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen markant, jf. figur. Figur. Erhvervsdeltagelsen topper for de --årige Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens - år - år - år - år - år - år - år - år - år Anm.: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens fordelt på alder,. - år - år Ugens tendens:. blev forsørget af det offentlige i Knap hver fjerde dansker er på offentlig forsørgelse Antallet af personer på offentlig forsørgelse udgjorde. personer i. Dette svarer til, at knap hver fjerde --årig i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er relativt flest offentligt forsørgede omkring Lolland-Falster, Nordvestsjælland, Nordfyn og på Bornholm, Læsø, Samsø og Mors, jf. figur. Den offentlige forsørgelse er mest udbredt i udkantsområderne Andelen af offentligt forsørgede er altså størst i yderområderne. Eksempelvis er mere end hver tredje --årig på offentlig forsørgelse på Lolland og Langeland. Omvendt har områderne nord for København en relativt lav andel. Eksempelvis er kun ud af forsørget af det offentlige i Gentofte kommune.
Figur. Offentlig forsørgelse er mest udbredt på Lolland Anm.: Andelen af offentligt forsørgede fordelt på kommuner,. Kilde: Danmarks Statistik De to største grupper af offentlige forsørgede er hhv. førtidspensionister og personer på efterløn. Disse to grupper udgjorde lidt over procent af alle offentligt forsørgede. Der var ca.. personer på barselsdagpenge og fleksjob i. Ser man bort fra disse personer, var antallet af offentlig forsørgede på godt. personer i. Internationalt: Fortsat fremgang på det amerikanske arbejdsmarked Det amerikanske arbejdsmarked fortsætter de gode takter, og den seneste jobrapport viser fortsat fremgang i beskæftigelsen samt et svagt fald i ledigheden.. flere beskæftigede Den private sektor er drivkraften Den amerikanske beskæftigelse steg i marts med. personer, og der er nu, millioner beskæftigede, jf. figur på næste side. Beskæftigelsen er steget uafbrudt i måneder. Beskæftigelsen i den offentlige sektor var stort set uændret. Den positive udvikling i den samlede beskæftigelse i marts drives altså af den private sektor.
Figur. Beskæftigelsen steg med. i marts i USA Millioner personer jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan- mar- maj- jul- sep- nov- Beskæftigelse (venstre akse) jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan- mar- Ledighed (højre akse) Anm.: Antal beskæftigede og ledighedsprocenten i USA, sæsonkorrigeret, januar marts. Landbruget er ikke indeholdt i beskæftigelsestallene. Kilde: American Bureau of Labor Statistics. procent Svagt fald i ledigheden Den amerikanske ledighedsprocent faldt i marts med, procentpoint til, procent. Ledighedsprocenten har været faldende eller uændret siden maj. Trods de positive takter er beskæftigelsen fortsat lavere end før den økonomiske krise, og ledigheden er stadig højere.
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,. kvt. Handelsbalance (mio. kr.). feb- Inflation, mar- Figur A. Fald i antallet af konkurser, mens antallet af tvangsauktioner steg i marts Årlig lønstigningstakt ),. kvt. Antal ledige. feb- Ledighedsprocent, feb- Beskæftigelse ).. kvt. * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. ) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri mar- - Bygge og anlæg - mar- - Servicesektoren - mar- - Detailhandlen* mar- -- faktiske tal -- Varslede fyringer. feb- *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige. feb- - Dagpengemodtagere. feb- - Kontanthjælpsmodtagere. feb- Aktiverede. feb- - Dagpengemodtagere. feb- - Kontanthjælpsmodtagere. feb- Bruttoledighed. feb- -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth. feb- Revalidering. feb- Forrevalidering. feb- Sygedagpenge. jan- Ledighedsydelse. feb- Fleksjob. feb- Førtidspension. feb- Efterløn ). feb- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. ) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Antal jan- mar- Konkurser maj- jul- sep- nov- jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan- Tvangsauktioner mar- maj- jul- sep- nov- jan- mar- Anm.: Udvikling i antallet af erklærede konkurser og tvangsauktioner, sæsonkorrigeret, jan. til mar.. Figur B. Færre varslede afskedigelser end sidste år Personer...... jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan- mar-...... Anm.: Udviklingen i antallet af varslede afskedigelser, jan. til mar.. Kilde: Jobindsats.dk. Figur C. Industriproduktionen faldt i februar Indeks (=) jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- Anm.: Udviklingen i industriproduktionen, sæsonkorrigeret, jan. til feb.. Antal Personer Indeks (=)