SAMLET KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2008/2009

SAMLET KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2008/2009 HELSINGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEFOR VALTNINGEN Acadre 09/1994

INDHOLD FORORD...4 KAPITEL 1 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN...6 KAPITEL 2 - OPFØLGNING PÅ HANDLEPLANEN FRA SIDSTE ÅRS KVALITETSRAPPORT...9 KAPITEL 3 - OM KOMMUNENS SKOLER... 12 KAPITEL 4 - SKOLERNES DRIFT & PLANLÆGNING... 13 4.1 Skolevæsenet i tal... 13 4.2 Medindflydelse og samarbejde på skolerne... 17 4.3 Nøgletal der vedrører selve undervisningen... 19 KAPITEL 5 - SKOLERNES PÆDAGOGISKE ARBEJDE... 24 5.1 De politisk udmeldte indsatsområder... 24 5.2 Selvvalgte indsatsområder... 26 5.3 Evalueringskultur og kvalitetssikring... 26 KAPITEL 6 - MIL JØ, TRIVSEL & SUNDHED... 28 6.1 Tandsundhed... 28 6.2 Sundhed... 28 6.3 Undervisningsmiljø... 29 6.4 Elevadfærd... 29 6.5 Arbejdsmiljø... 31 6.6 Medarbejderadfærd... 31 KAPITEL 7 - SÆRLIGE INDSATSER... 32 7.1 Specialpædagogisk bistand... 32 7.2 Ele ve r med da nsk som ande tsprog... 33 KAPITEL 8 - SKOLERNES RESULTATER... 35 8.1 Folkeskolens afgangsprøver for alle elever... 35 8.2 Folkeskolens afgangsprøver for elever der har modtaget specialundervisning eller undervisning i dansk som andetsprog... 49 8.3 Trinmål for 2, 3, 6 og 7. k lasse... 52 8.4 Læseprøver og udviklingen i læsningen... 53 8.5 Nationale tests... 62 8.6 Elevernes valg efter folkeskolen... 62 KAPITEL 9 - SKOLERNES LEDELSER FÅR ORDET... 67 9.1 Skolernes samlede vurderinger af deres resultater... 67 9.2 Opfølgning på handleplaner og byrådets beslutning om at styrke fagligheden... 70 9.3 Skole rnes ønske r e lle r forslag til frem tidige fælleskommuna le indsa tse r... 73 9.4 Skolernes opfattelse af deres udfordringer i de kommende år... 75 9.5 Skolernes selvvalgte indsatsområder i det kommende skoleår... 77 9.6 Skolernes side til politikerne... 80 KAPITEL 10 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING FOR SKOLERN E... 84 Sammenfattende helhedsvurdering for Borupgårdskolen... 84 Sammenfattende helhedsvurdering for Byskolen... 84 Sammenfattende helhedsvurdering for Espergærdeskolen... 84 Sammenfattende helhedsvurdering for Grydemoseskolen... 84 2/87

Sammenfattende helhedsvurdering for Hellebækskolen...84 Sammenfattende helhedsvurdering for Hornbæk Skole...85 Sammenfattende helhedsvurdering for Mørdrupskolen...85 Sammenfattende helhedsvurdering for Nordvestskolen...85 Sammenfattende helhedsvurdering for Nygård Skole...85 Sammenfattende helhedsvurdering for Skolen ved Gurrevej...86 Sammenfattende helhedsvurdering for Skolen ved Kongevej...86 Sammenfattende helhedsvurdering for Skolen ved Rønnebær Allé...86 Sammenfattende helhedsvurdering for Tibberupskolen...86 Sammenfattende helhedsvurdering for Tikøb Skole...86 Sammenfattende helhedsvurdering for 10.k l. Ø resund...87 Sammenfattende helhedsvurdering for Alternativklasserne...87 Sammenfattende helhedsvurdering for Familiecentret Løvdal/Løvdalsskolen...87 Sammenfattende helhedsvurdering for den lokale behandlingsskole Bregnehøj...87 BILAG Bilag 1: 2008-2009 - opsamlede data fra skolernes rapporter Bilag 2: De n a f Byråde t besluttede handle pla n e fte r sidste års kvalitetsrapport Bilag: Kvalitetsrapport for Borupgårdskolen Bilag: Kvalitetsrapport for den lokale behandlingsskole Bregnehøj Bilag: Kvalitetsrapport for Espergærdeskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Familiecenter Løvdal Bilag: Kvalitetsrapport for Grydemoseskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Hellebækskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Helsingør Byskole Bilag: Kvalitetsrapport for Helsingør Ungdomsskole Bilag: Kvalitetsrapport for Hornbæk Skole Bilag: Kvalitetsrapport for Mørdrupskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Nordvestskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Nygård Skole Bilag: Kvalitetsrapport for Skolen ved Gurrevej Bilag: Kvalitetsrapport for Skolen ved Kongevej Bilag: Kvalitetsrapport for Skolen ved Rønnebær Alle Bilag: Kvalitetsrapport for Tibberupskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Tikøb Skole Bilag: Kvalitetsrapport for 10. Klasseskolen 3/87

FORORD Byrådet vedtog i maj 2008, hvad den årlige kvalitetsrapport skal afrapportere. Forarbejdet til denne beslutning var en længere proces, hvor skolernes ledelser og Børne- og Ungefo r- valtningen samarbejdede om et forslag til indhold i en fælles skabelon for skolernes kvalitetsrapporter. Resultatet blev, at Helsingør Kommune fik skabt et værktøj til beskrivelse og udvikling af kommunens skole r. Værk tø je t rummer, udo ve r de lo vpligtige k rav til en k valite tsra ppo rt, også skolernes virksomhedsplaner og flere andre om råder, der bør have opmærksomhed. He r e r bl.a. tale om lære rne s a rbe jdsm iljø og skole rnes ressourceforbrug. He lsingør Kommunes måde at arbejde med kvalitetsrapporter har i slutningen af skoleåret 2008/09 været genstand for Evalueringsinstituttet EVA s bedømmelse. EVA mener, at kommunens måde at bruge rapporten på grundlæggende er eksemplarisk, men med enkelte udviklingsmuligheder. Især fremhæves, at rapporten medtager væsentlige dele som ligger udover bekendtgørelsens krav, men som er vigtige for udvikling i den danske folkeskole. Denne rapport behandler kvaliteten på kommunens 18 skoler, som fordeler sig på: 15 folkeskoler He lda gsskolen på Fam ilie ce ntre t Løvda l Den lokale behandlingsskole, Bregnehøj Alternativklasserne på Ungdomsskolen Rapporten tog sin begyndelse sidst i juni måned, hvor skole rne se ndte de res egne kva lite tsrapporter til Forvaltningen. Forvaltningen skrev på dette grundlag denne sam lede kommunale rapport, som alle skolebestyrelser efterfølgende har udtalt sig om. Rapporten og skolebestyrelsernes udtalelser forelægges begge Byrådet, som behandler kvalitets rappo rten på byrådsmødet den 14. december 2009. Skolebestyrelsernes udtalelser kan ses på kommunens hjemmeside. He lsingør Kommune a rbe jde r intensivt med k va lite tsudvikling a f folkeskole n. Kommunen deltager sammen med 34 andre kommuner i Partnerskab om Folkeskolen sammen med Kommunernes Landsforening. Partnerskabet er et politisk samarbejde mellem de deltagende kommuner. Det overordnede mål med partnerskabet er at øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke det faglige niveau og udvik le e le ve rnes kompe tence r inde nfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Partnerskab om Folkeskolen arbejder med tre fælles indsatsom råder sam t et ekstra om to-sprogsom rådet: Ledelse Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand. Evaluering To-sprogsom rådet For at understøtte udbyttet af Partnerskab om Folkeskolen og kvalitetsudviklingen på skolerne har Forvaltningen iværksat flere initiativer. Der afholdes skoleledelsernes dag, hvor alle i skoleledelserne drøfter problemstillinger relateret til det overordnede mål for Partnerskab for Folkeskolen. Her drøftes blandt andet ledelsesindsatsen omkring kvalitetssikring af undervisningen og fritidspædagogikken. Desuden er punktet fast punkt på skoleinspektørmøderne. Udover dette gennemfø res de r k valite tssam ta le r med de enkelte skole lede lse r 2 gange å r- ligt. I 4. kvartal gennemgås og drøftes skolens kvalitetsrapport og Byrådets handleplan i forhold til den enkelte skole, og i 2. kvartal det efterfølgende år følges op med endnu en kvalitetssamtale forud for den kommende kvalitetsrapport. Herunder også opfølgning på Byrådets handleplan. Dette giver også Forvaltningen et langt bedre grundlag for vurderingen af den enkelte skole. 4/87

Alle skoleledelser afleverer hvert år i december en ledelsens handleplan. Denne plan er et dynamisk styrings- og lede lsesværk tøj for den e nkelte skolelede lse i forhold til både den strate giske og daglige lede lse. Ved k valite tssam ta le rne inddrages le delse ns handleplan. Både skoleledelserne og Forvaltningen vurderer, at kvalitetssamtalerne har særdeles positiv effekt for både skole og forvaltning. Skoleåret 2008/2009 har været præget af et stort projekt omkring skolernes læringsmiljø med afdækning af samtlige skolers fysiske læringsmiljø og skolernes ønsker til ændringer udsprunget af en politisk beslutning om at afsætte midler til forbedring af læringsmiljøet. Projektet involverede ledelser, bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere og elever på alle skoler og medførte at planlagte indsatsområder på skolerne blev udskudt. I skoleåret 2008/2009 gennemførte Helsingør Kommune en stor forældretilfredshedsundersøgelse på foranledning af forældresamarbejdet. Undersøgelsen viste, at der generelt er tilfredshed med skolerne. Undersøgelserne kan ses på skolernes hjemmesider. 5/87

KAPITEL 1 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET SAM- LEDE SKOLEVÆSEN Skolevæsenet i Helsingør Kommune har gennem mange år været præget af de vedtagne indsatsom råder, som Byrådet har besluttet. Dette gælder Helhed og Sammenhængs - projektet, Projekt Fælle s ansva r og læsepo litikken. De tte blande t med k la re po litiske meldinger og beslutninger om øget fokus på læsning og anden faglighed har sammen med krav om nationale tests, trinmål og k valite tsrapporte r gennemgribende ændre t skole rnes dagsorden. Samtidigt er der indført SFO i stedet for fritidshjem, og der har været et generationsskift på ledelsesniveauet, som nu synes tilendebragt. Der er dog klare ledelsesm æssige problemer på enkelte skoler, som der skal tages hånd om. Ved udgangen af skoleåret 2008/09 ses et skolevæsen, som i udpræget grad har bragt indsigt og forståelse for både de nationale og lokale udmeldinger om større faglighed, sikring af uddannelse til de unge der forlader folkeskolen, efteruddannelse af personalegrupperne sam t sikring af samspillet mellem undervisning og fritid. Derudover har skolerne i meget høj og rosværdig grad deltaget professionelt og konstruktivt i processerne med at gå i dialog og vurdere det pædagogiske miljø på den enkelte skole. Efteruddannelse af personale til et niveau svarende til liniefag samt ledernes diplomuddannelse har styrket skolevæsenet betragteligt. Skolerne fremstår i højere grad som fagligt orienterede og omstillingsparate, hvilket gør tilpasning til nye politiske ønsker langt lettere. Desuden må de fleste skoler betragtes som veldrevne gode undervisningssteder og arbejdspladser, hvor personalet er udviklingsorienteret og pædagogisk nysgerrigt. Ifm. de politiske udmeldinger om større faglighed i folkeskolen kan det konstate res, a t de r på alle skoler er meget fokus på at hæve niveauet. Dette er konstateret ved forvaltningens kvalitetssamtale r med sko le rne, ka rak te re r ved a fga ngsprøve r sam t de tværkommuna le faglige netværksmøder, som betragtes som et forrygende lø ft a f lærernes faglighed og vidensdeling. P røve resulta te rne ved Folkeskolens Afga ngsprøve i ma j/juni 2009 e r ge ne re lt forbedret, hvilket er en nødvendig og forventet udvikling som resultat af den fokuserede indsats for at elevernes udbytte af undervisningen skal blive bedre. Her skal især nævnes nye kommunale fagpolitikker, kommunens deltagelse i Partnerskab om Folkeskolen, stor efteruddannelsesindsats af lærere og børnehaveklasseledere på linjefagsniveau, bredere samarbejde mellem lærere og pædagoger (Helhed og Sammenhæng), fokus på en forbedret evalueringskultur og ikke mindst et øget ledelsesfokus på kvalitetssikring af undervisningen. Trods et generelt forbedret prøveresultat ved Folkeskolens Afgangsprøver skal der fremadrettet fortsat være et meget klart fokus på at øge fagligheden på de skoler hvor den ikke er tilfredsstillende og vedligeholde fagligheden på de skoler hvor den er tilfredsstillende. Samtidig er det vigtigt med en klar kommunikation til elever, ansatte og forældre af forventninger omkring fælles ansvar for en forbedret faglighed. På trods af de generelt forbedrede prøveresultater, så er elevernes udbytte af undervisningen i fysik/kemi stadig ikke på det ønskede niveau. Efteruddannelse og ny politik på naturfagsom rådet forventes at medvirke til et øget fagligt niveau. De t kan overvejes, om fagområdet specifikt skal tilføres flere timer, eller der skal oprettes særlige valgfag/ eftermiddagshold på skolerne, eller indsatsen på førskoleom rådet i naturfagene skal styrkes. Udviklingen vil blive fulgt nøje. På det faglige om råde ses en fortsat fokusering på læsning og forbedring af læseresultaterne. Side n 1995 er læsere su lta te rne i 2., 3. og 4 klasse blevet indsamlet og resultaterne viser et generelt stigende antal delvis sikre og sikre læsere. I skoleåret 2008/2009 er resultaterne for samtlige klassetrin blevet indsamlet for første gang. Resultaterne viser at eleverne i indskolingen og i udskolingen generelt har gode læseresultater, men at resultaterne på mellemtrinnet skal forbedres. Skolerne arbejder generelt meget fokuseret på at forbedre elevernes læseresultater. 6/87

Gennem de senere år er internettets og teknologiens muligheder rykket ind på skolerne. Således e r de r på fle re sko le r ske t en k ra ftig udvik ling i re tning a f a t bruge inte raktive tavle r i undervisningen - lige som kommunikation med forældrene og ansatte imellem er sat i system (ForældreIntra og PersonaleIntra) på alle skoler. Landvindingerne på disse områder bør fortsætte, og alle skoler skal gøre en ihærdig indsats for at vænne personale og forældre til brugen af disse både hurtige, effektive og stærke muligheder. Langt den største de l a f de tosprogede ele ve r gå r på fire skole r Skolen ved Gurrevej, Borupgårdskolen, Nordvestskolen og Skolen ved Rønnebær Allé. Dette præger skole rnes liv, idet det er en berigelse for skolens elever at møde personer med anden kulturbaggrund, men samtidigt svært altid at sikre disse elever et godt dansk læse- og forståelsessprog. Tildelingen af midler på området står kun akkurat mål med, at de allerdårligste dansktalende børn kan få støtte til det danske sprog. De øvrige børn må klare sig uden, og skolen kan derfor blive nødt til at bruge specialundervisningsressourcer for at sikre disse elevers udvikling. De nævnte skoler, som har flest tosprogede elever er også de skoler, som via ressourcefordelingen, tildeles forholdsmæssigt flest ressourcer til specialundervisning. Dette imødegår en del af de problemer, som skolerne ellers ville have for at have ressourcer nok til at give eleve rne den nø dvendige faglige og/e lle r a dfærdsm æss ig s tø tte. Det er dog givet, at på dette om råde ses et øget pres, og også på den vidtgående specialundervisning mærkes presset tydeligt. Den meget flotte indsats der gøres i Sprogstøttekorpset med sprogstimulering på førskoleom rådet blandet med effekten af den nye politik for Sprog- og Læse læring, vil forhåbentlig gennem de kommende år sætte sine spor i de to-sprogede elevers mulighed for at tilegne sig færdigheder i dansk sprog og læsning og de rmed bedre mulighed for at udnytte deres potentiale i alle fag. Når e le ve rne gå r ud af folkesko len efte r 9. elle r 10.k l. e r de t heldigvis tyde ligt, a t langt de fleste unge vælger en eller anden form for ungdomsuddannelse, skole eller lignende. Arbejdet med at sikre eleverne god uddannelse efter skoletiden fortsætter, og der e r e t fortrinligt samarbejde mellem skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning. For langt de fleste af skolerne ses en flot andel af unge, der vælger at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Men måle t e r a t a lle e le ve r fo rtsætte r i en ungdomsuddanne lse efte r folkeskoletiden. Det er i vid udstrækning almindeligt, at forældre tager deres børn ud af undervisningen for at tage på ferie. Nogle skoler er mere plaget af dette end andre. I kritiske tilfælde gør skolerne opm ærksom på dette overfor forældrene, men der vil altid være en afvejning af, hvad der tjener barnet bedst, og grundlæggende er det et forældreansvar at sikre barnet undervisning. Når de r se s på skole rne, e r de r stor forske l på de ansattes fravær ge nnem skoleåre t. De tte medfører, at den enkelte skole skal tage problemet på sig og skabe de nødvendige processer til afdækning og afhjælpning af årsager til dette fravær. Et m indre fravær vil danne grobund for mere kontinuitet/faglighed i undervisningen. Det er tydeligt, at skolerne bruger flere midler på vikardækning end de tilføres via budgettildelingen, idet 99 % af undervisningen gennemføres. Dette indebærer, at andet på skolerne må nedprioriteres. Desuden består vikardækningen ofte af personer, som ikke er fagligt kompetente men til gengæld billigere. Den bedste og mest pædagogiske måde at få mindsket vikarforbruget er at nedbringe personalefraværet. Der knytter sig et stort ledelsesansvar til afhjælpning af denne problemstilling. Der ses på skolerne et større fokus på dette end tidligere. He lsingør Kommune har ligesom langt de fleste kommuner i landet svært ved at skaffe e t tilstrækkeligt antal uddannede lærere til undervisningen. Dette er også kendetegnende for hele Nordkystom rådet, og random råder og ikke specifikt for Helsingør. I skoleåret 2008/09 har det også være t vanskeligt, men de r e r i slutningen a f skoleå re t se t en ændring, der har betydet, at det faktisk er blevet lidt lettere at finde uddannede lærere til ansættelse. De skoler, der har haft sværest ved at få besat jobs med uddannede lærere, bruger bl.a. at merit-efteruddanne andre personalegrupper. Helsingør Kommune har som noget 7/87

nyt fra starten af skoleåret 2009/10 iværksat et efteruddannelsesprogram til undervisere, som ikke har erhvervet en læreruddannelse, mhp. at opkvalificere disse personer på primært det didaktiske om råde. Siden totalrammestyringen blev iværksat har der gennem en flere år været underskud i skolernes regnskaber. Tendensen blev imidlertid bremset i 2007. I 2008 e r de t samlede underskud igen steget, hvilket betyder, a t skoler med underskud fortsat skal gøre en stor indsats for at fjerne disse underskud. Projektet omkring forbedring af skolernes læringsmiljø blev igangsat midt i skoleåret og alle skoler har været meget engagerede i projektet. Efter afdækningen af skolernes læringsmiljø, ble v de r i samarbe jde med skole lede lse rne udvalgt indsatsom råde r. De t har indtil nu medført, at der er nedsat to arbejdsgrupper; en gruppe der skal udarbejde et forslag til en IT-strategi på skoleområdet og en gruppe, der skal lave en kompetenceafdækning på skolerne. Samlet må Helsingør Kommunes skoler betegnes som generelt velfungerende, udviklingsorienterede enheder, og fortsat et godt grosted for både elever og ansatte. 8/87

KAPITEL 2 - OPFØLGNING PÅ HANDLEPLANEN FRA SIDSTE ÅRS KVA- LITETSRAPPORT I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten sidste skoleår vedtog Byrådet en handleplan fo r sko le væse ne t. Byråde t fø rte e t supplement fra Bø rne - og Ungeudvalge t til notat ved vedtagelsen af handleplanen. Selve planen og supplementet findes i bilag 2. Skolerne har i deres rapporter beskrevet den lokale opfølgning på handleplanen, og Forvaltningen følger i den samlede rapport op på handleplanspunkterne i forbindelse med de enkelte områder, som rapporten behandler. I dette afsnit er der e n ove rordne t opfølgning på handleplane n. Handleplanen består af 4 hovedområder med underpunkter. 1. Elevernes udbytte af undervisningen Punktet er et af de overordnede mål for Partnerskab for folkeskolen. Elevtimetal. Skole rne e r forpligte t på a t tildele alle e leve r Unde rvisningsministe rie ts vejledende timetal. Kvalitetsrapporten viser, at mange skoler tildeler eleverne flere timer. Skolerne skal fremover nøje overveje, hvorvidt timer til holddeling vil kunne øge elevernes udbytte af undervisningen, idet det i højere grad vil være muligt at undervisningsdifferentiere frem for at tildele ekstra timer til klasseundervisning. I indskolingen skal skolerne i deres overvejelser omkring timer til holddeling også indtænke brugen af pædagoger fra SFO e rne i unde rvisningen, således at pædagogernes kompetencer kan bruges mere i løbet af skoledagen end det allerede sker i forbindelse med helhed og sammenhæng. Forvaltningen har drøftet punktet med skoleledelserne ved kvalitetssamtalerne. Ro i klassen. Skolerne peger på, at grænsen for rumme lighed e r nået, ikke mindst når der sam tidig stilles flere og højere k rav til lærernes faglighed og professionalisme og til elevernes udbytte af undervisningen. Det forventes, at en socialpædagogisk indsats vil medføre mere ro i klassen, færre konflikter og dermed mulighed for øget indlæring. Forvaltningen foreslår, at analysen af skolernes undervisnings- og a r- bejdsm iljø også skal afdække, hvorvidt brugen af socialpædagoger på skolerne kan have indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de erfaringer, man har på Skolen ved Rønnebær Allé. He lsingør Kommune iværksætte r i skoleå re t 2009/2010 e t forsøg med unde rvisningsassistenter på 4 skoler. Kvalificeret vikardækning. Punktet indgår i 2010-planen. Beskæftigelsessituation gør, at der nok ikke kan påtænkes ansat læreruddannede vikarer udover måske til barselsvikariate r. Alle skole r skal have udarbe jde t e n vikarpolitik inden næste skoleår, og heraf skal det blandt andet fremgå hvilket krav, der ligger til vikarundervisningen. Der er vedtaget principper for vikardækning i skolebestyrelserne. Lektiecaféer i SFO erne. Lek tie cafée rne indgå r i lære pla ne r for SFO, de r ne top e r sendt i høring. Lektiecaféerne er i gang, men der skal fokus på lektiecaféernes funktion i fo rho ld til at øge elevernes udbytte af undervisningen. 9/87

2. Kvalitetssikring af det faglige niveau Elevernes prøveresultater ligger under det ønskede niveau, og k valitetsrapporten påpeger, at det faglige niveau skal hæves. For at nå dette mål peges især på Ledelsens rolle og kvalitetssikring. For at sikre, at eleverne får det optimale ud af undervisningen og når de krævede mål skal de r i forlænge lse af kvalite tssam tale rne med skole rnes lede lse r aftales klare lærer- og lede lsesrutine r me llem de involverede omkring den enkelte lærers undervisning på den enkelte skole. Disse skal sammen med tests og information med forældrene indgå i den konstante evaluering og videreudvikling af den enkelte lærer/lærergruppes unde rvisning. Dette vil fordre, at ledelsen i høj grad er tæt på den enkelte lærer/lærerteams undervisning, og både har en sikrende og motiverende rolle. Analysen af skolernes undervisnings- og arbe jdsm iljø vil kunne afdække lede lse ns arbe jdsvilkår. De t e r fo r- valtningens rolle at føre tilsyn med skole rne, men med antalle t af skole r og den nuværende struktur vil et endnu tættere tilsyn ikke kunne effektueres. Der skal derfor udarbejdes en model, hvorunder dette tilsyn kan forbedres og intensiveres. Forvaltningen drøfter kvalitetssikringen af undervisningen med skolerne i kvalitetssam talerne. Der er ikke udarbejdet ny model for forvaltningens tilsyn med skolerne. 3. Tosprogsområdet Prøveresultaterne for de tosprogede elever ligger under gennemsnitsresultatet for samtlige elever. Kvalitetsrapporten peger på, at det store potentiale skal udnyttes bedre. Tosprogsom rådet er en del af Partnerskab for folkeskolen. Timer i dansk som andetsprog. Tilde lingen til timer i dansk som andetsprog tage r udgangspunkt trinmålene for faget. Elever, der er nået 80 % eller mere af trinmålene får ingen supplerende timer. De øvrige elever får fra 12 til 40 lek tioner i løbet af skoleåret. Analysen af skolernes undervisnings- og arbe jdsm iljø vil afdække, hvilke tiltag der skal iværksættes, for at de tosprogede elever får e t større udbytte af undervisningen og dermed også kan forlade folkeskolen med et bedre resultat og større mulighed for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse/læreplads. Det er forvaltningens opfattelse, at e fte ruddanne lsen af lære re og børnehavek lasseledere i dansk som andetsprog har medført en begyndende forandring i undervisningen af de tosprogede elever, således at det også bliver en indarbejdet del i alle fag. Organiseringen af modtageundervisningen. I henhold til beslutningen om at nedlægge modtageklasserne skal organiseringen af modtageundervisningen revideres inden planlægningen af næste skoleår. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der færdiggør sit arbejde i skoleåret 2009/2010. Videndeling blandt lærerne. Som opfølgning på den igangværende e fte ruddanne l- sesindsats bliver der oprettet studiekredse på udvalgte skoler i det kommende skoleår. Der er oprettet fagligt netværk i faget dansk som andetsprog. Der er oprettet studiekredse på udvalgte skoler. Forventninger til forældrene. Afventer anbefalinger fra den kommunale netværksgruppe om tosprogede under Partnerskab for folkeskolen Den kommunale netværksgruppe afleverer sine anbefalinger i skoleåret 2009/2010. Indsats på førskoleområdet. Folkeskolelove ns 4a fastlægge r, a t a lle 3-årige tosprogede børn skal sprogvurderes og modtage sprogstimulering, hvis den sagkyndige finder det nødvendigt. Sprogstøttekorpset varetager i dag den funktion. Alders- 10/87

svarende dansk ved skolestart er afgørende for, at barnet kan få det fulde udbytte af undervisningen og indgå i sociale sammenhænge. Analysen af undervisnings- og a r- bejdsm iljøet skal afdække, hvorvidt indsatsen i forhold til førskoleom rådet gør, at eleverne har tilstrækkeligt dansk ved skolestart. Det er forvaltningens vurdering, at der gøres et stort arbejde for at sikre et alderssvarende dansk ved skolestart. Overrepræsentation af tosprogede elever i specialklasser Der er en overrepræsentation af tosprogede elever i specialklasserne. Forvaltningen foreslår, at der i samarbejde med Børne- og Unge rådgivningen udarbejdes en handleplan, som sikrer at testresultater på tosprogede elever mere sikkert afdækker, hvorvidt eleven har en tosprogsproblematik og/eller har generelle/specifikke indlæringsvanskeligheder. Punktet har været drøftet i Børne- og Ungerådgivningen og intensivt i Det centrale Visitationsudvalg. Ved visitationen af elever til specialklasserne har visitationsudvalget yderligere skærpet sin opmærksomhed på, at elevens problematikker skal være afklaret, således at en placering i specialklasse ikke kan karakteriseres som udelukkende en tosprogsproblematik. 4. Inklusion/specialundervisning Ressourcer til skolernes almindelige specialundervisning Det fremgår af kvalitetsrapporten, at skolerne bruger væsentligt flere ressourcer til specialundervisning end de får tildelt. På trods af et faldende antal elever ses der en stigning i antal elever, der har behov for specialundervisning. Analysen af skolernes undervisnings- og arbe jdsm iljø skal afdække den e nkelte skoles be hov for ressource r til specialpædagogisk bistand. Antallet af elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, er stigende og forvaltningen vurderer, at tildelingen af ressourcer ikke kan dække behovet. 10 timers elever For de ældre elever, der har sværest ved at indgå i folkeskolens na turlige rammer, og derfor må gives alternative tilbud, skal den enkelte skole i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Øresund lave en kobling af den pågældende elevs elevplan og uddannelsesplanen mhp. en sam le t handleplan. For de yngre ele ve r skal der i direkte kontakt med forældrene udarbejdes en handleplan. Desuden skal der i udpræget grad - i samarbejde med Børne- og Unge rådgivninge n - tænkes i holddeling af undervisningen samt intensive hurtige intensive forløb med henblik på at undgå eksk lusion fra almenområdet. Samarbejdet mellem skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning fungerer fint og der udarbejdes handleplaner for de ældste elever. For de yngre elever inddrages forældrene i udpræget grad, og der er et tæt samarbejde mellem Børne- og Ungerådgivningen og forvaltningen om den bedst mulige løsning. For begge elevgrupper gælder det fortsat, at der skal handles hurtigt. 11/87

KAPITEL 3 - OM KOMMUNENS SKOLER I Helsingør Kommune er der 15 folkeskoler, et familiecenter med et heldagsskoleafsnit og en behandlingsskole. Dertil kommer Alternativklasserne på Helsingør Ungdomsskole. Der er i alt 7457 elever og 1257 medarbejdere på området. Der er flere skoletyper i kommunen: 3 skoler 0. 6. klasse 11 skoler 0. 9. klasse 1 skole 10. klasse Skolestrukturen ser således ud: Borupgårdskolen Espergærdeskolen Grydemoseskolen Skolen ved Gurrevej He llebækskolen He lsingør Byskole Hornbæk Skole Skolen ved Kongevej Mørdrupskolen Nordvestskolen Nygård Skole Skolen v. Rønnebær Allé Tibberupskolen Tikøb Skole 3 spor 2 spor 2 spor 3 / 4 spor 2 / 4 spor 3 spor 2 / 3 spor 1 spor 2 spor 3 spor 1 spor 3 spor 3 spor 1 spor Udover at være almindelige folkeskoler har adskillige skoler andre undervisningsopgaver: Borupgårdskolen har en afdeling for elever med ADHD. Skolen ved Rønnebær Allé har en afdeling for elever med autisme. Grydemoseskolen har en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen ved Kongevej, Nordvestskolen, Tibberupskolen og Byskolen har specialklasse r. Nygård Skole har e t læsehus og e r hjemsted for O-huset. Skolen ved Gurrevej og Nordvestskolen har modtageklasser. 10. klasseskolen har en ITO-klasse (O-hus klasse) og en specialklasse. Familiecentret Løvdal er både en heldagsskole og et familiecente r med fam iliek lasse r og familiestuer. I denne rapport behandles heldagsskolen, som er et tilbud til elever med adfærd, kontakt og trivselsproblemer, som vurderes ikke at kunne løses i familieklassen. Den lokale behandlingsskole Bregnehøj er for normaltbegavede elever med alvorlige emotionelle og sociale vanskeligheder, som har en åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling. Bregnehøj adskiller sig i praksis på en lang række områder væsentligt fra en kommunal folkeskole, og det medføre r, at Breg nehøj i lang t de fles te sammenhænge i denne rapport ikke kan indgå på lige fod med de øvrige skoler. Alternativklasserne ved Helsingør Ungdomsskole er etableret efter lov om heltidsundervisning, hvilket medfører, at undervisningen ikke er bundet af folkeskolelovens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner og timeopdeling; dog skal undervisningen i de prøveforberedende fag tilrettelægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. 12/87

KAPITEL 4 - SKOLERNES DRIFT & PLANLÆGNING 4.1 Skolevæsenet i tal (Bilag 1, punkt 6, 8, 10 og 11) Elever og ansatte på skolerne Pr. 1. september 2008 underviste kommunens folkeskoler 7.457 elever, som fordeler sig på 355 almenklasser og 24 specialklasser. Elever der modtager vidtgående specialundervisning, er ikke med i denne opgørelse. Cirka 12,4 % af eleverne er tosprogede, dvs. at deres modersmål er et andet end dansk. Af disse elever modtager 46 % undervisning i dansk som andetsprog på deres skole. Der er i alt 1.257 fastansatte medarbejde re på skole rne, som fordele r sig på 746 lære re, 396 pædagogiske medarbejdere, 107 administrative medarbejdere og 8 ansatte med forskellige specialopgaver som f.eks. ergoterapeuter eller kantinemedarbejdere. Hertil kommer cirka 98 tilknyttede vikarer. I nede nstående nøgle talsove rsigt ses fordelingen af ele ve r på de e nkelte klasse trin i kommunen. Andelen af elever pr. klassetrin fra 0. til 9. klasse ligger mellem 595, som det laveste og 762 som det højeste. Tabel 1: Nøgletalsoversigt over kommunens elever Elever på alle skoler Elever fra kommunen, som ikke går i skole i eget skoledistrikt Hele kommunen Elever fra andre distrikter/ kommuner Antal Klasser Gennemsnitlig klassekvotient Elever tilmeldt SFO Elever ikke tilmeldt SFO 0. kl. 718 136 32 21,7 698 17 1. kl. 678 145 32 20,5 666 13 2. kl. 762 145 34 22,2 722 39 3. kl. 738 165 33 21,4 660 59 4. kl. 745 160 32 22,6 5. kl. 731 177 33 22,7 6. kl. 720 193 33 21,3 7. kl. 712 215 32 22,0 8. kl. 716 218 31 22,5 9. kl. 595 176 28 20,1 10. kl. 198 8 20,6 Normalklasser 7.173 2.571 1730 328 21,9 2.746 111 Specialklasser 233 166 24 9,7 Modtageklasser 15 9 3 5,0 Total a ntal 7.457 1906 355 Tosproge de 926 232 Undervises i dansk som andetsprog 426 55 Forudsætninger : Tal for specialbørn og m odtage klassebørns a nve ndelse af SFO er ikke medre gnet, da der er for få tal til at det er valide oplysninger 3. kl. SFO børn fra Byskolen, der går på K onge veje n, anses for at være K onge veje ns børn Klasser: er uden Ungdomsskolens IU-klasser og IU-klasser, Løvdal og Bregnehøj Tallene for antal tosprogede og undervisning i da nsk som a ndetspro g er opgivet a f skoler ne i år, da tallene v urderes kvalitetssikret til brug nu. Sidste år anve ndtes tal fra tosprogsko nsulente n. Elevernes valg af folkeskole Det frie skolevalg medfører at eleverne, såfremt der er plads på en skole, kan vælge at gå på en anden skole end distriktsskolen. Kommunen er geografisk opdelt i 14 skoledistrikte r og sam let set så vælger op imod 36 % af eleverne en anden skole end distriktsskolen. Dette tal rummer både elever, der vælger en anden folkeskole eller vælger at gå på privatskole. 13/87

Tallet dækker de elever, hvor forældrene har brugt de res re t til e t frit skoleva lg til a t vælge en anden skole, men ikke elever som har været nødt til at skifte skole for at gå i specialklasse på en anden skole. Der er forskel på i hvor stor udstrækning forældre og elever vælger at bruge det frie skolevalg og således fravælger distriktsskolen. Andelen af elever i de enkelte skoledistrikter der ikke går på distriktsskolen ligger mellem 11,3% for Hellebækskolen og 54,3% for Skolen ved Kongevej. De enkelte skolers andele ses i tabel 2. Tabel 2: Andel af distriktselever der ikke går på skolen 2008/2009 Byskolen 35,4% Grydemoseskole n 28,6% Hornbæk Skole 16,7% Nordvestskolen 47,8% Skolen ved Gurrevej 50,2% Skolen ved Rønnebær Allé 52,2% Tikøb Sk ole 20,5% Borupgårdskolen 30,2% Espergærdeskole n 24,9% Hellebækskolen 11,3% Mørdrupskolen 24,1% Nygård Skole 42,5% Skolen ved Kongevej 54,3% Tibber upskolen 35,9% Der kan være mange årsager til forskellen i brugen af distriktets skole. En faktor der kan spille ind, er skolens beliggenhed, idet f.eks. Skolen ved Kongevej ligger i centrum af Helsingør og tæt på andre skoler både folkeskoler og privatskoler, mens Hellebækskolen ligger mere isoleret fra andre skoler i Hellebæk. Af andre faktorer kan være forskel på hvorvidt forældregruppen til eleverne har tradition for at vælge bestem te skoler eller et bevidst fravalg af distriktsskolen til fordel for en anden skole. Den udbredte anvendelse af det frie skolevalg vidner om skolernes fleksibilitet, og det er sjældent, at skolerne må afvise elever som ønsker en anden skole. Enhver afvisning sker efter de af Byrådet vedtagne lokale regler om frit skolevalg. Forældrenes frie valg af skole til deres børn har stor betydning i forhold til de kommunale prognoser, idet det gennem årene har vist sig, at skolestrukturen har passet til behovet i langt høje re grad end prognose rne e lle rs har forudsagt. Elevernes valg af privatskole Privatskolefrekvensen i kommunen er i lighed med sidste år på 8,5 %, hvilket betyder at 8,5 % af alle skolepligtige børn i Hels ingør Kommune går på priva tsko le. På la ndsp la n går omkring 13,4 % af alle elever i privatskole, så Helsingørs frekvens er knapt 5 %-points lavere end landsgennemsnittet. Holdt op imod kommuner som Helsingør typisk sammenligner sig med er Helsingørs privatskolefrekvens meget lav. I Gentofte Kommune er privatskolefrekvensen således 23 % og i Gladsaxe Kommune er den 20,7 % (tal fra skoleåret 2006/2007). Baggrunden for den lave privatskolefrekvens kan skyldes at der er ganske få privatskoler i selve kommunen, det kan skyldes geografiske forhold, at der er langt til andre skoler, så andelen af alternative skoler m indskes, eller det kan skyldes at forældrene i kommunen er grundlæggende tilfredse med kommunens skoletilbud. 14/87

Antal elever i klasserne Den gennemsnitlige klassekvotient set ud over alle årgange er steget lidt i forhold til sidste år, fra 21,2 til 21,9 elever i klassen. Tallet rummer spændvidden fra 20,1 elever i klassen i 9. klasserne til 22,7 for 5. klassetrin. Forvaltningen vurderer at stigningen i den gennemsnitlige klassekvotient er forårsaget af tilfældige variationer på årgangene, og et nærstudie af klassekvotienterne på den enkelte årgange viser, at der har været et fald i klassekvotienten på årgangene 1., 3., 8., 9. og 10. klasse, mens de øvrige årgange har en højere klassekvotient end sidste år. På 5. klassetrin kan stigningen i klassekvotienten betegnes som relativt stor, idet den er steget fra 20,6 til 22,7 siden sidste skoleår. Klassekvotienten for 10. klasseskolen er derim od falde t væsentligt, fra 28,8 sidste skoleår til 20,6 i år, e t fald de r sk yldes en mindske t søgning. Sammenholdt med andre kommuner, så ligger Helsingør Kommunes gennemsnitlige klassekvotient tæt op ad Gladsaxe Kommunes på 22 elever, men den er 2,1 højere end Høje- Tåstrup Kommunes (ta l fra skoleåre t 2006/2007), som ligge r i absolut bund a f de kommuner som Helsingør Kommune typisk sammenligner sig med. SFO erne på skolerne Kommunens SFO er drives af skolerne, og i gennemsnit går 96,1 % af børnene fra børnehaveklassen til og med 3. klasse i SFO. Der er en sammenhæng mellem børnenes alder og fravalg af SFO, men ved starten af 3. klasser går ca. 92 % af børnene stadig i SFO. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem tilmelding og anvendelse af SFO. For kommunen som helhed er der et gennemsnitligt fremmøde, set over hele året på omkring 80 %. I tallet er medregnet juli måned som typisk er en feriemåned og hvor det gennemsnitlige fremmøde er på mellem 17 % for Hellebækskolen og 60 % for Skolen ved Rønnebær Allé. Skolernes SFO afholder lektiecafé for de elever der gerne vil lave lektier, mens de e r i SFO. Lektiecafeen giver eleverne mulighed for at få hjælp og vejledning, men der er stor forskel på anvendelsen af denne tilbuddet. På over halvdelen af skolerne er det unde r 5 % a f e leverne der anvender lektiecafeen. Samlet set over hele året, så anvender mellem 0 og 21 % af SFO-børnene lektiecafeen på deres skole, og der er stor forskel fra skole til skole. På de tre skoler; Skolen ved Gurrevej, Skolen ved Rønnebær alle og Nygå rd skole ligge r ande len af elever der anvender SFO ens lektiecafé i gennemsnit over 5%. Forvaltningen vurderer, at skolerne i højere grad skal indtænke lektiecaféerne som et element i at øge elevernes udbytte af undervisningen. Kommunens SFO er har stadig et gennemsnit på 12 børn pr. pædagog i SFO erne. På Grydemoseskolen er der 14 børn pr. pædagog, mens de r på Nygård Skole e r 8,5 e le ve r pr. pædagog. Da SFO en er en integreret del af skolen, så indgår prioriteringer omkring antal børn pr. pædagog i skolens almindelige priorite ring. Drift af normalområdet på skolerne Skolerne anvendte i 2008 ca. 319 mio. kr. til drift af almenområdet. I skolernes forbrug indgår skolernes drift af de alm indelige klasser, herunder specialpædagogisk hjælp til elever på skolernes eget støttecenter. Skolernes anvendte m idler ses på Bilag 1: punkt 8. De tre skoler, der fungerer under særlige vilkår, er ikke med i bereg ningen af ud giftss tig ningen. I beløbet indgår ikke udgifter til drift af kommunens vidtgående specialundervisning eller bygninger. I forhold til 2008 er der tale om en udgiftsstigning på 4,65 %. Skolerne har fuld råderet over de tilde lte midler, da kommunen anvender to ta lrammes tyring, og det medfører at man ikke direkte kan sammenligne en skoles forbrug med en anden skoles. Opsparing eller forbrug af opsparede midler giver udsving i forbruget. En del af skolens forbrug ligger ikke i skolens egne hænder, således rummer skolernes tal for anvendte midler også udgifter til fx særligt visiterede timer til enkeltelever. Skolen får tildelt midler til disse særlige opgaver udover den normale drift, men i opgørelsen tæller 15/87

udgiften med i tallet for skolens anvendte midler. Så tallene for skolernes forbrug er på ingen måde sammenlignelige. Kommunens gennemsnitlige udgift pr. elev var i regnskabsåret 2008 knapt k r. 46.000 mod en udgift på knapt 43.000 i re gnskabsåre t 2007. Det e r en stigning på knapt 7 %. Tallene for den gennemsnitlige udgift pr. elev rummer store forskelle skolerne i mellem. Skolernes fulde råderet o ve r økonom ien medfø re r, a t skole ns ge nnemsnits udgift pr. e le v i høj grad er afhængig af de økonomiske prioriteringer, der er foretaget af skolens ledelse og skolebestyrelsen. Den anden faktor der indgår i beregningen af skole ns udgift pr. ele v e r antal elever på skolen. En skole med flere høje k lassek votienter kan således have en lave re udgift pr. elev end en skole med overvejende lave klassekvotienter, og omvendt. I tabel 3 ses skolernes udgifter pr. elev for 2008. Tabel 3: Skolernes udgifter pr. elev på normalområdet 2007 2008 Byskolen 38.520 39.112 Grydemoseskole n 41.130 42.641 Hornbæk Skole 38.175 38.499 Nordvestskolen 42.404 43.675 Skolen ved Gurrevej 41.024 42.145 Skolen ved Rønnebær Allé 42.404 50.299 Tikøb Sk ole 44.000 45.908 Borupgårdskolen 38.800 38.629 Espergærdeskole n 39.107 36.287 Hellebækskolen 37.302 37.489 Mørdrupskolen 34.931 36.621 Nygård Skole 52.800 56.065 Skolen ved Kongevej 45.236 43.638 Tibber upskolen 37.155 42.245 10. klasseskolen 39.543 54.167 Familiecentret Løvdal (heldagsklasser)* 367.650 315.051 A-klasser * 158.862 192.793 Bregnehøj * 395.700 417.042 * Skolen fungerer under særlige vilkår Skolernes tildeling af ressourcer til driften baserer sig på en ensartet ressourcetildelingsmodel, der ligestiller alle skoler og med udgangspunkt i antal elever og antal klasser der kan dannes pr. skole. Fo rva ltningen ko nsta te re r, a t de r e r en fo rske l på ca. 20.000 k r. i udgifte n pr. elev fra den skole, der mindst (Espergærdeskolen) til den skole der koster mest (Nygård Skole). Skolernes årsresultater I kraft af at skolerne har et udstrakt økonomisk råde rum ove r de midle r de får, kan de spare op til større investeringer eller låne til nye. Skolernes årsresultater angiver om skolen har afsluttet et regnskabsår med eller uden overskud. Da skolerne har forskellige behov, historie og prioriteringer, så kan disse tal for årsresultaterne ikke stå alene, men må analyseres i lyset af skolens konkrete situation og prioriteringer. Der henvises til punkt 8 i skolernes egne k valitetsrapporter for de lokale forklaringer på skolens årsresultat. Nedenfor ses årsresultaterne. 16/87

Tabel 4: Skolernes årsresultater 2007 2008 Årsresultat i for hold til skolens forbrug i året Byskolen -2.171.000-1.985.000-6,2% Grydemoseskole n 304.000-130.000-0,7% Hornbæk Skole 1.148.000 851.000 3,1% Nordvestskolen -2.489.000-2.929.000-10,1% Skolen ved Gurrevej -1.006.000-1.997.000-6,9% Skolen ved Rønnebær Allé -1.199.000-1.701.034-7,3% Tikøb Sk ole -512.000-491.900-7,8% Borupgårdskolen -393.000-1.626.975-4,7% Espergærdeskole n -451.000-1.032.000-8,8% Hellebækskolen 1.658.000 3.332.000 10,5% Mørdrupskolen 1.310.000 1.932.439 9,6% Nygård Skole -677.000-539.000-9,1% Skolen ved Kongevej -184.000-245.586-2,0% Tibber upskolen -114.000-1.365.000-5,5% Familiecentret Løvdal * -471.000-415.000-6,6% A-klasser -34.000-11.000-0,2% Bregnehøj 1.737.000 1.568.790 37,6% 10. klasseskolen 1.926.000 148.857 1,1% Skoleområdet samlet set -1.618.000-6.635.409 * Gælder for helda gsskolen 5 af de 18 skoler har positive årsresultater og de 3 af dem har et årsresultat på mere end 1 mio. kr. Bregnehøj topper igen i år, hvis årsresultatet sættes i forhold til skolens anvendte midler for regnskabsåret, idet skolen med et positivt årsres u lta t på god t 1,6 mio. har e t årsresultat der udgør 37,6% af skolens midler. Bregnehøj sparer bl.a. op til at bygge en pavillon der skal anvendes som mødelokale. 13 skoler har negative årsresultater, heraf to skoler med omk ring to m io. k r. og en skole på omkring 3. m io. k r. Skoleom rådets samle de u nderskud fo r 2 008 e r i sammenligning med 2007 steget med lidt over 5 mio. kr., hvilket forvaltningen anser for ikke-tilfredsstillende. Udviklingen er bekymrende idet underskuddet stiger igen efter at det blev nedbragt betragteligt fra 2006 til 2007. Undervisningsmidler I skolernes tildelte resso u rce r indgår undervisningsre la te rede ud gifte r, som skolen tilde les pr. elev. Skole rnes forbrug af disse unde rvisningsm idle r va r pr. e lev gennemsnitligt 4.506 i regnskabsåret 2007, et tal der i 2008 faldet til kr. 3.950. Midlerne disponeres af skolernes ledelser og skolebestyrelsen som skolens øvrige økonom i. Klager Kommunen har i skoleåret haft 6 klager til Nævnet for Vidtgående Specialundervisning. En tidligere klagesag har i skoleåret været for Østre Landsret, hvor Helsingør Kommune blev frifunde t. Der er indgivet 4 klager over afgørelser der er truffet af de enkelte skoler. Klagerne er stilet til Børne- og Ungeforvaltningen, Byrådet eller Borgmester Per Tærsbøl. 4.2 Medindflydelse og samarbejde på skolerne Skolebestyrelsen He lsingør Byråd har i styre lsesvedtægten for kommunens skole væsen fastsat, at skolebestyrelserne i Helsingør Kommune består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Efter anmodning fra skolebestyrelsen deltager en repræsentant fra Byrådet i skolebestyrelsen. Skoleinspektøren og viceinspektøren deltager og varetager sekretariatsfunktionen. 17/87

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor de mål og rammer, der er fastsat af folkeskoleloven og af Byrådet. Bestyrelsens opgave er at føre tilsyn med skolens samlede virksomhed og at fastsætte principper for skolens virke. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og skolens budge t inden fo r de øko nomiske rammer, de r e r fastsa t fo r skole n. Nygård Skole og Tikøb Skole er små enheder, og bestyrelsen virker for både skole- og dagom rådet. Bregnehøj og Familiecentret Løvdal har ikke skolebestyrelser, men derimod begge en styregruppe. Alle skolebestyrelser har udarbejdet principper for forskellige områder af skolens virke, Principperne er vedtagne retningslinier for skolens arbejde. Netop fordi skolebestyrelserne beslutter principperne, så er de tilpasset de ønsker og behov som den enkelte skole har, men der er stor forskel på, hvor mange principper skolebestyrelserne arbejder med. Alle skolernes principper kan ses i skolerne kvalitetsrapporter, afsnit 5. Om råder skolebestyrelsen har fastsat principper for. Kvalitetsrapporterne findes på skolernes hjemmeside. Principperne vedrører overordnet set: Tilrettelæggelse af undervisningen (eksempelvis holddannelse, fagfordeling, vikar, aflysning af undervisning, fritagelse for undervisning Adfærd i skolens dagligdag (ex. mobiltelefon, sikker chat og mobning) Samarbejde mellem skolen og forældre Aktiviteter med eleverne i skoletiden (ex. lejrskoler, hytteture m.m..) Elevernes sundhed (bevægelse og sundhed) Siden sidste skoleår har alle skolerne udarbejdet en vikarpolitik, og det ses i principperne, i det der er sket en fordobling i antallet af skoler der har principper for vikararbejde, fra 6 til 12 skoler ud af de 16 skoler med bestyrelser. Forvaltningen vurderer at samarbejdet med skolebestyrelserne generelt fungerer godt og konstruktivt, og at de problematikker der opstår håndteres i et ansvarligt samarbejde. Skolens personalesammensætning og pe rsonalepolitik Alle skoler har indenfor de sidste par år udarbejdet et fælles værdigrundlag for skolens arbejde. Skolernes mål er at drive virksomheder med et godt fysisk og psykisk arbejdsm iljø således, at de er i stand til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Som det fremgår af tabel 5 nede nfor, så e r skole rne af mege t forske llige større lse fra 13 ansatte på Bregnehøj til 150 ansatte på Borupgårdskolen. Samlet set har der på skoleområdet i år været ansat 15 personer mere end i sidste skoleår. Opgørelsen baserer sig på antal personer der har været ansat på skolerne i løbet af skoleåret og er dermed ikke et øjebliksbillede. Antallet af medarbejdere der er eller har været ansat på skolerne viser en stor stigning i antallet af lærere på skolerne, en stigning på 94 personer. Denne stigning modsvares af et fald på 31 i antallet af pædagogisk personale og på 26 personer på administrations- og driftssiden. Tabel 5: Personalesammensætningen på skolerne Skole Lærere Pæd. personale Adm. /drift Andre I alt 10. klasseskolen 20 0 3 2 25 Borupgårdskolen 79 51 20 0 150 Bregnehøj 4 7 2 0 13 Espergærdeskole n 29 25 6 0 60 Familiecentret Løvdal 5 7 3 0 15 Grydemoseskole n 64 23 5 2 94 Hellebækskolen 65 32 9 0 106 Byskolen 74 43 10 0 127 Hornbæk Skole 63 25 11 1 100 Mørdrupskolen 40 5 4 1 50 Nordvestskolen 62 34 7 0 103 Nygård Skole 12 6 4 0 22 Skolen ved Gurrevej 71 37 5 1 114 18/87

Skolen ved Kongevej 25 23 3 0 51 Skolen ved Rønnebær Allé 62 37 6 0 105 Tibber upskolen 57 33 7 0 97 Tikøb Sk ole 14 8 2 1 25 Alle skoler i dette skoleår 746 396 107 8 1257 Alle skoler i sidste skoleår 652 427 133 30 1242 Ændring i antal fra 07/ 08 til 08/09 +94-31 -26 +22 +15 Da tallene ikke er et øjebliksbillede så kan stigningen være et udtryk for at der finder en relativt stor personalegennemstrømning sted i lærergruppen på skolerne. En anden faktor der være tale om er, hvilken ove renskomst de pågælde nde pe rsone r e r ansat unde r, så hvis pædagogisk personale også får undervisningsopgaver på skolen, så er det sandsynligt at disse personer overgår til læreroverenskomst for de timer og dermed figurerer som lærere i år. Elevråd og undervisningsmiljøvurdering I henhold til Styrelsesvedtægten er der på alle folkeskoler elevråd, som fungerer som e t forum hvor elevrepræsentanter drøfter og beslutter i forhold til den medindflydelse eleverne har i relation til det nære klasserum. Skolerne skal som minimum hvert tredje år gennemføre undervisningsmiljøvurderinger i samarbejde med elevrådene for at sikre, at de r blive r sat fokus på de probleme r e le ve rne opleve r på i skolens miljø. Forvaltningen vurderer, at de r e r fokus på e le vrådsarbejdet på skolerne og at ele vrådene inddrages naturligt i processerne omkring undervisningsmiljøvurderingerne og de handleplaner, der efterfølgende udarbejdes. 4.3 Nøgletal der vedrører selve undervisningen Timetal på den enkelte klassetrin (Bilag 1, punkt 7) I Helsingør Kommune har eleverne som minimum Undervisningsministeriets vejledende timetal, idet politikerne har besluttet at dette tal er minimumstimetalle t på kommune ns skole r. Sko le rne kan frit indenfo r de res økonom iske rammer tilde le ele ve rne fle re timer, og det er der flere af skolerne der gør. Således får eleverne på de almene folkeskoler: 1. 3. klassetrin: på 13 ud af 14 skoler mere end det vejledende antal dansktimer på 13 ud af 14 skoler mere end det vejledende antal timer i de humanistiske fag på 6 ud af 14 skoler mere end det vejledende antal timer i naturfag på 6 ud af 14 skoler mere end det ve jledende anta l time r i de prak tisk/musiske fag på 10 ud af 14 skoler mere end det vejledende antal timer til klassens tid 4. 6. klassetrin: på alle skoler flere timer i de humanistiske fag på 9 ud af 14 skoler flere timer i de praktisk/m usiske fag på 11 ud af 14 skole r me re e nd de t ve jlede nde antal time r til k lassens tid 7. 9. klassetrin: på 2 af de 11 udskolingsskoler flere timer i dansk, matematik og de praktisk/musiske fag på 7 ud af 11 skoler mere end det vejledende antal timer i de humanistiske fag på 5 ud af 11 skoler mere end det vejledende antal timer i naturfag Af Byrådets handleplan der blev vedtaget efter kvalitetsrapporten for skoleåret 2007/2008 (Kapitel 2) fremgår det, at skolerne skal overveje om timer til holddeling vil kunne øge ele- 19/87

vernes udbytte af undervisningen med deraf andre muligheder for undervisningsdifferentiering, frem for at tilde le ekstra time r til k lasse unde rvisning. De t kan endnu ikke ses af skolernes dispositioner om de vil prioritere holddeling, da de ikke har kunne nå de t, men det vil kunne undersøges ved næs te k valitetsrapport. Andel af de planlagte undervisningstimer der blev gennemført (Bilag 1, punkt 8) Skolerne meddeler at de i praksis gennemfører mellem 98,4 og 100 % af alle elevernes timer. I ordet gennemføre lse lig ger der a t ele ve rne a rbejder fag lig t. Dermed kan en klasse enten med egen vikar eller ved tilsyn fra en lærer i en anden klasse arbe jde selvstændigt med en opgave. Læreren eller vikaren fører i den nævnte situation opsyn med begge klasser og støtter eleverne i deres arbejde. Forvaltningen vurderer, at skolerne generelt tilstræber at al undervisning gennemføres, også ved ikke planlagt lærerfravær. Antal elever pr. lærer (Bilag 1, punkt 8) Antallet af elever pr. lærer kan være et udtryk for den gennemsnitlige klassekvotient, som varierer fra skole til skole, men kan også afspejle den enkelte skoles prioriteringer i forhold til timer udover det vejledende timetal. I sidste skoleår var antallet af elever pr. lærer i normalklasserne for hele kommunen 14,5, et tal der i dette skoleår er faldet til 14,1. For specialklasserne er der også sket et fald, fra 5,3 elever pr. lærer i sidste skoleår til 5,0 i dette skoleår. Hvis man ser på de enkelte skoler, så er der større forskelle mellem skolerne i antallet af elever pr. lærer, således har 10. klasseskolen et meget lavt antal på 10,7, mens Nordvestskolen har 20,4. Samlet set er der på 6 skoler sket en stigning i antallet af elever pr. lærer, mens 8 skoler har haft et fald. Stigningen på Nordvestskolen må siges at være mest iøjnefaldende, da der er tale om en stigning fra sidste skoleår på 4 elever pr. lærer. Læreres uddannelsesmæssige baggrund (Bilag 1, punkt 9) I det følgende redegøres for lærernes uddannelsesmæssige baggrund. Der er her er alene tale om medarbejdere, der er ansat som lærere og ikke om løst ansatte vikarer på timebasis. Lærernes udannelsesmæssige baggrund er opgjort på skoleniveau og fordeler sig på 7 kategorier. Kriterierne er, om læreren er ansat på baggrund af: 1. Læreruddannelse 2. En kort vide regående uddannelse 3. En Mellemlang videregående uddannelse 4. En lang videregående uddannelse 5. En faglært uddannelse 6. En studentereksamen 7. Andet (f.eks. lærerstuderende) Skolernes opgørelser over antallet af anordningsmæssigt uddannede lærere giver en sam le t billede på kommuneplan af et skolevæsen, hvor 81% er uddannede lærere og hvor 2,9% er i gang med en læreruddannelse samtidig med deres arbejde på skolerne. Så samlet set er der 83,9% lærere eller lærerstuderende. 20/87