Dato 2. juli 2014 Dokument 14/07149 Side Status for B vej 128A-130A I brev af 15. maj 2014 har du klaget over Kommunens brev af 25. april 2014 om fastlæggelse af status for B vej, 128A-130A, som privat fællesvej. Du skriver bl.a., at: ejendommene, B vej 120A og 122, altid har haft udkørsel direkte ud til (den offentlige vej) B vej og har garager tæt på denne vej ejendommen, B vej 122, har tinglyst ret til færdsel mod syd og vest ad din vej til transport af brændsel og byggematerialer, men at ejendommen, B vej 120A, ikke har en sådan ret kommunen uden dit vidende har meddelt tilladelse til etablering af garager og udkørsel m.m. for de to nævnte ejendomme til B vej 128A-130A kommunen tillige har meddelt de to ejendomme, 120A og 122, ret til fast benyttelse af din vej (B vej 128A-130A) du dermed anser servitutten om ret til kørsel med brændsel m.m. for bortfaldet vejen er helt privat, og at kommunen uretmæssigt har inddraget denne til anden trafik end den, som fremgår af tinglyst servitut. Vores afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, da Kommunen ikke har truffet en forvaltningsretlig afgørelse efter vejlovgivningen 1. Kommunens brev af 25. april 2014 er alene en konstatering af, hvad der efter kommunens opfattelse er gældende ret. Kommunen brev pålægger således ikke grundejerne nye pligter, og kommunen meddeler heller ikke et konkret påbud efter privatvejslovens 2 regler. Kommunen burde således ikke have meddelt en klagevejledning. Der henvises til det følgende. 1 Vejloven, vejbidragsloven, privatvejsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven 2 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje (med senere ændringer). Niels Juels Gade 13 1022 København Telefon 7244 3333 spk@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Baggrund B vej 128A-130A ligger i landzone i Kommunen. Kommunen administrerer private fællesveje i landzone efter reglerne i privatvejslovens afsnit II (om private fællesveje på landet), jf. privatvejslovens 4, jf. 1, stk. 2. Vejstrækningen, B vej 128A-130A, ligger på din ejendom, matr. nr. 26 og er en sidevej til kommunevejen, B vej. Vejen forløber som asfaltvej fra den offentlige vej forbi ejendommene, B vej 128A, 128B og 130 som den betjener og videre som grusvej forbi ejendommene, B vej 118-124. Grusvejen ender ved en asfaltvej, der fører op til en nærliggende kirke. Af matrikelkortet fremgår det, at ejendommene, B vej 118, 120A og 122 alle har overkørsel til grusvejen. Ejendommene B vej 120 og 118a er ubebyggede, ligesom matr. nr. 26 c og 26 f, begge smst. Ejendommene, B vej 124 og 126, har alene overkørsel til den offentlige vej, B vej. Du har i brev af 7. april 2014 spurgt kommunen, om arealet på din ejendom, matr. nr. 26 l, er udlagt som privat vej eller privat fællesvej. I brev af 25. april 2014 har kommunen redegjort for vejens status som privat fællesvej, men da ikke alle resultater af kommunens undersøgelser er blevet modtaget, har den sendt brevet til dig som et delsvar. Kommunen har samtidig angivet klagevejledning til Vejdirektoratet. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan som klagemyndighed tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 3, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 4 og almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig, ligesom vi heller ikke kan tage stilling til, om kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen har udøvet god forvaltningsskik. Vi kan således ikke tage stilling til forhold reguleret i anden lovgivning, f.eks. tilladelser til bygning af garager, som er reguleret i byggelovgivningen. 3 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven samt vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven. 4 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. 2
Endelig kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, f.eks. fortolkning af servitutter og deklarationer mv. I den forbindelse kan vi heller ikke tage stilling til, om en vej er en privat fællesvej, og hvem der i bekræftende fald har vejret til denne, ligesom vi ikke kan tage stilling til vejrettens nærmere indhold. Vi kan dog tage stilling til, om en kommune har tilstrækkeligt grundlag til at administrere en vej som en privat fællesvej. Hvad er en afgørelse? For at vi kan tage stilling til en klage, er det en forudsætning, at der er tale en forvaltningsretlig afgørelse truffet efter vejlovgivningens bestemmelser. Det vil her sige en afgørelse, hvor kommunen i forhold til en bestemt adressat eller en afgrænset kreds af adressater ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde. Vi mener ikke, at kommunens brev af 25. april 2014 er en forvaltningsretlig afgørelse. Vi mener derimod, at der er tale om en konstaterende retsakt. Denne er kendetegnet ved, at den ikke skaber, ændrer eller ophæver retsforhold, men blot fastslår, hvad der også før meddelelsen var gældende. En sådan meddelelse har ikke et egentligt selvstændigt indhold og skaber ikke nye retsvirkninger for borgeren, men fastslår blot, hvad borgeren i forvejen er forpligtet til eller har ret til. Hvis du skulle klage over en konkret afgørelse truffet af kommunen efter privatvejslovens regler, f.eks. et påbud om at istandsætte vejen, vil vi i den forbindelse kunne tage stilling til, om kommunen lovligt kan administrere vejen efter privatvejslovens regler. Vejret og definition på en privat fællesvej Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jf. lovens 10, nr. 1, der tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. privatvejslovens 10, nr. 3. En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens 10, nr. 5. En indehaver af en vejret er vejberettiget. Dette fremgår af privatvejslovens 10, nr. 6. Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en overkørsel til vejen. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, f.eks. ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. 3
Privatvejsloven indeholder ingen bestemmelser om, at en vejret skal være tinglyst, eller at et vejudlæg skal være optaget på matrikelkortet. Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene. Lov om private vejrettigheder (1938-loven) 5 Når en vej er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller nogen af dennes lodder, og vejen er angivet på matrikelskortet, hvis udvisende i det væsentlige stemmer med forholdene i marken, kan retten til denne vej, selv om den ikke er tinglyst, ikke fortrænges af senere erhververe af rettigheder over den tjenende ejendom ifølge aftale eller retsforfølgning. Det fremgår af 1938-lovens 1, stk. 1. Ifølge samme lovs 1, stk. 2, har den, der vil bestride, at der foreligger en ret til vejen, når de i stk. 1 nævnte betingelser er til stede, bevisbyrden. Vores vurdering Ud fra de indsendte oplysninger om vejens beliggenhed på matr. nr. 26 l (B vej 128B), dens betjening af ejendommene, matr. nr. 26 m (B vej 128A) samt matr. nr. 26 p og 26 o (B vej 130A) samt en tinglyst ret for matr. nr. 26 d (B vej 122) til at køre på vejen 6 har vi umiddelbart ikke grundlag for at kritisere, at Kommunen mener, at den kan administrere hele vejen som en privat fællesvej, jf. definitionen herpå i privatvejslovens 10, nr. 3. Om vejen dog er og bør være en privat fællesvej, er imidlertid et spørgsmål, som alene domstolene kan tage stilling til. Hverken Kommunen som vejmyndighed 7 eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan tage stilling til disse privatretlige spørgsmål. Vores konklusion Vi kan ikke tage stilling til jeres klage, da Kommunen ikke har truffet en forvaltningsretlig afgørelse efter vejlovgivningen. Kommunes brev af 25. april 2014 er alene en konstatering af, hvad der efter kommunens opfattelse er gældende ret. Kommunen brev pålægger således ikke grundejerne nye pligter, og kommunen meddeler heller ikke et konkret påbud efter privatvejslovens regler. Øvrige bemærkninger 5 Lov nr. 143 af 13. april 1938 om private vejrettigheder (med senere ændringer). Loven bliver administreret af Justitsministeriet. 6 Hertil kommer kommunens oplysninger i brev af 25. april 2014. 7 Jf. privatvejslovens 1, stk. 2. 4
Overkørsler: Du oplyser bl.a., at Kommunen har meddelt tilladelse til etablering af overkørsel fra ejendommene B vej 128A-130A til vejen på din ejendom. I den forbindelse kan vi oplyse, at privatvejslovens bestemmelser om private fællesveje på landet ikke indeholder en bestemmelse, hvorefter en overkørsel til en privat fællesvej på landet kræver vejmyndighedens tilladelse. Kommunen kan således ikke meddele tilladelser hertil med hjemmel i privatvejsloven. Spørgsmålet om etablering af overkørsler fra en ejendom med vejret til en privat fællesvej på landet er et privatretligt anliggende mellem vejens ejer og den, der ønsker at etablere overkørslen. Uenighed herom må afgøres ved domstolene. Tildeling af vejret: Privatvejslovens bestemmelser om private fællesveje på landet indeholder ikke hjemmel for kommunen som vejmyndighed til at tildele vejrettigheder til en privat fællesvej på landet. Tildeling af vejrettigheder sker som nævnt ovenfor typisk ved aftale, men kan også erhverves ved hævd eller i særlige tilfælde være tildelt på offentligretligt grundlag, ekspropriation. 5