Pengeinstitutankenævnets traf d.11. februar 2011 følgende afgørelse i sagen, der blandt andet er sålydende:

RETTEN I AALBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 21. november 2012 i sag nr. BS 4-37/2012: Anne-Marie Nielsen Andersen Stolpedalsvej 42 9000 Aalborg mod Finansiel Stabilitet A/S Kalvebod Brygge 43 1560 København V Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet, om der er indgået aftale mellem sagsøgeren og den tidligere Løkken Sparekasse om tegning af garantikapital på 248.000 kr. pr. d. 23.marts 2007, og i bekræftende fald om aftalen skal tilsidesættes i medfør af aftalelovens 36, jf. 38 c. Sagsøgerens principale påstand er, sagsøgte tilpligtes betale 248.000 kr. med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra sagens anlæg d. 21.december 2011 og til betaling sker. Subsidiært tilpligtes sagsøgte til sagsøger betale et mindre beløb fasts efter rettens skøn med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra stævningens indlevering til berammelse og til betaling sker. Sagsøgtes påstand er principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et efter rettens skøn fasts mindre beløb end 248.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagens omstændigheder Pengeinstitutankenævnets traf d.11. februar 2011 følgende afgørelse i sagen, der blandt andet er sålydende: "... Indledning. Denne sag vedrører, om tegning af garantikapital var aftalt. Sagens omstændigheder. Klageren, der er født i 1936, tegnede i 1986 garantikapital for 1.000 kr. i Løkken Sparekasse. I 1989 tegnede klageren garantikapital for yderligere 1.000 kr. Beløbene blev inds på en garantikapitalkonto (nr. -320). Tilskrevne renter på garantikapitalkontoen blev løbende overført til en

Side 2/23 garantkonto (nr. -291). Den 22. marts 2007 blev der overført 248.000 kr. fra garantkontoen til garantikapitalkontoen. Det fremgår af årsopgørelsen pr. den 31. december 2007 for klagerens engagement i sparekassen, der stod 250.000 kr. på garantikapitalkontoen og 63.981,62 kr. på garantkontoen. Engagementet bestod i øvrigt af en budgetkonto og en Flexkonto, hvorpå der stod i alt ca. 20.000 kr. Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital. Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed 124. Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, som er et dterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse. Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken. Den 21. april 2009 indgav klageren en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet. Løkken Sparebank (nu EBH Bank) har under sagen fremlagt diverse bilag, herunder blandt andet brochurer og andet informionsmeriale om garantikapital i Løkken Sparekasse samt meriale vedrørende valget i 2008 til sparekassens repræsentantskab. Løkken Sparebank har endvidere oplyst, garantbeviserne i sparekassen efter en vedtægtsændring i 2000 blev afløst af kvitteringer, som blev udstedt hver gang en kunde tegnede garantikapital, herunder i forbindelse med forhøjelse af garantikapitalen. Banken har til eksempel fremlagt en kvittering for tegning af garantikapital og en kvittering for en forhøjelse af et eksisterende garantindskud. Af kvitteringerne fremgår bl.a.: " Kvittering for indbetalt garantikapital kr. [ ] Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter. Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser. Beløbet forrentes i henhold til vedtægterne. Tilskrevne renter overføres til afregningskontoen pr. 31. december.

Side 3/23 Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til lade sin garantikapital indløse. Stemmeberettiget ved valg til repræsentantskabet er de myndige garanter, hvis garantikapital er noteret på navn i Løkken Sparekasse senest 4 uger før valget finder sted. Hver garant har 1 stemme for hver DKK 1.000,00 indbetalt garantikapital, dog højest 20 stemmer. " Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort, fremgår bl.a., markedsføringsmerialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller stsgarantiordningen, der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, der ikke var udarbejdet forretningsgange til sikre overholdelsen af god skik, der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for opsige garantikapitalen, der ikke systemisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden indskyde garantikapital, sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumention har for den ydede rådgivning, samt Løkken Sparekasse ikke har overholdt 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet. Løkken Sparebank har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, Løkken Sparebank ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner. Løkken Sparebank har videre anført, Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumention vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumention for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager. Parternes påstande.

Side 4/23 Klageren har nedlagt påstand om, Løkken Sparebank skal betale 248.000 kr. Løkken Sparebank har nedlagt påstand om frifindelse. Parternes argumenter. Klageren har anført, tegningen af garantikapital for 248.000 kr. skete uden aftale med hende. Det bestrides, sparekassen udstedte en kvittering, hvoraf det fremgik, der var tegnet garantikapital. En sådan kvittering er heller ikke fremlagt under sagen. Ved tegningerne i 1986 og 1989 fik hun garantbeviser. I forbindelse med overførslen i marts 2007 fik hun intet. Forud for den omstridte overførsel fra garantkontoen til garantikapitalkontoen, havde hun henvendt sig til sparekassen, idet hun havde hørt, det ved forhandling var muligt få bedre renter på sine konti. Det var hendes klare opftelse, opsparingen herefter blev placeret på en højrentekonto. Hvis hun havde vidst, der blev tegnet garantikapital, ville hun straks have protesteret. Dette kan bekræftes af hendes rådgiver gennem 26 år i sparekassen. Rådgiveren havde så sent som i 2006 foreslået hende tegne garantikapital, hvilket hun klart havde afvist. Rådgiveren frrådte i februar 2007. Overførslen i marts 2007 blev foretaget af en ny medarbejder. Hun forstod ikke kontoudtoget fra sparekassen. Før medarbejderskiftet i 2007 havde rådgiveren forklaret kontoudtogene for hende. Den højere renteindtægt på opsparingen medførte, hun mistede pensionstillæg og boligydelse med et negivt nettoresult til følge. Henset til hendes alder var det forkert placere opsparingen med risiko. Sparekassens rådgivning var således forkert og mangelfuld. Siden hun i 1986 tegnede garantbeviser i sparekassen havde hun modtaget indbydelser til garantmøder m.v., hvilket fortste uændret efter overførslen i marts 2007. Hun har ikke udvist passivitet. Løkken Sparebank har bl.a. anført, garantikapitalen blev tegnet efter udtrykkelig aftale med klageren. Det må formodes, der i overensstemmelse med sparekassens praksis blev udstedt både en kvittering for overførslen mellem de to konti og en kvittering for klagerens forhøjelse af garantikapital. Sparekassen tog ikke konsekvent kopi af udstedte kvitteringer, og man kan derfor ikke fremlægge kopi af de konkrete kvitteringer.

Side 5/23 Garantikapitalen på 250.000 kr. fremgik af årsopgørelserne for 2007 og 2008. I forbindelse med repræsentantskabsvalget i efteråret 2008 fik klageren tilsendt bl.a. en individuelt udformet stemmeseddel, hvor antallet af stemmer afhang af størrelsen af den tegnede garantikapital. Klageren undlod reklamere og er allerede som følge heraf retligt forpligtet i forhold til den gennemførte tegning af garantikapital. Det bestrides som udokumenteret, klageren har mistet pensionstillæg og boligtilskud som følge af tegningen af garantikapital. Sparekassen var ikke underlagt en forpligtelse til på egen hånd undersøge, hvorvidt klagerens tegning af garantikapital ville få konsekvenser for klagerens pensionstillæg og boligtilskud. Sparekassen var ikke i besiddelse af oplysninger, der tydede på, tegningen af garantikapital kunne få konsekvenser for klagerens pensionstillæg og ret til boligtilskud. Ankenævnets bemærkninger og konklusion. Ankenævnet finder ikke grundlag for fastslå, Løkken Sparekasse (EBH Bank) har handlet ansvarspådragende ved mangelfuld rådgivning om mulige konsekvenser for klagerens ret til sociale ydelser som følge af forøgede renteindtægter ved tegningen af garantikapital for 248.000 kr. i marts 2007. Klagerens garantikapital for i alt 250.000 kr. i Løkken Sparekasse fremgik af årsopgørelsen for 2007. Ved undlade reagere herpå må klageren anses stiltiende have accepteret, midlerne var placeret som garantikapital. Ankenævnet giver derfor ikke klageren medhold. Som følge heraf træffes følgende Klagen tages ikke til følge...." a f g ø r e l s e : Forklaringer Anne-Marie Nielsen Andersen har forklaret blandt andet, hun er født i 1936, og hun blev pensionist i 1952 på grund af en skade. Hun har igennem knap 30 år været kunde i Løkken Sparekasse, hvor hun har været tilknyttet bankrådgiver Anette Taagaard. Hun og Taagaard havde 2 møder om året, hvor de gennemgik hendes økonomiske forhold og lagde budget.

Side 6/23 Hun stolede fuldstændig på Taagaards vejledning og følte sig i trygge hænder. Hun købte i 1986 et garantibevis i Løkken Sparekasse. Hun husker ikke nærmere baggrunden herfor. Hun købte på ny et garantibevis i 1989 uden kunne huske baggrunden herfor. Hun bekræftede, hun i begge tilfælde fil udleveret et garantibevis, der blandt andet indeholdt vejledning om karakteren af garantikapitalen. Hun havde alle sine midler stående i Løkken Sparekasse, pengene hidrørte dels fra opsparing gennem årene og dels fra arv. I 2006 fik hun udbetalt en kapitalpension på knap 250.000 kr. Hun mener kunne huske, hun i den forbindelse drøftede med Taagaard, om hun skulle købe et tredie garantibevis for det udbetalte beløb, men dette afviste hun. Hun vidste, garantikapitalen ville være ansvarlig kapital for Løkken Sparekasse, og det var hun ikke interesseret i, hvilket hun fortalte Taagaard. Da Taagaard stoppede i Sparekassen den 31. januar 2007, fik hun i stedet anvist Jytte Hedegaard som bankrådgiver. De talte kun kort sammen, før hun konsterede, deres kemi ikke passede sammen, hvorfor hun bad om en ny bankrådgiver. Hun fik derefter Hanne Fjeldgaard. I løbet af de første måneder 2007 var hun opmærksom på, det i pressen var meget omtalt, mange fik for lav rente på deres kontantindeståender. Da hun kun fik 2 1/2 % på den konto, hvor hendes kapitalpension var inds, rettede hun henvendelse til Løkken Sparekasse for høre, om hun kunne opnå en bedre rente. Hun talte med Hedegaard, der oplyste hende om, det kunne lade sig gøre få en højere rente. Hedegaard nævnte slet ikke garantibeviser, og det var heller ikke i hendes egne tanker, da hun jo tidligere havde sagt nej til købe flere garantibeviser. Hun regnede blot med, hendes kontantindestående blev overført til en konto med en højere rente, muligvis med en bindingsperiode. Det havde hun ikke problemer med, da hun ikke skulle bruge pengene her og nu. Hun fik vide af Hedegaard, hun kunne få 5 % i rente. Hun talte ikke med Hedegaard om, hvor meget der skulle flyttes over af hendes kontantindestående, og hun modtog heller ikke noget skriftligt fra sparekassen efter mødet. Forevist de til sagen fremlagte kopier af eksempler på kvitteringer for indbetalt garantikapital oplyste hun, hun ikke erindrer have fået sådanne. Ultimo 2007 modtog hun vist nok den i sagen fremlagte kontooversigt fra 2007 af 31. december 2007, men hun husker det ikke nærmere. Hun så ikke meget på sine papirer, hun lagde som altid det meriale, som hun modtog fra Sparekassen i et omslag,og tænkte ikke mere over det. Hun har aldrig deltaget i garantmøder, og gennemså kun løseligt de udsendte garantblade. På et tidspunkt blev hun vist nok kontaktet af Fjeldgaard vedrørende et garantmøde, hvor hun blev oplyst om, hun kunne deltage. Fjeldgaard oplyste, denne også selv var opstillet, og Fjeldgaard vejledte

Side 7/23 hende om afstemningsreglerne. Hun stemte på Fjeldgaard, hvilket var første gang, hun deltog i en afstemning for garanter. Forevist kontooversigt for 2008 af 31. december 2008 husker hun ikke have set denne før. I forbindelse med modtagelse af sine slutopgørelse for 2007 og 2008 fra sktevæsenet var hun overrasket over, hun blev pålagt indbetale restsk. Fjeldgaard forklarede hende, dette skyldtes, hun havde fået højere renteindtægter end tidligere. De talte heller ikke i den forbindelse om garantibeviser. Først i februar 2009 blev hun opmærksom på sit problem i forbindelse med, Løkken Sparekasse gik konkurs, og det gik op for hende, hun havde mistet de 250.000 kr., som hun havde inds som garantikapital. Da Taagaard skulle frræde i januar 2007 kontaktede denne hende telefonisk op oplyste om sin frræden. Taagaard sagde ikke noget om, hun ville viderebringe hendes modvilje mod garantibeviser til den ny bankrådgiver, ligesom hun ikke selv oplyste Hedegaard eller Fjeldgaard herom, da det slet ikke var aktuelt. Hun husker ikke have set den posteringsoversigt af 11. marts 2009, som er fremlagt i sagen, og kan ikke huske have bemærket den overførsel, der er bogført pr. 22. marts 2007 på 248.000 kr. Anette Taagaard har forklaret blandt andet, hun tidligere har været ans i Løkken Sparekasse som bankassistent i ca. 30 år, frem til 31. januar 2007, hvor hun frrådte. Hun har igennem de fleste af årene haft Anne-Marie Nielsen Andersen som kunde, og hjulpet denne med lægge budget og ordne økonomiske forhold. Hun kendte Anne-Marie Nielsen Andersen som en meget forsigtig kvinde økonomisk set, med en meget lav risikoprofil. Anne-Marie Nielsen Andersen købte i 1986 et garantibevis for få en højere rente på sin garantkonto. I 1989 havde hun mere end 100.000 kr. stående på sin garantkonto, og sparekassen interne regler krævede, hun købte et nyt garantibevis for fastholde den høje rente. Man måtte højst have 100.000 kr. i indestående pr. garantibevis. Da Anne-Marie Nielsen Andersens kapitalpension kom til udbetaling i 2006, hvor hun fyldte 70 år, betød det, hun havde over 200.000 kr. stående på sin garantkonto. Det var derfor påkrævet, hun tegnede et yderligere garantibevis. Dette afviste Anne-Marie Nielsen Andersen imidlertid, da hun ikke ønskede indskyde penge som garantikapital. Selv om det var i strid med sparekassens interne regler, lod man pengene stå på garantkontoen, da man regnede med, hun som pensionist uden andre indtægter ville nedbringe indestående løbende. Hun og Anne-Marie Nielsen Andersen talte ikke yderligere om garantibeviser, men vidnet havde noteret på sit sagsomslag, hun ikke var interesseret i købe garantibeviser.

Side 8/23 Ved sin frræden i januar 2007 tog hun telefonisk kontakt til Anne-Marie Nielsen Andersen for oplyse om, hun frrådte. Ved sin frræden lod hun sine kundemappe gå videre til de kolleger, de skulle overtage hendes kunder. I den forbindelse talte hun med Jytte Hedegaard, og oplyste denne om, Anne-Marie Nielsen Andersen skulle have hjælp til lægge budget. Hun mener også, det må have været indlysende for Hedegaard efter kontosammensætningen, Anne - Marie Nielsen Andersen ikke ønskede tegne garantikapital, da indeståendet på garantkontoen oversteg de tilladte 200.000 kr. Hun mener også kunne huske have sagt til Hedegaard, Anne-Marie Nielsen Andersen ikke ønskede tegne yderligere garantibeviser, selv om det var påkrævet efter størrelsen af hendes indeståender. Så vidt hun husker, var denne oplysning også noteret på en kontoudskrift i kundemappen. Hun har aldrig selv formidlet tegning af garantikapital for kunder uden udtrykkelig accept fra kunden, og har heller ikke hørt om andre, der har. Hun var navnlig ved ældre kunder meget omhyggelig med rådgive disse om de forskellige dispositioner. Jytte Hedegaard har forklaret blandt andet, hun har været ans i pengeinstititutter siden 1974, heraf fra 2006 i Løkken Sparekasse, frem til denne lukkede i februar 2009. Hun havde titel af priv kunderådgiver. Hun husker ikke have overtaget Anne-Marie Nielsen Andersen som kunde fra Anette Taagaard, og kan heller ikke huske have talt med Anne- Marie Nielsen Andersen. Hun overtog en del kunder fra Anette Taagaard ved dennes frræden i januar 2007, og havde en snak med Taagaard om et par af disse, men husker ikke, Anne Marie Nielsen Andersen var en af disse. Hun har slet ikke talt med Taagaard om garantibeviser - det var helt andre og mere komplicerede bankforretninger, der blev drøftet. Der blev ikke ført journaler for kunderne i Løkken Sparekasse, man lavede blot en kort mundtlig orientering ved rådgiverskift vedrørende kunder med mere komplicerede forhold. Hun har som nævnt ikke modtaget instrukser fra Taagaard om Anne-Marie Nielsen Andersens forhold, og kan slet ikke huske have talt med Anne-Marie Nielsen Andersen. Hun har ikke selv formidlet tegning af garantikapital i marts 2007 for Anne-Marie Nielsen Andersen, og ved ikke, hvem der har gjort det. Hun har aldrig tegnet garantikapital for kunder uden vejlede disse om betydningen heraf, ligesom hun aldrig har hørt om kolleger, der gjorde dette. Hendes rådgivning af kunder var den samme, uanset om der var tale om kunder, der i forvejen havde tegnet garantikapital, eller om der var tale om forhøjelse af garantikapital. I forbindelse med sin ekspedition af en tegning af garantikapital medsendte hun et garantibevis til kunden, ligesom der blev medsendt brochurer om emnet, når det var første gang en kunde blev garant. Ved senere forhøjelser gik man over til kun udsende en kvittering for indbetalingen. Det, der blev udsendt, ligner det bilag, der er fremlagt i sagen

Side 9/23 deret 30. oktober 2007, det vil sige uden tegningsbetingelser. Det var helt sædvanligt, hun og hendes kolleger oplyste kunderne om, tegning af garantikapital var tegning af ansvarlig kapital, og det var ligesom købe aktier i en virksomhed. Dette bevirkede, nogle kunder afviste tegne garantikapital, og i stedet f.eks. købte mere sikre obligioner. Navnlig i 2007 var der stor efterspørgsel efter de højere renter, der var knyttet til tegning af garantikapital. Hanne Fjeldgaard har forklaret blandt andet, hun har været ans i Løkken Sparekasse siden 1985, heraf siden 1989 som sparekasseassistent med ansvar for privkunderådgivning. Hun husker, hun primo 2007 overtog Anne-Marie Nielsen Andersen fra sin kollega, Jytte Hedegaard. Hun modtog ingen instrukser i den anledning, heller ikke om kundens risikovillighed eller stilling til tegning af garantikapital. Hun overtog en del andre kunder fra den frrådte Anette Taagaard, og modtog heller ikke instrukser vedrørende disse. Hun talte den første tid flere gange med Anne-Marie Nielsen Andersen på dennes initiiv. Hun husker ikke nærmere hvornår. Hun husker heller ikke, Anne-Marie Nielsen Andersen kontaktede hende for opnå højere rente på sine konti, men der var generelt meget fokus på høj rente i 2007. Den høje rente, Løkken Sparekasse tilbød, forudste på dette tidspunkt altid tegning af garantikapital. Hun husker ikke have tegnet garantikapital for Anne-Marie Nielsen Andersen. Hun havde erfaring med tegne garantikapital, og er helt sikker på, hun altid fortalte kunderne om risikoen ved tegne ansvarlig kapital. Kunderne havde generelt megen fokus på få høj rente i denne periode, og der blev tegnet mangen garantikapital, uden kunderne lagde særlig vægt på risikoen derved. Hun har aldrig nogen sinde solgt garantibeviser og ladet kunder tegne garantikapital, uden kunden udtrykkelig har samtykket. Hun nævnte altid, der var tale om indskyde ansvarlig kapital, svarende til man købte aktier, der kunne vise sig ikke være noget værd. Når der blev indskudt garantikapital, blev der altid udstedt en kvittering. I de første år så denne kvittering ud ligesom det under sagen fremlagte eksemplar, bilag C, men senere gik man over til benytte det eksempel, der er vist i bilag D. Hun husker ikke, hvornår de ændrede praksis. Sparekassens vedtægter blev sendt med ud i begge situioner. Når kunder indskød garantikapital fik de vide, der var tale om ansvarlig kapital, de accepterede risikoen og regnede vel ikke med, det gik så galt som det gik. Hendes egen rådgivning til kunderne var ens, uanset om der var tale om nytegning af garantikapital, eller om forhøjelse af tidligere tegninger. Knud Pedersen har forklaret blandt andet, han har arbejdet i pengeinstitutter siden 1973, og han i perioden 2002 til februar 2009 var

Side 10/23 ans i Løkken Sparekasse som markedschef. Han var som markedschef medansvarlig for det meriale, der blev produceret til brug for kunders tegning af garantikapital. Han var også med til udarbejde interne informioner herom i form af skriftlige instrukser og god - skik info. Der blev desuden jævnligt holdt personalemøder til vejledning om de forskellige produkter. Det var fast procedure, vedtægter og produktblad (brochurer) blev udleveret til kunden ved tegning af garantikapital, ligesom det var pålagt personalet oplyse kunden om, hvad tegning af garantikapital betød. Han er ikke klar over, hvor meget der blev udleveret til kunden i forbindelse med forhøjelse af garantikapitaler, da han ikke i detaljer deltog i udformningen af instrukserne herom. Han har aldrig hørt om, kunder fik tegnet garantikapital uden have accepteret dette efter nøje vejledning. Han var selv før 2002 kunderådgiver, og har formidlet tegning af garantikapital efter tilsvarende rammer. Det var kendt for ham, kunderne var meget optaget af opnå så høj en rente som muligt, og de ikke var så optaget af den teoretiske risiko ved tegning af garantikapital. Han var som repræsentant for Løkken Sparekasse involveret i Finanstilsynets tilsyn ved sparekassen, og deltog i det møde, der dannede grundlag for Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009. Han er stærkt uenig i Finanstilsynets konklusioner i rapporten, der også var i modstrid med den mundtlige orientering, han modtog fra Finanstilsynet umiddelbart efter besøget. Det er klart, almindelige god skik - regler forudsætter, vejledningen af den enkelte kunde konkret er afvejet efter kundens behov og alder. Parternes anbringender Anne-Marie Nielsen Andersen har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 1. november 2012, der er sålydende: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, sagsøger ikke har indgået nogen aftale med Løkken Sparekasse om, beløbet på kr. 248.000,00 skulle indskydes som garantikapital. indskuddet på kr. 248.000,00 alene var bestemt til være et yderligere indskud på højrentekonto/garantkonto det bemærkes i den forbindelse, beløbet størrelsesmæssigt blev fasts af Løkken Sparekasse. Løkken Sparekasses rådgiver af egen drift uden sagsøgers accept har overført beløbet, kr. 248.000,00, til garantikapital. sagsøger således ikke var vidende om, indskuddet på kr. 248.000,00 blev indskudt på en garantikapitalkonto.

Side 11/23 sagsøger ikke selv bestemte størrelsen af beløbet, kr. 248.000,00 beløbet blev gensidigt bestemt af sagsøgtes medarbejder, og ikke efter ordrer eller efter aftale med sagsøger beløbet blev tilsyneladende fasts til kr. 248.000,00, idet sagsøger herved nåede det maksimum på kr. 250.000,00, der var gældende ifølge de interne instrukser i Løkken Sparekasse. sagsøger ikke fra Løkken Sparekasse i forbindelse med tegningen af garantikapital af 22. marts 2007 har modtaget korrekt, retvisende, fyldestgørende og individuel tilpasset rådgivning, hverken om vilkårene for, karakteren af eller risikoen forbundet med garantikapitalen, jf. bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. sagsøgte bærer risikoen for, der foreligger en skriftlig og dokumenterbar accept af, beløbet kr. 248.000,00 er overført til en garantikapitalkonto efter aftale med sagsøger. sagsøger ikke, som mangeårig garant, har haft anledning til rette indsigelser vedrørende kontoudskriften af 31. december 2007, idet sagsøger ikke havde anmodet om tegning af yderligere garantikapital, ligesom sagsøger ej heller, som ved tidligere tegninger i 1986 og 1989, modtog garantibevis, jfr. bilag 4 og bilag 5. den af rådgiveren i Løkken Sparekasse foretagne disposition har påført sagsøger et tab opgjort til kr. 248.000,00. sagsøgte er erstningsansvarlig for sagsøgers tab i forbindelse med tegningen på baggrund af culpa. sagsøger ikke har udvist nogen form for egen skyld eller passivitet, der kan nedsætte erstningskravets størrelse. sagsøgers tab svarer til det påstævnte beløb. Det bestrides, garantikapitalen blev tegnet efter udtrykkelig aftale med sagsøger. Sagsøger henvendte sig til Sparekassen, idet hun havde hørt, det var muligt forhandle sig til en bedre rente på sine konti sagsøger var ikke på noget tidspunkt indstillet på påtage sig risiko som led i opnå en bedre rente. Dette gjorde sagsøger også klart for sin daværende rådgiver gennem 25 år, Anette Taagaard, da vedkommende senest i 2006 foreslog sagsøger købe yderligere garantbeviser. Eftersom sagsøger udtrykkeligt afslog tegne yderligere garantibeviser, var sagsøger af den klare opftelse, beløbet på kr. 248.000,00 alene blev overflyttet til en højrentekonto som følge af, sagsøger tidligere havde tegnet 2

Side 12/23 garantbeviser i Sparekassen på 2* 1000,00 kr. Det vil sige som en slags specialkontotilbud til garanter i Løkken Sparekasse. Først i forbindelse med Løkken Sparekasses krak finder sagsøger ud af sagens rette sammenhæng nemlig, sagsøgte har tegnet yderligere garantbeviser mod sagsøgers vilje og uden sagsøgers accept. I øvrigt må det have formodningen mod sig, sagsøger har ønsket foretage en risikabel investering på kr. 248.000,00, når det tages i betragtning, sagsøger tidligere udelukkende havde tegnet garantikapital på kr. 2* 1.000,00. Også disse tidligere indskud på garantkapitalkontoen var udelukkende foretaget på baggrund af sagsøgers ønske om indskyde formue på en højrentekonto (indskud på en højrentekonto var betinget af tegning af garantikapital). Der er således ikke fra sagsøgers side tale om en løbende overførsel af større beløb til garantikapitalkontoen, men derimod om to enkeltstående investeringer i henholdsvis 1986 og 1989 af mindre beløb med henblik på opnå en bedre rente på sin garantkonto. Der er således et misforhold mellem kr. 2* 1000,00 kr. og kr. 248.000,00, hvilket i tilstrækkelig grad indikerer, det ikke har været sagsøgers hensigt, kr. 248.000,00 skulle placeres på en risikabel konto. I samme forbindelse må det gøres gældende, det har formodningen mod sig, sagsøger i en alder af 71 år er interesseret i og indstillet på indskyde hovedparten af sin formue i en risikabel investering. Sagsøgers formue var således ikke overvældende henset til hun skulle leve af formuen resten af sine dage. På samme måde er der tidsmæssigt et misforhold mellem overførslerne der forløber således 18 år fra sagsøgers overførsel i 1989 og sagsøgers overførsel i 2007, mens der kun forløber 3 år mellem de mindre overførsler på 2*1.000,00 kr. De få transaktioner over en årrække på over 20 år tegner et billede af en sagsøger, der tydeligvis ikke er vant til investere og heller ikke ønsker investere. Sagsøger var allerede i perioden 2005 og 2006 blevet forespurgt, om hun ville køber yderligere et garantibevis, idet hendes indestående på garantkontoen oversteg, kr. 200.000,00 de interne instrukser i Løkken Sparekasse var, der for hver kr. 100.000,00 op til kr. 500.000,00 skulle investeres i dels garantibevis på kr. 1.000,00 for hver kr. 100.000,00, der henstod på kontoen. Sagsøger havde i den forbindelse nægtet købe yderligere garantibeviser, idet hun ikke ville løbe nogen risiko der henvises her til replikkens side 2. Sagsøgte gør gældende, udtrykket garantikapital på tegningstidspunktet var en fast anvendt betegnelse for ansvarlig kapital i en sparekasse, jf. lov om finansiel virksomhed, hvorfor sagsøger burde være klar over, hun risikerede miste formuen, såfremt Sparekassen kom i økonomiske vanskeligheder. Det kan på ingen måde gøres gældende eller forventes, en forbruger nærmere bestemt en tidligere sygeplejerske på 71 år - er vidende

Side 13/23 om lov om finansiel virksomheds bestemmelser, definitioner eller faglige termer. Nærværende tvist omhandler således ikke spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har forstået, hvad garantikapital dækker over, men derimod om sagsøger har accepteret tegningen af yderligere garantikapital d. 22. marts 2007. Det kan ikke tillægges betydning, sagsøger ikke rettede indsigelser mod kontoudskriften af 31. december 2007 eller årsopgørelserne for 2007 og 2008. Sagsøgte havde således ikke nogen grund til undersøge kontoudskriften eller årsopgørelserne for 2007 og 2008 nærmere, eftersom sagsøger klart og utvetydigt havde afvist, bl.a. overfor Anette Taagaard, forhøje garantikapitalen. Sagsøger var aldrig været i tvivl om, hvilken karakter indeståendet efter hendes opftelse havde nemlig en højforrentet garantkonto - hvorfor der heller ikke var grund til undersøge nogle forhold nærmere sagsøger modtog jo heller ikke ved transaktionen i 2007 garantibevis som dokumention for sit indskud både ved køb af garantikapital med kr. 1.000,00 i 1986 og 1989 fik sagsøger tilsendt garantibeviser (bilag 8 og bilag 9) sagsøger havde således ikke nogen anledning til foretage nærmere undersøgelser, idet hun aldrig havde afgivet ordre om investering i garantibeviser eller overførsel af beløbet, kr. 248.000,00 som ansvarlig indskudskapital/garantikapital. Med i denne betragtning skal det også, pengeinstitutter i dag opererer med forskellige udtryk for den samme type konti således kaldes en almindelig lønkonto i ét pengeinstitut 24/7-konto, mens den i et andet pengeinstitut kaldes en guldkonto. Det er særdeles vanskeligt for en forbruger nærmere bestemt en 71-årig tidligere sygeplejerske gennemskue, hvad de forskellige kontonavne dækker over. Sagsøgte gør gældende, sagsøger burde have spurgt nærmere ind til forholdet, såfremt sagsøger var i tvivl om, hvilken karakter garantikapitalen havde, samt hvorvidt der var tegnet garantikapital. Som anført tidligere var sagsøger ikke vidende om, der var tegnet garantikapital, men var af opftelsen, der var tale om en højrentekonto, hvorfor det heller ikke ville være aktuelt spørge yderligere ind til karakteren af en garantikapital. Det bestrides, sagsøger i nogen form har modtaget orientering om, beløbet, kr. 248.000,00, var overført som ansvarlig garantikapital, idet det gøres gældende, sagsøger hverken har modtaget mundtlig eller skriftlig informion herom sagsøgte har ikke dokumenteret, der konkret til sagsøger er fremsendt nogen form for kvitteringer eller andet meriale, der giver oplysning om, sagsøger har tegnet yderligere ansvarlig kapital med et beløb på kr. 248.000,00. Det bestrides, sagsøger har fortabt retten til rette indsigelser mod sagsøgte og Løkken Sparekasse i relion til et eventuelt erstningsansvar, således har sagsøger reklameret straks efter, hun blev bekendt med, indeståendet på garantkontoen/højrentekontoen var blevet overført til

Side 14/23 ansvarlig garantikapital uden nogen tiltrædelse heraf fra sagsøgers side. Sagsøger havde indtil Løkken Sparekasses kollaps stadig den helt klare opftelse, overførslen i 2007 af beløbet på kr. 248 000,00 skete til en højrentekonto, hvortil der ingen risiko var forbundet. Løkken Sparekasses rådgivning Ex tuto bemærkes, Løkken Sparekasse har erkendt, Sparekassen ikke har haft særlig fokus på den risiko, der er ved indskyde et beløb som garantikapital, der ved indskud af yderligere garantikapital kun i nogle tilfælde er blevet ydet rådgivning, Sparekassen ingen dokumention har for, der er ydet rådgivning ved indskud af yderligere garantikapital, der ikke fra Sparekassens side ved indskud af garantikapital systemisk er rådgivet kunderne, der heller ikke systemisk er udformet eller bekræftet indgået aftaler skriftligt, om tegning af yderligere kapital. Ovennævnte følger af skrivelse af 25. marts 2009 fra Finanstilsynet til Løkken Sparekasse bilag 10 hvoraf det blandt andet fremgår: Side 3. Sparekassen oplyste dog, det har været almindelig praksis, kunderne er blevet oplyst om risikoen ved investering i garantikapital samt garantikapital er ansvarlig indskud, som ikke er dækket af indskydergarantifonden eller stsgarantiordningen. Dette blev forklaret med, pengene ville være tabt, hvis sparekassen gik nedenom og hjem. Sparekassen medgiver dog samtidig, der ikke har været særlig fokus på denne risiko i rådgivningen, idet man indtil for kort tid siden anså det for være en hypotetisk risiko. Side 4. Ved indskud af yderligere garantikapital oplyste sparekassen, der i nogle tilfælde er blevet ydet rådgivning, men sparekassen kan ikke garantere, kunderne altid er blevet rådgivet i forbindelse med yderligere indskud af garantikapital. Sparekassen har ingen dokumention for rådgivning. Side 5. Ved yderligere indskud af garantikapital, har man ikke systemisk rådgivet kunderne, ligesom aftalen alene er dokumenteret ved en kvittering på det indskudte beløb.

Side 15/23 Det blev konsteret, sparekassen indtil for kort tid siden ikke har haft skriftlige forretningsgange eller andre systemiske procedurer for rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser. Sparekassen har endvidere ikke dokumenteret den ydede rådgivning og heller ikke systemisk udformet eller bekræftet indgåede aftaler skriftlig. Sparekassen kan på denne baggrund ikke afvise, der har været tilfælde, hvor der ikke er blevet ydet rådgivning. Side 6. Det følger af 6 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, en finansiel virksom skal indgå eller bekræfte alle væsentlige aftaler på papir eller andet varigt medium. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af parternes væsentlige rettigheder og pligter. Desuden skal væsentlige forudsætninger for individuel rådgivning nedfælles i aftalen. Finanstilsynet påtaler, Løkken Sparekasse ikke har overholdt 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparkessen har undladt indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet. Finanstilsynet påtaler tillige, Løkken Sparekasse har ydet lån i tilfælde, hvor opsagt garantikapital ikke er blevet udbetalt, uden have udformet skriftlige låneaftaler, hvori vilkårene for lånet er angivet. Finanstilsynet finder disse forhold kritisable. Finanstilsynet har endelig konsteret, Løkken Sparekasses markedsføringsmeriale har ensidigt fokus på den høje forretningen, men ikke informerer om konsekvensen af garnantiindskud ikke er dækket af Indskydergarantiordningen eller stgarantiordningen Det bestrides, Løkken Sparekasse har opfyldt deres rådgivningsforpligtelse i forhold til sagsøgers overførsel af 22. marts 2007, idet sagsøger ikke fra Løkken Sparekasse forinden overførslen har modtaget korrekt, retvisende, fyldestgørende og individuel tilpasset rådgivning, hverken om vilkårene for, karakteren af eller risikoen ved garantikapitalen, jf. bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Det skal præciseres, sagsøger på tidspunktet for overførslen til garantikapitalkonto var 71 år, hvilket i sig selv må bevirke en skærpet rådgivningsforpligtelse for Løkken Sparekasse. I den forbindelse bør det også nævnes, Sparekassen havde fuld økonomisk indsigt i sagsøgers konti og således var sagsøgte også vidende om, sagsøger ikke ville kunne tåle tabe kr. 248 000,00, eftersom beløbet skulle anvendes til sagsøgers underhold resten af hende liv. Sparekassen burde således selv hvis sagsøger var indstillet på foretage en risikobetonet investering - have frarådet sagsøger en sådan investering.

Side 16/23 Det fremgår af sagsøgtes svarskrift og duplik, der er tvivl om, hvorvidt sagsøger er blevet rådgivet i forbindelse med overførslen af 22. marts 2007 og i givet fald, hvem der har rådgivet sagsøger. Alene det faktum, sagsøgte ikke på tilstrækkelig måde kan redegøre for eller sandsynliggøre, hvem der har rådgivet sagsøger om konsekvenserne af overførslen af 22. marts 2007 må være tilstrækkeligt grundlag for konstere, sagsøgte ikke har opfyldt sin rådgivningsforpligtelse dette stemmer overens med de forhold, der er erkendt af Løkken Sparekasse, jfr. skrivelsen af 25. marts 2009 fra Finanstilsynet til Løkken Sparekasse (bilag 10). På samme måde gøres det gældende, sagsøgte heller ikke gennem skriftlig informion på tilstrækkelig vis har gjort sagsøger opmærksom på overførslens art og karakter: - Sagsøger har i forbindelse med tegningen af 22. marts 2007 hverken modtaget kvittering eller overførselskvittering sagsøgte er således heller ikke i stand til fremlægge kopi af hverken kvittering eller overførselskvittering tilstillet sagsøger. Når sagsøgte aldrig har bekræftet overfor sagsøger, hun har tegnet yderligere garantikapital, må det have formodningen mod sig, sagsøger burde være klar over, hun havde forhøjet sin garantikapital. - Sagsøgte gør gældende, samtlige garanter en gang årligt blev indkaldt til garantmøde i Løkken Sparekasse med henblik på orientering om Sparekassens økonomiske stus, hvorfor sagsøger burde være klar over, hun med overførslen af 22. marts 2007 havde tegnet yderligere garantikapital. Det bestrides ikke, sagsøger har været indkaldt til møde som garant, men sagsøger var af den opftelse, invitionen var som følge af hendes i 1986 og 1989 tegnede garantikapital. Således har sagsøger både før og efter tegningen af 22. marts 2007 været indkaldt til garantmøde. - På tilsvarende måde kan det ikke tillægges betydning, sagsøger har modtaget nyhedsmagasinet betegnet Garantnyt, eftersom sagsøger allerede modtog magasinet i medfør af den i 1986 og 1989 tegnede garantikapital. Modtagelsen af magasinet indikerer således ikke overfor sagsøger, hun havde tegnet yderligere garantikapital. - Sagsøgte gør gældende, sagsøger hver 4. år modtog informion vedrørende valg til repræsentantskabet i Løkken Sparekasse. Informionen modtog sagsøgeren allerede før hun tegnede yderligere garantikapital som følge af den i 1986 og 1989 tegnede kapital. I den forbindelse skal det gøres gældende, det ikke kan tillægges betydning, stemmesedlen var personligt udformet afhængig af den tegnede kapital, således har Løkken Sparekasse ikke været i stand til fremlægge kopi af den fremsendte stemmeseddel til sagsøger.

Side 17/23 Det skal understreges, sagsøger på intet tidspunkt har deltaget i et garantmøde. Sagsøger har efter opfordring fra Hanne Fjeldgaard afgivet stemme til repræsentantskabet, idet hun blev kontaktet af Hanne Fjeldgaard i forbindelse med, denne tilsyneladende selv stillede op til repræsentantskabsvalget. I øvrigt har sagsøger ikke interesseret sig for garantmøder eller lignende. Sagsøger gør på baggrund af ovenstående gældende, sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, der er ydet sagsøger tilstrækkelig rådgivning. Det gøres gældende, sagsøgte må bære risikoen for det hverken kan bevises eller sandsynliggøres, sparekassen har ydet tilstrækkelig rådgivning, herunder tilstillet sagsøger kvittering, overførselskvittering, indkaldelse til garantmøde, magasinet Garantnyt samt informion om valg til repræsentantskabet, i forbindelse med tegning af garantikapital d. 22. marts 2007. De af sagsøgte fremste anbringender bestrides i sin helhed, idet det specielt bestrides, tegningen af garantikapitalen med kr. 248.000,00 er sket efter udtrykkelig aftale mellem sagsøger og Løkken Sparekasse, sagsøger, som følge af modtagelsen af kvittering og overførselskvittering i forbindelse med forhøjelsen den 22. marts 2007 burde have indset, sagsøger havde tegnet yderligere garantikapital den 22. marts 2007, idet det bestrides, sagsøger har modtaget kvittering eller overførselskvittering i forbindelse med forhøjelsen af indskuddet, Løkken Sparekasse, som professionel, var nærmest til sikre sig, der er indgået aftale om tegning af garantikapital Løkken Sparekasse har ikke sikret sig et tilsagn fra sagsøgers side, om tegning af garantikapital for et beløb, stort kr. 248.000,00, og denne bevisusikkerhed skal under alle omstændigheder komme sagsøgte til skade, når henses til investeringens betydning i forhold til sagsøgeren det manglede bevis, må have den konsekvens, det kan konsteres, der ikke er indgået en aftale om tegning af en yderligere garantikapital med et beløb stort kr. 248.000,00. sagsøger som følge af modtagelsen af årsopgørelsen for 2007 og 2008 burde have indset, sagsøger havde tegnet yderligere garantikapital den 22. marts 2007, idet overførslen ved forhøjelsen den 22. marts 2007 blev foretaget til sagsøgers konto for garantikapital, hvor sagsøger i forvejen havde

Side 18/23 garantikapital for kr. 2.000,00. Det skal i øvrigt gøres gældende: såfremt Retten må komme til det result, der er indgået en endelig og bindende aftale om tegning af indskudskapital med beløbet, kr. 248.000,00 mellem sagsøger og Løkken Sparekasse, skal en sådan aftale tilsidesættes i medfør af aftalelovens 36, jfr. 38C, idet sagsøger ved aftalen såfremt en sådan lægges til grund har investeret hovedparten af hendes formue i garantbeviser, der var uden værdi, uden forinden fra Løkken Sparekasse, have modtaget korrekt, retvisende, fyldestgørende og individuel tilpasset rådgivning om investering, hverken for så vidt angår dennes art eller dennes risiko i overensstemmelse med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, Løkken Sparekasse, ved ikke fremkomme med sådanne informioner, har handlet culpøst, idet sagsøger ikke har haft mulighed for gøre sig bekendt med, der forelå den store risiko, der var forbundet med tegning af ansvarlig indskudskapital, hvilket skal ses i lyset af, sagsøger ikke havde nogen risikovillighed i forhold til beløbet, kr. 248.000,00, - indskuddet repræsenterede stort set hele hendes formue - aftalen skal således tilsidesættes, idet den er omftet af aftalelovens 36, jfr. 38C, som værende i strid med god pengeinstitutskik. Finansiel Stabilitet A/S har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 1. november 2012, der er sålydende: sagsøgers tegning af garantikapital den 22. marts 2007 er sket efter udtrykkelig aftale mellem sagsøger og Løkken Sparekasse, overførslen den 22. marts 2007 til garantikapital fremgik af sagsøgers årsopgørelser for 2007 og 2008, sagsøger derfor senest som følge af modtagelsen af årsopgørelse for 2007 og 2008 under alle omstændigheder burde have indset, sagsøger havde tegnet yderligere garantikapital den 22. marts 2007, overførslen ved forhøjelsen den 22. marts 2007 blev foretaget til sagsøgers "konto" for garantikapital, hvor sagsøger i forvejen havde garantikapital for DKK 2.000,00, hvorfor sagsøger således burde have indset, det overførte beløb fik samme stus,

Side 19/23 sagsøger selv burde have spurgt nærmere ind til forholdet, såfremt sagsøger på denne baggrund var i tvivl om, hvilken karakter garantikapitalen havde, samt hvorvidt der var tegnet garantikapital den 22. marts 2007, der i forbindelse med sagsøgers tegning af garantikapital den 22. marts 2007 blev udsendt meriale til sagsøger, herunder kvittering og overførselskvittering, sagsøger som følge af modtagelsen af kvittering og overførselskvittering i forbindelse med forhøjelsen den 22. marts 2007 burde have indset, sagsøger havde tegnet yderligere garantikapital den 22. marts 2007, sagsøger ved modtagelsen af meriale vedrørende valg til repræsentantskabet i Løkken Sparekasse burde have indset, garantikapitalen var blevet forhøjet den 22. marts 2007, idet sagsøgers antal stemmer var steget fra 2 til 20 efter forhøjelsen den 22. marts 2007, sagsøger særligt i forbindelse med meddelelsen fra SKAT om reducering i boligtilskud grundet forhøjet indkomst burde have undersøgt forholdet nærmere, sagsøger derfor burde have reageret, såfremt denne ikke ønskede sit indestående placeret som ansvarlig kapital, sagsøger var klar over garantikapitalens karakter af ansvarlig kapital og den dermed forbundne risiko for miste kapitalen ved tegning den 22. marts 2007, udtrykket Garantikapital på tegningstidspunkterne var en almindeligt anerkendt betegnelse for ansvarlig kapital i en sparekasse, og sagsøger således i forbindelse med tegning af garantikapital den 22. marts 2007 allerede som følge af Løkken Sparekasses anvendelse af betegnelsen Garantikapital også uden nogen form for yderligere informion fra Løkken Sparekasse burde have indset, garantikapitalen havde en særlig karakter som ansvarlig kapital, som man risikerede miste i tilfælde af, Løkken Sparekasse kom i økonomiske problemer, Løkken Sparekasse under alle omstændigheder har orienteret sagsøger om garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital og de hermed forbundne risici ved tegning af garantikapitalen, i det omfang Løkken Sparekasse har været forpligtet hertil, herunder i forbindelse med forhøjelsen den 22. marts 2007,

Side 20/23 Løkken Sparekasses rådgivning af sagsøger i forbindelse med dennes tegning af garantikapital den 22. marts 2007 til enhver tid har været korrekt, retvisende, fyldestgørende og individuelt tilpasset til sagsøger, Løkken Sparekasse i fornøden grad har sikret, sagsøger inden dennes tegning af garantikapital den 22. marts 2007 var klar over risikoen ved tegning af garantikapital i sparekassen, informion til sagsøger dels er ydet i mundtlig form, men også i skriftlig form, særligt i form af vedtægter og kvitteringer, sagsøger som følge af dennes flerårige stus som garant i Løkken Sparekasse med dertil knyttede særlige rettigheder i relion til informion om Løkken Sparekasses økonomiske stus og indflydelse på den overordnede ledelse af Løkken Sparekasse samt det modtagne meriale burde have indset, dennes indskud som garantikapital den 22. marts 2007 adskilte sig fra en almindelig indlånskonto, herunder for så vidt angår risikoen for tab, sagsøger senest ved modtagelsen af det af Løkken Sparekasse efterfølgende fremsendte meriale, herunder kvittering, overførselskvittering, vedtægter, garantnyt og meriale vedrørende valg til repræsentantskabet, burde have indset, garantikapitalen havde en særlig karakter som ansvarlig kapital, som man risikerede miste i tilfælde af, Løkken Sparekasse kom i økonomiske problemer, de ekstraordinære omstændigheder krævet for tilsidesætte en aftale efter aftalelovens 36, jf. 38c ikke er til stede for så vidt angår sagsøgers og Løkken Sparekasses aftale om tegning af garantikapital i sparekassen den 22. marts 2007, hvorfor aftalen ikke skal tilsidesættes hverken helt eller delvist, sagsøger i øvrigt har bevisbyrden for, aftalen må tilsidesættes efter aftalelovens 36, jf. 38c, hvilken bevisbyrde ikke er løftet, sagsøgers og Løkken Sparekasses aftale om tegning af garantikapital den 22. marts 2007 ikke er ugyldig, Løkken Sparekasse ikke har handlet culpøst i forbindelse med sagsøgers tegning af garantikapital den 22. marts 2007, Løkken Sparekasse ikke har pådraget sig erstningsansvar i forhold til sagsøger i forbindelse med sagsøgers tegning af