Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb

Relaterede dokumenter
Midtvejsevaluering Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE)

Ansøgning. Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Når livsvilkår ændres og nye behov opstår

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Erhvervet Hjerneskade Velfærd og Sundhed. Maj 2014

Dok v3, sag

Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Notat. Der ansøges således midler til: Etableringen af en hjerneskadekoordinatorfunktion og et hjerneskade

Kommunerne Dato: i den midtjyske region:

Spørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende

Viborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Hjerneskadesamrådet. Referat fra møde i Hjerneskadesamrådet den 3. juni Kære alle

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Hjernetræthed håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G

Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital

April 2010 rettet oktober 2011

Kvalitetsstandard Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

Personkreds. Forløbsprogrammerne for rehabilitering. af børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner

3. november Notat vedr. kommunale akutfunktioner

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvalitetsstandard for genoptræning 2015

Således inddeles gruppeundersøgelser i:

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune. Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens

Vurdering af den brugeroplevede kvalitet af ungementorordningen og af tværregionale tiltag

UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE EN STYRKET INDSATS MIDTVEJSEVALUERING

Gældende fra maj Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Livsstilscafe Brevforslag

Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og

GOP udveksling Status august 2013

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Nye veje hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten Revideret projekt beskrivelse

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Koncept for forløbsplaner

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016

Rehabilitering af børn/unge med erhvervet hjerneskade. - erfaringer fra et specialiseret tilbud

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Hjerneskadesamrådet. Revideret referat fra Hjerneskadesamrådets møde den 8. marts Kære alle

Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur

Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis

inkontinens servicedeklaration

Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner

Referat Forskningsmøde med deltagelse af centerleder ved Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering, ph.d. Dorte Gilså Hansen

Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark.

Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Når livet slår hårdt - udfordring og mestring

Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten Lyngby tlf.

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Et indlæg der er i et internt ergoterapeutisk blad for medlemmer af Ergoterapeutisk Fagligt Selskab (EFS) neurorehabilitering nr

Forskning og udvikling i livskvalitet

Ansøgning om hjælpemidler, forbrugsgode og boligindretning i henhold til Servicelovens 112, 113 og 116.

Sundhedsklinikken i Brønderslev Kommune

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. fastlæggelse af et fælles redskab til vurdering af funktionsevnen hos patienter med apopleksi

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Marie Kruse

Koordinerende sagsbehandlere i Jobcenter København

Esbjerg Døgnrehabilitering. Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det?

Borgerens Plan. Innovationspartnerskab til bedre tværsektorielt samarbejde med udgangspunkt i borgeren

Genoptræning og vedligeholdende træning

Temamøde 26. april 2012 Middelfart: Samarbejdet mellem sygehus, kommune og praktiserende læge.

Transkript:

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Susanne Wulff Svendsen professor, overlæge, ph.d. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Universitetsklinik for Neurorehabilitering Konference om hjerneskaderehabilitering, 27-11-2015

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE) Ny landsdækkende kvalitetsdatabase DRUE har til formål at sikre, at alle 15-30 årige med erhvervet hjerneskade eller mistanke herom tilbydes neurofaglig udredning af den eventuelle hjerneskades kompleksitet og ved behov rådgives om eller viderehenvises til neurorehabilitering af højst mulig kvalitet

Baggrund for etablering af DRUE Bevilling af puljemidler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Tildeling af midler betinget af at der vil ske tværregional monitorering og evaluering Krav om fælles mål og succeskriterier DRUE med ambition om registrering af tværsektorielle forløbsdata

DRUEs persongruppe Personer som har været ude for en sygdom eller ulykke, der kan have påvirket hjernen Dvs. alle som har haft en diagnose, der er omfattet af Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade (fraset forbigående symptomer på hjerneblødning/blodprop i hjernen) Henvisning (evt. efter register-opsporing)

Rehabiliteringsbehov Diagnose der kan have medført hjerneskade Hjerneskade Rehabiliteringsbehov* * I forløbsprogrammerne estimeret på baggrund af indlæggelsesvarighed

Indsamling af data til DRUE Ved første kontakt med projekterne og 1 år senere: Spørgeskema Fagpersonskema (tværfagligt) Så vidt muligt kommunale oplysninger for perioden fra 1 år før til 1 år efter første kontakt

Spørgeskema Træthed Helbredsrelateret livskvalitet Livsstil Bolig og samvær med familie og venner Uddannelse og arbejde Arbejdsevne eller evne til uddannelse Situation før ulykken/sygdommen Oplevet inddragelse i rehabiliteringsforløbet og vurdering af tværsektorielt samarbejde

Fagpersonskema Tidslinje Nøgleoplysninger fra vurdering ved Læge (neurolog) Neuropsykolog Fysioterapeut/ergoterapeut Rehabiliteringsbehov Handlinger iværksat af projektet Projektets anbefalinger til kommunen Efter 1 år: Kommunale indsatser ifølge patient/pårørende

Kommunale oplysninger (pilotfase) Sundhedsområdet (inkl. fx hjemmepleje) Socialområdet Uddannelsesområdet Beskæftigelsesområdet DRUE har de nødvendige godkendelser Skriftligt samtykke indhentes fra personerne Kommunerne skal ikke have særskilt tilladelse fra Datatilsynet til videregivelse af personoplysninger til DRUE

Opsporing (snart) Spørgeskema Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Har du følgevirkninger? Får du genoptræning eller anden hjælp til at afhjælpe dine følgevirkninger? Synes du, at du har behov for mere eller anden hjælp, end den du får i dag? Telefoninterview

7 kvalitetsindikatorer (1-3) Andel af kommuner der har mindst 0,2 hjerneskadekoordinatorer per 10.000 borgere i alderen 15-30 år Tid fra henvisning til visitation Kommunal hjerneskadekoordinator Patientinddragelse Andel af patienter hvor antallet af dage imellem henvisningens afsendelse og visitation er <8 dage Andel af patienter der efter 1 år angiver, at deres ønsker og mål for fremtiden i høj/nogen grad har haft betydning for den hjælp, de har fået det seneste år

7 kvalitetsindikatorer (4-7) Arbejdsevne/ evne til uddannelse Tilbagevenden til arbejde/ uddannelse Helbredsrelateret livskvalitet Tilfredshed m. tværsektorielt samarbejde Andel af patienter der efter 1 år vurderer, at deres arbejds-/udd.- evne er forbedret 1 point (0-10) Andel af patienter der er i arbejde eller under uddannelse efter 1 år Andel af patienter der efter 1 år har opnået en forbedring i livskvalitet på 20 (0-100) Andel af patienter der vurderer, at samarbejdet mellem hospital og kommune har været (virkelig) godt

Status og udfordringer DRUE er etableret og en del personer har været til 1 års kontrol Registerbaseret opsporing påbegyndes meget snart og vil fortsætte 1 år Mulighederne for indhentning af kommunale data er under afklaring Videreførelse af DRUE (i kondenseret version) efter projektperioden

Perspektiver - DRUE vil kunne: Karakterisere persongruppen Belyse rehabiliteringsbehov efter udskrivelse Dokumentere rehabiliteringstiltag Følge udviklingen i funktionsevne Udpege forhold med betydning for prognosen Bidrage til beregning af omkostninger Skabe forbedret grundlag for planlægning af rehabiliteringsindsatsen og løbende kvalitetsudvikling