Poul Nissen The Danish Student Giftedness Checklist Betegnelsen begavede børn (gifted children) dækker over børn med en række karakteristika herunder kompetencer til at præstere intellektuelt, kreativt eller kunstnerisk på et højt niveau (Clark, 2008). Selvom børnene har en række fælles karakteristika, er det ikke alle begavede børn, der udviser de samme observerbare forskelle. Afhængigt af, hvorledes deres begavelse tidligere har haft muligheder for at udfolde sig, møder man begavede børn, der kan fremtræde ganske ubegavede. En del begavede børn modsætter sig eksempelvis rutiner og kan udvise upassende adfærd, mens andre bliver apatiske og udfører et minimum af, hvad der kræves i skolen. Børnenes uhensigtsmæssige adfærd kan skyldes manglende udfordringer i skolen, og de kan være mere eller mindre fastlåst i deres intellektuelle udvikling (Clark, 2008; Nissen, Baltzer, & Kyed, 2007). Det er derfor vigtigt at identificere disse børn så tidligt som muligt for at sikre en positiv skolegang. Der er ikke nogen universel definition på begavelse (giftedness). I den internationale litteratur anvendes betegnelsen giftedness (begavelse) almindeligvis for personer med en intelligenskvotient på 130 og der over. Det er to eller flere standardafvigelser over middel intelligenskvotienten 100 og omfatter omtrent 2,5 procent af befolkningen (Wasserman, 2003; Wechsler, 1991). På trods af de forskellige intelligenstests begrænsninger er intelligensmålinger den mest almindelige og anvendte måde at identificere elever i skolen som intellektuelt begavede (Wasserman, 2003). Intelligenstestning tager imidlertid ofte lang tid og er krævende for børnene. Drejer det sig om mange elever, der skal testes, kan der blive tale om en tidsrøvende og bekostelig affære. Metode Som ovenfor nævnt er det vigtigt at kunne identificere børnene hurtigt for at sikre dem et godt skoleforløb. The Danish Student Giftedness Checklist er udarbejdet med henblik på at tilvejebringe et let, ikke-kostbart praktisk anvendeligt instrument til identifikation af børnene. Tjeklisten er en såkaldt selvrapporterende, papir/blyant liste med 25 items, som hurtigt og let kan besvares af eleven. Eleven bedømmer hvert enkelt udsagn (item) på en 3 punkts skala, hvor man ud for hvert item skal anføre 0, hvis det ikke passer, 1 hvis det passer til en vis grad, og 2 hvis det passer godt, se fig. 1. I den internationale litteratur (Clark, 2008; Davis, 2003; Silverman, 2009) beskrives en række karakteristika ved begavede børn, og der forefindes flere tjeklister til identifikation af begavede børn fx Silvermans tjekliste (1984). Problemet med disse lister er, at de er baseret på udenlandske normer, som ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold. På baggrund af international litteratur om begavede børn (Clark, 2008; Neihart, 1988; Shavinina, 2009), danske forskningsprojekter (Baltzer & Nissen, 2011; Nissen & Baltzer, 2011) samt kliniske erfaringer blev en 56 items tjekliste udviklet. Denne tjekliste blev besvaret af to grupper elever. Den ene gruppe bestod af 91 elever fra foreningen Gifted Children med en IK score mellem 130 og 160, (gennemsnit på 142) og en anden gruppe med 42 almindelige elever, med en IK score inden for normalområdet på mellem 84 og 116 (gennemsnit 103) fra en skole med skolemotiverede underydere, der 1
søgte udfordringer i skolen. Intelligenstesten WISC-III af de begavede børn blev gennemført af skolepsykologer, mens de almindelige børn blev testet med Reynolds Intellectual Screening Test (RIST), en test med høj korrelation til WISC-III (Reynolds & Kamphaus, 2004). De 56 items blev udsat for en validitets analyse (Cronback s Alpha), som resulterede i de 25 items, som vægtede mest se fig. 1. Fig 1. Elevtjekliste med de 25 items. Af de 133 elever 91 begavede og 42 almindelige var 62 procent drenge og 38 procent piger. Gennemsnitsalderen var 11 år med en spredning fra 6 til 17 år, altså børn i skolealderen. Efterfølgende blev der foretaget en korrelationsanalyse mellem tjeklisten og IK scorer med henblik på kriterievalidering af tjeklisten. For at fremme den praktiske anvendelighed af tjeklisten blev cut-off scores til identifikation af begavede børn baseret på det totale antal scorer på listen. Cut-off intervallerne med totalscorerne blev bestemt ud fra et såkaldt scatterdiagram med børnenes scorer på tjeklisten og deres IK-scorer. På fig. 2 viser scatterdiagrammet, hvor de almindelige elever (ordinary children) er angivet med blåt, og de begavede børn (gifted children) angivet med grønt. På y-aksen angives IK scorer og x-aksen den totale score på de 25 items. Da man ud for hvert item kan angive værdien 0, 1 eller 2, kan der således maksimalt scores 50, hvis alle items angives med et 2-tal. 2
Fig. 2. Diagrammet viser IK-scorer for de almindelige børn (ordinary Children), angivet med blåt og de begavede børn (Gifted Children), angivet med grønt på y-aksen og deres scorer på tjeklisten på x-aksen. Scatterdiagrammet indikerer 4 mulige intervaller for scorer på tjeklisten: (1) under 25 er der meget lav sandsynlighed for giftedness, ca. 5 procent, (2) mellem 25 og 30 lav sandsynlighed for giftedness, ca. 33 procent, (3) mellem 30 og 35 middel sandsynlighed for giftedness, ca. 40 procent og (4) over 35 høj sandsynlighed for giftedness, ca 95 procent, se fig. 3. meget lav lav middel høj 0 25 30 35 50 Fig. 3. angiver sandsynligheden for giftedness i forbindelse med total antal scorer på tjeklisten. Diskussion Alle de begavede børn (gifted children) blev testet med WISC-III prøven, mens det af praktiske hensyn (økonomiske og tidsrøvende) ikke var muligt at benytte samme test til at teste de almindelige børn. I stedet blev en mindre tidsrøvende test RIST anvendt. RIST testen korrelerer højt med WISC-III prøven 3
(Reynolds & Kamphaus, 2004), og begge tests har danske normer. Det optimale ville dog have været at anvende samme test til begge grupper. Denne danske tjekliste er naturligvis ikke et fuldgyldigt bevis for, at det drejer sig om et begavet barn, men forskning har vist (Baltzer, Kyed, Nissen, & Voigt, 2006; Baltzer & Nissen, 2011; Nissen & Baltzer, 2011), at der er børn, der ikke får en optimal skolegang, fordi de savner udfordringer og keder sig i skolen. Tjeklisten er i første række tænkt som et slag på tasken med henblik på identifikation af, om det drejer sig om et begavet barn. Aktuelt er to andre tjeklister til henholdsvis forældre og lærere under udarbejdelse. Tjeklisterne er baseret på data fra de samme børns forældre og lærere og udviklet efter samme retningslinjer som elevtjeklisten. Det samlede sæt tjeklister vil kunne give et fyldigere billede af det enkelte barn. Ønskes en mere præcis vurdering af et barns kognitive evner, kan relevante intelligenstests tages i anvendelse. Ønskes en mere dybtgående undersøgelse, hvor også konteksten inddrages, kan en egentlig assessment foretages med forslag til intervention (Nissen, 2011, 2012). Foreningen Gifted Children, de involverede skoler forældre, lærere og børn skal have tak for det store arbejde med indsamling af data til brug for udarbejdelse af denne tjekliste. Referencer Baltzer, K., Kyed, O., Nissen, P., & Voigt, K. (2006). Skolens møde med elever med særlige forudsætninger - et forsknings- og udviklingsprojekt i Lyngby-Taarbæk Kommune (pp. 104). Lyngby: Lyngby-Taarbæk Kommune. Baltzer, K., & Nissen, P. (2011). Talentudvikling i skolen - virker det? København: Undervisningsministeriet. Clark, B. (2008). Growing Up Gifted - Developing the Potential of Children at Home and at School. Columbus, Ohio: Pearson. Davis, G. (2003). Identifying Creative Students, teaching for Creative growth. In N. Colangelo & G. Davis (Eds.), Handbook of Gifted Education (pp. 311-324). Boston: Allyn and Bacon. Neihart, M. (1988). Profiles of the gifted and talented. National Association for Gifted Children 1-5. Nissen, P. (2011). Thinking smart: A model of effective partnership for talent development. Australasian Journal of Gifted Education, 20(1), 8. Nissen, P. (2012). Assessment og intervention i et positivt psykologisk perspektiv. In F. Ø. Andersen & G. Christensen (Eds.), Den positive psykologis metoder (pp. 165-186). København: Dansk Psykologisk Forlag. Nissen, P., & Baltzer, K. (2011). Effektundersøgelse af talentklasser. København: Undervisningsministeriet. Nissen, P., Baltzer, K., & Kyed, O. (2007). High ability education in Denmark. In K. Tirri & M. Ubani (Eds.), Policies and programs in gifted education (pp. 13-26). Helsinki: Studia Paedagogica University of Helsinki Reynolds, C., & Kamphaus, R. (2004). Reynolds Intellectual Assessment Scales. Archives of Clinical Neuropsychology, 19, 325-328. Shavinina, L. (Ed.). (2009). International Handbook on Giftedness (1 ed. Vol. 1). New York: Springer. Silverman, L. (1984). The Silverman/Waters Checklist for Identifying Gifted Children Denver, Co: The Gifted Child Testing Services. Silverman, L. (2009). The measurement of Giftedness. In L. Shavinina (Ed.), International Handbook of Giftedness (Vol. 2, pp. 947-970). Canada: Springer. 4
Wasserman, J. (2003). Assessment of intellectual functioning. In J. Graham & J. Naglieri (Eds.), Handbook of Psychology (Vol. 10, pp. 417-442). Hoboken, NJ: Wiley. Wechsler, D. (1991). Wechsler Intelligence Scale for Children. TX: The psychological Corporation. 5