BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at dømme vil grækerne igen forsøge at rejse spørgsmålet om gældseftergi- velse. Står det til den danske befolkning, er det imidlertid ikke den rigtige vej at gå. Danskerne siger klart nej til gældseftergivelse, viser en ny meningsmåling blandt 1.000 repræsentativt udvalgte personer, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Tænketanken EUROPA i april. Undersøgelsen viser, at 69 pct. af de adspurgte slet ikke eller i mindre grad mener, at den græske gæld skal eftergives. Heraf svarer hele 43 pct. slet ikke. Resultatet er robust på tværs af politiske ståsteder. Både borgerligere og venstre- fløjsvælgere tilkendegiver, at gælden ikke skal eftergives. Står det til danskerne, må Grækenland derfor finde andre løsninger. Landet er i akut pengenød og har formentlig brug for mindst 20 mia. euro i år for at tilbagebe- tale gæld og renter. Et alternativ til at gennemføre benhårde reformer er en mere kortsigtet løsning, der omfatter frasalg af aktiver. Tal fra Eurostat viser, at Grækenland har noget at sælge. Selv hvis man lægger en forsigtig tolkning ned over tallene, er Grækenland faktisk målt på den konsoliderede finansielle formue i pct. af BNP relativt velhavende sammenlignet med de øvrige EU- lande. Det burde således være muligt for Grækenland at efterkomme terminerne. Tænketanken EUROPA 201 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk
HOVEDKONKLUSIONER: Står det til den danske befolkning skal grækerne ikke have eftergivet deres gæld. Blot 1. pct. mener, at man i meget høj grad bør efterkomme det græske ønske, viser en ny måling, som YouGov har gennemført for Tænketanken EUROPA. 69 pct. af de adspurgte mener slet ikke eller i mindre grad, at den græske gæld skal eftergives. Hele 43 pct. svarer slet ikke. Vælgere på hhv. venstre- og højrefløjen er overraskende enige om at græsk gældssanering ikke er den rigtige vej at gå. Pengemanglen i Grækenland er akut. Grækerne har alene i 201 brug for at låne i omegnen af 20 mia. euro. Grækenland er det syvende rigeste EU- land målt på finansielle aktiver. Frasalg af aktiver kan derfor på den korte bane være et alternativ til at gennemføre de upopulære reformer. 2
Endnu en gang står Grækenlands økonomiske situation til diskussion, endnu en gang skal der være møde mellem eurogruppens finansministre, og endnu en gang er der behov for at finde løsninger. En mulighed kunne være at eftergive den græske gæld, men står det til den danske befolkning, er det ikke den rigtige vej at gå. Det viser en ny meningsmå- ling blandt 1000 repræsentativt udvalgte personer, som analyseinstituttet YouGov i april har gennemført for Tænketanken EUROPA. Hele 43 pct. af de adspurgte mener, at grækernes ønske om gældseftergivelse slet ikke skal imødekommes. 26 pct. mener, at der kun i mindre grad skal ske en gældsnedskrivning. Blot 1 pct. mener, at ønsket i meget høj grad skal imødekommes, 3 pct. i høj grad, mens 14 pct. mener, at gælden kan eftergives i nogen grad. 13 pct. ved ikke. Danskerne er således klare i mælet: Grækenland skal betale deres gæld tilbage. Figur 1. Danskerne ønsker ikke at eftergive græsk gæld I hvilken grad mener du, at EU skal efterkomme Grækenlands ønske om eftergivelse af gæld?, pct. 0 4 40 3 2 20 1 10 0 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af YouGov. Vælgerne er enige gældseftergivelse er ikke vejen frem Traditionelt deler spørgsmålet om gældseftergivelse og hård finanspolitisk disciplin fløjene i dansk politik. Så entydig er billedet dog ikke i spørgsmålet om Grækenland. Faktisk er der bred opbakning hos samtlige partiers vælgere til, at Grækenland skal tilbagebetale deres gæld. Hos Enhedslisten er vælgerne mest positive over for at eftergive gælden. Her er 19 pct. af vælgerne enten i høj eller meget høj grad enige i, at gælden skal 3
eftergives. Dette tal skal dog tages med et vist statistisk forbehold pga. populati- onens størrelse. 46 pct. af Enhedslistens vælgere er imidlertid slet ikke eller kun i mindre grad stemt for, at Grækenland skal have eftergivet sin gæld. Dette tal er statistisk set robust. For Socialdemokraterne er det 73 pct. af vælgerne, der er negativt stillet, mens der er tale om 60 pct. for SF. Blandt de borgerlige partier er det mellem 7 og 91 pct. af vælgerne der mener, at enhver skal svare sit. Figur 2. Danskerne ønsker ikke at eftergive græsk gæld I hvilken grad mener du, at EU skal efterkomme Grækenlands ønske om eftergivelse af gæld?, pct. Socialdemokraterne 13 13 33 40 10 Radikale Venstre 22 24 40 17 14 Det Konservative Folkeparti 10 1 9 Socialistisk Folkeparti 2 4 29 Liberal Alliance 22 36 Dansk Folkeparti 12 20 6 12 Venstre 21 1 27 48 7 Enhedslisten 3 16 23 26 20 12 0 20 40 60 80 100 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: Der skal tages forbehold for en vis statistisk usikkerhed, da tallene bygger på en meningsmåling foretaget blandt 1.000 personer i alt. Tendenserne, dvs. hvor vidt der er tale om positivt eller negativt fortegn, er imidlertid statistisk robuste. Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af YouGov. Gældseftergivelse synes således ikke at være en populær løsning blandt nogen af partiernes vælgere. Det stemmer overens med resultater fra en række lande, der har penge til gode i Grækenland. I den forbindelse er det værd at holde in mente, at Danmark ikke hæfter for dele af den græske gæld i forbindelse med den europæiske stabilitetsfond (EFSF), da Danmark står uden for denne. Derfor kunne man foranlediges til at tro, at danskerne ville være mere positivt stemt 4
end eksempelvis tyskerne i dette spørgsmål. Det er dog ikke tilfældet. 1 Det ændrer imidlertid ikke ved, at der er hårdt brug for løsninger på den græske krise. Gældseftergivelse er én løsning, sparepolitik er en anden. Behovet for likviditet er akut. Akut behov for 20 mia. euro Den plan for økonomisk genopretning, der oprindeligt blev lagt af Grækenland og den såkaldte Trojka (IMF, ECB og eurogruppen), der nu omtales som institutionerne, er meget snæver. Der er ikke plads til afvigelser. Det giver Syriza- regeringen problemer, idet den er valgt på løfter om at tilbagerulle visse dele af den såkaldte sparepolitik. Denne tilbagerulning giver selvsagt anledning til budgetmæssige problemer. Økonomien hænger simpelthen ikke sammen på trods af, at Grækenland ifølge EU- kommissionen har udsigt til overskud på de offentlige finanser fra og med 2016. 2 Problemet er, at der er ganske meget der tyder på, at Grækenland ikke har likviditet til at tilbagebetale den del af deres gæld til henholdsvis ECB og IMF, der forfalder i år. I løbet af 201 skal Grækenland betale 9,8 mia. euro til IMF og 6,7 mia. euro til ECB. Herudover har grækerne en række korte statsobligationer, der dog lige er blevet refinansieret og ejes af statsejede græske banker. Endelig skal der betales rente på lånene fra hjælpepakkerne i den europæiske stabilitetsfond. Alt i alt løber det akutte græske behov op i omkring 20 mia. euro. Alternativet til reformer er salg af aktiver Et alternativ til at gennemføre reformer er at frasælge aktiver. Og grækerne har faktisk noget at sælge. Nye tal fra Eurostat over de konsoliderede finansielle aktiver fra september 2014 viser, at Grækenland er det EU- land med tiende flest aktiver ejet af staten. Selv hvis man ligger en forsigtighedsbuffer ind, må man konstatere, at Grækenland ligger pænt i forhold til de øvrige EU- lande målt på aktiver. Det er muligt, at Grækenland allerede har frasolgt en del af sine aktiver, men det virker ikke realistisk, at porteføljen kan nedskrives til nul over så kort en periode. 1 Nur 16 Prozent der Deutschen wollen Athen Schulden erlassan, N24, 29. Januar 201 (http://www.n24.de/n24/nachrichten/politik/d/606014/nur-16-prozent-der-deutschen-wollen-athenschulden-erlassen-.html). 2 Winter Economic Forecast, Europa-Kommissionen, februar 201 (http://ec.europa.eu/economy_finance/eu/forecasts/index_en.htm).
Figur 3. Betydelige græske aktiver Konsoliderede finansielle aktiver december 2014, pct. af BNP 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Finland Sverige Luxembourg Slovenien Danmark Østrig Kroatien Irland Estland Grækenland Portugal Frankrig Tjekkiet Holland Tyskland Cypern Spanien Malta Storbritannien Letland Bulgarien Belgien Litaunen Ungarn Italien Polen Rumænien Slovakiet Kilde: Eurostat. Note: Tal for Luxembourg er fra september 2014 Det store spørgsmål er, hvor realiserbare disse aktiver er. Det er noget af det, som Syriza- regeringen meget hurtigt må tage fat i at undersøge. Kan Syriza- regeringen præsentere en række gennemarbejdede prospekter for eurogruppen, og kan de oven i købet anvise mulige købere til aktiverne, kan man forestille sig, at det vil være væsentligt nemmere for grækerne at få overbevist eurogruppen om, at de skal hjælpe med det likviditetsproblem, der efter sigende skulle banke på døren allerede primo maj. På den måde kan grækerne købe sig tid, hvilket kan betyde, at de rent faktisk kan høste gevinsterne af de reformer, de trods alt allerede har gennemført. De kan muligvis også købe sig tid til at få glæde af et forventet overskud på de offentlige finanser. Det burde være en farbar vej, der kan sikre, at Grækenland ikke ender i en dyb recession. Og fordelen for Europa vil være, at Grækenland ikke kigger mod øst for at få løst deres problemer og dermed afværges muligheden for, at Putin får slået sprækker i det europæiske samarbejde. I den forbindelse er det værd at holde in mente, at Grækenland ikke er noget stort eksport land, men at en vigtig andel af deres eksport af frugt og grønt normalvis går til det russiske marked. Grækenland har således interesse i, at handelsembargoen mod Rusland ophæves. Denne analyseserie om danskernes holdning til EU er støttet af Europa- Nævnet. 6