Liv i fokus Flerfarvetryk efter originalgrafik af Eva Holmsgård Andersen - et uddannelsesforløb hvor vi, med udgangspunkt i dit eget liv, arbejder bevidst med at forstå og beskrive socialt arbejde, og det liv brugerne lever 2011-2012 Århus Universitetshospital Risskov Uddannelsesafdelingen
Liv i fokus Uddannelsesforløbet er i sig selv et udviklingsprojekt, hvor hvert modul bygger på et teoretisk grundlag, der står til løbende debat. De anvendte teorier og metoder afprøver deltagerne selv, inden de bliver afprøvet i praksis. Målgruppe Du kan deltage, hvis du: Ofte har kontakt eller socialt samvær med mennesker der har sociale problemer, for eksempel i forbindelse med en sindslidelse. Har lyst til at holde kursets temaer op imod dit eget liv og personlighed. Deltager aktivt i den dialoggruppe, som du bliver en del af under forløbet og i den fælles læreproces. Imellem de enkelte moduler har mulighed for i praksis at afprøve de metoder, vi arbejder med. Formål På uddannelsesforløbet lærer du en række sociale, psykologiske og filosofiske teorier og metoder, som du praktisk kan bruge i det sociale arbejde med mennesker, der har en sindslidelse, psykiske eller sociale problemer. Modulernes opbygning Uddannelsesforløbet består af 6 moduler, der alle retter sig mod at styrke forståelsen af livet i en social sammenhæng. Modulerne er bygget op, så vi veksler mellem konkret undervisning, afprøvning og refleksion af den teori og metode, der er knyttet til det enkelte modul. Deltagerne er under hele forløbet inddelt i dialoggrupper. Her afprøver og forbereder vi metoderne til omsætning i praksis. Dialoggrupperne fungerer også som forum for erfaringsudveksling af den metodeafprøvning, der er foregået i praksis. Plenum benyttes til vidensbasering på specifikt og generelt niveau. Desuden er der undervisning og fælles refleksion over modulets emne, og emnets relation til de øvrige moduler. I plenum foregår også en fortløbende sikring af at ord og handling stemmer overens.
Modul 1: Livshistoriefortælling Teorien er hentet fra psykologien og socialretsfilosofien. Tidspunkt: 6., 7. og 8. april 2011. Modul 2: Dokumentation Modulet er en evaluering af den personlige viden og erfaring, der er opnået igennem forløbet, sat i relation til den daglige praksis og kravet om dokumentation af den faglige indsats. Tidspunkt: 8., 9. og 10. juni 2011. Modul 3: Motivation Teorien er hentet fra psykologien. Tidspunkt: 31. august og 1. og 2. september 2011. Modul 4: Hverdagslivsbeskrivelser Teorien er hentet fra kultursociologien. Tidspunkt: 26., 27. og 28. oktober 2011. Modul 5: Kulturbeskrivelser Titlen er en metafor for modulets arbejde med de fysiske, sociale og psykologiske kulturer der findes i institutioner. Teorien er hentet fra psykologien, sociologien og teorier om organisationskulturer. Tidspunkt: 11., 12. og 13. januar 2012. Modul 6: Det gode liv Titlen er en metafor for samspillet mellem livsværdier og livsdrømme. Metoden er hentet fra filosofien og psykologien. Tidspunkt: Datoer følger.
Nærmere beskrivelse af modulernes indhold: Livshistoriefortælling og hverdagslivsbeskrivelser. Begge moduler fokuserer på erkendelsen af og indsigt i, hvordan vi hver især forstår vores liv. Fortællingen udgør en basal forforståelse for det sociale arbejde. Som fortælling er både livshistorien og hverdagslivsbeskrivelsen på en gang både bagudskuende, fremadskuende og forankret i nuet - dagligdagen. På de to moduler arbejder vi med, hvordan man bliver i stand til, som praktiker, at lytte til brugernes fortælling om deres hverdag. Gennem det at lytte, bliver vi fortrolige med de betydninger og koder, som fortælleren benytter sig af. Fortællingen om vores hverdag er en del af fortællingen om vores liv. Vi fortæller ved at tænke tilbage på dagene, der er gået. På samme måde fortæller vi livshistoriefortællingen ved hjælp af et langt tilbageblik. Betegnelsen fortælling eller det narrative kan betragtes som en grundlæggende form for menneskelig erkendelse og tænkning, som har betydning for vores kulturelle og faglige forståelser af os selv og den verden, vi lever i. Med andre ord; vi bruger fortællingen til at give vores liv mening (Højlund, 2000). I en narrativ fortolkning af det sociale arbejde kan man tale om tre typer fortællinger: Livshistoriefortællingen/ hverdagslivsbeskrivelsen Journalfortællingen Urfortællingen De tre typer fortællinger kan tilsammen give indsigt i, hvad der foregår, når vi arbejder med sociale problemer i praksis. Socialretsfilosoffen Peter Højlund (2000) peger på den narrative tilgang som den mest troværdige, hvis vi ønsker at kaste lys over de mere komplekse sammenhænge, som sociale problemer indgår i. En narrativ tilgang til det sociale arbejde gør det muligt at kaste lys over mere dybtliggende sociale strukturer. Ved at lytte til en andens fortælling kan vi nemlig hæve os op over den daglige praksis, og synliggøre det sæt af ritualer og normer, der er på spil, og som ofte dækkes til af formelt korrekte begrundelser. Der er altså to typer fortællinger om vores liv: Vores egen fortælling i form af hverdagslivsbeskrivelser og livshistoriefortælling Andres fortælling For imellem brugerens fortælling om sit liv og institutionens praksis findes medarbejderens fortolkende og digtende virkelighed i form af journalfortællingen.
Dokumentation. Modulet har fokus på dokumentation af den personlige viden og erfaring, man opnår igennem forløbet, sat i relation til den daglige praksis og kravet om dokumentation af den faglige indsats. Vi benytter viden om virkningsevaluering i relation til den daglige praksis, hvor journalfortællingen er en narrativ model for forståelse af såvel hverdagslivsbeskrivelsen som livshistoriefortællingen. Ifølge Højlund (2000) er det igennem journalfortællingen, at brugerens fortælling om sit liv bliver omsat til socialfaglig terminologi og en målsætning bliver skitseret. Journalfortællingen kan derfor betegnes som den skabende og formende aktivitet, hvor brugerens egen beskrivelse bliver iscenesat ud fra en socialfaglig viden og indsigt. Journalfortællingen er den professionelles redskab, som bygges på fortiden, men samtidig retter sig mod fremtiden, i form af en plan for den indsats brugeren har behov for. Beskrivelserne er i forskellige former, for eksempel som handleplaner i henhold til servicelovens 141, statusrapporter eller anamneser i journaler. Motivation og Det gode liv. Begge moduler drejer sig om samspillet mellem livskvalitet, livsværdier og livsdrømme og den indre motivation, der driver os som menneske. Disse to moduler har - trods en teoretisk tilgang med udgangspunkt i individets indre psykiske forhold - også omdrejningspunkt i hverdagslivet. På den måde fjerner vi fokus fra sindslidelsen, og retter det i stedet for mod brugerens motivation for sit liv. Vi danner alle særlige livsmønstre gennem vores daglige aktiviteter. Blandt andet ved at gentage bestemte mønstre igen og igen, ofte så mange gange, at det bliver til vaner. Når vi lytter til brugerens fortælling om det, der har betydning og værdi i hverdagen, får vi indblik i de vaner, der er karakteristiske for netop denne person og de til tider stærke kræfter, der styrer livet. I en socialfaglig kontekst omfatter livsmønstret også personlige relationer til familie og venner, og den måde sociale og psykiske problemstillinger bliver løst på. Ved at forstå, hvad der betyder noget for brugeren, kan vi rette vores iagttagelser mod en forståelse af den interaktion, der foregår mellem brugeren, de andre og den kontekst interaktionen udspiller sig i. Vi vælger på denne måde et perspektiv, hvor der ikke fokuseres på sygdommen. Der kan også peges på betydningen af brugerens livsmønster og værdier, hvis vi vil forstå, at der sker et sammenstød mellem institution og livsmønster, i mødet mellem medarbejdere og brugeren (Ramian, 1998). Mødet udspiller sig nemlig i et rum, hvor brugerens fortælling og selvforståelse ofte støder sammen med medarbejderens personlige og faglige erfaringer og de juridiske, økonomiske og forvaltningsmæssige forestillinger.
Kulturbeskrivelser. Modulets udgangspunkt er organisationens/det sociale tilbuds fortælling om sin egen praksis. På samme måde som livshistoriefortællingen og hverdagslivsbeskrivelsen er organisationens fortælling bagudrettet, idet den iagttager brugerens problemstilling ud fra en historisk erfaring, en faglig og ofte også begrundelsesteknisk vinkel, der gør det muligt at iscenesætte brugerens problemstilling (Højlund, 2000). Med andre ord kan man sige, at det er igennem organisationens tidligere praksis, at den bestræber sig på at generalisere livs og journalfortællingen. Ved hjælp af kulturanalyser i et funktionelt og symbolsk perspektiv (Schultz, 2002) ser vi nærmere på, hvad der er med til at skabe en organisations fortælling, med henblik på at forstå dens betydning for dem der færdes i den. Modulet fokuserer derfor på de fysiske, sociale og psykologiske kulturer, der er i institutioner. Kulturerne er, ligesom vaner og gentagelser, en del af den håndteringsstrategi, der findes i en institution/organisation. Vaner er for det meste upåagtede, og det er derfor nødvendigt at blive bevidst om dem for at kunne ændre på kulturen.
Litteraturliste Listen omfatter den litteratur, der benyttes som baggrund for undervisningen. Adolph, Erik; Blæhr, Mogens; Faureholm Jytte; Hensen, Per; Ramian, Knud; Sundberg, Tor (1999): Socialt arbejde med sindslidende - en basisbog. Systime. Bech-Jørgensen, Birte (1994): Når hver dag bliver hverdag. Akademisk forlag. (udsolgt fra forlaget). Bech-Jørgensen, Birte (1999): Normalitetsbilleder. ALFUFF, Aalborg Universitet. Bech-Jørgensen, Birte & Kristiansen, Søren (red.) (2000): Sociale perspektiver. ALFUFF, Aalborg Universitet. Bech-Jørgensen, Birte (2002): Usædvanlige tidsstrategier. In: Social kritik Tidsskrift for social analyse & debat, nr. 82/2002: Bourdieu, Pierre (2003): Af praktiske grunde. Hans Reitzels Forlag. Brandt, Preben (2004): Socialpsykiatri psykiatri på humanistisk grundlag. Munksgaard. Bruner; Jerome (2004): At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet. Alinea. Egmont. Cirlot, J.E.(2002): Symbolordbog. Visdomsbøgerne, Sankt Ansgars Forlag, København. Clausen, Birthe Juhl og Lauritsen, Jørgen (2000): Livshistorier i pædagogisk arbejde. Semi forlaget. Cooper, J.C. (1999): Politikens Symbolleksikon. Politikens Forlag. Foucault, Michel (1971): Sindssygdom og psykologi. Bibliotek Rhodos. Foucault, Michel (2004 [1972]): Galskabens historie i den klassiske periode. Det lille forlag. Frank, Robert (2002): Samtale og samvær. Videnscenter for Socialpsykiatri. Goffman, Erving (2001[1961]): Anstalt og menneske. Paludans fiolbibliotek Gústafsson, Jonas, Ramian, Knud (red)(2003): Livshistorien - en vej til det menneskelige. Systime.
Husted, Jørgen (2005): Etik, moral & værdier. Philosophia. Husted, Jørgen (2009): Etik og værdier i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag. Høgsbro, Kjeld (red)(2004): Socialpsykiatriens kompleksitet. Samfundslitteratur. Højlund, Peter, (2000): Socialretsfilosofi. Retslære for socialt arbejde. Socialpædagogisk Bibliotek. Jacobsen, Bo (2009): Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi. Hans Reitzels Forlag. Järvinen, Margaretha & Mik Meyer, Nanna,(red) (2003): At skabe en klient. Hans Reitzels Forlag. Schultz, Majken (2002): Kultur i organisationer: Funktion eller symbol. Handelshøjskolens forlag. Skytte, Marianne (2008): Livshistorier som videnskilde i socialt arbejde. Åkerstrøm Andersen, Niels (2003): Borgerens kontraktliggørelse. Hans Reitzels Forlag. Willig, Rasmus (2009): Umyndiggørelse. Hans Reitzels Forlag
Praktiske oplysninger Modulerne foregår som internat. Hvert modul varer tre dage og foregår som internat, dvs. med overnatning. Det er en forudsætning for at deltage, at du er til stede under hele forløbet. Kun i særlige tilfælde kan der gives dispensation herfor. Tid til refleksion og stille tid indgår som væsentlige elementer i processen omkring forståelse og omsætning af den undervisning, der indgår i dagtimerne. Sted: Deltagerantal: Undervisere: Marielund Vestermarksvej 3, Sdr. Vissing 8740 Brædstrup Tlf. 86 93 05 33 www.bevidsthedsenergi.dk min. 12 max. 16 deltagere. Uddannelseskonsulent, cand.scient soc. Sanne Graabech Proceskonsulent, underviser, cand.psych. Robert Frank Ansøgningsfrist: 9. marts 2011 Pris: kr. 44.000,- Betalingen kan deles over to budgetår. Der opkræves et depositum på 1/3 af beløbet ved ansøgningsfristen Yderligere oplysninger : Uddannelsesafdelingen, Psykiatrien i Region Midtjylland, Århus Universitetshospital, Risskov Kursusleder/uddannelseskonsulent, cand.scient. soc. Sanne Graabech, tlf.: 7789 2332 / mobil 4051 8377, e-mail: sanne.graabech@ps.rm.dk Sekretær Annette Poulsen, tlf.: 7789 2334, e-mail: annette.poulsen@ps.rm.dk