.i:\maj-2001\ost-b-05-01.doc Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724 RESUMÈ Maj 2001 FORSKELLE MELLEM ANSØGERLANDE BLIVER STØRRE Den økonomiske udvikling i størsteparten af de ansøgerlande, der er længst fremme i forhandlingerne om optagelse i EU, ser fin ud. Landene indhenter langsomt vores velstandsniveau, hvilket gør det lettere for dem hurtigt at integrere sig i EU. Men der er problemer. Generelt er beskæftigelsen i ansøgerlandene lav, hvilket kan give sociale problemer, som man bør være opmærksom på. Desuden har flere af landene store betalingsbalanceunderskud, der skyldes for lav opsparing i økonomien, og som kan give landene økonomiske problemer på længere sigt. Den dårlige økonomiske udvikling i de fattigste ansøgerlande - nemlig Rumænien og Bulgarien - betyder, at de bevæger sig længere og længere væk fra resten af ansøgerfeltet. Det er derfor centralt, at EU ikke glemmer disse lande økonomisk og politisk, når de første ansøgerlande optages i EU. Den øgede forskel imellem ansøgerlandene forstærkes af, at de direkte investeringer fra EU til Østeuropa primært går til ansøgerlandene fra første runde. Således går 80 procent af de direkte investeringer til Polen, Ungarn og Tjekkiet. Årsagen er blandt andet, at de mest flittige investorer i EU findes i de lande, der grænser op til Østeuropa. Derfor investeres således store summer fra Tyskland og Østrig i Polen, Tjekkiet og Ungarn.
2 FORSKELLE MELLEM ANSØGERLANDE BLIVER STØRRE Den økonomiske udvikling i Østeuropa betyder meget for hvor gnidningsløst, optagelsen i EU bliver. Jo mere velfungerende de nye medlemslande er, jo lettere vil de have ved hurtigt at kunne integrere sig i EU. Mange af de østeuropæiske ansøgerlande har haft en højere vækst end EU-landene igennem de sidste fem år - og er altså i færd med at indhente vores velstandsniveau. Der er dog lang vej igen, og landene har en række fælles problemer bl.a. på arbejdsmarkederne. Men der er også stor forskel på landene. Nogle lande har svært ved at få økonomien i gang, og det tyder på, at den nuværende økonomiske udvikling øger forskellene imellem landene. Under alle omstændigheder bør EU være meget opmærksom på, at man ikke lader de fattigste østlande i stikken i iveren efter at udvide EU med den gruppe lande, der er kommet længst i forhandlingerne om optagelse i den europæiske union. Dette notat er delt op i to. I den første del vil vi se nærmere på den økonomiske udvikling og situation i de østeuropæiske ansøgerlande, og i den anden del sætter vi fokus på udenlandske investeringer i landene. 1. Den økonomiske situation i Østeuropa Vækst og beskæftigelse I langt de fleste Østeuropæiske lande er BNP vokset mere end i EU. Dette er sket på trods af, at en række af disse lande blev ramt af den finansielle krise i Rusland i 1998/1999, der reducerede den russiske import kraftigt. Mange af landene kom sig dog hurtigt over krisen, og for år 2000 forventes pæne vækstrater. De eneste lande, der igennem de seneste fem år har haft en lavere gennemsnitlig vækst end EU, er Bulgarien, Rumænien og Tjekkiet. Især for Rumænien er billedet sort, da de stadigvæk har faldende produktion. I figur 1 ses udviklingen i BNP i de østeuropæiske lande sammenlignet med EU. Figuren er opdelt imellem lande fra første ansøgerrunde og anden ansøgerrunde.
3 Figur 1. Udviklingen i BNP i Østeuropa og EU, 1994-1999 140 Indeks, 1994=100 130 120 110 100 Polen Estland Slovenien Ungarn EU Tjekkiet 90 80 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 140 130 Slovakiet Indeks, 1994=100 120 110 100 90 Lithauen Letland EU Rumænien Bulgarien 80 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Kilde: OECD og Europa kommissionens rapporter om status for udvidelsen. På trods af de positive vækstrater i de østeuropæiske økonomier er beskæftigelsesfrekvensen - uden undtagelse - faldet i alle landene. I nogle lande har det givet sig udslag i lavere erhvervsfrekvens og i andre lande i højere arbejdsløshed. Men generelt er andelen af voksne i beskæftigelse faldet. Den største beskæftigelsesgrad på 59 har Rumænien, mens Bulgarien har den laveste på 41. Gennemsnittet i EU er godt 60. I tabel 1 kan man se beskæftigelsesgraden i de 10 østeuropæiske ansøgerlande.
4 Tabel 1. Beskæftigelsesgraden i de østeuropæiske ansøgerlande, 1999 ILO definition Bulgarien 40,8 Ungarn 46,1 Polen 49,6 Letland 49,8 Slovakiet 50,3 Estland 52,3 Lithauen 53,2 Slovenien 53,5 Tjekkiet 55,7 Rumænien 59,1 EU gns. 62,1 Kilde: Egne beregninger, Europa kommissionens rapporter om status for udvidelsen og Eurostat. I forhold til flere EU lande er beskæftigelsesgraden i de Østeuropæiske lande ikke specielt lav. Men beskæftigelsen har været faldende siden murens fald, hvilket skaber sociale problemer, og for lande som for eksempel Rumænien er bunden langt fra nået. Efterhånden som landene mere og mere får markedsvilkår - også på arbejdsmarkedet - vil dele af arbejdsstyrken miste deres arbejde. For de lande, hvor reformerne er kommet langt, kan man til gengæld forvente, at udviklingen snart vender, når opsvinget i EU smitter af på Østeuropa.
5 Boks. Inflationen i de østeuropæiske ansøger lande. Inflationen er for de fleste landes vedkommende kommet under ti procent per år. De eneste undtagelser er Rumænien, der i 1999 havde inflation på 45,8 procent. Hvis et land har høj inflation og samtidig fører fastkurspolitik overfor en valuta, der oplever lavere inflation, kan der opstå problemer. Landet med den høje inflation vil løbende miste konkurrenceevne, og kan til sidst blive tvunget til at nedskrive valutaens værdi. Det er for at undgå den type uligevægte, at ansøgerlandene ikke optages i euroen straks de bliver medlemmer af EU. I figur 2 ses udviklingen i inflationen for ansøgerlandene (Rumænien og Bulgarien er ikke med). Figur 2. Udviklingen i inflationen i de østeuropæiske ansøgerlande 40 35 30 Procent per år 25 20 15 10 5 0 Slovakiet, Ungarn Polen, Slovenien Estland Letland, Tjekkiet Lithauen 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Anm.: Rumænien og Bulgarien er ikke med da de i perioden har haft inflation over 100 procent om året. Kilde: Europa kommissionens rapporter om status for udvidelsen og Eurostat. På den anden side kan fastkurspolitikken være med til at holde inflationen lav, fordi en troværdig fastkurspolitik understreger politikernes vilje til at arbejde for at holde inflationen nede. En sådan troværdighed kan bl.a. opnås via et "currency board", hvor valutareserven er så stor, at hele pengemængden kan veksles til udenlandsk valuta. Overgangen til en troværdig fastkurspolitik er en af forklaringerne på, at inflationen er faldet i Østeuropa. Balancer og investeringer Selvom de østeuropæiske ansøgerlande hurtigt er kommet sig over den økonomiske krise i Rusland, ser den europæiske kommission stadig faresignaler i økonomierne. Det er primært betalingsbalancen,
6 der har store underskud i mange af landene. I tabel 2 kan man se landenes betalingsbalance i procent af BNP i 1999. I tabellen ses, at især de baltiske lande og Polen har et stort betalingsbalanceunderskud. Og mange af landene har haft store underskud flere år i træk. Tabel 2. Østeuropæiske landes betalingsbalance, 1999 Land Betalingsbalance i procent af BNP Lithauen -11,2 Letland -10,6 Polen -7,4 Estland -6,2 Slovakiet -5,9 Bulgarien -5,3 Ungarn -4,3 Rumænien -3,8 Slovenien -2,9 Tjekkiet -2,0 Kilde: Europakommissionen og egne beregninger Til sammenligning var den danske betalingsbalance i 1999 på +2,2 procent af BNP. Et underskud på betalingsbalancen på 10 procent af BNP ville i Danmark svare til et underskud på cirka 125 mia. kroner. Men store betalingsbalanceunderskud er ikke nødvendigvis et problem for de østeuropæiske lande. Underskuddet opstår, fordi landet investerer mere, end det sparer op. Hvis underskuddet er opstået, fordi opsparingen er for lille, således at forbruget er højt, er det et problem. I så fald "lever samfundet over evne" ved at købe og forbruge langt mere fra udlandet, end det kan betale. Hvis betalingsbalanceunderskuddet derimod er opstået, fordi investeringerne er høje, er billedet et andet. Investeringer giver afkast i fremtiden, og dermed større mulighed for tilbagebetaling af udlandsgælden. Derfor er betalingsbalanceunderskud i en opbygningsfase med store investeringer ikke nødvendigvis et problem. Man skal dog være opmærksom på, at de høje investeringer skal være rentable. En del af krisen i Sydøstasien skyldes netop, at en del af de store investeringer ikke var rentable, således at virksomhederne fik problemer med afbetale på lånene.
7 Tabel 3. Opsparing, investering og betalingsbalancen, 1999 Opsparingskvoten Investeringskvoten Betalingsbalancen Lithauen 11,3 22,5-11,2 Letland 14,4 25,0-10,6 Polen 18,8 26,2-7,4 Estland 18,9 25,1-6,2 Slovakiet 24,9 30,8-5,9 Bulgarien 10,6 15,9-5,3 Ungarn 19,6 23,9-4,3 Rumænien 14,7 18,5-3,8 Slovenien 24,0 26,9-2,9 Tjekkiet 24,4 26,4-2,0 Danmark 22,4 20,2 2,2 Euro 21,4 20,7 0,7 Anm.: Investerings- og opsparingskvoten er beregnet i forhold til landets BNP. Betalingsbalancen for Danmark er nationalregnsskabsdefinitionen ekskl. Færøerne og Grønland. Kilde: Europakommissionen og egne beregninger. I tabel 3 kan man se, at der er meget stor forskel imellem landene. Litauen og Letland, der har de største underskud på betalingsbalancen, har pæne investeringskvoter, mens opsparingen er meget lav. I landene med de mindste betalingsbalanceunderskud - nemlig Slovenien og Tjekkiet - er investeringerne høje, men der er nogenlunde balance i økonomien, fordi opsparingen i disse lande også ligger over de nuværende EU-landes. Bulgarien og Rumænien har meget lave investeringskvoter - lavere end kvoterne i Danmark og euroområdet - hvilket ikke tegner godt for disse landes fremtidige vækst. Generelt giver høje investeringer mulighed for høj vækst i fremtiden. I figur 3 kan man se sammenhængen imellem investeringer og vækst i de Østeuropæiske lande i anden halvdel af 1990'erne.
8 Figur 3. Sammenhængen imellem vækst og investeringer Vækst, gns. 1995-'99 7 6 Polen Slovakiet 5 Estland 4 Slovenien Ungarn Lithauen 3 Letland 2 Tjekkiet 1 0 10-1 15 20 Rumænien 25 30 35-2 Bulgarien -3 Investeringskvote, gns. 1995-'99 Kilde: Kommissionens rapport om status for udvidelsen og egne beregninger Velstand I figur 3 ses, at især Bulgarien og Rumænien sakker bagud i den økonomiske udvikling i forhold til de andre ansøgerlande. Desværre er det også de lande, der har mest at indhente. I tabel 4 ses indkomsten per indbygger i ansøgerlandene i forhold til EU som gennemsnit. Indkomsten er købekrafts korrigeret - det vil sige korrigeret for hvor meget, man kan få for sin indkomst i de forskellige lande. Målet tager på den anden side ikke hensyn til, at sort økonomi sandsynligvis er mere udbredt i de østeuropæiske lande, hvorved indbyggernes reelle indkomst er undervurderet. I tabellen ses, at det netop er Bulgarien og Rumænien, der er de fattigste blandt ansøgerlandene. Det er netop også disse lande, der har størst problemer med at få deres økonomi i gang. Deres optagelse i EU ligger meget langt ude i fremtiden, men det er netop derfor vigtigt ikke at glemme disse lande, når de første østeuropæiske lande optages i EU. I tabellen ses det også, at de fem lande, der er med i den første forhandlingsrunde - Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Polen og Estland - netop ligger blandt de rigeste.
9 Tabel 4. Indkomst per indbygger i forhold til EU gennemsnit. Euro pr. indbygger I.f.t. EU gennemsnit Bulgarien 4.700 22 Rumænien 5.700 27 Letland 5.800 27 Lithauen 6.200 29 Estland 7.800 36 Polen 7.800 37 Slovakiet 10.300 49 Ungarn 10.700 51 Tjekkiet 12.500 59 Slovenien 15.000 71 EU 21.200 100 Kilde: Kommissionens rapport om status for udvidelsen 2. Udenlandske investeringer i Østeuropa Investeringerne går til få lande Omkring 2/3 af den udenlandske kapital, der strømmer til Østeuropa, kommer fra EU lande. Der er dog meget store forskelle på, hvor investorerne placerer deres penge. Langt den største del går til de lande, der er længst i optagelsesforhandlingerne til EU. I tabel 5 kan man se fordelingen af de direkte investeringer i Østeuropa ind til og med 1997. Det ses, at næsten 80 procent af alle direkte investeringer til de østeuropæiske lande, er gået til Polen, Ungarn og Tjekkiet. Det ses også, at det er de lande, der er med i den første forhandlingsrunde om optagelse i EU, der modtager flest direkte investeringer fra udlandet i forhold til deres BNP. Det skyldes sandsynligvis, at afgørende faktorer for investorerne er, hvordan offentlige institutioner og myndigheder fungerer, hvordan økonomien fungerer og hvor langt man er med privatiseringer i landet. Disse usikkerhedsmomenter formindskes i takt med, at landet gør sig klar til optagelse i EU, så udviklingen bider sig selv i halen. Forbedring af økonomiens virkemåde tiltrækker investeringer, hvilket øger væksten, hvilket igen øger investeringerne yderligere.
10 Salg af offentlige virksomheder indenfor for eksempel telekommunikation, energi o.l. øger også de direkte udenlandske investeringer, da udenlandske investorer ofte overtager en del af de tidligere offentligt ejede virksomheder. Fordelingen af de direkte udenlandske investeringer i de østeuropæiske ansøgerlande er altså med til at øge de økonomiske forskelle imellem landene, fordi størsteparten af investeringerne går til de lande, der allerede klarer sig bedst. Tabel 5. Samlede mængde direkte investeringer fordelt på lande, 1997 Mio. USD I procent Procent af BNP Polen 16.463 33,4 9.7 Ungarn 15.882 32,2 33.2 Tjekkiet 6.763 13,7 13.6 Rumænien 2.467 5,0 4.1 Slovenien 2.349 4,8 10.8 Slovakiet 1.293 2,6 5.8 Estland 1.148 2,3 20.4 Lithauen 1.041 2,1 8.3 Bulgarien 943 1,9 4.5 Letland 901 1,8 13.5 Total 49.250 100,0 Kilde: The impact on eastern enlargement on employment and labour markets in the EU member states, European integration consortium, tabel 5.10. Selvom den samlede mængde direkte investeringer i Østeuropa udgjorde cirka 400 mia. kroner i 1997, er betydningen for EU's økonomi ikke særlig stor. Hvert år investeres der i Østeuropa for, hvad der svarer til cirka 0,15 procent af EU's BNP. Til gengæld svarer det til 5-7,5 procent af BNP i de Østeuropæiske ansøgerlande, så her er effekten ikke ligegyldig.
11 Boks. Direkte udenlandske investeringer betyder meget for Østeuropa I Danmark og andre Vesteuropæiske lande, udgør de direkte udenlandske investeringer ikke så stor en del som i Østeuropa. Hos os skaffer virksomheder oftere ekstra kapital ved at udstede aktier eller andre værdipapirer. I Østeuropa blev der i perioden 1991-'97 investeret 47 mia. USD i direkte udenlandske investeringer, mens der kun blev investeret 16 mia. USD fra udlandet i værdipapirer. Årsagen er simpelthen, at de østeuropæiske værdipapirmarkeder fortsat er under udvikling, og investorerne derfor føler sig mere trygge ved at investere direkte i en virksomhed. EU landenes investeringslyst meget forskellig Der er meget stor forskel på, hvor meget EU landene investerer i Østeuropa. Generelt investerer lande, der geografisk ligger tæt på et eller flere Østeuropæiske lande, mere end lande, der ligger langt fra. Og selvom Danmark investerer en del i Østeuropa, har vi langt fra rekorden. I tabel 6 kan man se hvor stor en del af EU landenes direkte udenlandske investeringer, der går til Østeuropa. I tabellen ses, at for hver euro, østrigske virksomheder investerer i andre EU lande, investerer de næsten 40 cent i et østeuropæisk land. Dermed ligger Østrig klart i toppen med hensyn til hvor stor en del af de udenlandske investeringer, der kanaliseres til Østeuropa. Danmark ligger også forholdsvist højt med investeringer i Østeuropa for 12 øre for hver krone, der investeres i andre EU lande.
12 Tabel 6. Direkte investeringer og eksport til Østeuropa, 1992-1996 Direkte Eksport Investeringer I forhold til investeringer og eksport til andre EU lande Østrig 38,7 14,6 Italien 16,8 6,3 Tyskland 12,9 8,7 Danmark 12,0 4,1 Sverige 12,0 4,4 Holland 6,7 2,1 Frankrig 5,3 2,5 Belgien 4,5 1,9 Finland 2,9 9,6 England 2,6 2,4 Spanien 1,1 1,8 Portugal 0,7 0,5 EU 8,6 4,9 Anm.: Der er ikke tal for Grækenland og Holland Kilde: The impact on eastern enlargement on employment and labour markets in the EU member states, European integration consortium og OECD handelstal. I tabellen kan man desuden se, at andelen af investeringer, der kanaliseres til Østeuropa, er noget større end andel af eksport til Østeuropa. I forhold til engagementet i andre EU lande er der altså en tendens til, at virksomhederne hellere vil sælge på det østeuropæiske markedet end til det østeuropæiske marked. Her er Finland dog en undtagelse, da de eksporterer forholdsvist meget til Østeuropa, men kun investerer meget lidt. Der findes desværre ikke regionale tal for investeringerne over landegrænser, men det tyder på, at de lande, der grænser op til et Østeuropæisk land, har en større andel af investeringer i Østeuropa. På kortet i figur 4 over Europa er EU landene delt op efter andelen af deres investeringer i Østeuropa. Det ses, at de tre lande, der modtager flest investeringer - nemlig Polen, Ungarn og Tjekkiet stort set grænser op til alle de tre lande, der investerer relativt mest i Østeuropa - nemlig Østrig, Tyskland og Italien.
13 Figur 4. Direkte investeringer til Østeuropa i procent af investeringer til EU lande. Kilde: The impact on eastern enlargement on employment and labour markets in the EU member states, European integration consortium. Sverige, Danmark og Holland ligger i den næste gruppe - også med relativt store investeringer i Østeuropa. Finland er undtagelsen fra reglen om, at lande, der ligger tæt på, investerer relativt mere i de østeuropæiske lande. De finske investeringer i de østeuropæiske ansøgerlande er relativt små. Den erhvervsmæssige fordeling af investeringerne I figur 5 kan man se hvilke sektorer, udlændinge investerer i i Polen, Tjekkiet og Ungarn. Det ses, at det primært er indenfor fremstilling, forsyning og service, at investeringerne er foretaget. Investeringer indenfor forsyning er opstået, når landene har privatiseret el, gas og vandværker, der er opkøbt af udenlandske investorer. En større andel af investeringerne i forsyningssektoren er dog indenfor transport og kommunikation, der udgør 60 procent af de samlede investeringer indenfor dette område. Forsyningsvirksomhed er ligesom service og bygge- og anlæg karakteriseret ved, at virksomheden skal være på markedet for at vinde betydelige markedsandele. Indenfor disse brancher er det derfor tydeligt, at investeringen ikke blot er flytning af arbejdspladser til Østeuropa.
14 Figur 5. Fordelingen af investeringer i Ungarn, Tjekkiet og Polen, 1996 12000 10000 8000 Mio. dollars 6000 4000 2000 0 Primær sektor Fremstilling Bygge- og anlæg Forsyning Service Ikke fordelt Kilde: The impact on eastern enlargement on employment and labour markets in the EU member states, European integration consortium og OECD handelstal. Indenfor fremstillingssektoren er det svære at gennemskue, om investeringen foretages for at udnytte billig arbejdskraft, for at vinde markedsandele eller en kombination af begge dele.