/Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 55360

Relaterede dokumenter
Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg

UDKAST Analyse af færdselsuheld

Trafikuheld. Året 2006

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds

Trafikuheld. Året 2008

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

Trafikuheld. Året 2007

temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafikuheld på Frederiksberg 2010

Trafiksikkerhedsplan 2013

Notat. Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Hillerødgade

Trafiksikkerhedsplan

Trafikuheld på Frederiksberg

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

Trafikuheld på Frederiksberg

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Man kan dog også straffes ved kørsel med en promille under 0,5, hvis man kører usikkert.

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund Forudsætninger Fejlkilder og usikkerheder 3

Statusrapport. - cykelruteplan

Trafiksikkerhedsplan Statusrapport

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Sted : Rådhusstræde 5, Løgumkloster, mødelokale 5

1 Uheldsgrundlag Sammenligning med andre kommuner Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Uheldsudvikling...

Uheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning

Uheldsrapport

Risiko i trafikken Camilla Brems Kris Munch

Notat. 20. februar Baggrundsnotat om taxi i busbaner. Opsummering

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014

STATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Uheld. Uheldsanalyse

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Transkript:

Udgivet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Frederiksberg Rådhus Frederiksberg Redaktion: Vej- og Parkafdelingen Grafisk design/tryk: FB Communication /Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 55360

Trafikuheld på Frederiksberg

Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Registrering af uheld side 4 Uheldssituationen generelt side 5 Personskader og trafikanttyper side 6 Cyklister side 8 Fodgængere side 10 Spiritus side 11 Kryds side 12 Hastighed side 1 3 Bilag 1 - Hovedsituationer side 14 Bilag 2 - Hovedsituationer - cyklister side 16 Bilag 3 - Hovedsituationer - fodgængere side 18 Bilag 4 - Sortpletudpegning side 21

Forord Formålet med denne rapport er at give en status på uheldsudviklingen i Frederiksberg Kommune dels i, og dels i forhold til de fire indsatsområder: cyklister, spiritus, kryds og hastighed som er beskrevet i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. Rapporten indeholder oplysninger om politiregistrerede trafikuheld i Frederiksberg Kommune. Det er ikke alle uheld, som politiet får kendskab til, idet trafikanterne ofte selv henvender sig på skadestuerne eller selv klarer sagen med forsikringsselskabet. Undersøgelser fra Odense Universitetshospital og Esbjerg Sygehus viser, at de politiregistrerede uheld kun udgør ca. 17 % af de tilskadekomne, som registreres på skadestuerne. De politiregistrerede uheld er imidlertid det mest brugbare materiale for vejmyndighedernes arbejde med ulykkesbekæmpelse. Frederiksberg Kommune vedtog den 26. januar Trafik- og Miljøhandlingsplan, hvor der er sat fokus på trafiksikkerhed og hastighed. Kommunens arbejde med at forbedre trafiksikkerheden er således en kombination af vejombygninger og kampagner. Politiet supplerer dette ved at være synlige i trafikken og ved at gennemføre politikontrol. Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre trafiksikkerheden. I gennemførte Frederiksberg Kommune følgende tiltag til forbedring af trafiksikkerheden: Etablering af cykelstier på strækningen fra Nordre Fasanvej fra Godthåbsvej til Mariendalsvej. Etablering af cykelbaner på strækningen fra Søndre Fasanvej fra Smallegade til Dronningensvej. Sortpletarbejde i krydset Nordre Fasanvej/Borups Allé Sortpletarbejde i krydset Dalgas Boulevard/Finsensvej Trafiksanering af Borgmester Fischers Vej Trafiksanering af Emil Christian Hansens Vej Hastighedsdæmpning omkring Skolen ved Søerne Hastighedsbegrænsning på Nyelandsvej Trafiksikkerhedskampagne Fang cyklisten med øjnene ikke med døren i samarbejde med TRYG. 2

Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Færdselssikkerhedskommissionen udsendte i foråret en plan for perioden -2012 med nye mål for trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark. Planens hovedtema er Hver ulykke er én for meget, og baserer sig på den grundholdning at vi i det moderne velfærdssamfund ikke skal acceptere, at der sker uheld, som en nødvendig konsekvens af trafikudviklingen. En stor del af indsatsområderme i planen fokuserer på trafikantadfærd, der kan påvirkes gennem bedre uddannelse, informationskampagner og politikontrol. Målsætningen er at sætte de dræbte og alvorligt tilskadekomne i fokus. Handlingsplanen udstikker derfor konkrete mål for, hvor stor reduktionen der skal være i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne frem til år 2012. Fire indsatsområder Målet skal nås uafhængigt af væksten i trafikmængden og for alle trafikantgrupper under ét. Dog vil Færdselssikkerhedskommissionen i sin vurdering af indsatsen særligt fokusere på de trafikantgrupper, der fortsat har en høj uheldsrisiko: Cyklister, fodgængere og børn/unge. Færdselssikkerhedskommissionen foreslår en række konkrete indsatser med fokus på fire områder, hvor en forstærket indsats er nødvendig for at kunne nå det ambitiøse mål: Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken skal inden udgangen af 2012 være reduceret med mindst 40% i forhold til 1998. Omkring 85% af alle trafikuheld rummer mindst et af følgende elementer: Cyklister Spiritus Kryds For høj hastighed Derfor skal der være særlig fokus på disse indsatsområder. Hastighed. Spiritus. Kryds. Cyklister. 3

Registrering af uheld 97 1997- Fra e tilskadekomst X Før 1997 1997- Fra Lettere tilskadekomne X Alvorligt tilskadekomne X X Registrering af hjernerystelser før 1997, 1997- og efter. Før 1997 Fra Lettere tilskadek Politiet startede i 1997 med at registrere de indberettede X uheld elektronisk.uheld med hjernerystelser blev registreret som en lettere tilskadekomst. Før 1997 blev disse Alvorlig tilskad X X uheld regisreret som en alvorlig tilskadekomst. I september blev der taget en ny vejledning i brug i forbindelse med indberetning af oplysninger om trafikuheld fra politiet. I denne vejledning skal politiet registrere hjenerystelser som en alvorlige tilskadekomst. For at kunne sammenligne uheldstallene fra før 1997 og efter med uheldstal i den mellemliggende periode, har det været nødvendigt at rette i uheldene med hjernerystelser. Dette er gjort ved at tillægge de alvorlige tilkskadekomne en procentdel af de lettere tilskadekomne i uheldstallene fra periden 1997-. Det skal dog bemærkes at enkelte steder i denne rapport kan konstateres t spring i antallet alvorlige tilskadekomne mellem og. Det kan ikke udelukkes at dette spring er forårsaget af den ændrede registreringspraksis hos politiet. Frederiksberg Kommune forsøger i tæt samarbejde med politiet at rette op på fejlkategoriseringen. Da der i mange uheldssituationer heldigvis ikke er registreret mange alvorligt tilskadekomne og dræbte kan der være tale om almindelige statistiske udsving. fakta Betegnelsen "dræbte" bruges for personer, der er døde som følge af færdselsuheldet senest 30 dage efter uheldet. Førere, der er døde af blodprop el. lign. inden færdselsuheldet, anses ikke for færdselsdræbte. Tilskadekomst er en tilstand, der normalt kræver lægelig behandling eller har medført hospitalsindlæggelse, også til observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små blå mærker betragtes ikke som tilskadekomst. En personskade er alvorlig, når der sker hjernerystelse, knoglebrud, ledskred, svær forstuvning, større læsioner og forbrænding. 4

Uheldssituationen generelt 1997- omst ekomst Frederiksberg Politi optog i rapport på 373 uheld, hvoraf 100 med personskade. I har der været et fald i det samlede antal uheld på godt 6% i forhold til, hvor der var 399 politiregistrerede uheld. 150 Figur 1. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Udviklingen i uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne fremgår af figur 1. Der blev i registreret én dræbt og 44 alvorligt tilskadekomne. I forhold til er der tale om et fald i dræbte og alvorligt tilskadekomne på godt 17%. Faldet medfører, at trafikuheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne fortsætter den positive udvikling set i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. 120 90 60 30 0 4 3 3 2 2 1 1997 1998 1999 Udvikling i uheld. Målsætningen som fremgår af figur 2 for Frederiksberg Kommune betyder et fald i de dræbte og alvorligt tilskadekomne fra 74 i 1998 (målt som gennemsnit for årene 1997 1999) til 44 i 2012. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Figur 2. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Målsætning 1997 1998 1999 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Udvikling i dræbte og alvorligt tilskadekomne. 5

Personskader og trafikanttyper Figur 3. Der kan være flere trafikanter involveret i det enkelte uheld. I var 811 trafikelementer involveret i de 373 uheld. Figur 3 viser den procentvise fordeling af implicerede i trafikuheld fordelt på trafikanttypen. Bil 69% MC 2% Knallert 45 1% Knallert 3% Cykel 17% Fodgænger 5% Andet 4% Implicerede i uheld i. Figur 4. Af figur 3 ses, at bilister er involveret i 69% af uheldene. Figur 4 viser hvem der kommer til skade i uheldene. Det ses at cyklisterne udgør 67% af de tilskadekomne, og fodgængerne udgør 11%. Udviklingen i dræbte og alvorligt tilskadekomne fordelt på trafikanter fremgår af figur 5. Det fremgår af figuren, at der desværre er en stigning på 27% i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister fra til. Der ses samtidigt et fald i antal uheld blandt fodgængere. På grund af stigningen i cyklistuheldene analyseres disse uheld nærmere i denne rapport. Bil 7% MC 9% Knallert 45 2% Knallert 4% Cykel 67% Fodgænger 11% Tilskadekomne i uheld i. Figur 5. 60 50 40 30 20 10 0 Bilister MC Knallert 45 Knallerter Cyklister Fodgængere Udviklingen i dræbte og alvorligt tilskadekomne fordelt på trafikanter.

60 % af de alle de dræbte og alvorligt tilskadekomne i er mænd. Aldersfordelingen blandt de dræbte og alvorligt tilskadekomne ses af figur 6. 15 10 Figur 6. Dræbte og alvorligt tilskadekomne Hvis man kigger på aldersfordelingen ses at ældre på 60 år og derover udgør 17% af de dræbte og alvorligt tilskadekomne. I udgjorde de ældre 20%, hvorfor der er tale om et mindre fald blandt de dræbte og alvorligt tilskadekomne i denne aldersgruppe. Børn under 10 år udgør 5% af de alvorligt tilskadekomne hvilket svarer til andelen i. Figur 7 viser de veje, hvor der sker flest uheld. Det ses, at uheld med alvorligt tilskadekomne sker på trafikvejene, som også afvikler mest trafik. Der er foretaget en egentlig sortpletberegning af både kryds og strækninger. Krydsene omtales i kapitlet omhandlende kryds. Følgende strækninger er udpeget i sortpletudpegningen: Frederiksberg Allé ml. Henrik Ibsens Vej - Kochsvej Gammel Kongevej ml. Nyvej - Allégade Falkoner Allé ml. Godthåbsvej - Franckesvej H.C. Ørsteds vej ml. Steen Winkles Vej - Åboulevarden Godthåbsvej ml. Falkoner Allé - Adilsvej Sortpletudpegningen fremgår af bilag 4. Bilag 1 viser hvilke hovedsituationer de dræbte og alvorligt tilskadekomne var involveret i. Det er uheld med fodgængere, bagendekollisioner og uheld med højresvingning ind foran ligeudkørende, som er de hyppigste uheldssituationer. 5 0 0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år Aldersfordeling på dræbte og alvorligt tilskadekomne i. 25 20 15 10 5 0 Figur 7. Personskader Materielskader 80 år - Alhambravej Borups Allé Bülowsvej Dalgas Boulevard Falkoner Allé Finsensvej Frederiksberg Allé Gammel Kongevej Godthåbsvej Grundtvigs Vej Howitzvej Nordre Fasanvej Nyelandsvej Peter Bangs Vej Rolighedsvej Roskildevej Smallegade Søndre Fasanvej Vesterbrogade H.C. Ørsteds Vej Veje med flest trafikuheld i.

Cyklister Figur 8. 60 50 40 30 20 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Målsætning Et af de fire indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan er en reduktion i antallet af uheld med cyklister. Cyklisterne er meget udsatte i trafikken og udgør den gruppe trafikanter, som oftest kommer alvorligt til skade i trafikken. I udgjorde cyklister 67 % af de alvorligt tilskadekomne på Frederiksberg. I alt kom 30 cyklister alvorligt til skade, hvilket er en stigning på 27% i forhold til. 10 0 1997 1998 1999 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Udviklingen i dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister. Figur 9. På trods af denne stigning i antallet af cyklistuheld (se figur 8) er antallet af cyklistuheld dog fortsat under målsætningen for antal dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i. Af figuren ses også at ingen cyklister er blevet dræbt i kommunen i perioden -. Figur 9 og 10 viser hvem det er impliceret i cyklistuheldene i årene og. Som det fremgår af figurerne er uheld mellem personbiler og cyklister steget kraftigt fra 30 % i til 70% i. Uheld cyklister imellem er faldet fra 25% til 7% fra til. Eneuheld 5% Personbiler 30% Varebiler 2 3,5 ton 15% Lastbiler over 3,5 ton/busser 5% Knallerter 5% Cyklister 25% Fodgængere 15% Implicerede i trafikuheld. Figur 10. Alle uheld med cyklister er sket på kommunens trafikveje. På følgende strækninger/kryds er der i sket flest cyklistuheld: Gammel Kongevej, tre strækningsuheld samt fire krydsuheld, heraf to uheld i krydset Gammel Kongevej/ H.C. Ørsteds Vej. Roskildevej, tre strækningsuheld samt et krydsuheld ved Søndre Fasanvej H.C. Ørsteds Vej, to strækningsuheld på strækningen mellem Gammel Kongevej Danasvej, samt et krydsuheld ved Niels Ebbesens Vej. Søndre Fasanvej, to strækningsuheld. Nordre Fasanvej, to strækningsuheld. Bülowsvej, to strækningsuheld. Eneuheld 0% Personbiler 70% Varebiler 2 3,5 ton 3% Lastbiler over 3,5 ton/busser 7% Knallerter 3% Cyklister 7% Fodgængere 10% fakta - Der er ingen dræbte cyklister - Der er ikke er invoveret spiritus i cyklistuheldene - 55% af uheldene skete i kryds. - Én cyklist er påkørt ved at køre over for rødt lys. - Kun én af de alvorligt tilskadekomne brugte cykelhjelm. Implicerede i trafikuheld i.

Som det fremgår af figur 11 er det primært kvinder mellem 20-29 år samt mænd mellem 30-39 år der kommer til alvorligt til skade på cykel. Hovedsituationerne for cyklister fremgår af bilag 2. Her ses en stigning i følgende uheldsituationer fra til : Figur 11. Kvinder 10 8 6 Mænd 30% af uheldene sker i hovedsituation 1 med ligeudkørende på samme vej og med samme kurs. Her er en stigning på 2 uheld i uheldssituation 111 overhaling venstre om med ligeudkørende i samme retning. 20% af uheldene sker i uheldsituation 4 relateret til uheld i kryds. Stigningen er på 2 uheld i uheldssitaution 410 (venstresving ind foran modkørende). 4 2 0 0-9 år 10-19år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80 år - Aldersfordeling blandt de alvoligt tilskadekomne cyklister i. 17% af uheldene sker i uheldssituation 7 påkørsel af parkeret køretøj. Her er der sket en stigning på 2 uheld i uheldssituation 740 (påkørsel af parkeret køretøj, hvor døren åbnes). I har Frederiksberg Kommune blandt andet gennemført følgende tiltag for at forbedre vilkårene for cyklisterne i kommunen: Cykelstier på Nordre Fasanvej på strækningen fra Godthåbsvej til Mariendalsvej. Cykelbaner på Søndre Fasanvej på strækningen fra Smallegade til Dronningensvej. Forsøg med cykling mod ensretningen på Carl Ploughs Vej. Trafiksikkerhedskampagne "Fang cyklisten med øjnene - ikke med døren".

Fodgængere Figur 12. Dræbte Alvorligt tilskadekomne 20 15 10 5 0 Udviklingen i dræbte og alvorligt tilskadekomne fodgængere. Uheld med fodgængere udgør 11% af alle dræbte og alvorligt tilskadekomne på Frederiksberg. Frederiksberg er en tæt by med korte gangafstande til diverse turmål, og derfor er der mange fodgængere. I blev én fodgænger dræbt og fire kom alvorligt til skade. Der er tale om et fald i antallet af alvorligt tilskadekomne i forhold til, hvor ni fodgængere blev alvorligt skadet. Bilister er modparten i fire uheld. I et uheld er modparten en knallert. I er to af de fem dræbte og alvorligt tilskadekomne ældre over 80 år. Ét ud af de fem er et skolevejsuheld. Fodgængerne kom alvorligt til skade i uheldssituationer som relaterer til strækninger, som det fremgår af bilag 3, hovedsituationer - fodgængere. Samtidig ses, at fodgængerne oftest kommer alvorligt til skade, når de skal krydse vejen fra højre fortov og går ud foran en bil eller når de går ud mellem parkerede biler. I har kommunen gennemført følgende skolevejsprojekter: Der er gennemført hastighedsdæmpning i området omkring Skolen ved Søerne. Der er gennemført hastighedsdæmpning i på Emil Christian Hansens Vej som indgår som skolevej til La Cour vejens Skole. Etablering af hastighedsbegræsning på 40 km/t på Nyelandsvej fra Bentzonsvej til Falkoner Allé forbi Skolen på Nyelandsvej. Det gennemførte skolevejsprojekt på Emil Christian Hansens Vej 10

Spiritus Figur 13. I var der 28 uheld, hvor politiet enten har skønnet eller målt for høj promille hos de implicerede. Den skønnede høje promille er hvor politiet udfører en alkometertest på stedet, hvorimod den målt høj promille er målt ud fra blodprøver. Der var éen alvorligt tilskadekommen i uheldene hvor der blev målt en for høj promille i. I 9 uheld var der lettere tilskadekomne og 18 uheld var kun med materielskade. Antallet af alvorligt tilskadekomne i spiritusuheld for virker lidt lavt. Sammenlignet med er antallet af alvorligt tilskadekomne faldet meget. I kom 10 personer alvorligt til skade i uheld med for høj promille. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af dræbte i spititusuheld på landsplan stort set er uændret. Der var 106 dræbte i mod 105 dræbte i. Antallet af alvorlige personskader er dog på landsplan faldet med 10 pct. 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Målsætning 1997 1998 1999 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Udviklingen i uheld med spiritus. Uheld med spiritus indgår også som et indsatsområde og udviklingen ses af figur 13. Frederiksberg Kommune deltog i i samarbejde med Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd en julefrokostkampagne med budskabet Ingen slinger i dansen hop ombord i bus, tog, taxi eller kanen!. 11

Kryds Dræbte Alvorligt tilskadekomne Målsætning 50 50 45 45 40 40 35 30 35 2530 2025 1520 1015 5 010 5 0 1997 1997 1998 1999 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Udviklingen i uheld, som sker i kryds. Figur 14. Der var i alt 137 krydsuheld i og 155 krydsuheld i. Stigningen er dog primært i lettere tilskadekomne eller i uheld med materielskade. Ud af disse 155 uheld blev 1 dræbt og 15 personer alvorligt skadet. I blev 26 personer alvorlig skadet. En tredjedel af krydsuheldene med alvorlige personskader er med højresvingende bilister ind foran ligeudkørende cyklister eller knallerter (uheldssituation 312). Uheldssituation 410 ( venstresvingende ind foran modkørende - kun cyklister) udgør 20 % af de alvorlige personskade, mens yderligere 13 % sker i uheldssituationer med 2 krydsende ligeudkørende (uheldssituation 510). Som det fremgår af figur 14 ligger Frederiksberg Kommune under målsætningen. Det skal dog bemærkes at springet i antallet alvorlige tilskadekomne mellem og kan afspejle at man i er stoppet med at korrigere for uheldene for fejl i indberetningen i forbindelse med hjernerystelse. Der er gennemført en sortpletudpegning blandt samtlige kryds på trafikvejene, og følgende kryds kan betegnes som sorte pletter: Roskildevej - Søndre Fasanvej Falkoner Allé - Grundtvigsvej - Howitzvej Gammel Kongevej - H.C. Ørsteds Vej - Alhambravej Nyelandsvej - Yrsavej Nordre Fasanvej - Nyelandsvej Dalgas Boulevard - Peter Bangs Vej Fasanvej - Smallegade - Peter Bangsvej Roskildevej - Vesterbrogade - Pile Allé Frederiksberg Kommunen har i ombygget følgende 2 kryds: Borups Allé - Nordre Fasanvej Dalgas Boulevard - Finsensvej Disse kryds er udpeget i sortpletudpegningen i bilag 4, men er ikke medtaget i listen over sorte pletter eftersom de er bygget om. Krydset Roskildevej-Søndre Fasanvej. 12

Hastighed En ulykke er et samspil mellem flere forskellige faktorer. De fleste ved, at det betyder noget, om de har alkohol i blodet, når de kører eller om vejforholdene eller sigtbarheden er i orden. Til gengæld kan det være svært at anerkende hastigheden som en risikofaktor, fordi den i sig selv virker som noget, man kan styre. Men en for høj hastighed i kombination med en anden uheldig faktor kan få fatale konsekvenser. Hastigheden er næsten altid afgørende for, om der sker mere end materiel skade i et trafikuheld. Som det fremgår af figur 15 sker der Frederiksberg ikke så mange uheld med for høj hastighed. Udviklingen i uheld med for høj hastighed følger for året Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan om en reduktion på 40 % i antal uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne inden 2012. Men kurven indikerede en stigning i uheld med alvorligt tilskadekomne i årene og, hvor hastigheden har været for høj, men der kan dog her være tale om almindelige statistiske udsving. 6 5 4 3 2 1 0 Figur 15. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Målsætning 1997 1998 1999 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Udviklingen i uheld med for høj hastighed. I Frederiksberg Politikreds er der gennemført automatisk trafikkontrol (ATK) siden april 1999, idet politikredsen indgik i forsøgsordningen inden ATK blev landsdækkende. Vejene hvor der gennemføres automatisk hastighedskontrol udpeges udfra kriterierne ulykker, skoleveje, vejarbejde og utryghed. På Frederiksberg gennemførtes der i automatisk hastighedskontrol på følgende vejstrækninger: Bülowsvej Dalgas Boulevard Finsensvej Godthåbsvej Peter Bangs Vej Pile Allé Roskildevej Sønderjyllands Allé Søndre Fasanvej Politiet oplyser at det er særligt på Roskildevej og Dalgas Boulevard de udskriver bøder til bilister der overtræder hastighedsbegrænsningen. Frederiksberg Kommune gennemførte i i sararbejde med Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd hastighedskampagne "Fart gør ondt værre". 13

Bilag 1: Hovedsituationer Hovedsituation 0 Eneuheld. Figur 16. 20 11 9 5 3 3 Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur 17. 20 11 11 16 8 10 Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. Figur 18. 20 4 5 3 2 Figur 19. 20 3 16 7 8 4 Figur 20. 20 6 3 4 4 7 14

Figur 21. 20 7 3 3 6 2 Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. 20 3 2 2 4 20 12 4 4 5 4 Figur 22. Figur 23. Figur 24. 20 15 16 16 9 8 Uheldsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Uheldsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Uheldsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur 25. 20 1 Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. 15

Bilag 2: Hovedsituationer - cyklister Figur 26. 7 6 2 1 Hovedsituation 0 Eneuheld. Figur 27. 4 7 7 6 9 Figur 28. 2 2 1 1 Figur 29. 2 10 2 4 3 Figur 30. 4 2 2 3 6 Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs og uden svingning. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 16

Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur 31. 4 1 2 1 1 Uheldsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Uheldsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur 32. 1 2 2 2 Figur 33. 10 4 4 3 5 Uheldsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur 34. 3 3 3 3 7 17

Bilag 3: Hovedsituationer - fodgængere Situation 811 Fodgængere fra højre fortov eller rabat i øvrigt. Figur 35. 4 3 3 3 Situation 832 Fodgængere trådt frem foran/ mellem holdende køretøjer. Situation 871 Fodgængere fra højre før køretøjets passage gennem kryds. Figur 36. 2 2 1 Figur 37. Situation 874 Fodgængere fra højre efter køretøjs passage af kryds. Situation 876 Fodgænger fra højre efter højresving. Figur 38. 3 1 1 Figur 39. 1 1 18

Figur 40. 2 1 2 1 Figur 41. 2 2 1 1 Figur 42. 1 1 Figur 43. 1 Figur 44. Situation 878 Fodgænger fra højre efter venstresving. Situation 812 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt. Situation 831 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj. Situation 872 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj. Situation 873 Fodgængere fra venstre efter køretøjs passage af kryds. 19

Situation 877 Fodgængere fra venstre efter venstresving. Situation 820 Passagerer til eller fra busstoppested. Situation 835 Fodgængere der opholder sig på kørebanen. Situation 860 Fodgængere på fortov, helle eller lignende. Situation 880 Fodgænger påkørt ved bakning. Figur 45. 1 Figur 46. 3 Figur 47. 1 Figur 48. Figur 49. 1 2 1 1 1 20

Bilag 4: Sortpletudpegning Kryds Antal uheld Bemærkninger 1 Borups Alle - Nordre Fasanvej 11 2,19 Krydset er ombygget i 2 Roskildevej - Søndre Fasanvej 11 2,19 3 Falkoner Allé - Grundtvigsvej 8 1,59 4 Gammel Kongevej - H.C. Ørsteds Vej 6 1,19 5 Nyelandsvej - Yrsasvej 5 0,99 6 Nordre Fasanvej - Nyelandsvej 5 0,99 7 Dalgas Boulevard - Finsensvej 7 0,99 Krydset er ombygget i 8 Dalgas Boulevard - Peter Bangs Vej 5 0,99 9 Fasanvej - Smallegade - Peter Bangs Vej 5 0,99 10 Roskildevej - Pile Allé - Vesterbrogade 5 0,99 Strækninger 1 Frederiksberg Allé ml. Henrik Ibsens Vej - Kochsvej 2 Gammel Kongevej ml. Nyvej og Allégade 3 Falkoner Allé ml. Godthåbsvej og Franckesvej 4 H.C. Ørsteds Vej ml. Steen Winkels Vej - Åboulevarden 5 Nordre Fasanvej ml. Falstersvej - Godthåbsvej 6 Nordre Fasanvej ml. Kong Georgs Vej - Mariendalsvej 7 Søndre Fasanvej ml. Dronningensvej - Peter Bangs Vej 8 Roskildevej ml. Pelagonievej - Indgang kirkegård 9 Godthåbsvej ml. Falkoner Allé - Adilsvej 10 Gammel Kongevej ml. Tulinsgade - Værnedamsvej Antal uheld Tæthed Tæthed 8 13,31 19 11,56 11 10,79 7 9,97 Bemærkninger 6 9,74 Strækning ombygget 2005 6 8,87 Strækning ombygget 2005 6 8,68 Strækning ombygget 2005 9 8,41 Strækning ombygges i 2006 8 8,22 6 8,18 Strækning ombygget 2005 Uheldstætheden udtrykker antallet af uheld fra - pr. kryds. Strækninger udpeges såfremt der er sket 4 uheld eller flere fra - inden for 100 meter. 21