Det åbne land Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Næsten alle steder er naturen i Danmark påvirket af menneskelig aktivitet eller indgriben i større eller mindre grad. Selv om titlen Det åbne land måske skaber et billede af åbne vidder med marker, levende hegn og skove, kan temaet sagtens afvikles i de fleste byer. Landbruget fylder næsten 2/3 af Danmarks areal. Derfor spiller landbrugets forvaltning af landskabet også en stor rolle. Fagteksterne indeholder meget elementært basisstof til biologiundervisningen, og aktiviteterne kan afvikles i de fleste skolers umiddelbare nærhed. Ud med eleverne, ud i fri luft, ud og samle data og viden. Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, indenfor de kompetenceområder, der dækkes ved arbejdet med forløbet. Færdigheds- og vidensmålene indenfor naturfaglige undersøgelser, naturfaglig modellering og perspektivering i naturfag samt kompetenceområdet kommunikation går på tværs af alle emner i faget og indgår således også i dette forløb. Baggrundsviden og progression: Forløbet rummer en del feltaktiviteter og laboratorieøvelser. Det vil være en fordel, hvis eleverne er fortrolige med anvendelse af diverse feltudstyr samt stereolupper og mikroskoper. Ud fra et eksemplarisk princip er der omtalt en række arter, som er karakteristiske i det åbne landskab i Danmark. Et vist forudgående artskendskab vil være til elevernes fordel og kan udvide perspektivet i forhold til levevilkår og tilpasninger hos både planter og dyr. I forbindelse med smådyr som fx insekter samt planter er det en fordel, hvis eleverne er fortrolige med anvendelse af opslagsværker og bestemmelsesnøgler. Didaktiske og pædagogiske overvejelser Det kan give god mening at afvikle feltaktiviteterne og dataindsamling løbende over nogle uger parallelt med arbejdet med andre temaer, således at nogle grupper er i felten, mens andre arbejder i klassen. Det er klart, at lokale forhold vil være styrende for, i hvilket omfang man kan lade eleverne arbejde alene i felten. 1
Men det er en fordel, hvis alle feltaktiviteterne er afviklet i store træk, inden laboratorieøvelserne, rapportskrivning og opgaveløsning. Hvis man vælger at lave feltaktiviteterne for den samlede klasse på én gang, vil det forudsætte, at der er en dobbeltlektion til rådighed. Feltøvelser tager tid, men det er der, eleverne oplever naturen på første hånd. IT Hvis det er muligt, er det oplagt at anvende datalogning i flere af forløbets aktiviteter. Det vil ligeledes være oplagt at anvende regneark til dataopsamling og fremstilling af diverse diagrammer til elevernes rapporter. Naturlige metoder og arbejdsformer Forløbet er i vidt omfang baseret på feltbiologiske metoder og arbejdsformer. Evaluering Opgave 8, om beskrivelse af landskabets forandring igennem tiden, er en opgave, der egner sig til evaluering. Tip en tolver kan også løses i evalueringsøjemed, ligesom man kan vende tilbage til begrebskortet eller evt. vente med at udarbejde begrebskortet til sidst i forløbet, så det kommer til at fungere som evalueringsgrundlag. Fagtekster 1. Det åbne land Fagteksten er en kort præsentation af, hvordan Danmarks samlede areal og fordelingen af de forskellige naturtyper er. Det åbne land er præget af landbrug, men i mange byer er der oaser af åbent land i fx parker. 2. Kårfaktorer De færreste elever tænker over, at klimaet er anderledes ved jordoverfladen i det høje græs end i 2 meters højde. Derfor præsenteres de først for begrebet mikroklima. Til det begreb er der knyttet faktorer som vind/læ, temperatur, luftfugtighed, fordampning, lys, surhedsgrad og jordbund. Det er tanken, at eleverne ved egne undersøgelser skal erhverve sig indsigt i kårfaktorerne og foretager målinger i felten. De fleste aktiviteter kan fint afvikles i fx en park i skolens nærhed. Er der mulighed for at foretage undersøgelserne i landbrugslandskabet, skal man huske at sikre sig, at eleverne har tilladelse at færdes på de arealer, hvor undersøgelserne foretages. Der er forslag til 6 aktiviteter, der hver kan afvikles på en enkelt eller måske en dobbeltlektion, alt afhængig af afstanden fra skolen. 2
I stedet for at afvikle hele undersøgelsesforløbet på én gang, kan man hen over nogle uger tilrettelægge feltundersøgelserne sådan, at én/flere gruppe(r) er i felten med feltudstyret, mens andre arbejder i klassen. Det giver samtidig mulighed for, at grupperne kan skiftes til at bruge feltudstyret. Forløbet egner sig bedst til at blive afviklet i sensommermånederne eller i maj/juni. Vær opmærksom på, at elevernes indhentede viden om kårfaktorer bliver sat i relation til de levende organismer det er godt at måle, men målinger i sig selv har ingen biologisk betydning! 3. Planterne i det åbne land Denne fagtekst beskæftiger sig med plantemorfologi og -anatomi, tilpasningstræk samt formeringsstrategier hos planterne. Der er 6 aktivitetsforslag, der alle er baseret på, at eleverne arbejder ud fra primært materiale. 4. Dyrene i det åbne land Med udgangspunkt i de tilhørende aktiviteter, kan eleverne gennemgå bygnings- og tilpasningstræk hos insekterne, samt deres formeringsstrategier helt basal biologisk viden, men her med udgangspunkt i feltundersøgelser. Hos fuglene er det især tilpasningen til det at kunne flyve, der er centralt. Afrundende skal eleverne reflektere over dyrenes livsbetingelser i det åbne land, hvor aktiviteter på markerne, antallet af levende hegn og fx sprøjtning og monokulturer influerer på livsbetingelserne og i sidste ende på antallet af både arter og individer. 5. Spredningsveje Netop i disse år, hvor landbrugsbedrifterne bliver stadig større, og jorden samles på færre hænder, samtidig med at større og større marker rationelt passer bedst sammen med store maskiner, kan det være relevant at se på begrebet spredningskorridorer i det åbne land. 6. Økologisk niche Ligesom det er opportunt at se på begrebet spredningsveje og korridorer, vil det være en god ide at se på begrebet økologisk niche. Begrebet er eksemplificeret ved rågen, men det kunne også være andre dyr fra det åbne land, hvis niche er nogenlunde tydelig og let at få øje på for eleverne. Husk at generalisere ud fra fagtekstens enkle eksempel. 7. Landskabet ændrer sig Fagteksten skal ses i sammenhæng med den tilhørende opgave. Ved at sammenlige billeder af landskabet i 3
1200-, 1600-, og 1800-tallet samt år 2000 skal eleverne opleve, at landskabet ændrer sig. De skal se, at menneskets brug af naturen har en vis effekt, og at dette også påvirker levemulighederne for plante- og dyrelivet. Supplerende tekst 1. Færdsel i det åbne land Det er godt at kende til reglerne for færdsel i det åbne land, ikke blot af hensyn til lodsejerne der, men det er også vigtigt, at eleverne lærer at færdes hensynsfuldt i naturen. 4
Overblik over forløbet: Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Tegn på læring Eleverne skal have viden om arealanvendelsen i Danmark samt de abiotiske faktorers betydning for dyre- og planteliv. forståelse for plantemorfologi og anatomi, tilpasningstræk hos planter og planters formeringsstrategier. forståelse for insekters bygning og tilpasningstræk forståelse for fugles bygning og tilpasningstræk samt tilpasningstræk hos pattedyr. Eleverne skal have viden om spredningsveje og levesteder i landbrugslandet Lysåbne arealer Naturtyper Abiotiske faktorer Kårfaktorer Mikroklima Rødder Spalteåbning Læbeceller Fordampningsværn Ledningsstrenge Enkimbladet/tokimbladet Årringe Frøspredning m.v. Kitinskelet Tracheer Sammensatte øjne Mund- og bentyper Svingkøller Fuldstændig/ufuldstændig forvandling Fjer og dun Flyvning Fugles fordøjelsessystem Spredningsveje Økologisk niche Landbrugsstruktur 1. De levende hegn 2. Kårfaktorer 3. Planters anatomi 4. Spredningsveje 5. Landskabet forandrer sig 1. klimastation 2. Mål fordampning 3. Surhedsgrad 4. Lys og mørke 5. Jordfugtighed 6. Vindpåvirkning 7. Linjetaksering 8. Rodtyper 9. Rodspidser 10. Stængeltværsnit 11. Frugter og frø 12. Galler og miner 13. Natursti 14. Insekter og farver 1. Eleverne kan fortælle om forskellige kårfaktorer. 2. Eleverne kan fortælle om forskellige kårfaktorer og deres betydning for levevilkår for dyrene på pågældende sted. 3. Eleverne kan fortælle om forskellige kårfaktorer og deres betydning for levevilkår for dyr og planter på pågældende sted. 5
samt økologiske nicher. Dyrkningsformer forståelse for landbrugets og samfundet indvirkning på naturen over tid. 6
7