Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Lotte Jensen Professor Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS lje.lpf@cbs.dk 1
Beboerdemokratiet sektorens kronjuvel BL målsætningsprogram / 2010-14 2
og styringsdialogen Hvordan? 3
Hvad er formålet med beboerdemokratiet? Indflydelse på egne boligforhold Selvforvaltning af eget område Viden om forhold der har indflydelse på boligområdet Opbakning til afdelingens aktiviteter og til de de ledende organer Dannelse af demokratiske borgere Effektivitet i boligdriften Mobilisering på den boligpolitiske scene, lokalt og nationalt Flere.. 4
Beboerdemokratiet historisk set den beboerdemokratiske stige 1958 1970 1984 1997 Beboerne bestemmer i visse sager Beboerne høres forud Beboerne deltager aktivt i beslutningsprocessen Beboerne bestemmer i næsten alle sager Beboerne informeres forud Beboerne informeres efterfølgende Beboerne uden indflydelse 5
Styringsreform og styringsdialog hvad snakker vi om? Boligaftalen 2009 Opstilling af styringsmålsætninger for almen boligvirksomhed på centrale områder, Etablering af en fremadrettet styringsdialog mellem kommunalbestyrelse og boligorganisation, som delvist afløser det eksisterende kommunale tilsyn, Brug af aftaler, gensidig koordination og beslutning om særlige indsatser etc Styrkelse af boligorganisationernes egenkontrol, herunder arbejdet med forvaltningsrevision og kvalitetsstyring. Forbedret dokumentation af boligorganisationens virksomhed og resultater til brug for kommunen samt bedre adgang til relevante data og analyser En lang række kommunale godkendelser ophæves. 6
Overordnede mål for styringsdialogen 7
Styringsreform og beboerdemokrati hvordan diskutere det? Beboerdemokratiet som objekt for styringsdialogen Beboerdemokratiet som subjekter i et ligeværdigt samarbejde i dialogen 8
Beboerdemokratiet som objekt for styring Ifølge målsætningen skal boligorganisationens ledelse udvise god ledelsesskik og arbejde for at fremme et velfungerende beboerdemokrati, jf. 6e i loven. Med målsætningen bliver det tydeliggjort, at der skal være fokus på arbejdet med ledelse i boligorganisationen og at en aktiv, beboerdemokratisk kultur skal søges fremmet. 9
I drøftelse af målsætningen vil blandt andet kunne indgå fremme af deltagelse i beboerdemokratiet, udarbejdelse af etisk regnskab over bestyrelsesforbrug, sikring af bestyrelsernes beslutningsgrundlag og kompetence, intern kommunikation, samarbejde mellem forskellige beslutningsniveauer, herunder eventuelle beslutninger om gennemførelse af visse arbejder uden afdelingsmødets godkendelse, nedsættelse af ad hoc beboergrupper m.v. 10
Dokumentationspakkens indhold (udvalg) Selskabet (64; 83) Ledelsesudfordinger Demokratiudfordringer Seneste tiltag Afdelinger 1-x (69;85) Væsentlige problemer Løsningsforslag Vurdering af beboerdemokrati (71) Vurdering af boligområdet fysisk/socialt (73) 11
Hvem definerer hvordan beboerdemokratiet fungerer? Hvad er et godt beboerdemokrati? [uddrag fra forlæg til selskabets indberetning om afdelinger]
Hvordan bliver beboerdemokratiet subjekter i en ligeværdig dialog? og om hvad? Hvad siger vejledningen? : 13
Styringsdialogen er et forum for samarbejde, der giver både kommunalbestyrelse og boligorganisation bedre muligheder for at fremme gode præstationer i den almene boligvirksomhed. Kommunalbestyrelsen får et bedre videngrundlag og bedre analyseredskaber, og får desuden bedre mulighed for løbende at fremme gode præstationer i kommunens boligorganisationer. Kommunalbestyrelsens indflydelse på boligorganisationen via styringsdialog og aftaler er som udgangspunkt baseret på frivillighed mellem parterne. Det er boligorganisationens og kommunalbestyrelsens vurderinger af de lokale forhold, som danner grundlag for samarbejdet. 14
Kollektive og individuelle aftaler hvordan skal samspillet være? Vejledningen siger 15
Der er intet til hinder for, at en del af styringsdialogen gennemføres i en fælles proces med deltagelse af flere boligorganisationer. En række emner i styringsdialogen er som udgangspunkt egnede til drøftelse i fælles fora på tværs af bolig- organisationerne. Det kan eksempelvis gælde udlejningspolitik, helhedsindsatser i større byområder, initiativer i forhold til nybyggeri etc. Der vil typisk være tale om temaer, som det også kan være relevant at indgå aftaler om. Men. 16
Det vil dog være hensigtsmæssigt, at en del af styringsdialogen gennemføres i et dialogmøde mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte boligorganisation, idet dokumentationsmaterialet omfatter en række forhold, som primært har relevans og interesse for den enkelte boligorganisation. Der er i vid udstrækning metodefrihed med hensyn til, hvordan aftaler indgås og følges op, og hvad de omhandler. En velfungerende aftalestyring vil i mange tilfælde indebære, at der indgås aftaler for større, sammenhængende sagsområder på baggrund af nogle helhedsbetragtninger på området. En aftale kan imidlertid også angå mere detaljerede spørgsmål, fx konkrete driftsforhold i den enkelte 17 boligorganisation.
Så, kan vi forvente?: Sikring af den beboerdemokratiske indflydelse udover afdelingens fysiske rum - fordi boligorganisationerne inddrages i bredere temaer med konsekvens for beboerne? Sikring - eller udvikling af kvaliteten af de beboerdemokratiske processer fordi de bliver genstand for styring? 18
3 udfordringskomplekser for indflydelsesaspektet: Organisatoriske udfordringer: At koordinere styringsprocessen i og mellem selskaber og afdelinger Indholdsmæssige udfordringer: Flere områder bliver relevante for beboerdemokratiet fordi de indgår i styringsdialogen Kultur- og kompetenceudfordringer: At rette blikket fremad, udad og samarbejde med nye parter 19
Koordinering hvordan? Afdelinger Byråd Forvaltning Afdelinger Adm selskaber Udvalg Selskaber 20
Udfordringer for beboerdemokratisk indflydelse For selskabet For afdelingerne Sikre sig viden om lokale forhold og opbakning omkring opfattelse af problemer og løsninger Sikre sig løbende kendskab til afdelingens selvbeskrivelse (problem definitioner) Sikre formidling af de aftaler, der indgås på områder, der har indflydelse på afdelingens liv Sikre formidling af viden om de relevante politikker kommunen har på gang Sikre sig kendskab til og indflydelse på de fremadrettede aftaler, selskabet indgår med kommunen Sikre sig kendskab til hvordan afdelingen indgår i kommunens strategier 21
Dialogen om hvad? 22
Kommunen Vores selskab Vores lokalområde Indflydelsesfeltet Vores afdeling Min lejlighed Det mentale rum 23
De nye roller Fra Regelstyring Kontrol Bagudrettet tilsyn Godkendelser Til Metodefrihed Sparring Fremadrettet dialog og samarbejde Aftaler Kilde Oplæg fra ministeriet 2007 24
Den beboerdemokratiske stige igen 1958 1970 1984 1997 2010?? Beboerne bestemmer i visse sager Beboerne høres forud Beboerne deltager aktivt i beslutningsprocessen Beboerne bestemmer i næsten alle sager Beboerne informeres forud Beboerne informeres efterfølgende 2010?? Beboerne uden indflydelse 25
Konklusioner for indflydelesaspektet : Stå tidligere op politikken begynder der, hvor dens genstand defineres. Sover I længe, er toget kørt, når I kommer til stationen. Zoom ud politikken involverer andre end afdelingsbestyrelsen. I er en del af andres strategi de kan blive en del af jeres Stil krav I betaler til forvaltningen. Den skal levere jeres videns- og beslutningsgrundlag under nye forhold. Opkvalificer jer betragt det som en chance for at lære noget nyt og vær stolte af det I kan. 26
Konklusioner for procesaspektet : Afklaring af kriterier Hvad er et velfungerende beboerdemokrati? Hvad er det, det skal være velfungerende til?. Debatkultur Hvordan gør man det muligt at skabe en diskussion om beboerdemokratiets kvalitet? Adskillelse af person og system Hvordan gør man det muligt at skabe kritisk debat om de eksisterende processer samtidig med at personfiksering undgås? Reflektér er vi ambitiøse nok, og kan de processer vi har sikre, at mulighederne i styringsreformen udnyttes+. 27
Styringsdialogprocessen kan bruges til: At diskutere beboerdemokratiets kvalitet og afklare opfattelser/ambitioner At mobilisere interesse for bredere forhold end afdelingens konkrete drift At kanalisere almene ønsker ind i den kommunale politik og fastholde via aftalerne 28