Hjemmedyrket protein til alle? Faglig Temadag for frilands- og økologiske svineproducenter Billund d. 20. november 2012 Ved projektchef Else Vils, Videncenter for Svineproduktion
Hjemmedyrket protein til alle? Emner: Hvorfor hjemmedyrket protein? Bælgsæd ærter, hestebønner, lupiner Næringsværdi ANF - Anti-nutritionelle stoffer Fodringsforsøg og max. vejledende iblanding Raps samme emner Økonomi i hjemmedyrket ært og hestebønne
Hvorfor hjemmedyrket protein? Stor efterspørgsel på soja => risiko for prisstigninger Større selvforsyningsgrad => mindre sårbar overfor prisudsving Økologer: max. 5 pct. ikke økologisk protein (ultimo 2014) Nærhedsprincippet Foto: Ecologists
Svins krav til fodermidler Kendt næringsindhold inkl. variation Fravær af skadelige stoffer, toksiner m.v. Fysiske / kemiske egenskaber Håndterbarhed Anvendelse kan begrænses af: Lav fordøjelighed f.eks. højt fiberindhold Højt indhold af umættet fedt Lav biologisk værdi af protein
Bælgsæd foderværdi Ærter: Hestebønner: Lupin: Foto: DLF Foto: Landbrugsavisen Foto: Videncentret økologi
Foderværdi ½ byg, ½ hvede Afsk. Sojaskrå /Sojakager Ærter Hestebønner Lupin Råprotein % 9,5 47 / 44 21 27 32 Råaske % 1,8 5,9 / 6,3 3,2 3,3 3,9 Råfedt % 2,4 2,1 / 8,1 1,9 1,3 4,7 Træstof % 3,8 3,6 / 5,5 5,4 8,3 15,3 FEsv pr 100 kg 110 96 / 109 101 84 79 Tabelværdier, VSP
Lysin og methionin
Lysin og methionin
Anti-Nutritionelle Faktorer Tanniner Muligheder for reduktion af ANF: Trypsininhibitorer Alfagalaktosider ANF i ærter og hestebønner Lektiner Sortsvalg Afskalning Varmebehandling (Fermentering) (Ekstraktion tanniner)
Tanniner i hestebønner 10 8 6 Sorter med farvede blomster 4 2 0 Foto: Videncentret for økologi Hele bønner Frøskal 2 0 Sorter med hvide blomster Tanninindhold som % catachin ækvivalent Jansman 1993
Pct. i tørstof Hvede Sojaskrå Ærter*) Kulhydratsammensætning Hestebønner Sukker 1,4 7,7 4,0 3,2 Stivelse 65,1 2,7 43,6 40,7 Raffinose oligosaccharider 0,4 6,0 5,4 5,4 Fibre 13,8 23,3 21,0 21,0 Statens Husdyrbrug, intern rapport nr. 21, 1993 *) nyere tal har vist mere stivelse og færre fibre (6 sorter, 2010)
Bælgsæd forsøg Ærter: Mange forsøg i 80 erne Hestebønner: To nyere forsøg + et på vej Lupin: Forsøg fra 2002 Foto: DLF Foto: Landbrugsavisen Foto: Videncentret økologi
Hestebønner til smågrise dosisrespons-forsøg Grønhøj forsøgsstation konventionel Hestebønner % 0 10 15 20 25 Tilvækst g/dag 578 560 607 608 611 FEsv/dag 1,14 1,10 1,18 1,17 1,18 FEsv/kg 1,97 1,97 1,95 1,95 1,95 Indeks DB ens pris/fesv 100 99 108 108 108 Ingen effekt på sundhed Hanne Maribo, VSP, 2010
Hestebønner til smågrise 15 % i økologisk foder Foreløbige data Daglig tilvækst på stiniveau - 70 g Diarré behandlinger + 4% Døde og udsatte + 7% For små ved overgang til slagtesvinestalden + 0,7% Mulige årsager: Højere proteinniveau ingen frie aminosyrer Ringere sundhedsniveau Foto: Landbrugsavisen Hanne Maribo, VSP, 2010
Nyt forsøg fra 2013 Del 1: 25 pct. til smågrise Sorterne Columbo, Fuego, Espresso Columbo: Hvide blomster, lavere udbytte Fuego og Espresso: Brogede blomster, højere udbytte Del 2: Hvis Fuego/Espresso præsterer dårligere end Columbo igangsættes dosis-responsforsøg til slagtesvin
Lupin, slagtesvin (2001) Traditionel Økologisk Økologisk 15 % Lupin FEs/dag 2,40 a 2,25 b 2,32 c FEs/kg 2,76 2,75 2,73 g/dag 872 a 817 b 850 a Kødprocent 60,3 59,6 59,8 Indeks 100 a 91 b 96 ab Hanne Maribo, VSP, 2002, medd. 561
Vejledende maksimale iblandingsprocenter Pct. af foderblanding Søer Smågrise> 5 uger Slagtesvin Slagtesvin >40 kg Ærter 10 15 20 40 Hestebønner 0 20 20 20 Lupin 0 10 15 15 VSP (under revision) Tage hensyn til: blandingssammensætning og næringsindhold besætningens sundhedsniveau
Bælgsæd- opsamling Bælgsæd i stedet for soja i svinefoder Mindre protein og flere kulhydrater Fortrænger både korn og soja Rige på lysin - fattige på methionin ANF-fattige sorter bør vælges Flg. faktorer kan begrænse iblanding ANF, herunder oligosaccharider Højt proteinindhold i færdigfoder Højt fiberindhold Sundhedstilstand
Rapsskrå/-kager i svinefoder Næringsværdi ANF - Anti-nutritionelle stoffer Fodringsforsøg og max. vejledende iblanding
Foderværdi ½ byg, ½ hvede Afsk. Sojaskrå /Sojakager Rapskage Råprotein % 9,5 47 / 44 29 Råaske % 1,8 5,9 / 6,3 6,3 Råfedt % 2,4 2,1 / 8,1 11,4 Træstof % 3,8 3,6 / 5,5 11,5 FEsv pr 100 kg 110 96 / 109 103 Tabelværdier, VSP
Lysin og methionin
Anti-Nutritionelle Faktorer Tanniner ANF i raps Glykosinolater Trypsininhibitorer (Erukasyre) Dobbeltlave sorter efterspørg dem Under 1 % erucasyre af fedtsyrer Under 25 mikromol glucosinolater pr. g Fra 2013: 18 mikromol glucosinolater pr. gram rapsfrø Vælg lave sorter som udsæd
Fermenteret raps til smågrise Produkt fra Fermentationexperts A/S Rapskage (standard raps med 20 µmol glucosinolater pr. gram) Partiet delt i to: 1. Fermentering 2. Rapskage Indhold: 50% rapskage 10% klid 40% podemateriale: kartoffelskræller, melasse, mælkesyrebakterier og vand Hanne Maribo
Resultater 9-30 kg Kontrol Fermenteret rapsprodukt Rapskage g/dag 531 a 509 b 533 a FEsv/dag 1,04 1,02 1,03 FEsv/kg 1,96 a 2,00 b 1,94 a Indeks ens pris 100 a 93 b 102 a Mindste forskel for signifikans = 5 indeks point Ingen effekt på sundhed Diarrébehandlinger (1,0 dage/gris) Døde 0,3% og 3,6% i sygesti Medd. 942 Hanne Maribo
Fermenteret raps konklusion 8% lavere produktionsværdi i fht. kontrol 10% lavere produktionsværdi i fht. 11% rapskage Blanding med fermenteret rapsprodukt skal være 11 kr. billigere end kontrol Fermentering og/eller varmebehandling reducerer indhold af glucosinolater og 4-hydroxy-glucobrassicin Fermenteret rapsprodukt giver lavere produktionsværdi Proteinfordøjelig 85 er for høj Dannelse af skadelige nedbrydningsprodukter? Foulum test af fordøjelighed af fermenteret raps: grise & rotter Hanne Maribo
Tidl. forsøg med raps. Dk 1978 SH: Slagtesvin. 0, 5.5, 11 og 22 pct. Rapsskrå af sorten Erglu (dobbeltlav, glucosinolater 19 µmol/g). Ingen sign. effekt på produktivitet. Øget vægt af skjoldbruskkirtel 1982 SH: Slagtesvin. 0, 6, 12, 24 pct. Rapsskrå af sorten Line (dobbeltlav, glucosinolater 3 µmol/g). Ingen sign. effekt på produktivitet. Lidt forøget vægt af skjoldbruskkirtel 2000 LUS: Slagtesvin. 0, 5, 10, 15, 20 og 25 pct. Rapsskrå fra Tyskland (alm. handelsvare, formentlig varmeskadet). Faldende tilvækst med stigende iblanding. PV ringere ved 20 og 25 pct. 2010 VSP: Smågrise fra 10 kg. 15 pct. Rapskage fra tre firmaer i Dk., Rapsskrå fra Tyskland og Polen. Ingen sign. effekt ved 15 pct. rapskage, men tendens til negativ effekt ved 15 pct. rapsskrå
Raps & solsikke til slagtesvin Rapskage/ Sol, % Indeks ens pris 0 10 20 10 20 10/10 100 91 tend 83* 92 93 93 Medd. 914, Steffen Hansen For meget rapskage kan påvirke fedtkvaliteten i negativ retning Hanne Maribo
Vejledende maksimale iblandingsprocenter Pct. af foderblanding Rapskage og - skrå Søer Smågrise> 5 uger Slagtesvin (30-100 kg) Slagtesvin >40 kg 12 5-15 10* 15 Rapsfrø 12 4 4 4 VSP (under revision) *Nyeste forsøg viser, at blandingen skal være 5 kr. billigere pr 100 kg
Raps - opsamling Rapskager i stedet for soja i svinefoder Mindre protein og flere fibre Højere fedtindhold Rige på methionin Supplerer bælgsæd godt Flg. faktorer kan begrænse iblanding ANF, især glucosinolater og deres nedbrydningsprodukter Højt fedtindhold kan forringe spækkvalitet Evt. landtidseffekt af fodring med raps? Efterspørg kendskab til kvalitet
Økonomi i hjemmedyrket ært og hestebønne til svinefoder (hjemmeblander)
Artsforsøg bælgsæd, gns. af 2010-2012 (6 forsøg) 60,0 50,0 Kerneudbytte, hkg pr. ha 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Alvesta, markærtgregor, markært Fuego, hestebønne Taifun/Espresso, hestebønne Iris/Galant, lupin (forgrenet type) Viol, lupin (uforgrenet type)
Artsforsøg bælgsæd, gns. af 2010-2012 (6 forsøg) 1.600 1.500 1.400 Udbytte, kg protein 1.300 1.200 1.100 1.000 900 800 700 600 Alvesta, markært Gregor, markært Fuego, hestebønne Taifun/Espresso, Iris/Galant, lupin Viol, lupin hestebønne (forgrenet type) (uforgrenet type)
Forudsætninger for beregninger Forfrugtsvirkning er indregnet Merudbytte i hvede på 8-9 hkg pr. ha 10 kg N pr. ha sparet i hvede Udbytte i foderenheder Evt. ekstra handelsomkostninger til kornkøb Kvælstoffiksering giver besparelse på gødning Kornhalm bjærges til 30/40 øre pr. kg 50 % højere høstomkostninger i bælgsæd
Max. acceptabelt udbyttetab i bælgsæd ift. vårbyg udbytte på 55 hkg/ha 0 Købspris på korn/sojaskrå 90/250 90/300 140/250 140/300 170/350 170/400 Hkg pr. ha -10-20 -30 Markært Hestebønne Markært må højst være 10-15 hkg lavere end i vårbyg Hestebønne højst 5-10 hkg lavere
Udbytter i markært, hestebønne og vårbyg i landsforsøg 2005-2012 (målesorten) 80 70 60 hkg pr. ha 50 40 30 20 Udbytteforskel i gns. på > 20 hkg pr. ha 10 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Markært Hestebønne Vårbyg
Ærter og hestebønner kan det betale sig at dyrke til eget brug? Konklusion (1) Udbytterne i markært må højst være 10-15 hkg lavere end i vårbyg Og i hestebønne højst 5-10 hkg lavere Jo større prisforskel mellem korn og sojaskrå, jo bedre klarer bælgsæd sig økonomisk Forudsætninger: Gødningsbesparelse pga. kvælstoffiksering Uændrede produktionsresultater i stalden At man kan håndtere et ekstra fodermiddel Plantekongres 2011 Søren Kolind Hviid og Else Vils
Ærter og hestebønner kan det betale sig at dyrke til eget brug? Konklusion (2) Markært har generelt ikke været konkurrencedygtig i forhold til vårbyg (gns. sortsforsøg: 20 hkg) Hestebønne har måske større potentiale under egnede dyrkningsforhold Stabile, høje udbytter er udfordringen I de fleste tilfælde er den økonomiske gulerod for lille til at satse på bælgsæd til svinefoder på konventionelle bedrifter Se beregninger på Landbrugsinfo>Plantekongres 2011 Plantekongres 2011 Søren Kolind Hviid og Else Vils
Konklusion Danske proteinafgrøder kan delvist erstatte soja i svinefoder. Afhængig af dyrgruppe kan Bælgsæd erstatte 0-50 pct. af soja Rapsprodukter erstatte op til 30 pct. af soja (evt. 50 pct. skrå til store slagtesvin) Højere selvforsyningsgrad vil kræve: Bedre økonomi i hjemmeavlet bælgsæd (konv.) Sorter med høje udbytter og lavt indhold af ANF Bedre sortsvalg og forarbejdning af raps mhb. Lavere indhold af ANF
Tak for opmærksomheden