Skarrildhus. De nye læringsplatforme Hvad kan de komme til at betyde?



Relaterede dokumenter
Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Brugerportalinitiativet for folkeskolen

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Opfølgningsmøde - kravspecifikation på læringsplatform 3. December 2015 Park Inn by Radisson Copenhagen Airport.

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

Praktikplan, 2. praktik

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Notat. BØRN OG UNGE Økonomi og Administration Aarhus Kommune

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

MULIGHEDER I DIGITALE LÆRINGSMILJØER

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

Understøttende undervisning

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr P )

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

Præsentation. Markante forandringer

Læremidler i praktikken

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene

Uddannelsesplan for Bjerregrav Skole

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Formål med Rødovre Kommunes matematikhandleplan

Aktionslæring i Børneområdet

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

PROGRESSIV LÆRING Undervisning indhold og plan

Om besvarelse af skemaet

Fortolkning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Når katastrofen rammer

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Pædagogiske Læringscentre

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Kompetenceudvikling fremtidens erhvervsskolelærer

Lokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse Side 1 ud af 16 sider

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Målstyret undervisning og tegn på læring

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING

Raketten - klar til folkeskolereformen

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

LP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen

Emotionel relatering og modtagelse

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Natur og natur fænomener:

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen

Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august juli Sagsnr

Udvikling for Dagtilbud & Skole - partnerområder

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Vejledning til ledelsestilsyn

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Fælles Mål. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Fælles Mål

Transkript:

Skarrildhus 11/02/2016 De nye læringsplatforme Hvad kan de komme til at betyde? Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Hvorfor en brugerportal?! Der udvikles endvidere en fælles brugerportal for folkeskolen, som understøtter et tættere samarbejde med forældre bl.a. om elevernes faglige progression, styrket elevinddragelse, elev-til-elevaktiviteter, lærernes pædagogiske arbejde med bl.a. elevernes læring og løbende faglige progression i forhold til Fælles Mål samt en længere og varieret skoledag. En forbedret digital understøttelse af elevplanen vil indgå i arbejdet med brugerportalen. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en brugerportal?! På det brugernære konkrete plan vil brugerportalinitiativet betyde, at elever kan arbejde digitalt med deres læringsproces og få mulighed for at kommunikere med det pædagogiske personale og dele materiale med gruppekammerater. Samme sted har eleven adgang til læringsforløb, mål og opgaver. På samme måde kan forældre få overblik over elevens skoledag, understøtte eleven i læringsprocesserne og følge elevens faglige og trivselsmæssige udvikling. Derudover kan det pædagogiske personale digitalt arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb med udgangspunkt i Fælles Mål, videndele med deres kollegaer og kommunikere med elever og forældre om faglig udvikling og trivsel. Pjece om Brugerportalinitiativet (KL) til Konference om digital samarbejdsplatform og læringsplatform den 23. april 2015

Hvad kan man med det der it?

Integrative platforme Kommunikation Distribution Forfatterværktøj Undervisning Elevens udviklingressourcestyring Sammenhæng og genbrugelighed Videndeling og samarbejde Big data og education intelligence Brugervenlighed og tilgængelighed Inklusion og undervisningsdifferentiering Thomas Illum Hansen, Bettina Gulberg Hansen, Jeppe Bundsgaard

Didaktiske/semantiske læremidler Kommercielle (forlag ) Brugergenererede (repositorier ) Gratis (museer, virksomheder ) Funktionelle læremidler Betalingsprogrammer Indirekte betaling (tilkøb/reklame) Open source Eksterne elevdata Test og afgangsprøver Overgangsportfolio Trivsel, sundhedsdata m.m. Kommunikation Distribution Forfatterværktøj Undervisning Elevens udviklingressourcestyring Sammenhæng og genbrugelighed Videndeling og samarbejde Big data og education intelligence Brugervenlighed og tilgængelighed Inklusion og undervisningsdifferentiering Afvikling Smartphone (info og indsamling) Tablet (multifunktionel) PC (fordybelse og bearbejdning) Interaktiv tavle (fælles og offentlig) Opsamling Lærer-dashboard Elev- dashboard Elevportfoilo Forældre-dashboard Adm. systemer Integrative platforme

Hvad kan en læringsplatform Funktionelle krav Læringsforløb Elevplan Progression Evaluering Trivsel Ledelsesinfo Deling Administration af læremidler Skoleskift Portfolio

Læringsforløb Et Læringsforløb er en afgrænset serie af aktiviteter, der skal lede frem mod, at eleverne opnår et læringsudbytte beskrevet i et eller flere læringsmål.

Læringsforløb II Læringsplatformen skal endvidere understøtte forberedelse og beskrivelse af den serie af aktiviteter, der skal føre frem til læringsmålene, mulighed for afvikling af læringsforløbene samt mulighed for evaluering. Læringsforløb kan tilrettelægges både for enkelte elever og for hold, klasser og grupper. Læringsforløb kan have meget varierende omfang og natur. Der kan indgå mange forskellige ressourcetyper til afvikling og gennemførsel af aktiviteterne, både i forhold til hvor aktiviteterne skal finde sted, i bestemte IT-ressourcer eller geografiske placeringer, men også i forhold til læremidler. Læremidler kan være digitale og dække didaktiske og interaktive læremidler, eller hele eller dele af læringsforløb. Men det omfatter også andre fysiske og digitale materialer, for eksempel bøger, ting fra naturen eller film. Læringsforløb vil oftest blive udarbejdet af det pædagogiske personale, men kan ligeså vel være forløb som eleverne selv udformer. Det pædagogiske personale skal kunne planlægge, revidere, gemme og dele læringsforløb, for enkelte elever og for hold og grupper af elever. Læringsforløb skal kunne knyttes til digitale læremidler.

Eksempler MinUddannelse KMD Educa Meebook itslearning

Et lærings -forløb

Tiden går fremad! Læreroplæg Elevskrivning Gruppearbejde Klassesamtale Respons

Elevernes samarbejde i centrum?

ColeML Basic constructs

LAMS

Afvejning? Udvikling af undervisningsforløb: Let og begrænset Mere kompliceret og flere muligheder Skal det mere komplicerede foregå i andre redskaber (andre forfatterværktøjer)?

Målstyring For det meste vil læringsmålene have afsæt i fælles mål, men de kan også opfylde andre mål for eksempel i forhold til arbejdet med trivsel, sundhed etc. Læringsplatformen skal understøtte arbejdet med målstyret læring i læringsforløb. Der skal således indgå mulighed for at arbejde med kompetencemål, udstillet af MBUL. Kompetencemålene beskriver den overordnede kompetence, som eleven skal opnå. De er obligatoriske og inddelt i fag, emner og klassetrin. Hvert kompetencemål har et målpar, der består af færdighedsmål (eleven kan) og vidensmål (eleven ved). Det er det pædagogiske personales ansvar, eventuelt sammen med eleverne, at nedbryde fælles mål til konkrete mål, for hvad netop han eller hendes elever skal kunne ved afslutning af et læringsforløb. Dette arbejde skal kunne foregå i læringsplatformen.

Målstyring ifølge UVM Omsætning til konkrete læringsmål for undervisningsforløb Valg af undervisningsaktiviteter Hvilke undervisningsaktiviteter fremmer elevernes læring? Tegn på læring Hvad er det nye, eleverne skal lære? Hvad skal eleverne kunne og vide ved afslutningen af et undervisningsforløb? Hvad viser, at eleverne har nået læringsmålene? Evaluering Hvor befinder eleverne sig i forhold til de nedbrudte mål?

Målstyring Egne formuleringer af mål Vurdering af målopfyldelse

Målpilen

Hvad betyder resultatet? Hvad betyder det at mange resultater vil være tal? Færre kvalitative/skriftlige/mundtlige/relationsbårede Hvad betyder det når data aggregeres?

Hvordan håndteres lokalt udviklede systematikker? Tanker og erfaringer med målstyret undervisning af Mads Thyde og Begitte Hauge, Hammerum Skole

Hvordan håndteres lokalt udviklede systematikker Bliver vi nødt til at have dobbeltbogholderi (analogt ved siden af det digitalt, håndholdt ved siden af automatiseret)?

Deling af forløb Hvordan arbejder lærere med forløb? Hvor tit har en dansk lærer samme klassetrin, samme fag? Hvordan arbejder danske lærere med forløb? Er der tale om et forløb udviklet på en gang, gennemført og derefter glemt Hvad skal der til for at et forløb kan bruges af andre?

Differentiering? Hvordan håndterer systemerne differentiering af grupper af elever?

En (mulighed for) god praksis Samarbejde om udvikling af undervisning og læremidler

De tre projekter It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer

Fagligt opdateret teamsamarbejde fremmer innovativ undervisning Indekset for teamsamarbejde indgår statistisk signifikant og positivt i modellen. Des højere lærere scorer på indekset for teamsamarbejde, des højere vil de også score på indekset for innovativ undervisning. Konkret vil en lærer som scorer 1 point højere på indekset for teamsamarbejde, i gennemsnit score 0,19 point højere på indekset for progressiv undervisning, alt andet lige. Lærere hvis kollegiale sparring og interne kompetenceudvikling i højere grad har været kendetegnet ved et fokus på udvikling og evaluering af produkter, scorer signifikant højere på indekset for progressiv undervisning (og omvendt). Konkret vil en lærer som scorer 1 point højere på indekset for kollegial sparring med fokus på udvikling, score 0,22 point højere på indekset for progressiv undervisning.

Hvordan?

Forløbsstudier

Videndeling Deling af læremidler

Et samtaleredskab Også for eleverne.

At få indblik i egen praksis Når data produceres er det muligt at se bag om egen praksis

Andre indblik Hvordan går det for den enkelte elev? I forskellige fag, i relation til trivsel Hvilke områder har mine elever svært ved? Hvordan ligner og adskiller min praksis sig fra andre læreres

Dashboards

Afvejning Læreren producerer kvalitative data (tal er også kvalitative når der ikke er mange af dem) Åbent spørgsmål: hvor meget data skal jeg producere? Væsentlige spørgsmål: Hvilke data kan bruges til værdige samtaler om praksis? Hvilke data kan bruges mod mine interesser?

Andre spændende dele... Elevplan Portfolio

Tak for nu!