Køge Kommunes Biblioteker. Biblioteksbrugerne i Ejby og Bjæverskov undersøgelse af brugerne og deres benyttelse af Ejby og Bjæverskovs biblioteker

Køge Kommunes Biblioteker Biblioteksbrugerne i Ejby og Bjæverskov undersøgelse af brugerne og deres benyttelse af Ejby og Bjæverskovs biblioteker Rapport 3. december 2009 Udarbejdet af Anne Sophie Olsen og Carina Petersson

Indholdsfortegnelse Indledning...s. 2 Problemformulering.......s. 4 Metode... s. 7 Dataindsamling.... s.7 Databehandling. s. 11 Analyse med beskrivelse og sammenligning af tabeller... s. 11 Opsummerende konklusion.... s. 47 Konklusion for brug af Ejby og Bjæverskov biblioteker... s. 48 Konklusion for den sekundære brug af andre biblioteker i Køge kommune s. 49 Anbefalinger...s. 49 Litteraturliste. s. 51 Bilag 1 Bilag 2 1

Indledning Køge-bibliotekerne består af ét hovedbibliotek beliggende i Køge, samt fem lokalbiblioteker i henholdsvis Ølby, Herfølge, Borup, Ejby og Bjæverskov, hvoraf de to sidste er af lidt mindre størrelser end de øvrige. I forbindelse med den nylige kommunesammenlægning blev der foretaget en temaanalyse i 2006-2007 af det daværende biblioteksvæsen. På et borgermøde d. 24/10 2007, hvis samtaleemne var denne temaanalyse, kom der en anbefaling om en ny biblioteksstruktur, hvor bibliotekerne i Køge, Ølby, Borup og Herfølge skulle bestå som fire stærke centre på biblioteksområdet alle med udvidede åbningstider. Bibliotekerne i Ejby og Bjæverskov skulle lukkes, da de begge havde et relativt lavt besøgstal set i forhold til de andre af Køge Kommunes biblioteker. Hvad der deraf fulgte, var en storm af protester fra de lokale borgere i Ejby og Bjæverskov, eksemplificeret igennem underskriftindsamlinger og telefonopkald 1. De kommentarer der gik igen i opkaldene var, at lukningen primært ville komme til at gå ud over børnene og de ældre i området, og at man havde brug for bibliotekerne, fordi der er dårlige transportmuligheder fra Ejby og Bjæverskov til de andre biblioteker i Køge Kommune. Derudover blev der også peget på, at der generelt mangler kulturtilbud i begge lokalsamfund, og at den personlige kontakt med bibliotekaren er vigtig især for mange ældre, da det indgår som et led i deres sociale netværk. Disse protester gjorde at Kulturudvalget besluttede at udsætte beslutningerne omkring den nye biblioteksstruktur. Disse blev dog taget op igen i februar 2009, hvor der på endnu et borgermøde blev gjort klart at: Børn og ældre har behov for biblioteker og kulturtilbud tæt på Lokalsamfundene ønsker samlings- og mødesteder Bjæverskov Bibliotek er nedslidt men uundværligt som mødested Ejby Bibliotek fungerer både som bibliotek og som kulturhus Selvforvaltning og frivillighed i lokalsamfundene udgør en ressource Behovene er forskellige fra by til by 1 http://www.koege.dk/edoc/dagsordenpublicering/aabendagsorden/%c3%b8konomiudvalget/12-05- 2009%2009.00.00/referat/13-05-2009%2009.47.26/1320269.PDF 2

Ud fra dette blev en ny biblioteksstruktur lagt, hvor biblioteket i Køge stadig fungerer som hovedbibliotek og hvor Borup, Ølby og Herfølge har de lokalbiblioteker de hidtil har haft, men hvor bibliotekerne i Ejby og Bjæverskov skal laves om til profilbiblioteker, dvs. hvor bibliotekstilbudet stadig er der som førhen, men hvor bibliotekerne skal målrettes nogle specifikke brugergrupper i dette tilfælde børn, småbørnsfamilier og ældre (ældre her ment som gangbesværede eller andet). Disse brugergrupper er valgt ud på baggrund af en vurdering af, at de i forhold til andre brugere har flere begrænsninger af deres muligheder for at komme ud til de andre biblioteker i Køge Kommune. Profilen på både Ejby og Bjæverskov bibliotek kom til at se således ud: Skal være målrettet småbørnsfamilier, børn og ældre Skal have en målrettet materialebestand og indkøbsramme med fokus på målgruppen den gode bog 2 Åbningstiden og personaleressourcerne skal reduceres med fokus på fortsat biblioteksfaglig betjening Materialesamlingen skal reduceres for at skabe plads til fællesskab Rammerne for det uforpligtende mødested samt kulturelle aktiviteter skal forbedres Bygningerne skal renoveres Der skal udsættes tilbud om partnerskab med frivillige samt udstrakt adgang til nærbiblioteket med henblik på - supplerende åbningstid uden personale - supplerende lokale aktiviteter og arrangementer 3 (Fælles) 2 Med den gode bog menes der et godt udvalg af romaner suppleret med biografier, lydbøger, aviser og enkelte relevante tidsskrifter. Termen er valgt fordi det har været svært at definere præcist hvad de ældres interesserer spænder over, og disse kan derfor ikke sættes i en bestemt kategori. Man har derfor valgt at styrke den gode læseoplevelse og læselyst igennem fokusering på den gode bog. Som et sidestykke skal faglitteraturen så skæres fra i den faste materialebestand. 3 http://www.koege.dk/edoc/dagsordenpublicering/aabendagsorden/%c3%b8konomiudvalget/12-05- 2009%2009.00.00/referat/13-05-2009%2009.47.26/1320269.PDF 3

Problemformulering Denne brugerundersøgelse er lavet på baggrund af bibliotekerne i Ejby og Bjæverskovs omlægning til profilbiblioteker. Profilen for begge biblioteker er tydeligt afgrænset og lyder således: Skal være målrettet småbørnsfamilier, børn og ældre Skal have en målrettet materialebestand og indkøbsramme med fokus på målgruppen den gode bog Åbningstiden og personaleressourcerne skal reduceres med fokus på fortsat biblioteksfaglig betjening Materialesamlingen skal reduceres for at skabe plads til fællesskab Rammerne for det uforpligtende mødested samt kulturelle aktiviteter skal forbedres Bygningerne skal renoveres Der skal udsættes tilbud om partnerskab med frivillige samt udstrakt adgang til nærbiblioteket med henblik på - supplerende åbningstid uden personale - supplerende lokale aktiviteter og arrangementer 4 I forbindelse med denne profil ønskes der ny og faktuel viden omkring brugerne på bibliotekerne i Ejby og Bjæverskov både hvad det er for brugergrupper der kommer, samt hvordan de som helhed bruger bibliotekerne. Det sidste indbefatter især et kig på de ældres brug. Derudover ønskes der også viden omkring brugernes benyttelse af kommunens øvrige biblioteker. Kort sagt en kortlægning af biblioteksbrugernes brug af Ejby og Bjæverskovs biblioteker samt deres brug af Køge Kommunes biblioteker generelt. Formålet med undersøgelsen er altså at belyse: Hvilke brugergrupper er det der benytter de to biblioteker? Hvordan anvender de forskellige brugergrupper bibliotekerne (hvilke ydelser, 4

hvornår, hvordan, hvorfor etc.)? Hvordan anvender de ældre bibliotekerne? I hvilken udstrækning benytter brugerne sig af bibliotekerne i Køge Kommune? Det første formål går altså ud på at indkredse, hvad det er for brugergrupper, der benytter Ejby og Bjæverskov bibliotek. For at gøre det, har vi i spørgeskemaet spurgt ind til respondentens køn, alder, hvilken bopæl de har, om de har børn under 14, hvis de har hvor gamle deres børn så er, samt om deres børn bruger biblioteket. Det næste er så, hvordan disse brugergrupper anvender bibliotekerne. Her har vi i spørgeskemaet spurgt om, hvorfor det lige netop er enten Ejby eller Bjæverskov bibliotek, de bruger, deres besøgshyppighed, deres besøgsdage samt tidspunkt, deres fysiske brug af biblioteket, hvilke materialer de låner, om de indenfor materialet bøger mest låner skønlitteratur eller faglitteratur eller begge dele, hvilke genre de låner indenfor skønlitteratur og hvilke af bibliotekets faciliteter de bruger. Hvad angår fokuset på de ældres brug af bibliotekerne så har vi for at finde frem til det benyttet os af de helt samme spørgsmål, som er knyttet til hvordan brugergrupperne generelt anvender bibliotekerne, da de ældre jo også falder indenfor denne gruppe. Et problem vi stødte på undervejs var dog defineringen af ældre. Til en start fulgte vi de aldersgrupperinger, som Køge Kommune bruger nemlig: 0-6 år, 7-16 år, 17-25 år, 26-42 år, 43-59 år, 60-64 år, 65-79 år og 80-99 år 5. Disse tog vi som udgangspunkt, hvorefter vi lavede lidt om på dem, sådan så at vi til sidst havde i alt 6 aldersgrupper. Dette viste sig dog at være alt for besværligt og alt for uholdbart i databehandlingen, da vi ikke kunne bruge krydstabuleringerne lavet ud fra disse 6 aldersgrupper til noget i forhold til resultatet og tolkningen af tallene. Derfor endte vi med at lave de 6 grupper om til kun 2, fordi at 2 aldersgrupper var nemmere og mere brugbart at arbejde med end 6. De to aldersgrupper blev: 8-49 år og 50-99 år hvor 8 år er den yngste respondent vi har indfanget gennem vores undersøgelse samlet set over begge biblioteker. De yngre er så fra 8-49 år, og de ældre bliver så altså defineret ud fra alderen som her er 50-99 år. Vi har valgt at sætte skellet ved gennemsnittet for at være sikre på, at vi får alle dem med, som vi mener ligger i den ældre del af skalaen, når der kun er to aldersgrupperinger. 4 http://www.koege.dk/edoc/dagsordenpublicering/aabendagsorden/%c3%b8konomiudvalget/12-05- 2009%2009.00.00/referat/13-05-2009%2009.47.26/1320269.PDF 5 Se bilag 2 5

Det sidste formål omhandler brugergruppernes benyttelse af de øvrige biblioteker i Køge Kommune. Til dette har vi i spørgeskemaet for det første stillet spørgsmålet: hvilket bibliotek i Køge kommune de primært benytter sig af og herefter stillet den samme spørgsmålsrække som beskrevet ovenfor; hvorfor lige det bibliotek, deres besøgshyppighed, besøgsdage osv. For det andet har vi spurgt, om de derudover bruger andre biblioteker i Køge Kommune og dertil knyttet spørgsmålene omkring besøgshyppighed, besøgsdage og besøgstidspunkt. Udover selve formålet med undersøgelsen, så har vi også gjort os nogle tanker omkring specifikke hypoteser, der knytter sig til undersøgelsesemnet. Vi har to af disse: De ældre foretrækker almindelige romaner samt biografier, fordi deres foretrukne materialevalg er skønlitterære bøger, og børn under 14 år og børnefamilierne foretrækker billedbøger og ungdomsbøger, fordi deres foretrukne materialevalg er skønlitterære børnebøger Og Børnefamilierne og børn under 14 år foretrækker at komme mandage og torsdage, fordi de to lokale biblioteker her har længe åbent, og den ældre gruppe foretrækker at komme onsdag og fredag pga. de tidlige åbningstider. Disse hypoteser er opstillet på baggrund af det overordnede formål med opgaven, og de sigter efter at dække de fokusgrupper, der udgør grundlaget for oprettelsen af profilbibliotekerne og deres brug af de eksisterende biblioteker. Dvs. det interessante ved deres adfærd er, hvornår de bruger bibliotekerne og hvordan. Den første hypotese dækker hvordan fokusgrupperne benytter biblioteket, og den anden hypotese dækker hvornår fokusgrupperne foretrækker at komme på biblioteket. Denne rapport præsenterer resultaterne af brugerundersøgelsen på Ejby og Bjæverskov Bibliotek. Undersøgelsen indbefatter i alt 291 besvarelser 136 for Ejby og 155 for Bjæverskov og er gennemført over to uger i perioden fra d. 19. oktober til d. 1. november 2009 (minus de dage hvor bibliotekerne har lukket: tirsdag, lørdag og søndag). (Fælles) 6

Metode Generelt når man skal gennemføre en undersøgelse er der to overordnede metoder at vælge imellem: den kvalitative og den kvantitative metode. Den kvalitative metode har størst fokus på kvaliteten af besvarelserne, dvs. at de skal være så udtømmende som muligt, og de anvendes bedst i sammenhæng med eksploration af nye eller næsten nye forskningsområder, hvor alle begreber ikke er fast definerede endnu. Et eksempel på en kvalitativ undersøgelsesform er for eksempel et interview. Den kvantitative metode fokuserer mest på en at undersøge et lille antal kendetegn hos en stor og bred gruppe respondter 6, fordi disse undersøgelser som regel bruges til at kunne sige noget generelt om en stor gruppe. Det vil sige at for at undersøgelsen kan være repræsentativ for denne gruppe er det nødvendigt med et højt antal respondenter, der svare på stort set det samme. Denne strategi anvendes med størst fordel til at undersøge allerede veldefinerede begreber og områder, for at få så meget data som muligt om et område, for at kunne sige generelt om netop dette. Et eksempel på en kvantitativ undersøgelsesform er spørgeskema undersøgelsen, som vi har valgt til gennemførelsen af denne undersøgelse, da vi mener, den her er mest velegnet, fordi vi er interesserede i at kunne vise nogle generelle mønstre i brugernes adfærd på Bjæverskov og Ejby biblioteker med henblik på udviklingen af profilbiblioteker, der stemmer overens med de svageste brugeres behov. Vi havde overvejet at lave det som en kombination af en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse, hvor vi ville kombinere spørgeskemaet med et interview, men selvom dette muligvis ville have givet mere præcise svar, så ville det også have krævet en hel del mere tid at udføre, og set i forhold til det høje antal respondenter vi skulle indfange samt deadline for rapportens færdiggørelse, så var en spørgeskemaundersøgelse i dette tilfælde det mest fornuftige. Dataindsamling: Selve dataindsamlingen foregik på de respektive biblioteker ved at vi uddelte spørgeskemaerne direkte til respondenterne. Vi havde overvejet at lave et spørgeskema, der var adgang til online, for at få flere respondenter, men da det kun var brugerne af netop Ejby og Bjæverskov biblioteker vi var interesserede i og for at undgå muligheden for dobbeltbesvarelser, besluttede vi at udføre uddelingen fysisk. Udover dette ville et online 6 Hansen, Erik Jørgen og Hjorth Andersen, Bjarne (2006), s. 22 7

spørgeskema også have været for teknisk krævende i forhold til de ressourcer vi havde til rådighed. Spørgeskemaet er udformet i overensstemmelse med teorien i Hellevik samt teorien i Olsen 7. De to teorier ligner hinanden meget og kort fortalt siger de blandt andet noget omkring rækkefølgen på ens spørgsmål. Der anbefales at spørgsmålene logisk følger hinanden dvs. at f.eks. de spørgsmål der omhandler det samme emne står efter hinanden og ikke spredt rundt omkring. Spørgsmålsrækkefølgen skal virke så naturligt som muligt, præcis ligesom man ville gøre det verbalt i f.eks. et interview, både for at undgå forvirring samt for at øge svarmotivationen. Det anbefales også, at de letteste spørgsmål bliver stillet først og de mere krævende (f.eks. holdningsspørgsmål eller vurderingsspørgsmål) bliver stillet bagefter. Dette er også for at øge svarmuligheden 8. Ifølge teorien er det også en god idé med lukkede svarmuligheder i spørgeskemaer i forhold til åbne, da man jo ofte gerne vil have svar på noget helt præcist, og da det kan skabe misforståelser og mistolkninger, hvis respondenterne skal svare helt åbent på alle spørgsmål. Så skal man jo bagefter sidde og tolke på det, som respondenten har svaret og finde ud af, hvad personen egentlig mener hvilket ikke er særlig brugbart. Udover det kan det også være svært for respondenten lige på stående fod at sætte sine egne ord på, hvad der bliver spurgt om. Derfor bruges der oftest lukkede spørgsmål i spørgeskemaer men mange gange med et eller to åbne spørgsmål sådan så at man også indfanger, hvis der er noget andet, som respondenten ikke har mulighed for at krydse af i i de faste svarmuligheder 9. Derudover gør brugen af flere spørgsmål om samme emne en væsentlig forskel på det man får ud af undersøgelsen. Hvis det f.eks. er holdninger man spørger ind til, så giver det jo logisk nok et mere uddybende indblik den enkelte respondents holdning til det pågældende emne hvis man spørger om flere spørgsmål end kun ét 10. Flere spørgsmål om samme emne har dog givet lidt sig selv i lige vores undersøgelse, da der var nogle helt konkrete ting, vi skulle have svar på indenfor de forskellige emner ; såsom besøgstid, besøgsdage, besøgshyppighed etc. Den sidste ting vi vil nævne i forhold til teorien er selve formuleringen af ens spørgsmål. For at respondenten klart og tydeligt kan forstå spørgsmålet og ikke sidder forvirret tilbage er det vigtigt, at de spørgsmål, man stiller er formuleret i et letforståeligt sprog uden flertydige udtryk og fagtermer og så præcis som muligt. Det er også 7 Hellevik, Ottar (2003), kapitel 6, s. 135-169 samt Olsen, Henning (2008), kapitel 2, s. 21-60 8 Olsen, Henning (2008), s. 56 9 Hellevik, Ottar (2003), s. 146-147 8

vigtigt at spørgsmålet er så kort som muligt samt ikke er ledende på nogen måde, men at det er fuldt ud neutralt 11. Teorien slutter af med at påpege, at det er meget svært at lave en udtømmende og præcis liste for, hvordan man laver de mest perfekte og gode spørgsmål. De fleste spørgsmålsdesignere trækker på regler, erfaringer, intuition dømmekraft og almindelig sund fornuft. Nogle af reglerne er hvad vi har beskrevet ovenover som f.eks. korte og præcise sætninger og lukkede spørgsmål 12. (AO) Vi har konstrueret vores spørgeskema således at de almene generelle spørgsmål til den enkelte respondent såsom køn, alder bopæl osv. kommer først, fordi det for det første er det mest almindelige at sætte den type af spørgsmål først, for det andet ville det forvirre respondenten hvis disse spørgsmål f.eks. kom til sidst eller midt i det hele. Dette stemmer overens med hvad teorien siger omkring det logiske og naturlige i rækkefølgen af spørgsmålene, samt at de lette spørgsmål skal først og de lidt mere krævende bagefter 13. Dernæst kommer der nogle spørgsmål omkring deres brug af henholdsvis Ejby og Bjæverskov bibliotek, dvs. det specifikke bibliotek som vi gerne vil have kortlagt deres brug af. Det er generelle spørgsmål, som blandt andet hvilke dage og på hvilke tidspunkter de kommer der. Herefter går vi videre og spørger om de samme spørgsmål bare til brugen af de andre biblioteker i Køge kommune. Til sidst spørger vi ind til hvordan de bruger biblioteket lidt mere specifikt; f.eks. hvilke materialer de låner og hvad de bruger biblioteket til, når de er der. Det ville igen virke for forvirrende hvis spørgsmålene omkring andre biblioteker kom til sidst, fordi det jo er de samme lidt generelle spørgsmål omkring besøgstidspunkt osv. vi spørger ind til der, som vi lige har spurgt om, så de to klynger af spørgsmål høre på en måde sammen. Materiale- og facilitetsbrug er meget mere specifikt, så derfor har vi valgt at sætte dem til sidst. At gå fra det brede og generelle til det indsnævrede og specifikke. Vores spørgsmål er for det meste lukkede med bestemte svarmuligheder for på den måde at få mere præcise svar. Dog har vi mange steder lavet en mulighed til sidst med andet som et supplement, sådan at folk kan komme med deres egne kommentarer på det pågældende 10 Hellevik, Ottar (2003), 155-157 11 Hellevik, Ottar (2003), s. 144-145 + Olsen, Henning (2008), s. 56 12 Olsen, Henning (2008), s. 57 13 Olsen, Henning (2008), s. 56 9

spørgsmål. Her har vi igen trukket på teorien fra Hellevik og Olsen 14. Mht. mulighed for afkrydsning, så har vi nogle steder sat en grænse med max tre spørgsmål og andre steder har vi ingen grænse lavet; der har de måtte sætte så mange krydser som de ville. Dette er en vurdering i forhold til hvert spørgsmål og er nødvendigt, for at man i databehandlingen og analysen af svarene kan bruge det til noget. Udover de konkrete spørgsmål så har vi helt i starten skrevet en kort indledende tekst om, hvem vi er, hvorfor vi laver undersøgelsen samt spørgeskemaets opbygning. Dette er af ren høflighed, sådan så folk føler en vis imødekommenhed fra vores side, samt at de bliver ordentlig ført ind til selve spørgsmålene. Disse (spørgsmålene) er hele vejen igennem udformet i et naturligt sprog, med korte og præcise sætninger, uden fagtermer sådan som teorien foreskriver 15. Dette er gjort for at lette svarprocessen og mindske eventuel forvirring. For at effektivisere processen i forhold til tidsforbrug valgte vi at dele os op, således at den ene af os stod på Bjæverskov bibliotek og den anden på Ejby bibliotek. Vi havde på forhånd udregnet meget nøjagtigt hvor mange respondenter, vi som minimum skulle have fat på for at undersøgelsen skulle blive repræsentativ. Respondentantallet er udregnet på baggrund af Kruuses 16 statistiske sandsynlighedsteori der beregner tallet ud fra, hvor stor populationen i den pågældende by er. Da der i dette tilfælde er tale om en undersøgelse, der skal afdække de nuværende brugeres benyttelse af bibliotekerne, er det selve brugertallet, som vi skal regne med og ikke byens population som helhed. Vi har derfor brugt netop brugertallene fra Ejby og Bjæverskov biblioteker som er på henholdsvis 9.855 (og 22.877 udlån) og 9.790 (og 30690 udlån) 17. Hvis man kigger på Kruuses skema 18, så kan man se, at hvis populationens størrelse som i vores tilfælde vil sige antallet af brugere på biblioteket - ligger på 9.000 skal man have 368 respondenter, og hvis det samme tal ligger på 10.000 skal man have 370 respondenter. Da brugertallet (= populationstallet) for både Ejby og Bjæverskov ligger tættest på de 10.000 svarer det derfor til 370 respondenter for hvert bibliotek. Dette er et meget højt tal og da vi kun havde to uger til indsamling af data kunne det ikke lade sig gøre at få så stort et antal respondenter på de relativt små biblioteker der ikke har så mange besøgende. Vores samlede 14 Hellevik, Ottar (2003), s. 146-147 15 Hellevik Ottar (2003), s. 144-145 og Olsen Henning (2008), s. 56 16 Kruuse, Emil: Kvantitative forskningsmetoder, s. 52 17 Oplyst af bibliotekerne 18 Kruuse, Emil: Kvantitative forskningsmetoder, s. 52 10

respondentantal er 289. Undersøgelsen er derfor ikke repræsentativ i sig selv, men har mere karakter af en stikprøve, der viser brugen af biblioteket i de to uger skemaerne blev uddelt. Resultaterne er derfor ikke repræsentative for alle bibliotekernes brugere, men der kan dog stadig ses nogle generelle tendenser i analysen af dataen. Databehandling: Efter indsamlingen af data, skulle dataen gøres tilgængelig igennem databehandling. Vi valgte et program der hedder SPSS til at indtaste dataen i, da det tager form som en database, hvorfra man forholdsvis nemt kan analysere dataen ved hjælp af forskellige slags tabeller og samvariationsmål, der alle siger noget om hvorvidt de forskellige variabler påvirker hinanden. I denne undersøgelse har vi valgt at tage udgangspunkt i den uafhængige aldersvariabel og variablen der viser hvorvidt respondentens børn benytter biblioteket, da den første kan vise en del om den ældre del af respondenternes brug af biblioteket og den anden kan vise en del om børnefamilierne og børnenes egen brug af biblioteket. Aldersvariablen er dikotomiseret omkring dens gennemsnit, som ligger relativt højt, nemlig på 50 år. (CP) Analyse med beskrivelse og sammenligning af tabeller For at kunne give et fornuftigt overblik over den indsamlede data fra både Ejby og Bjæverskov bibliotek er dataen ved hjælp af programmet SPSS blevet analyseret og sat i tabeller der viser den relevante data. Tabellerne er her beskrevet i en sådan rækkefølge at de tabeller, der viser dataen fra de enkelte biblioteker gennemgås først og sammenlignes på tværs af de to biblioteker, og herefter gennemgås dataen, der er taget fra det samlede datasæt, det vil sige den data, der er kommet frem ved at lægge svarene fra begge biblioteker sammen i en database. Dette giver en anden form for klarhed, og er det mest relevante at gøre i forhold til brugen af de andre biblioteker i Køge kommune. Vi har valgt at fokusere på frekvensen af besvarelser og på at analysere besvarelserne ud fra respondenternes alder og ud fra om deres børn benytter biblioteket, hvis de har nogen under 14 år. En frekvenstabel viser antallet af besvarelser på et givet spørgsmål, og en krydstabel viser resultaterne enten i forhold til alder eller børnenes brug af biblioteket. Der skal tages enkelte forbehold når krydstabellerne med børnenes brug læses, da det jo er deres forældre der har udfyldt spørgeskemaet, og det som sådan er dem, der er den egentlige respondent, men vi mener, at vi også kan læse noget om 11

deres forældrenes og børnenes fælles brug af biblioteket herfra, da forældrene som oftest har deres børn med sig. I disse tabeller har vi valgt at skære dem fra, der har svaret nej til at deres børn benytter biblioteket. Det vigtigste for os i første omgang var, at finde ud af om respondenterne primært benyttede sig af Bjæverskov og/eller Ejby bibliotek eller primært af nogle af de andre biblioteker i Køge kommune. Hvis de fleste nu primært havde benyttet sig af andre biblioteker i Køge kommune, kunne det diskuteres, om hvorvidt det er hensigtsmæssigt at bruge ressourcer på et profilbibliotek, der ikke ville blive benyttet særligt meget, da de fleste jo så ville have benyttet sig af alternativet på trods af at de boede i lokalområdet. Som det ses i tabel EB 1 herunder viser vores resultater at kun 2 ud af de adspurgte 291 biblioteksbrugere primært benytter sig af andre biblioteker i Køge kommune, og her drejer det sig om hovedbiblioteket i Køge. Resten af respondenterne i vores stikprøve benytter sig altså primært af enten Ejby eller Bjæverskov bibliotek. Tabel EB 1 Bjæverskov bibliotek og Ejby bibliotek Hvilket bibliotek i Køge kommune benytter du dig primært af? Frekvenstabel Benytter primært andre biblioteker i Køge kommune Benytter primært Bjæverskov og Ejby biblioteker Antal Procent 2 0,7% 289 99,3% Total 291 100,0% Da der som sagt kun er 2 der primært benytter andre biblioteker, finder vi det irrelevant at fremlægge resultaterne for primær brug af andre biblioteker, da de ikke vil vise noget brugbart, fordi respondentfrekvensen er alt for lille til at sige noget generaliserende. Hvis undersøgelsen havde haft karakter af et interview,og altså var kvalitativ karakter, så ville resultaterne have været fuldt ud gyldige, men her i den kvantitative undersøgelse må de sorteres væk. For at finde ud af, hvorfor netop så stor en del af de adspurgte brugere primært benytter sig af de to små lokale biblioteker, har vi spurgt ind til respondenternes bevæggrunde til netop at benytte det bibliotek vi fangede dem på. Resultaterne ses herunder i tabel B1 og tabel E1: 12

Tabel B1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og hyggelig atmosfære Jeg bliver godt betjent Jeg bor i Biblioteket har lokalområdet oftest de materialer af personalet jeg er interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Tabel E1 Ejby bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og hyggelig atmosfære Jeg bliver godt betjent af personalet Jeg bor i lokalområdet Biblioteket har oftest de materialer jeg er interesseret i Frekvens Antal 77 85 119 44 Procent 57% 63% 88,1% 32,6% Som det her fremgår af procentfordelingen er bevæggrundene for benyttelse af de to biblioteker meget ens i de to byer. Generelt kan det siges, at de fleste benytter biblioteket, fordi de bor i lokalområdet, og her er der lidt flere, der har denne grund i Bjæverskov end i Ejby, og den grund der mindst hyppigt er angivet til brug af biblioteket er, at biblioteket har det materiale, der falder inden for brugerens interessesfære. Dette bunder selvfølgelig i at bibliotekerne er relativt små og derfor også har en forholdsvis lille beholdning. I spørgeskemaet har vi givet plads til, at respondenterne kunne skrive et svar af mere kvalitativ natur, hvis der var andre grunde til de brugte biblioteket, og det som langt de fleste peger på er, at hvis ikke biblioteket har materialet, så er de altid behjælpelige med at få skaffet det nogenlunde hurtigt hjem. Udover dette har nogle få angivet, at de synes det er meget vigtigt med et nærbibliotek, hvor de kan møde andre lokale og deltage i arrangementer, en enkelt har givet udtryk for at det skyldes det hjælpsomme personale, og igen er der en enkelt, der angiver at de er meget glade for børneafdelingen. For at se nærmere på om alder har en indflydelse på de bevæggrunde respondenterne har angivet, har vi lavet nogle krydstabeller, og resultatet ses herunder i tabellerne E 9.1, E 9.2 for 13

Ejby og B 8.2 for Bjæverskov. Resultaterne fra de to biblioteker ligner på det her område hinanden, og der er ingen samvariation mellem aldersfordeling og bevæggrundene: Jeg bor i lokalområdet og Biblioteket har oftest de materialer jeg er interesseret i. På Bjæverskov bibliotek er der heller ingen samvariation mellem aldersfordelingen og bevæggrunden Der er en rar og hyggelig atmosfære, men det er der til gengæld på Ejby bibliotek som tabellen herunder viser. Tabel E 9.1 Ejby Bibliotek Aldersfordeling i forhold til benyttelse på baggrund af atmosfæren på biblioteket Hvorfor benytter du dig af netop dette bibliotek? Der er en rar og hyggelig atmosfære Alder Aldersgruppen 8-49 år Antal 28 29 57 Procent 49,1% 50,9% 100,0% Aldersgruppen 50-99 år Ja Nej Total Antal 49 28 77 Procent 63,6% 36,4% 100,0% Total Antal 77 57 134 Procent 57,5% 42,5% 100,0% Samvariationen er bestemt på baggrund af procentdifferencen, som man finder ved at kigge på tallene vertikalt, og den fortæller om aldersfordelingen påvirker bevæggrunden, og det gør den altså i det her tilfælde. Deraf kan der konkluderes, at det om man kommer på Ejby bibliotek på grund af den hyggelige atmosfære, kommer an på hvor gammel eller ung man er. Det er den ældre del af de adspurgte, der især kommer der pga. dette og ikke den yngre del. Grunden til der ikke er samvariation, altså at ens alder ingen indflydelse har, på Bjæverskov bibliotek, kan være at indretningen der ikke appellere til nogen bestemt aldersgruppe, men det gør den så til gengæld på Ejby bibliotek, nemlig den ældre aldersgruppe, hvilket jo er hensigtsmæssigt i forhold til oprettelsen af et profilbibliotek med dem som fokusgruppe. Den sidste bevæggrund vi undersøgte var: Jeg bliver godt betjent af personalet, og her fandt vi, at der var samvariation for begge biblioteker. Altså at om man kommer på biblioteket, fordi man får en god betjening af personalet er afhængigt af ens alder. 14

Tabel E 9.2 Ejby Bibliotek Aldersfordeling i forhold til benyttelse på baggrund af personalets betjening af brugerne Hvorfor benytter du dig af netop dette bibliotek? Jeg bliver godt betjent af personalet Alder Aldersgruppen 8-49 år Antal 28 29 57 Aldersgruppen 50-99 år Ja Nej Total Procent 49,1% 50,9% 100,0% Antal 57 20 77 Procent 74,0% 26,0% 100,0% Total Antal 85 49 134 Procent 63,4% 36,6% 100,0% Tabel B.8.2 Bjæverskov Bibliotek Aldersfordeling i forhold til benyttelse på baggrund af personalets betjening af brugerne Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Jeg bliver godt betjent af personalet Alderen Aldersgruppen 8-49 år Antal 44 27 71 ja nej Total Procent 62,0% 38,0% 100,0% Aldersgruppen 50-99 år Antal 57 22 79 Procent 72,2% 27,8% 100,0% Total Antal 101 49 150 Procent 67,3% 32,7% 100,0% Som tabel E 9.2 og tabel B 8.2 viser så går samvariationen den samme vej for begge biblioteker, nemlig at det er den ældre grupper der i høj grad kommer, fordi de synes de bliver godt betjent af personalet. Samvariationen er en del større for Ejby, end den er for Bjæverskov. At det netop er de ældre, der påpeger at en af grundene til, at de kommer er på grund af den gode service, kan være fordi den yngre grupper af respondenter i højere grad er mere selvstændige på grund af større viden om IT og informationssøgning end den ældre gruppe er, og derfor har de mere kontakt med personalet end den yngre gruppe. For at belyse børnefamiliernes og børnenes bevæggrunde til at benytte deres lokale bibliotek har vi også lavet krydstabeller med den variabel, der viser deres brug af biblioteket og 15

resultaterne heraf er som følger: Tabel E 18 Ejby Bibliotek Børns brug af biblioteket i forhold til benyttelse af Ejby bibliotek fordi respondenten bor i lokalområdet Hvorfor benytter du dig af netop dette bibliotek? Jeg bor i lokalområdet Total ja Bruger dine børn biblioteket? Ja Antal 33 33 Procent 100,0% 100,0% Total Antal 37 37 Procent 100,0% 100,0% Tabel B 16 Bjæverskov Bibliotek Børns brug af biblioteket i forhold til benyttelse af Bjæverskov bibliotek fordi respondenten bor i lokalområdet Bruger dine børn også biblioteket? ja Antal Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Jeg bor i lokalområdet ja nej Total 51 2 53 Procent 96,2% 3,8% 100,0% Total Antal 54 2 56 Procent 96,4% 3,6% 100,0% Tabellerne viser at stort set alle dem hvis børn bruger biblioteket, gør det fordi de bor i lokalområdet. Faktisk er det 100% i Ejbys tilfælde og det er derfor der ikke er nogen kolonne til dem der har svaret nej til dette, som der er i tabellen fra Bjæverskov. Dette viser at det er vigtigt for denne gruppe at have deres lokale bibliotek og dette stemmer også godt overens med planen om et profilbibliotek hvor netop denne gruppe er i fokus. (AO) For at se nærmere på hvornår bibliotekerne anvendes af fokusgrupperne har vi spurgt ind til hvor ofte, hvilke dage og hvilke tidspunkter respondenterne benytter bibliotekerne på. Resultaterne ses herunder: 16

Tabel EB 5 Bjæverskov bibliotek og Ejby bibliotek Aldersfordelingen i forhold til besøgshyppighed på Ejby og Bjæverskov bibliotek Besøgshyppighed på Ejby og Bjæverskov bibliotek En eller flere En gang om gange hver 14. måneden eller dag sjældnere Total Alder Aldersgruppen 8-49 år Antal 73 56 129 Procent 56,6% 43,4% 100,0% Aldersgruppen 50-99 år Antal 105 49 154 Procent 68,2% 31,8% 100,0% Total Antal 178 105 283 Procent 62,9% 37,1% 100,0% Mht. besøgshyppigheden på Ejby og Bjæverskov bibliotek, så har vi i dette tilfælde valgt at lave en krydstabel der viser hyppigheden over begge biblioteker samlet set, da det at vise hyppigheden for hvert bibliotek for sig ikke gav noget særligt brugbart i forhold til de tal der kom frem pga. det lille antal respondenter på hvert bibliotek. Derfor viser denne tabel hyppigheden over alle de respondenter vi har, dvs. både respondenterne fra Ejby og fra Bjæverskov. Vi har derudover valgt, at slå de fem inddelinger over hyppighed vi havde i spørgeskemaet sammen til to. I spørgeskemaet har vi spurgt, om de kommer der hver dag, en gang om ugen, hver 14. dag, en gang om måneden eller sjældnere. Disse har vi slået sammen til: en eller flere gange hver 14. dag og en gang om måneden eller sjældnere, fordi dette var nemmere at arbejde med i databehandlingen samt gav mere rent analysemæssigt. I krydstabellen er hyppigheden set i forhold til respondenternes alder. Hvis man ser på procentandelene vertikalt, så kan der konstateres samvariation imellem variablen alder og variablen besøgshyppighed, hvilket altså betyder, at alderen påvirker besøgshyppigheden. Sagt med andre ord: det om man er ung eller gammel har betydning for hvor ofte man kommer på de to biblioteker. Vi kan se, at de ældre kommer der oftere end de yngre; der er 68,2% af de ældre der har svaret at de kommer de er en eller flere gange hver 14. dag op imod 56,6% af de yngre. Omvendt kan vi se, at der er 43,3% af de yngre der har sagt at de kommer en gang om måneden eller sjældnere op imod 31,8% af de ældre. Ud af alle respondenter er der flest der har sagt, at de kommer en eller flere gange hver 14. dag; 62,9% op imod 37,1% der kommer 17

en gang om måneden eller sjældnere. Så alt i alt kan vi konkludere, at ud af alle respondenter er der flest der kommer der ofte i forhold til sjældent; altså en eller flere gange hver 14. dag i forhold til en gang om måneden eller sjældnere. De ældre kommer der oftere end de yngre. Tabel EB 9 Ejby og Bjæverskov Bibliotek Børns brug af biblioteket i forhold til besøgshyppigheden på Ejby og Bjæverskov Besøgshyppighed på Ejby og Bjæverskov bibliotek Total En eller flere gange hver 14. dag En gang om måneden eller sjældnere Bruger dine børn Ja Antal 46 40 86 biblioteket? Procent 53,5% 46,5% 100,0% Total Antal 51 42 93 Procent 54,8% 45,2% 100,0% Denne tabel viser ligesom den forrige hyppigheden over både Ejby og Bjæverskov bibliotek samlet set, men denne gang set i forhold til de respondenter der har børn, og hvor børnene samtidig bruger biblioteket. På tallene kan vi se, at der lidt flere respondenter med børn der kommer en eller flere gange hver 14. dag 53,5%) end der er respondenter med børn der kommer der en gang om måneden eller sjældnere (46,5%), men der er ikke meget forskel på de to tal. Vi kan altså konkludere, at de fleste respondenter med børn kommer der oftere end en gang om måneden eller sjældnere. Dog er forskellen på, om de kommer der ofte eller sjældent ikke særlig stor. For at uddybe resultaterne omkring besøgshyppigheden og gøre dem mere konkrete har vi også spurgt ind til de specifikke dage og tidspunkter respondenterne foretrækker at benytte biblioteket på og herunder ses tabellerne B 2 og E 2 som er frekvenstabeller der viser de 18

angivne dage på både Ejby og Bjæverskov bibliotek. Tabel B 2 Bjæverskov bibliotek Besøgsdage på Bjæverskov bibliotek Frekvenstabel Hvilken dage i ugen kommer du oftest på biblioteket? Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Frekvens Antal 100 14 54 97 65 5 Procent 64,1 % 9% 34,6% 62,2% 41,7% 3,2% Tabel E 2 Ejby bibliotek Besøgsdage på Ejby bibliotek Frekvenstabel Hvilken dage i ugen kommer du oftest på biblioteket? Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Frekvens Antal 67 12 48 88 53 7 Procent 49,6% 8,9% 35,6% 65,2% 39,3% 5,2% Som det fremgår af tabellerne så ligger resultaterne meget tæt på hinanden dog med den forskel, at der er flest i Bjæverskov, der har mandag som den foretrukne besøgsdag og i Ejby er det torsdag, der kommer flest. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at åbningstiderne på disse to dage er længere end på de andre. Begge biblioteker holder lukket både tirsdag og lørdag og alligevel er der nogle få respondenter der har givet udtryk for at de kommer de dage. Dette kan være fordi det er længe siden de enkelte respondenter har besøgt bibliotekerne og derfor ikke er bevidst om åbningstiderne, eller også har de ikke læst skemaet ordentligt. Endelig er der den forklaring at vi her har at gøre med dovne respondenter der krydser af i alle muligheder uden at tænke over hvornår de i virkeligheden kommer. Disse resultater skal naturligvis også ses i forhold til alderen af de respondenter der har svaret, for at få klarhed over om alder har indflydelse på besøgsdag. Resultatet kan ses i tabellerne B 9.3 og B 9.4 herunder. Vi har valgt nogle få dage ud for at illustrere den meget klare samvariation på disse dage, hvilket der er meget interessant. I forhold til hvilke dage der viste samvariation med aldersfordelingen, så er Bjæverskov og Ejby helt ens. På mandage, hvor der kom rigtig mange, er der ingen samvariation. Det vil sige at her er det ligegyldigt, hvor gammel du er i forhold til benyttelsen netop denne dag. Herunder har vi valgt at beskrive benyttelsen onsdag og torsdag i 19