Alle børn kan behandles EA NIELSEN, redaktør, SIF MEINCKE, fotograf NR.6: JUni:2010 Tandlægernes nye tidsskrift 4 Langt de fleste børn bliver hurtigt trygge ved at komme til tandlægen. For en gruppe af børn er det ikke helt så let. De kan reagere voldsomt, når de besøger tandlægen. Pia Svendsen er tandlæge på Gerbrandskolen i København. Her har medarbejderne blandt andet specialiseret sig i at behandle de børn, der af forskellige årsager ikke er trygge når de sætter sig op i stolen. Pia Svendsen blev tandlæge i 1974 og startede sit arbejde som tandlæge på en klinik, hvor der var en afdelingstandlæge, der tog sig af handicappede børn. Her begyndte Pias interesse for at behandle de børn, der har brug for en anden behandling end helt almindelige børn. Med sin power point præsentation Barnepatienten, har Pia Svendsen holdt adskillige foredrag landet over, hvor hun fortæller om, hvordan man med respekt og forståelse for barnet og dets forældre kan komme langt i tandbehandlingen af børn, der ikke med glæde hopper op i tandlægestolen. I dag er Pia Svendsen tandlæge på specialtandklinikken på Gerbrandskolen i Københavns Kommune. En elevator fører op til 4.sal, så der er let adgang for kørestole. Selve klinikken er stor, nyindrettet og lys. Her er fire behandlingsrum og en opvågningsstue til de patienter, der har været i fuld narkose. Undersøgelser viser, at cirka 1-2 promille af en børnepopulation har behov for generel anæstesi i forbindelse med tandbehandling, fortæller Pia Svendsen. Det svarer til, at der to dage om måneden behandles 6-8 børn i fuld narkose på specialtandklinikken. 91 procent af børnepopulationen er helt almindelige børn, der er egnede og villige til at få ordnet tænder. Det er de sidste ni procent, vi ser her på vores klinik. Det er, ud over børn og unge med alle former for funktionshæmning, børn med såkaldt Dental Fear and Anxiety, forkortet DFA (frygt-angst reaktioner) eller Behaviour Management Problems, forkortet BMP (behandlingsvanskeligheder). Empati er nøgleordet, når man skal behandle børn med DFA eller BMP. Sundhedsloven og Tandplejeloven siger, at man skal drive opsøgende tandpleje for alle børn mellem 0 og 18 år. Det betyder, at uanset hvilke specielle behov et barn har, så har det ret til tandpleje. Det er så tandplejeteamets opgave at tilpasse tandplejetilbuddet, så barnet kan gøre brug af det, for alle børn skal behandles, siger Pia Svendsen. Hvordan undgås DFA og BMP Hvis vi skal undgå, at barnepatienten får DFA eller BMP, så er det først og fremmest vores fornemste opgave at sørge for, at barnet simpelthen ikke får sygdomme i mundhulen, siger Pia Svendsen. Det gøres ved individuelle profylaksetiltag. Det barn, som på trods af forebyggelse alligevel har behov for tandbehandling, skal tandplejeteamet gøre så trygt, at det bliver villigt og egnet til at modtage tandpleje. Pia Svendsen fortæller, hvilke forhold hun anser for afgørende for tandplejeteamet at benytte sig af, når tryghed og god kooperation skal opnås. Fire faktore der er afgørende: Tandplejeteamet skal have kendskab
Empati er nøgleordet, når man skal behandle børn med DFA eller BMP Pia Svendsen til barnets udvikling og adfærd, så angstkontrol, så al behandling foregår gammelt er barnet, hvordan er dets behandlingen kan tilpasses herefter. smertefrit eller med minimal smerte og udvikling, hvor sårbart er det, hvordan er Tandplejeteamet skal etablere et med følelse af kontrol samt fravær af barnet opdraget, hvordan er forholdet godt forhold mellem barn, forældre og magtesløshed hos barnet. mellem barnet og og dets forældre? tandplejeteam, så der opnås en positiv forældreaccept. Barnets udvikling og adfærd Den svenske pædodontist Gunilla Klingberg har påvist, fremhæver Pia Tandplejeteamet skal anvende Pia Svendsen siger: Når et barn kommer Svendsen, at barnets neurologiske tilvænningsteknikker, så det ukendte på klinikken på Gerbrandskolen første sårbarhed og omgivelsernes omsorg har gøres kendt. gang, så tænker jeg: Hvilken type barn betydning for barnets temperament, Tandplejeteamet skal anvende psykisk og farmakologisk smerte- og er det? Hvordan griber jeg det an, så jeg får netop dette barn til at fungere? Hvor som igen har betydning for barnets følelsesmæssige evne til at regulere og få» 5
Her får du et udpluk fra kursusprogrammet: TORSDAG den 23. september T2 - FEJL OG FÆLDER VED PLAST - hvorfor blev min fyldning ikke, som jeg havde forventet? v/ Jette Nedergaard T3 - UNGDOMSKULTUR anno 2010 v/ Søren Lynge T5 - TANDSKADESTUEN TRAUMER Jeg har slået tænderne... v/ Jesper Bak FREDAG den 24. september F1 - MENNESKEDYRET et sælsomt flokdyr på arbejde. FRA MOBNING OG HIERAKI TIL VENSKAB OG SAMARBEJDE. v/peter Lund Madsen og Camilla Duus F2 - TANDSKADESTUEN - DEN AKUTTE PATIENT Nødbehandling og diagnostik. v/ Preben Hørsted Bindslev F3 - FUP ELLER FAKTA aftagelig protetik/partiel protetik v/ Kirsten Christensen Her får du et udpluk fra kursusprogrammet: TORSDAG den 23. september T1 ALT FOR DAMERNE og bestemt også for mændene. v/ Lotte Bloksgaard og Christine Feldthaus T3 UNGDOMSKULTUR ANNO 2010 v/ Søren Lynge T6 LIVE-DEMONSTRATION MED FOREDRAG. MINDRE BEHANDLINGER UDEN PRÆPARATION. specielt for tandplejere og klinikassistenter. v/jette Nedergaard og Alice Ravnsbæk Kristensen FREDAG den 24. september F1 MENNESKEDYRET et sælsomt flokdyr på arbejde. FRA MOBNING OG HIERAKI TIL VENSKAB OG SAMARBEJDE. v/peter Lund Madsen og Camilla Duus F2 TANDSKADESTUEN DEN AKUTTE PATIENT v/preben Hørsted Bindslev F5 LIVE ÆSTETISK PARODONTALKIRURGI v/peter Lindkvist LÆS DET SAMLEDE KURSUSPROGRAM PÅ WWW.NORD-FAIR.DK LÆS DET SAMLEDE KURSUSPROGRAM FRA 1. JUNI PÅ WWW.NORD-FAIR.DK HUSK! Spar ca. 20% ved tilmelding inden 1. september 2010. Se hele kursusprogrammet og tilmeld dig på www.nord-fair.dk fra den 1. juni 2010 23.-24. september 2010
» kontrol over sit aktiverede nervesystem. Det betyder, at tandplejeteamet skal finde ud af, hvor sårbart barnet er og hvor megen omsorg det får fra omgivelserne, fordi denne viden fortæller, hvad vi kan forlange af barnet og hvordan det vil reagere på den frustration, det er at gå til tandlægen. For at få kendskab til de forhold, inddeler Pia Svendsen forældre og børn som vist i boksen nedenfor. Godt forhold mellem barn, forældre og tandplejeteam Trygge forældre giver trygge børn, så samarbejdet mellem barn, forældre og» Barnet før 3-års alderen Barnet efter 3-års alderen Barnet er behandlingsumodent og endnu ikke udviklet til samarbejde. Da barnet før 3-års alderen kun er udviklet til at føle neurotisk og uforståelig angst (miste mor, hjælpeløshed, ensomhed), må det aldrig adskilles fra forældrene. Egentlig behandling bør altid foregå under sedation eller generel anæstesi. Det normale barn med den kompetente mor Mor er kompetent og konsekvent. Hun sætter rimelige grænser, inden for hvilke barnet kan udvikle selvstændighed, sociale kompetencer og dermed opnå evne til samarbejde. Mor er i stand til at rumme barnets frygt og angst. Barnet er tillidsfuldt og forbinder ikke tandbehandlingens ubehag med ydmygelse eller straf. Barnet reagerer kontrolleret og velovervejet på tandbehandlingens frustration. Barnet kan behandles uden problemer. Det ængstelige, kuede barn med den dominerende mor Mor er autoritær, kontrollerende, negativ eller straffende. Hun opstiller strenge grænser, som ikke tillader barnet at udvikle sociale kompetencer. Barnet forbliver i symbiose med moderen. Mor viser ingen forståelse for barnets frygt og angst Barnet er utrygt, indadvendt og tvivler på sig selv. Det forbinder tandbehandlingens ubehag med ikke at slå til, med straf og flovhed. Barnet reagerer med ukontrolleret spontanitet på tandbehandlingens frustration. Barnet er opdraget til at følge regler og normer og vil derfor ofte overgive sig hjælpeløst til tandbehandling. Hvis barnet bliver presset ud i en situation, det ikke magter, kan det reagere med hoste- eller brækrefleks, regression eller det kan bryde helt sammen og reagere voldsomt. Forældresamarbejdet kan lykkes, hvis man får moderen til at forstå, at hun skal sænke kravene til barnet. Barnet kan behandles, hvis også tandplejeteamet sænker kravene ved at behandle barnet som et yngre barn, ved at påtage sig skylden for barnets fiaskoer, ved aldrig at benytte sig af normer og regler og ved evt. at anvende lattergas. Disse tiltag er angstdæmpende. Det svigtede eller overforkælede, aggressive barn med den inkonsekvente mor Mor er inkonsekvent og enten følelsesmæssigt stærkt involverende eller slet ikke involverende, men aggressiv. Hun sætter få eller ingen grænser. Uden grænser er barnet ikke i stand til at udvikle sociale kompetencer og forlade småbarnsalderens egocentri. Mor er ikke i stand til at rumme barnets frygt og angst. Barnet er utrygt, udadreagerende, aggressivt og angst for at miste kontrollen. Det forbinder tandbehandlingens ubehag med svigt, uretfærdighed og straf. Barnet reagerer med ukontrolleret spontanitet på tandbehandlingens frustration. Forældresamarbejdet kan lykkes, hvis tandplejeteamet viser en opmærksomhed, der strækker sig ud over det professionelt nødvendige. Førskolebarnet er behandlingsumodent og behandling kræver sedering ofte med midazolam. Skolebarnet kan tilvænnes, hvis tandplejeteamet vinder barnets tillid. 7
www.zendium.dk zendium prisen 2010 tildeles Lektor, PhD Lene Baad-Hansen, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet zendium prisen overrækkes på ARoS Aarhus Kunstmuseum Onsdag, den 8. september 2010 kl. 16.30 1. del af programmet ser således ud: 16.00-16.30 Registrering ved cafeen i Det åbne rum Niv.4. 16.30-16.45 Velkomst og motivation 16.45-17.30 Foredrag v/ Lene Baad-Hansen med mulighed for diskussion Denne eftermiddag holder Lene Baad- Hansen et fagligt foredrag med titlen: Udredning af patienter med ansigtssmerter Ønsker du en opdatering på diagnostik af patienter med ansigtssmerter? Er du i tvivl om hvilke behandlingsmetoder, der er mest evidens for? Hvilke muligheder er der for henvisning? Foredraget vil fokusere på ovennævnte spørgsmål og vil blive underbygget af kasuistikker fra praksis. 2. del af programmet ser ud som følger: 17.35-18.15 Foredrag v/ Henrik Byager 18.15-20.00 Buffet 20.00-22.00 Besøg udstillingerne på egen hånd Praktiske oplysninger: Arrangementet er gratis og hele teamet (inkl. studerende) er meget velkommen. Vi har inviteret kommunikationsrådgiver Henrik Byager til at tegne et kærligt og humoristisk portræt af tandplejeteamet i dagens Danmark Bindende tilmelding skal ske pr. mail: helle.plauborg@saralee.com senest mandag den 23. august kl. 12.00. Anfør venligst navn, telefonnummer og klinikadresse. Der er begrænset plads, derfor max 8. personer pr. klinik. Tilmeldingerne fordeles efter først til mølle princippet. Yderligere information kan indhentes hos Lene Heilskov, tlf.: 63 14 12 47 eller e-mail: lene.heilskov@saralee.com
Tryghed for alle I Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune er man i gang med at lægge sidste hånd på en ny pædodontipolitik, med titlen Tryghed for alle. Den er udarbejdet af Birgitte Uldum og Pia Svendsen og forventes færdiglavet i nærmeste fremtid. Politikken fokuserer på, hvordan tandplejeteamet bedst skaber tryghed for alle i tandbehandlingssituationen. tandplejeteamet er meget vigtigt. Pia Svendsen siger: Det handler om at vinde forældrenes tillid, det smitter af på barnet. Det gøres ved at finde et kommunikationsniveau, der er tilpasset forældrenes baggrund. Kommunika tionen med barnet skal også være tilpasset dets modenhed og intelligens. Ærlige aftaler omkring barnet, hvor man i forvejen fortæller, hvad man har tænkt sig at gøre ved barnet, kan berolige ængstelige forældre. Alt hvad der kan aftales i for vejen, er angstdæmpende. Tilvænningsteknikker Foruden de kendte behaviour management teknikker, som anvendes for at lære barnet de forskellige tiltag på klinikken, fortæller Pia Svendsen, at studier viser, at instruktion og træning i positiv tankegang før behandling samt rekonstruktionssamtalen, hvor positiv adfærd ved tidligere behandlinger fremhæves, er brugbare tilvænningsmetoder. Psykisk og farmakologisk smerteog angstkontrol Psykisk smerte- og angstkontrol er teknikker, som kan hæve smertetærsklen og sænke angstniveauet på tre forskellige niveauer hos barnet, siger Pia Svendsen. Instruktion og forberedelse påvirker barnets intellekt, så det ukendte gøres kendt. Medbestemmelse og kontrol påvirker barnets adfærd og mindsker stress. Distraktion og empati påvirker barnets emotion, så tryghed opnås Kendskab til og anvendelse af farmakologisk smerte- og angstkontrol er en nødvendighed, når man behandler et børneklientel, mener Pia Svendsen. De farmakologiske muligheder, som er tilgængelige i dag til at bekæmpe smerte og angst, er stærkt forbedrede i de senere år. På korrekt indikation og med den rig tige teknik, har tandplejeteamet hjælpemidler i form af generel analgesi, lokalanalgesi, lattergassedation, benzodiazepiner og endelig hvis alt andet er afprøvet, generel anæstesi, så behandling altid kan gennemføres. Et af Pia Svendsens kardinalpunkter er, at behandling skal være smertefri eller med minimal smerte. Hun mener, at tandplejeteamet bør have kendskab til børns smerteopfattelse, fordi den måde børn opfatter smerte på, er meget afhængig af alder og udvikling. Jo yngre barnet er, jo stærkere vil det føle smerte og jo dårligere et smertedæmpningssystem har det. Først efter 11-års alderen er barnet i stand til at forstå det abstrakte begreb smerte. Indtil da er det tandplejeteamets opgave at tilvænne og anvende såvel psykisk som farmakologisk smertekontrol på alle børn før smertefulde behandlinger. Tandpleje for børn og unge med specielle behov er et berigende arbejde og glæden er stor, når man mærker, at teknikkerne virker, så barn og forældre går glade fra klinikken, siger Pia. 9